Undervisningsplan hold 3 & 4

Fredag 16.30-17.30

Undervisningsholdet spiller forskellige spil med relation til matematik. Learning kids vælger mellem MAT6.10 Matematik Trivial Pursuit, Yatzy og Sænke slagskibe. Evt. kan nås 2 spil i løbet af timen.

Lørdag 09.15-12.00

Tema for blokken: Opdeling som strategi til multiplikation og division

Børn, der har helt styr på multiplikation og division med større tal og kommatal, kan arbejde med regnehierarkiet. Dette gennemgås dog ikke i plenum, men i værkstederne (MAT6.07 Regnehierarkiet og MAT6.12 Tæt på 30).

Børn der har brug for korte pauser undervejs, kan arbejde med tabeltræningsopgaverne MAT4.02 Tabellabyrint og MAT4.04 Tabelbold.

09.15-09.45 Opstart og fælles introduktion til emnet
Her er fokus på, hvordan opdeling kan bruges som strategi i multiplikation og division.

  1. Når man ikke kan alle tabellerne, kan opdeling være en hjælp, fx kan 8*7 omskrives til 2*4*7.

  2. Opdeling af flercifrede gangestykker med arealgange som 'algoritme', fx kan 7*14 omskrives til 7*10+7*4. Gennemgå både stykker med 1x2, 1x3 og 2x2 cifre.

  3. Opdeling af divisionsstykker i mindre kendte divisionsstykker, fx kan 64:4 deles i to mindre divisionsstykker 40:4 og 24:4.

  4. Opdeling af flercifrede divisionsstykker med udgangspunkt i 100er, 10ere og 1ere, fx kan 726:6 deles i tre mindre divisionsstykker 600:6, 120:6 og 6:6 (arbejde hen imod en algoritme).

09.45-10.30 Værksteder: Multiplikation

  1. MAT4.11 Del i kendte gangestykker

  2. MAT4.07 Del gangestykket op

  3. MAT4.08 Arealgange

10.30-10.45 Snack

10.45-11.30 Værksteder: Division og evt. regnehierarki

  1. MAT5.07 Del i kendte divisionsstykker

  2. MAT5.06 Del tallet i bunker

  3. MAT6.07 Regnehierarkiet

  4. MAT6.12 Tæt på 30

11.30-12.00 Afrunding, lave præsentation af arbejde til søndag*, logbogsrefleksioner (LK skriver hvad de har lavet og lært i egen logbog).
*Præsentation kan eksempelvis være regnestykke skrevet pænt op på papir, tegning af en regnehistorie med multiplikation eller division eller konkrete materialer, man skriver/tegner en tekst til.

Lørdag 12.45-15.00

Tema for blokken: Areal, rumfang og formler

12.45-13.15 Opstart og fælles introduktion til emnet

  1. Længde, areal og rumfang. Hvorfor hedder det cm, cm² & cm³? Forståelse af de tre dimensioner.

  2. Hvordan udregner man areal og rumfang? Rumfang er arealet med højden ganget på. Arealet som grundfladens areal i figuren, der skal måles rumfang på. Formler for udregning af rumfang i prismer og cylindre.

  3. Omskrivning af formler. Man kan isolere den ubekendte.

13.15-14.30 Værksteder

  1. MAT8.10 Byg et areal

  2. MAT8.11 Byg en kasse

  3. MAT7.Ø01 Undersøg areal og volumen. Forståelse af areal og rumfang bør være på plads efter de foregående øvelser, og fokus i denne opgave er derfor at måle prismer og cylindre fra børnenes hverdag og udregne grundareal og rumfang af disse.

  4. MAT8.19 Isolér den ukendte

14.30-15.00 Afrunding, lave præsentation af arbejde til søndag, logbogsrefleksioner

Søndag 09.15-12.00

Tema for blokken: Brøkregning og sammenhæng mellem brøker, procent og decimaltal

09.15-09.45 Opstart og fælles introduktion til emnet

  1. Fælles repetition fra om lørdagen: Hvad lavede vi i går?

  2. Forlænge brøker og lægge brøker sammen

  3. Sammenhæng mellem brøker, procent og decimaltal. Tag udgangspunkt i MAT9.15 Tallinje - brøk decimal procent og tal om, hvordan de tre forskelige repræsentationer kan placeres på tallinjen. Tal om, hvordan man omregner mellem de tre forskellige repræsentationer.

09.45-10.30 Værksteder: Brøkregning

  1. MAT9.14 Brøker med pizzastykker

  2. MAT9.06 Læg brøker sammen

Learning kids, der har brug for udfordring, kan lave deres egne brøkregnestykker ved at komme brøkbrikker i en pose og trække 2-4 brikker, som skal lægges sammen eller trækkes fra hinanden.

10.30-10.45 Snack

10.45-11.30 Værksteder

  1. MAT9.16 Forholdsvendespil

  2. MAT9.17 Brøk procent decimaltal-krig

  3. MAT9.18 Pladen fuld

Learning kids der har brug for udfordring kan bruge kortene fra MAT9.16 Forholdsvendespil til at lave egne regnestykker. Kortene lægges i tre blandede bunker brøker, decimaltal og procent hver for sig. Der trækkes et kort fra hver bunke, og tallene på de tre kort lægges sammen.

11.30-12.00 Afrunding, lave præsentation af arbejde til om eftermiddagen, logbogsrefleksioner