Isolér den ukendte

MAT8.19

Tal med learning kids om, hvordan man kan omskrive formler for at finde ubekendte størrelser.

Gennemgå sammen et par eksempler, hvor det er nemt at finde de ubekendte. Vis med et rektangel, hvordan arealet divideret med længden giver bredden og omvendt. Brug evt. forklaringsarket.

Placér kortene med figurer på et bord med figurerne opad. Placér kortene med tal på et bord med tallene opad.

Learning kids trækker en figur og undersøger først, om det er areal, længde, bredde, højde eller grundlinje, der er ukendt. Herefter omskriver learning kids arealformlen, så den ukendte størrelse isoleres. Brug evt. arkene med formler. Når den ukendte er fundet, finder learning kids det matchende tal. Hvis kortene matcher, vil mønstrene på bagsiderne af de to kort passe sammen.

Opgaverne kan evt. inddeles i i trekanter med matchende tal og firkanter med matchende tal. På facitlisterne er markeret med lyseblå, hvilken størrelse, der er den ubekendte, som skal findes.

Formål
Isolering af den ubekendte i arealformler for rektangler og trekanter

Opdeling
1-2 personer pr. gruppe eller hele holdet samlet

Materialer

  • 15 kort med rektangler

  • 20 kort med trekanter

  • 35 kort med tal

  • 2 facitlister

  • 2 ark med formler

  • 1 forklaringsark

Isoler den ukendte
Isoler den ukendte - facit
Isoler den ukendte - formler
Isoler den ukendte - forklaringsark