Det var ude på en af pladserne, hvor jeg skulle teste netværkskablerne.
På vej fra et rum til et andet møder jeg min gode kollega Isaiah.
“Flemming, den er helt helt gal”, siger han.
“Du har parkeret på naboens parkeringsplads. Han er helt oppe i det røde felt. Du må hellere gå ud og tage skraldet inden der for alvor falder brænde ned”.
Jeg går ud og ordner den lille affære, og vender tilbage til dagens dont.
Senere møder jeg atter Isaiah og han siger:
“Nåh Flemming, så fik du dig nok en gedigen gang voksenskældud”?
Ganske rigtigt stod naboen, da jeg kom ud til ham, pæon-rød i hovedet, med røde ører og strithår. Røgen væltede ud af ørerne på ham, og da han så mig, gjorde han mine til, gestikulerende med arme ben og krop, at ytre sig over for mig.
Dog havde jeg allerede situationen på fornemmelsen, inden jeg gik ud til ham, så inden han eksploderede, foregreb jeg begivenhederne og lagde mig helt fladt ned.
Jeg fandt en passende attitude, og overbragte ham mine uforbeholdne undskyldninger, meddelte ham, at det aldrig skulle gentage sig, og at jeg med det samme ville flytte min bil.
Dette formildede naboen og vi skiltes uden yderligere ordvekslinger.
Altså, heller ikke voksenskældud i denne omgang.
Som fremgår, kommunikere jeg gerne ved at tale i billeder, der dog ikke altid er den bedste metode.
Der kom en sjov oplevelse, da jeg senere genfortalte episoden. Vi sad i bilen, Sidsel som var egentlig modtager af beretningen, men også Sif, der sad på bagsædet med store ører, og jeg.
Da jeg var færdig med at berette, hører jeg fra Sif på bagsædet:
“Morfar, kan der godt komme røg ud af ørerne”?