natur-mandalaer og land art

MAT8.Ø01

Børnene arbejder med flytninger ved at lave mandalaer eller landart med naturmaterialer.

Niveau 1
Her er fokus på symmetri og spejlinger og evt. kendskab til geometriske figurer.

Eleverne kan fx arbejde med cirkulære mønstre, som mandalaer, hvor symmetriakserne kan ligge hvor som helst, så længe de går gennem cirklens centrum (se billede 1 og 2).

Eleverne kan arbejde med ikke-cirkulære mønstre med en eller to symmetriakser eller en kombination, fx et hjerte- eller sommerfugleformet mønster (se billede 3) eller et mønster, hvor nogle genstande er spejlet i én spejlingsakse, og andre genstande er spejlet i to spejlingsakser (se billede 4, hvor den gule blomst har spejling i en akse, mens bladet har spejlinger i to akser).
Tal om, hvor i mønsteret der er symmetri, og hvor spejlingsakserne er placeret.

Tag billeder af de færdige mønstre og læg dem i barnets personlige padlet.

Niveau 2
Her er fokus på at lave mønstre, hvor hele mønsteret eller dele af mønsteret er drejesymmetriske.
Tal om, hvilke dele af mønsteret der linjesymmetriske, og hvilke dele af mønsteret der er drejesymmetriske. Tal om, hvor mange grader de forskellige dele af mønsteret er drejet.

Tag billeder af de færdige mønstre og læg dem i barnets personlige padlet.

Udbygning

  • Lad eleverne finde mønsterets grundfigurer og lad dem beskrive mundtligt eller skriftligt, hvordan mønsteret konstrueres.

  • Lad eleverne tegne et lignende mønster i Geogebra.

Formål

  • Niveau 1: Symmetri og spejling, kendskab til geometriske figurer

  • Niveau 2: Symmetri og drejning, kendskab til geometriske figurer

Opdeling
Individuelt eller parvist

Materialer

  • Naturmaterialer

  • Underlægsark med cirkel og 4 symmetriakser

  • Underlægsark med cirkel og 6 symmetriakser

  • Underlægsark med kvadrat og 2 symmetriakser

  • Underlægsark med kvadrat og 4 symmetriakser

Billede 1
Billede 2
Billede 3
Billede 4
Billede 5
Billede 6
Billede 7
Billede 8

Øvelse: Fotostjerneløb

Deltagerne går sammen to og to. Hver gruppe skal have mindst en tablet.

Hver gruppe trækker et opgavekort, fx find fem cirkler på området.
De finder fem forskellige cirkler og tager et billede af hver.
Når billederne er taget, godkendes de af læreren.
Gruppen trækker nu et nyt opgavekort, fx find fem kvadrater, og gør som før.

De bedste fotos gemmes på barnets individuelle padlet.

Differentiering ned
Inden børnene går på jagt efter en figur, tegnes figuren på papir evt. sammen med underviseren.

Variation
Hvert hold får en spand, hvor de smider aviskugler (eller lignende) i, når de får et point/gennemfører en opgave. Det gælder om, at samle så mange point som muligt.

Formål
Genkende geometriske figurer

Opdeling
Parvis

Materialer

  • 1 iPad pr. gruppe

  • 28 opgavekort

  • evt. papir og blyant