September 2025
Et billede siger mere end 1000 ord, men der er ingen billeder i dette essay.
Det er fordi, at jeg lige nu er i tekst-mode, så du må leve uden billeder her.
Men bare rolig, i slutningen af teksten er der links til mange billeder med videre, der viser noget af det denne tekst omhandler.
Jeg arbejder i øjeblikket for SIF-gruppen, der leverer el-installationer, teknik og service.
Da jeg er meget fokuseret på, at jeg ikke er elektriker, og derfor ikke laver netop det, er jeg meget omhyggelig med at kundgøre det for kolleger og kunder m.fl., så der ikke opstår misforståelser om, hvad jeg tilbyder at udføre og ikke at udføre.
Hvis man ikke har de nødvendige kvalifikationer til el-arbejde, kan det have fatale konsekvenser, som jeg absolut ikke ønsker at medvirke til.
Engang skulle jeg udføre en opgave sammen med Johnny, en god kollega i SIF.
Jeg havde ikke arbejdet sammen med ham før, så jeg sagde da vi mødtes:
“Bare for en god orden, er jeg ikke elektriker”.
Til det svarede han: “Nå, så du er arbejdsmand ligesom mig”?
“Ja, sådan en slags”.
Jeg er jo mand, og jeg arbejder, så det er helt fint med mig, og det var ikke el-arbejde, vi skulle udføre sammen.
I dag spurgte en anden god kollega, Hannibal:
“Flemming, hvad lavede du egentlig før du blev arbejdsmand?”
“Jeg har lavet lidt af hvert”, svarede jeg i første omgang.
Fik også beskrevet en smule af det, men kom til at tænke på, at jeg også i mit arbejdsliv har været vidt omkring.
Det inspirerede mig til at lave en retrospektiv oversigt over ganske enkelte, men særlige episoder i mit arbejdsliv.
Hvis oversigten skulle være helt dækkende, ville det ikke kunne betegnes som et essay, men ville blive et større værk.
Det kommer måske en anden gang. Hvem ved?
Dog har jeg fokuseret på positive og sjove elementer, men alt har jo slet ikke været fryd og gammen, selvom det måske kan lyde sådan.
De første penge jeg tjente, ud over lommepenge hjemmefra, var ved at dele morgenaviser ud.
Typisk i sommerferier, men ind imellem også i andre perioder.
Tidligt op. Spise en kæmpe stor portion havregryn med mælk.
Afsted på cykel fra Ballerup til Hareskov by.
Dele aviser ud på en, to eller flere ruter.
Jeg har været spejder i lange perioder af mit liv.
En af lederne der var blikkenslagermester.
Han spurgte mig engang om, hvorfor nogle knallertkørere hang ud over styret og pillede ved noget nede ved motoren.
“Det er fordi, de justerer den stilbare strålespids på karburatoren. Dette for at opnå den højest mulige hastighed."
“Hvorfor har jeg ikke set dig sådan”, spurgte han så.
“Det er fordi jeg har lavet en fjernbetjening, så jeg kan gøre det fra et håndtag på styret”.
Netop dette, at finde på tekniske løsninger, har hele mit liv været et kendetegn for min personlighed.
Og sikkert medvirkende til, at blik-Jørgen sidenhen spurgte om jeg ville komme og være arbejdsdreng hos ham i sommerferien
Nu havde jeg jo allerede job med morgenaviser, så da jeg var færdig med dem, spiste jeg endnu en kæmpe stor portion havregryn, inden jeg tog cyklen til Rødovre, hvor blikkenslagerværkstedet lå.
Vi lavede service på tekniske installationer på diverse fabrikker, der havde ferielukket.
På et tidspunkt taber jeg en skruenøgle ned i en dyb brønd. Ups.
Det var ikke så godt, og blik-Jørgen var tydeligt ikke begejstret.
Det ændrede sig dog, da jeg fandt en magnet og med en lang snor fik fat i nøglen igen.
Blik-Jørgen var en meget stor inspiration for mig. Både rent fagligt, men også til vores fællesinteresse for naturfag.
Han var ikke bogligt klog, men havde en særlig god forståelse for naturfag, som han dertil var god til at formidle.
Da jeg blev færdig med folkeskolen, der i sig selv er en ganske særlig historie, spurgte blik-Jørgen om jeg ville komme og stå i lære hos ham.
Sådanne tilfældigheder har også været et kendetegn i mit liv.
Specielt fordi jeg ofte aktivt griber ud efter de muligheder tilfældigheder kan give.
Der var en verden til forskel fra folkeskolen til teknisk skole.
Pludselig kunne jeg se en mening med at kunne de forskellige matematiske formler som fx, hvordan man beregner omkredsen af en cirkel.
Netop denne formel, men også andre, er vigtige i blikkenslagerfaget.
Det, der var førhen var meget abstrakt, gav nu endog rigtig god mening.
Det var også på teknisk skole, at lærer Curt Fagerberg åbnede en helt ny verden for mig.
Sammen med den basale matematik bruges lineal og passer til praktisk blikkenslageri med pladeudfoldning mv.
Men Fagerberg viste, hvordan man med endnu flere formler og en avanceret matematik-lommeregner kan regne sig frem til komplekse former og figurer.
Det var også Fagerberg, der lærte mig, at det vigtigste ikke er at vide, men at vide, hvor du kan søge specifik oplysning.
Fagerbergs passion for matematik animerede mig til at købe min første programmerbare lommeregner, der dengang kostede en mindre formue, men dannede kimen til min store interesse for matematik, og at lave programmer på lommeregneren.
Sidenhen også programmer til pc og interaktive regneark med multifunktionalitet.
En anden åbenbaring jeg fik på teknisk skole, var det fascinerende materiale kobber, og de muligheder og egenskaber det har.
Jeg kom til at valse et stykke kobber den modsatte vej.
Men på grund af kobbers fleksibilitet, kunne jeg blot rette kobberet ud igen, og så valse den den rigtige vej.
Hvad jeg ikke havde i hovedet, kunne jeg kompensere med mine hænder.
Den mulighed var der ikke med de andre materialer, vi arbejdede med.
Efter endt læretid arbejdede jeg et års tid som blikkenslagersvend, men min interesse for at arbejde med kobber var ikke alene intakt, men forøget.
Dog lavede firmaet mest vvs-arbejde, der dengang var en del af blikkenslagerfaget, så da nogen fortalte mig om en udsendelse i radioen, hvor kobbersmed Aage Aarslev Jensen, Næstved, fortalte om faget, tog jeg kontakt til ham.
Han var dog pensioneret, så han kunne ikke tage mig i lære, men anbefalede mig at søge læreplads et sted på Amager.
Således startede jeg så i lære igen, nu som kobbersmed.
Det var igen en helt ny verden, der på ingen måde kunne relateres til det kobberarbejde jeg havde lært som blikkenslager.
Kobberarbejde i blikkenslagerfaget er mest til bygninger, som fx tagdækning og tagrender mv.
Kobbersmedearbejde var typisk for industrien, bryggerier, apoteker, skibe og meget andet.
Egentlig beskriver fagenes navne meget godt noget af forskellen.
En blikkenslager arbejder med blik. Altså tynde plader.
Kobbersmeden smeder. Altså opgaver i væsentligt tykkere materialer.
Et lille kuriosum er, at mange af de ting, der tidligere blev lavet i kobber, nu udføres i rustfrit stål.
Derfor har jeg også lavet mange spændende opgaver i rustfrit stål. Som fx destillationsapparater og autoklaver med meget videre.
Indtil jeg kom i lære som kobbersmed, havde jeg boet hos mine forældre i Ballerup.
Men da jeg var meget opsat på at overholde mine aftaler, ligesom jeg er det i dag, trådte et andet af mine karaktertræk i kraft.
Hold da helt magle, hvor folk “smilede” højlydt til mig, af følgende:
For at være helt sikker på ikke at komme for sent på job, var mit ræsonnement, at jeg var nødt til at flytte til Amager.
Sæt nu, at Langebro var oppe, netop som jeg kom cyklende til arbejde?
Det kunne jeg slet ikke rumme, så jeg købte en ejerlejlighed i Augustagade.
Det var i passende cykelafstand til kobbersmedeværkstedet på Artillerivej, så alt var godt.
Denne ejerlejlighed lagde grundstenen til familieformuen.
Jeg satte den selv i stand og tjente derved en god portion penge, da den siden blev solgt.
Ok. Med til historien hører, at jeg som kobbersmedelærling levede af at samle flasker og den ganske lille løn, jeg fik, men som sagt gav familien en god opsparing i lejligheden.
Under læretiden som kobbersmed fødtes tanken om at blive selvstændig.
Kobbersmedefaget er et lille nichefag, så for at være sikker på at have noget at lave fra starten, læste jeg til vvs-installatør.
Det er relativt nemt at finde vvs-opgaver, da næsten alle har brug for det i et eller andet omfang..
Strategien blev så at starte virksomhed op med at tilbyde både vvs, men også kobbersmedearbejde.
Firmaet hed “Flemming Koch Kobbersmedie”.
Da det jo var kobberet, der havde min passion, og hverken vvs eller rustfrit stål, søgte jeg enhver mulighed for at finde opgaver i kobber.
Det gik endog meget fint, så i løbet af nogle år kunne jeg deponere min vvs-autorisation og alene koncentrere mig om at arbejde i kobber og tilhørende materialer.
Opgaverne var typisk for: kunstnere, arkitekter og "kirkesølv", men også bygningsornamenter, antikke damplokomotiver, og særlige komponenter til industrien, med meget videre, hørte til opgaverne der blev udført.
Imidlertid købte jeg på et tidspunkt en pc til kontorarbejdet.
Den fik jeg meget glæde af og benyttede den i stigende grad, selvom det måske ikke altid var absolut nødvendigt.
Kun for at stille min nysgerrighed og trang til at lege.
Den trang har aldrig sluppet taget i mig, og har været kilde til mange positive tildragelser.
Det var før tiden med korrespondance via e-mail, så telefax var meget udbredt.
Typisk var telefax en anordning, hvor man kunne lægge et ark papir ind, der så via en telefonlinje kunne sendes til en anden modtager med en telefax.
Dengang ganske anvendelig og meget udbredt.
Stort set alle virksomheder brugte teknikken.
Så kom muligheden med at tilslutte et modem til pc’en.
Denne mulighed måtte jeg straks være med på.
Internettet var i udviklingsfasen, men absolut ikke anvendeligt til noget særligt.
Det blev det som bekendt senere. Men der var et hav af såkaldte Bulletin Board Services (BBS), man kunne tilgå.
Den var rent tekstbaseret, men man kunne hente alt muligt.
Lidt lige som ved Internettet, men meget primitivt og ofte kunne det tage timer at hente noget ned.
Jeg havde stadigvæk min gamle telefax, og fik en dag ideen til at sende en fax fra den til pc’en via modemmet.
Ok scanneren var opfundet, men endnu ikke udbredt, og jeg havde ikke en.
Men med mit setup kunne jeg således “scanne” dokumenter til min pc.
Det var dog mest som kuriosum, men ganske underholdende for legebarnet i mig.
Knap så underholdende var en anden oplevelse med fax fra pc via modem.
Og dog, men det var nok mest mig, der kunne se moroen.
Jeg skulle sende en tegning og tekstbesked til en af mine forretningsforbindelser.
Faxen var oplagt, så jeg tastede fax-nummeret ind på pc’en og tastede [Send].
Der var nok at se til på værkstedet, så jeg gik derefter derud og lavede det jeg skulle.
Adskillige timer senere gik jeg igen ind på kontoret.
Jeg kunne høre modemmet arbejde med den karakteristiske lyd. (Klik eventuelt på linket til Youtube med lyden fra et modem nederst i teksten).
Men jeg nåede også at høre en dybt dybt frustreret person udgyde sine eder og forbandelser.
I stedet for telefaxnummeret var jeg kommet til at taste telefonnummeret ind på min pc-fax.
Og systemet var sat op til at sende igen og igen, indtil faxen var blevet afleveret.
Det blev den jo aldrig, så det stakkels menneske havde været generet det meste af dagen af min fadæse.
Efterhånden brugte jeg mere og mere tid på pc'en, og tro det eller ej.
Jeg blev faktisk helt ferm til det, hvis jeg selv skal sige det.
Det var der også andre, der opdagede, og man spurgte om jeg ville komme og stå for IT og marketing i LK A/S.
Atter blev en kovending omdrejningspunkt for mit arbejdsliv, for jeg tog imod udfordringen, men måtte således afvikle kobbersmedien.
Noget af det første jeg lavede var en pressemeddelelse om min ansættelse, og hvad stillingen omfattede.
Særligt et punkt på min liste over tiltag, jeg agtede at sætte i værk, blev en total fiasko.
Jeg skrev, at jeg ville arbejde for en overgang til det papirløse kontor.
Det kom overhovedet ikke til at ske, i den lille snes år jeg var på stedet.
Ideen var nok forud for sin tid, og det er den stadigvæk for mange mennesker.
Da vi nærmede os år 2000, gik det meste af verden i panik, som måske er bekendt.
Man mente, at mange computere ville gå i sort, og store dele af samfundet kunne gå i stå.
Det var måske en smule overdramatiseret, kan vi nu se i bakspejlet.
Vores IT-leverandør ville meget gerne sætte en ny år 2000-sikker server op for os med programmer, backup mv, og forsikre os om, at vi kunne modstå den kommende begivenhed.
Imidlertid var prisen i mine øjne meget høj. Alt alt for høj.
Således købte jeg en år 2000-sikker server andetsteds og installerede de nødvendige programmer og backup mv.
I en periode kørte vi så alt hvad vi lavede på den gamle server, men også i kopi på den nye.
Efter en periode lukkede vi den gamle server ned, og overlevede fint overgangen til år 2000 på den nye server.
Siden fandt vi en løsning, hvor alle vores data lå i skyen.
Da jeg startede i stillingen i LK A/S, brugte vi et reklamebureau.
De stod for at lave annoncer og brochurer mv, samt indrykke i relevante medier og få trykt på offsettrykkerier.
Det blev gjort ud fra de ideer vi havde, og min opgave var at mødes med bureauet og koordinere samt planlægge kampagner og annoncer med videre.
Det passede slet ikke til mit temperament.
Dels kostede det utroligt meget af min tid. Jeg brugte time efter time på ligegyldigt palaver.
Jeg fik på fornemmelsen, at man brugte termer og fremmedord alene for at forvirre mig:
DTP, Raster, DPI, PPI, CMYK, farve-separering, offset-film, font.
I hvert fald gjorde man ikke anslag til at bringe mig forståelse for det.
Derfor lavede jeg en smule research og endte med at investere i professionelt software, og lavede derefter alt det, vi tidligere fik udført på bureauet.
Jeg brugte den samme tid som før, men vi sparede udgifterne til bureauet.
Sidst, men ikke mindst, gav det mig en stor tilfredsstillelse ved selv at have styr på hele processen, og kunne hurtigt rette til, hvis salgsorganisationen fik en ide til forandring.
Det var også en stor tilfredsstillelse at forestå firmaets første hjemmeside og introducere medarbejderne til e-mail-korrespondance.
I LK-A/S var der et elektronikværksted, hvor der blev udført service, kalibrering og reparation på de instrumenter og komponenter, som virksomheden solgte.
Eivind havde stået for værkstedet i mange år, men da det blev på tide for ham at gå på pension, blev der ansat først en til erstatning for ham.
Han levede dog ikke op til forventningen. En anden heller ikke.
Værkstedsfunktionen var essentiel for virksomheden, så det var ved at blive kritisk.
Min ene hånd var jo travlt optaget af IT og marketing, så jeg sagde til ledelsen, at værkstedsfunktionen kunne jeg nok forestå med den anden hånd, og sådan blev det.
Efter en smule overdragelse fra Eivind, og oplæring på fabrikkerne, vi repræsenterede i Skotland, Wales, Tyskland, Østrig og Italien, blev jeg med tiden ganske habil til elektronik også.
Jeg nærmede mig efterhånden 60-års-alderen og tænkte, at det måske var på tide at prøve noget andet.
I SIF-Gruppen havde de brug for en, der ikke var hæmmet af sædvanlig elektriker-kutyme, men havde gode egenskaber med en pc.
Det var et rigtig godt match, og pågældende opgaver løste jeg i flere år.
Siden er flere andre arbejdsområder kommet til.
I det meste af mit virke, har jeg nok været det, nogle vil kalde autonom.
Altså jeg var vant til at bestemme det meste selv.
Derfor var det endnu en helt ny verden, jeg kom til, hvor min egenrådighed ikke altid var velkommen og værdsat, men med tiden er den efterhånden blevet det.
Min chef bad mig på et tidspunkt om at teste en netværksinstallation med Fluke DSX-600.
Til det svarede jeg, at det kan jeg godt, men har aldrig prøvet det før.
(Pippi Langstrømpe har ikke levet forgæves).
Det var op til jul, så jeg tog testeren med hjem, og i juledagene udførte jeg en del tests ud fra den tilhørende manual.
Jeg syntes dog, at manualen var skrevet på en bøvlet måde, så jeg gjorde mig noter til mig selv, så jeg senere kunne lave pågældende test.
Disse noter skrev jeg så rent og fik efterhånden lavet et dokument, som jeg kunne dele med kolleger.
Siden har jeg testet adskillige installationer, men ofte også stået for udførelsen, samt det forudgående setup, og den efterfølgende dokumentation.
Hvis jeg i dag skulle lave manualen, ville jeg nok gøre det en smule anderledes.
Jeg har opnået en god portion rutine siden, så det bliver måske et projekt til en af de lange mørke vinteraftener.
Dokumentation med tegninger og diagrammer i 2D-software, blev snart et naturligt område for mig at lave for SIF.
Teknisk tegning har siden teknisk skole ligget højt på min liste over attraktive opgaver.
Endnu en ny verden åbnede sig for mig, da en af vores kunder ønskede dokumentation udført i en 3D-model.
Nu er yderligere modellering i 3D kommet til, hvor jeg enten selv udfører 3D-print, eller får printet objekter hos underleverandører.
Hvis du er endnu mere nysgerrig på mit virke, kan du bladre rundt på hjemmesiden her, hvor der er en del at se på.
I teksten her har jeg forsøgt at holde mig til mit arbejdsliv.
Men faktisk har der ofte været en uklar grænse mellem mit arbejdsliv og mit familie- og fritidsliv, hvor det hele nærmest er smeltet sammen til en helhed.
Således har jeg oplevet en ganske særlig positiv balance i hele mit liv.
Som sagt er jeg ikke elektriker, men på min lønseddel står der teknikker.
Det dækker vel meget godt, tænker jeg.
Men jeg vægter ikke titler så højt.
Jeg har mødt storartede mennesker med fantastiske evner, kundskab og indsigt, men stort set uden, at de havde papirer på det.
Mange af de opgaver jeg gennem hele mit liv har løst, er sket ved brug af fantasi, logisk sans og sund fornuft.
Netop disse egenskaber har således været de vigtigste elementer for store dele af mit virke.
Du kan læse tykke bøger, opøve særlige færdigheder, men uden disse egenskaber og evnen til at tænke ud af boksen, vil du aldrig opnå den ultimative succes.
I tiden med eget firma, havde jeg på et tidspunkt en halv snes mennesker ansat.
Det blev aldrig min passion at være leder.
Ok, jeg deler gerne alt, hvad jeg kan med hvem som helst, men ledelsesansvar ligger ikke til min personlighed.
Lyden af et modem (Link til Youtube)