Større end - Mindre end

MAT1.09

Learning kids skal vurderer mængder og størrelser på tal. Opgaven kan laves på tre niveauer; mængder, tal og regnestykker. Opgaven kan struktureres på to måder.

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Niveau 1: Kan eleverne bruge tal i deres forklaring af deres løsning?

  • Niveau 2: Er der tegn på elevernes kendskab til talpositionssystemet?

  • Niveau 3: Er der tegn på forståelse for regneartens forhold til størrelse?

Sådan laves aktiviteten
Version 1: Learning kids får udleveret et kort med symbolet for større end, et med symbolet for mindre end, og et kort med et lighedstegn. Learning kids skal herefter trække to kort fra bunken og placerer dem med et korrekt symbol i mellem.

Version 2: Learning skal vælge et symbol og derefter finde to kort fra bunken, som kan placeres omkring symbolet, så udsagnet bliver korrekt.

Vigtige spørgsmål

  • Niveau 1: Kan du tælle, hvor mange der er på kortet? Hvordan tæller du hurtigt?

  • Niveau 2: Hvorfor er tallet større eller mindre? Fx 999 og 1000. Hvorfor er tallet med 9-taller ikke størst?

  • Niveau 3: Kan man bedømme størrelsen uden at regne regnestykket ud? Hvordan?

Differentiering
Til niveau 1 kan man differentiere ved, at lade learning kids vurdere mængder af centicubes eller småsten, som de selv trækker fra en pose, i stedet for de printede mængder.

Formål
Learning Kids træner mængdebedømmelse, talpositionssystemet eller regnearternes indvirkning på størrelse

Opdeling
Individuelt eller parvist

Materialer

  • Kort med symboler

  • 20 kort med mængder

  • 20 kort med tal

  • 20 kort med regnestykker

Større end Mindre end kort.pdf
Større end Mindre end symboler.pdf