Marts 2023
De Fynske Malere, Fynboerne eller Bondemalerne.
Kært barn har mange navne.
Johannes Larsen Museet var et af målene for for vores seneste tur, så da Judith og jeg skulle finde et sted for overnatning, var Danhostel Kerteminde et oplagt valg, da museet netop ligger der.
Vandrehjemmet var lige efter vores smag og behag. Ikke prangende, men meget fint værelse med bad, egen indgang og parkeringsplads lige uden for.
Personalet var dertil meget venligt og imødekommende, og alt var pænt og rent.
Vejrudsigten, inden vi drog afsted, var med regn alle dage fra morgen til aften, så vore planer med diverse museumsbesøg var passende.
Dog oplevede vi, at der var adskillige ophold i regnen så vi fik gået flere gode ture i tørvejr. Fx ned til stranden ved Kerteminde, hvor Judith fandt skaller af knivmuslinger og andet godt. Mere om muslingeskaller senere.
Vi ankom i god tid onsdag, så inden vi tjekkede ind på vandrehjemmet, besøgte vi Johannes Larsen Museet.
Absolut en oplevelse værd, og meget interessant. En ting er de fine kunstværker, også af andre kunstnere end Johannes og hustruen Alhed.
Men at få indsigt i kunstnermiljøet på Møllebakken, arbejdsmetoder og vilkårene kunstnerne havde dengang de var aktive, var meget fascinerende.
Når vi er på tur har vi som regel mad med hjemmefra, eller fouragerer undervejs, og spiser på værelset, i bilen eller i det frie som lejligheden nu byder sig.
Onsdag aften spiste vi dog ude. Tornøes Hotel har en udmærket restaurant med god mad og betjening. Men inden vi fandt derhen stak vi næserne ind på Restaurant Havnen. Næserne fik vi dog hurtigt trukket til os. Et skilt i entreen kundgjorde, at rygning er tilladt i krostuen, men ikke i restauranten. Ingen af os føler os særligt sarte, men selv i restauranten stank der af gammelt værtshus i en grad så vi vendte om på hælene.
Selvom vi tager en del ud, når vi er på tur, bliver der også tid på værelset til læsning og diverse sysler.
En af mine seneste interesser er 3D-print med dertilhørende applikationer til pc og smartphone.
Blandt mange andre emner inden for kategorien kunne jeg tænke mig at gøre i 3D-scanning. Efter en smule research nåede jeg frem til, i første omgang, at teste KIRI Engine til telefonen, og fik lavet en lille håndfuld lovende scans inden morgenmaden torsdag morgen.
Judith, og andre i familien, er ikke altid lige begejstrede for min trang til at ytre mig overfor gud og hvermand, og jeg forsøger at dy mig så godt jeg kan, men falder alligevel i en gang imellem som nu her ved morgenmadsbuffeten.
Til betjeningen sagde jeg:
“Det er en dejlig mad i serverer”.
“Tak, tak. Vi gør vores bedste”.
“Men værelset lever ikke helt op til vores forventninger”.
“Det er vi kede af at høre, men hvordan kan det dog være”?
“Joh, Judith har snorket så jeg har ikke lukket et øje hele natten”.
Nu kan det godt være, at fortegnet i virkeligheden var omvendt, men ud fra reaktionen fra betjeningen, og de andre gæster, tænker jeg, at nogen alligevel deler min form for humor.
Så gik turen til Svendborg ad den naturskønne rute, og kom bl.a. gennem Rynkeby, hvor Galleri Milo ligger. Målet var Naturama som vi i et stykke tid havde haft på ønskesedlen over steder at besøge.
Naturama er en moderne måde at formidle zoologi på, bredt. Vi fandt dog først ud af, da vi havde været igennem, at en del af konceptet er, at der er en døgnrytme, hvor belysningen ændrer sig. Åbenbart var vi der om natten, der forklarer, at vi næsten ingenting kunne se. Alt i alt var det alligevel en ok oplevelse.
Dog konstaterede vi en fejl i en af udtillingens effekter. Den målte helt sikker forkert. Tænk engang. Den målte Judiths reaktionsevne til at være ca. dobbelt så hurtig som min😉😉😉
Frokosten blev indtaget på Cafe Svend, en panini til Judith og en særdeles delikat lakserillette til undertegnede. Så delikat, at jeg affotograferede menukortet med ingredienser for eventuelt forsøg på at eftergøre retten.
Som sikkert bekendt, er en ting ingredienser, en helt anden ting er kombinationen af tilberedning og mængder, men forsøget på eftergørelse gør jeg alligevel nok en dag.
Inden vi atter drog mod Kerteminde handlede vi ind til aftensmaden, som blev indtaget senere på værelset.
Efter flere kapitler i Judiths bog, og endnu flere 3D-scans, tog vi til Fyns Hoved for at se solnedgangen og gå en en tur op til udsigtspunktet.
Som udgangspunkt er jeg ganske godt tilfreds med Googles services som fx Google Maps, som jeg som regel kører efter. En pudsig lille ting er, at når jeg kører efter Maps, mister jeg selv min egen, ellers gode stedsans.
Det blev ganske tydeligt på vej tilbage fra Fyns Hoved, da det oveni var blevet mørkt. Der var en del vejarbejde med ændring af køreretninger på nogen af vejene, hvor der var indført midlertidige ensretninger.
Således blev frøken Google forvirret af denne uorden.
Judith siger så til mig på et tidspunkt, at nu er det tredje gang vi passerer kirken med de to tårne.
Nå. Men vi nåede dog omsider til Kerteminde ved 20-tiden, hvor vi fik indtaget vores aftensmad med tilbehør.
Vi havde en anden lille oplevelse på vej tilbage fra Fyns hoved.
Der var en cyklist, der lagde sig lige bagved bilen, mens vi kørte tilbage ad de smalle veje. Han og blev derved pacet frem og sparede sikkert en del krafter derved. Helt i orden fra vores side, men han holdt sig endog meget tæt på.
Da vi således havde fulgtes ad et pænt stykke vej, siger Judith:
"Nu må vi ikke håbe, at vi bliver nødt til pludeligt at bremse op. Så brager han da lige ind i os".
Men der skete heldigvis ingen uheld, selvom det blev meget tæt på.
Ganske kort tid efter, at vi havde lagt cyklisten bag os, løb der en kat lige ud foran os, så jeg måtte bremse hårdt op.
Fredag var det tid at vende hjemad, men vi skulle dog lige forbi det “nye” H.C. Andersen Hus i Odense.
Det blev også en ganske god oplevelse, selvom Judith ikke var begejstret for ideen med, at vi skulle have hovedtelefoner på, med tekst og lyde til de ca. 75 steder med udstillede objekter.
I butikken så hun bogen af H.C. Andersen “Mit Livs Eventyr”, som hun kunne tænke sig, men syntes, at prisen var for høj.
Ekspedienten i butikken havde en trainee under oplæring i bl.a. kundepleje. Han fik sig en lille bonus i form af en lektion udi kone-pleje, da jeg købte bogen til Judith.
Judith har et stykke tid sagt, at mon ikke Nyborg har noget at byde på? Normalt farer vi jo blot forbi, men havde aftalt at gøre holdt der, på vejen hjem til Greve.
Og ganske som håbet, var det absolut også værd at gøre holdt i Nyborg. Vi gik en tur i Nyborg Fæstning omkring Nyborg Slot. Fæstningen minder en del om Kastellet i København.
På fæstningen var en skoleklasse i gang med at samle skrald op. Ganske god ide, men en af eleverne kom med en ganske spøjs udmelding. Han havde fundet en muslingeskal og spurgte overrasket en anden elev: “Hvad er dette”?
Da vi tidligere på dagen tjekkede ud fra vandrehjemmet, spurgte de i receptionen, om vi havde haft et godt ophold, og om vi måske kunne være fristet til at komme tilbage en anden god gang.
Det kunne vi absolut anerkende. Både selve opholdet på Danhostel, men også hvad vi dertil havde oplevet.
Mens jeg står der for at aflevere nøgler og melde vor afgang, kommer jeg i tanke om en hændelse ca. 20 år tidligere.
Dengang var Judith og jeg også i Kerteminde for at se de Fynske Malere på Johannes Larsen Museet. Med os havde vi også Sidsel og hendes veninde Stella.
Imidlertid ville pigerne hellere spille minigolf på banen lige overfor museet, så vi fik ikke set De Fynske Malere da.
Men men men. Da vi dengang atter er tilbage i Greve læser Judith i lokalavisen, at der på Greve Museum er en særudstilling med..., hvad gætter du på?
Netop! ...De Fynske Malere.