Del i kendte divisionsstykker

MAT5.07

Tal om, at opdeling kan være en strategi, når man skal løse divisionsstykker, men dividenden er for stor til, at man umiddelbart kan bruge tabellerne som hjælp.

I opgaven arbejdes med tocifrede og mindre trecifrede tal som dividender. Alle kvotienter (resultater af divisionsstykkerne) er mindre end 20, hvilket betyder, at dividenden kan opdeles i et tal svarende til divisoren gange 10 og en rest. I denne opgave bliver alle kvotienter heltal.

Tal om, at det er nemt at opdele divisionsstykket ved først at tage divisoren gange 10 fra dividenden.
45:3 kan omskrives til 30:3+15:3 og de to deludregninger omskrives til 10+5=15.
84:6 kan omskrives til 60:6+24:6 og de to deludregninger omskrives til 10+4=14.

De fem farver kort placeres på hvert sit bord med tallene opad. Learning kids gør følgende:

  1. Vælger et grønt divisionsstykke, som de vil udregne.

  2. Finder et gult kort med samme divisor som på det grønne kort og en dividend, der svarer til divisoren gange 10.
    Er regnestykket 84:6, bliver det gule kort således 60:6.

  3. Finder resten, når dividenden på det gule kort trækkes fra dividenden på det grønne kort.
    Er regnestykket 84:6, bliver resten 84-60=24.

  4. Finder et orange kort, hvor resten er dividend.
    Er regnestykket 84:6, bliver det orange kort således 24:6.

  5. Finder et rødt kort, hvor de to addender svarer til kvotienterne i de to delregnestykker på det gule og det orange kort.
    Er regnestykker 84:6, bliver det røde kort således 10+4, fordi 60:6=10 og 24:6=4.

  6. Finder et blåt kort med facit.
    Er regnestykket 84:6, bliver det blå kort således 14, fordi 10+4=14.

Som støtte til at huske rækkefølgen, kortene skal lægges i, er der på bagsiden af de grønne kort en prik, på bagsiden af de gule kort to prikker, på bagsiden af de orange kort tre prikker, på bagsiden af de røde kort fire prikker og på bagsiden af de blå kort fem prikker.

Formål
Opdeling som strategi til løsning af divisionsstykker

Opdeling
1-2 personer pr. gruppe

Materialer

  • 56 grønne kort

  • 56 gule kort

  • 56 orange kort

  • 56 røde kort

  • 56 blå kort

  • Facitliste

  • Evt. udregningspapir

Del i kendte divisionsstykker
Del i kendte divisionsstykker - facit.pdf