Mål vægt og omregn

MaT7.Ø02

Tegn et skema med ton, kilogram, gram og milligram fx på tavlen og gennemgå med eleverne, hvordan der omregnes mellem de forskellige enheder. Udfyld skemaet med 1 gram, et kilo og et ton. Tal desuden om, hvad kilo-, hekto-, deka-, deci-, centi- og milli- betyder.

Del 1
Træk et blåt kort og find det, der skal vejes. Vej tingen og skriv vægten både i gram og kilogram på svararkets øverste del. Skriv evt. også vægten i ton og milligram.

Del 2
I anden del af opgaven skal Learning Kids finde ting med forskellig vægt.

Variation

  • Learning Kids kan fortsætte med at give hinanden opgaver, hvor de skal finde ting med en bestemt vægt.

  • Learning Kids trækker kort med en vægt på og finder noget, der vejer den angivne vægt. Grønne kort er lettest. Gule er sværest.

  • Learning Kids er sammen to og to og spiller krig med de gule og/eller grønne vægtkort. Kortene blandes og deles i to lige store bunker. Spillerne vender på samme tid et kort hver, og spilleren med den største vægt vinder stikket.

Formål
Omregning mellem gram, kilogram og milligram

Opdeling
Parvis

Materialer

  • Digitale vægte

  • Skåle/spande til at veje ting

  • Et svarark pr. elev

  • 15 blå kort

  • 15 grønne kort

  • 15 gule kort

  • Omregningstabel vægt A3

  • En bog

  • En ipad

  • En tandbørste

  • En sko

  • Et par solbriller

  • En basketbold

  • En fodbold

  • En tennisbold

  • En blyant

  • Et håndklæde

  • En mobiltelefon

  • Tre tallerkner

  • Fire glas

  • Ti gafler

  • En centicube