IR
Sif og jeg funderer over
en del af det elektromagnetiske spektrum
Sif og jeg funderer over
en del af det elektromagnetiske spektrum
Oktober 2026
Sif og jeg fik lejlighed til en smule naturvidenskab sammen, da jeg kom til at fundere over, hvordan det automatiske vandarmatur på håndvasken fungerer.
Jeg spurgte hende, om hun nogensinde havde tænkt på, hvordan vandet automatisk løber ud af vandhanen, når man fører hånden ind under.
Det havde hun straks svar på.
“Der er en sensor, der får vandet til at løbe”.
Sif har meget længe været klar over farverne i regnbuen, eller farvespektret.
Hun var ikke ret gammel, da hun kunne se, når nogen havde byttet rundt på farverne.
Altså fra højre mod venstre går det fra violet - blå - grøn - gul - orange - rød, og nuancerne imellem. Altså det synlige lysspektrum.
Det inspirerede mig til at fortælle om de to ikke synlige områder, der støder op til det synlige lysspektrum. Ultraviolet lys - UV-lys og infrarødt lys - IR-lys.
Sif kendte godt til begge begreber, men havde ikke tænkt på, at alle tre områder faktisk er en del af det samme.
Jeg bad så Sif om at tegne, det vi kalder regnbuen, ikke som en bue, men som et rektangel.
Se hendes tegning herover, hvor jeg bad hende om at skrive UV i den ene ende og IR i den anden.
Vi talte også lidt om mikrobølger, radiobølger, røntgenstråler og gammastråler, der jo ligeledes er med i det elektromagnetiske spektrum.
Nu kan jeg godt se, at hun ligeså godt kunne have tilføjet navne på de andre bølgetyper, men med det, som så meget andet, er det jo altid rart at have noget til gode😉
Og sandelig har vi meget til gode🌞
Se her mere om elektromagnetiske stråling og det elektromagnetiske spektrum
Se herunder min dialog med Chat-daddy om emnet😉