Juli 2023
Det er vel omkring en halv snes år siden, at man første gang spurgte mig om mine planer for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Af flere årsager ligger det ikke lige for. Selvom jeg, set alene ud fra min økonomiske situation, sagtens kan trække mig tilbage nu, vil jeg fortsætte så længe jeg kan og kan bidrage positivt til fællesskabet.
Efter min mening ligger landet ikke sådan for os samfundsborgere, at vi skal arbejde mindre, men måske endda mere set over et helt liv. Dette for at kunne opretholde det høje serviceniveau, vi forhåbentlig alle sætter stor pris på at modtage fra samfundet: Uddannelse, sundhedsvæsen, infrastruktur, kultur og levestandard med meget mere.
Apropos tilknytning til arbejdsmarkedet sætter jeg dertil stor pris på samspillet med kolleger og andre partnere, og de små intermezzoer, der uundgåeligt er, når mennesker relaterer sammen.
Jeg kunne tale i timevis om alle de oplevelser jeg har haft gennem tiden. De små episoder, der når dagen er omme, og jeg tænker igennem, hvilke tildragelser dagen har bragt mig, giver livet kolorit og indhold.
Her kommer blot en enkelt oplevelse:
Det unge menneske jeg gik sammen med argumenterede sin adfærd med, at sådan gør alle andre.
Til det svarede jeg, at det selvfølgelig er vigtigt at lytte til andre og danne sin egen stil derfra, men også at krydre den med personlig etik og moral.
Det unge menneske så meget skeptisk ud, så jeg sagde til ham, at han jo kunne gå hjem og spørge sin far, eller en anden han har tillid til, om hvad de mener om denne sag.
Til det svarede han: “Derfra, hvor jeg kommer, taler man ikke med sin far om den slags”
Senere kunne jeg dog se, at det unge menneske havde taget imod det, der fra min side var ment som et guldkorn, og vi fik et rigtig godt samspil derefter.