Plakat med brøkrepræsentationer

MAT9.Ø02

Børnene skal lave plakater, hvor de illustrerer en brøk med forskellige repræsentationer.

Start med en snak om, hvordan brøker kan se ud/være repræsenteret.

Vurdér hvilke repræsentationer, der skal arbejdes med. Nogle børn skal måske kun arbejde med simple repræsentationer af brøken, mens andre også kan arbejde med procenter og decimaltal.

Eksempler på repræsentationer

  • Skrevet med ord (en fjerdedel/en kvart)

  • Skrevet som brøk (1/4)

  • Illustreret på en tallinje

  • Illustreret med en brøkcirkel

  • Illustreret med en brøkstang

  • Illustreret som en del af en mængde (1 ud af 4)

  • Illustreret med decimaltal (0,25)

  • Illustreret med procentsats (25%)

  • Illustreret med andre brøker af samme størrelse (2/8, 3/12 osv.)

De færdige brøk-plakater uploades til børnenes individuelle Padlets.

Formål
Brøkforståelse

Opdeling
Individuelt eller parvist

Materialer

  • iPads

  • A3-papirer

  • Blyanter, farveblyanter og tuscher