Det er efterhånden mange år siden. Jeg havde en “anden” ung mand til at hjælpe mig.
Vi kendte endnu ikke hinanden så godt, så mens vi fik ordnet opgaven, sludrede vi sammen om dette og hint.
Nå, hvad får du så tiden til at gå med, når du ikke er på arbejde?
Har du måske en kæreste?
Hvor, og hvordan bor du? I lejlighed? I hus?
Hvad skal du lave i næste weekend?
Sådan lærte vi hinanden lidt bedre at kende gennem samtale om almene emner.
Han var omkring 16-17 år. Jeg var midt i tyverne.
Alder, og aldersforskel er jo relative størrelser.
Dette måtte jeg sande, da han spurgte mig. Lever din far endnu?
I første omgang blev jeg en smule paf over hans spørgsmål, men han blev omend endnu mere paf, da han hørte mit svar:
Joh da. Min far lever i bedste velgående........Det gør min farfar også.
Mellem linjerne kan måske udledes, at han opfattede mig som en ældre herre.