Marts 2025
Bronce er typisk en legering af kobber og tin, men andre metaller kan forekomme.
Bronce er velegnet til støbning, så det har i lange tider været brugt til at støbe fx skulpturer og andet med. Det har været anvendt i tusinder af år i mange kulturer verden over.
Broncealderen er en velkendt æra, hvor bronce havde en dominerende rolle.
Broncefigurer kan fremstå med mange forskellige overflader.
Lige efter støbningen gives gerne en overfladebehandling, der fx kan være blankpolering, mattering, glasperleblæsning, sandblæsning, metalfarvning i diverse brune, røde eller sorte nuancer eller patinering i grønne eller blå nuancer.
Metalfarvning er en faglig diciplin, der er en behandling med kemiske stoffer så der sker en kemisk reaktion på overfladen, der giver forskellige farver og overflader alt afhængig af metode og kemikalier. De brune nuancer kaldes brunering, der også kan udføres på mange andre metaller.
Overfladen kan også være galvanisk påført, hvor der lægges et andet metal på. Fx krom, tin, nikkel eller ædelmetaller som guld eller sølv mv.
Bladguld, bladsølv eller slagmetal mv, der er en overflade af ultra tynde metalfolier, er ligeledes en velkendt overflade, der også anvedndes på bronce.
Til figurer, der er placeret udendørs anvendes oftes de ædle metaller som guld og sølv.
Slagmetal er metallegeringer af uædle metaller, der skal immitere de ædle og derfor ikke er velegnede til placering i vind og vejr.
Til indendørs figurer brugte man tidligere lueforgyldning, men dette bruges stort set ikke længere. Kun i helt særlige tilfælde.
Ofte afsluttes overfladebehandlingen med voks eller lak i adkillige kvaliteter og typer.
I sjælne tilfælde bliver figurer endviderer bemalet.
Hvis figurer står udendørs vil de over tid som regel blive irgrønne, hvis de ikke løbende bliver vedligeholdt.
Irren dannes ved kemiske rektioner mellem metallet i broncen, og luftens indhold af diverse kemiske stoffer som fx: vand, ilt, syrer, kuldioxid og nitrogen mv. Reaktanter af disse kemiske processer er typisk grønne, blå, røde, brune, hvide eller sorte.
Der er stor forskel på, hvordan denne irring forløber. Vind og vejr med videre foregår med endog meget store variationer.
Se fx Ymerbrønden længere nede på siden her, hvor særligt et område på figuren ser ud til at have publikums inderlige interesse og fremstår med en blank metalliske overflade, i modsætning til resten af figuren der er mere eller mindre irgrøn.
Det er selvsagt individuelt, hvilken overflade der synes rigtig eller attraktiv og det kan somme tider dele vandene.
Se fx artikeludstnit herunder om rytterstatuen af Christian V på Kongensnytorv i København.
Personligt ser jeg en charme ved naturligt ælde. Hvordan det så defineres, men det gælder bredt. Både for mennesker, dyr, konstellationer og objekter af enhver art.
Men det er vel noget med facination af udviklingsforløb over tid.
Desto længere tid, desto flere nuancer og mere perspektiv. Altså, at betragte kontinuitet ske i sanselighed.
Altså er jeg glad for nogen af de grønne figurer, der er naturligt irrede over tid, men synes også godt om de brune overflader, måske med en dejlig blank overflade ved at være vel voksbehandlet.
Rettidig omhu med passende vedligholdelse, så figurerne opnår en længere levetid inden de forfalder, synes jeg dog også er udtryk for passende kontinuitet.
Herunder kan du se udvalgte eksempler på broncefigurer med forskellige overflader.