Dialekt

Juli 2023

Sif og jeg var på en lille tur i området. På en af legepladserne var der nogle andre børn, som vi forsøgte at kommunikere med.
Det havde vi dog ikke den store succes med. De talte et sprog som jeg ikke kender, så vi fortsatte turen.

Lidt senere spurgte Sif:

“Morfar, hvad var det for et sprog, børnene talte?"

“Det ved jeg ikke, måske spansk, men jeg forstod slet ikke, hvad de sagde”

“Morfar. Jeg taler vestsjællandsk.  -  Men jeg taler også dansk”

Sif er ikke indfødt vestsjællænder, men har ved samkvem med personer i området, hvor hun bor, tilegnet sig den lokale dialekt, og er ganske charmerende at lytte til.