Sorter divisionsstykkerne

MAT5.01

Spillepladen har 10 felter fra 1 til 10. Learning kids trækker et divisionsstykke og skal placere det på spillepladen. Learning kid får en række støttemuligheder fra start, som derefter gradvis kan begrænses for at differentiere værkstedet.

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Kan eleven de små tabeller?

  • Kan eleven udpege hvilket tal der refererer til centicubes og hvilket der er skålene?

Sådan laves aktiviteten
Learning kid trækker et kort med et divisionsstykke, f.eks. 20:4 og skal herefter placere kortet på det korrekte felt på spilleplade (5). Learning kid kan vælge at sortere 20 centicubes i 4 skåle og tælle antallet i en af skålene for at finde svaret. Learning kid kan bruge sin viden om de små tabeller, enten med støtte fra en tabel eller med fingrene. Learning kid kan bruge sin viden om tabeller i hovedet.

Vigtige spørgsmål

  • Hvor mange centicubes skal du bruge?

  • Hvor mange skåle?

  • Hvilken tabel skal/kan du bruge?

Formål
Learning Kids opnår forståelse af at dele ligeligt og træner sammenhæng mellem tabellerne og division

Opdeling
Individuelt eller parvist

Materialer

  • En spilleplade pr. pers. eller par

  • Et sæt à 100 divisionsstykker pr. pers. eller par

  • Papir til udregninger

  • Centicubes til støtte

  • Tabelkort til støtte