Vantro

4. januar 2024

Vi løb tør for vejsalt, så jeg tog til byggemarkedet for at få en ny forsyning.

En beredvillig medarbejder viste mig, hvor sækkene med vejsalt var placeret, og sagde til mig:

”Du skal nok have fat i en vogn til at køre sækken ud på”.

Jeg kikkede vantro på ham, men spurgte : “Hvor meget vejer en sæk da”?

“25 kg"!

Det mente jeg dog sagtens at kunne bære, som jeg meddelte ham.

På jobbet, i mine unge dage, løftede jeg snildt 50 kg, så sølle 25 kg skulle jo være barnemad.

Nu var det hans tur til at kikke vantro på mig.

Men, men men. Den spøgefulde medarbejder havde limet sækken fast til gulvet med en meget stærk lim.

Jeg kunne i hvert fald ikke løfte sækken en tøddel.

Pludselig kom det dog til mig, hvilken dato, og ikke mindst årstal, der står på min dåbsattest.

Altså havde jeg gjort den beredvillige medarbejder uret, for han havde ikke limet sækken fast til gulvet, men min fysiske kapacitet var ikke, som jeg kan huske, at den har været engang.

Sækken landede dog sikkert på vores parcel, så alt var klar til dagens sne og frost.