Der er en ting

Juni 2025

Børn med lange ører

Da jeg var barn. Måske et stort barn. Det husker jeg ikke, men der var et lille spil mellem min far og mig.

Jeg tænker nok, at han ikke havde tænkt over, hvad børn med lange ører hører rundt omkring.

Det skal vi voksne stadigvæk huske på.

En anden tid

Dengang var det udbredt med en tone, der nok ikke er så udbredt længere. Hvad ved jeg?

For nylig hørte jeg, at en person fik en dom for at have lagt jokes op på sin hjemmeside.

Den slags som således ikke længere er en god tone, men i min barndom og ungdom var ganske udbredt, og helt almindeligt.

Ok. Meget af det jeg hørte da, syntes jeg allerede dengang ikke var morsomt.

Endnu mindre i dag, hvor gensidig respekt indebærer helt andre termer og normer.

God tone

Jeg kan dog ikke helt sige mig fri for at dyrke en vis form for, det som nogen i dag vil finde upassende adfærd og omgang med andre mennesker.

Mine grænser går ved, nedværdigende eller diskriminerende tale, og jeg har på ingen måde intension om at gøre andre mennesker vrede eller kede af det.

Jeg tænker dog, at det er bedre at grine end at græde.

Hvad, der er sjovt, og ikke, vil nok altid være meget individuelt og ændre sig over tid.

Spil

Tilbage til historien og det lille spil mellem min far og mig.

Han brugte ind imellem en sætning, når der var noget han undrede sig over:

“Der er en ting i verden, jeg ej kan forstå”

Jeg hørte ofte sætningen, men tænkte ikke nærmere over det. Lige indtil jeg hørte en anden fortsætte sætningen.

Da min far så næste gang sagde: “Der er en ting i verden, jeg ej kan forstå”, fortsatte jeg sætningen med: “og det er hvordan.....”.

Erkendelsen

Jeg husker endog meget tydeligt det udtryk han fik i ansigtet. Det viste en blanding af forundring, rædsel og frygt.

Det kom til ham, at jeg kendte den resterende tekst som nok ikke var passende for mit alderstrin.

Resten af teksten, der er fra en sang, skal jeg undlade her, men hvis du er meget nysgerrig, vil et simpelt opslag på Google kunne give dig svaret.

Epilog

Siden da brugte han ikke længere sætningen, og vi talte aldrig mere om det.

Men da jeg blev ældre skal jeg love for, at vi ikke havde tabuer for hinanden og til tider havde et meget løssluppent forhold til mangt og meget.

Du kan få et lille indblik i min fars karakter andre steder her på siden.
Fx her Jeg har det lige på