Den gode idé

Juni 2024

Den gode idé

Flashback

Sidsel og jeg var ude at køre et ærinde i bilen. Pludselig hører vi en ganske særlig lyd, der dog hurtigt forsvinder igen.

Sidsel spørger så: “Hvad var dog dette?"

Bare rolig, svaret kommer senere i denne skrivelse, men Sidsels spørgsmål, og svaret derpå, førte mig tilbage til noget jeg hørte i radioen, for ikke så lang tid siden.

Fri fortolkning

Der var nogle radioværter, der havde en gæst i studiet. Gæsten havde fået en rigtig god idé.

I Amerika kan du få adskillige slags ketchup, mange varianter af sennep og et bredt udvalg af forskellige typer mayonnaise.

Men remoulade er åbenbart ukendt i Amerika.

Ideen var så at sætte en kampagne i gang for at markedsføre remoulade i Amerika.

Tænk engang, hvad kunne det ikke blive til med millioner af amerikanere, der sikkert ville tage dette herlige produkt til sig med henrykkelse.

Radioværterne ville gerne hjælpe gæsten i gang med markedsføringskampagnen.

Derfor, havde de inviteret en kendt succesrig iværksætter til at hjælpe projektet i gang.

Iværksætteren spurgte meget interesseret ind til ideen, og der opstod en fin samtale mellem værter, gæst og iværksætter.

Men jeg fornemmer, at gæsten havde forestillet sig et andet udfald af samtalen, fordi iværksætteren sluttelig spurgte, noget i retning af:

“Og hvad har DU så tænkt dig at bidrage med for at komme i mål med din idé?”

Jeg tror, at gæsten havde forestillet sig, at det nu var iværksætteren, der skulle tage over og at gæstens job alene var at bidrage med den gode idé.

En anden god idé

Også iværksætterens svar førte mig tilbage. Denne gang til et tidspunkt i 1970'erne. Dengang fik jeg en rigtig god idé. Det ved jeg nu, at den er.

Jeg tumlede lidt med ideen, og blev bekendt med Opfinderkontoret på Teknologisk Institut. Instansen eksisterer stadigvæk, men hedder i dag Opfinderrådgivningen.

Her kan du få hjælp til at realisere dit projekt, hvis der er grundlag for det. Altså, at ideen ikke er kendt i forvejen, kan udføres i praksis og at der vil være et marked for produktet.

Jeg fik sat et møde i stand med en konsulent på Opfinderkontoret. Det var sat til sidst på dagen fordi jeg først skulle på cykel hjem til Ballerup fra teknisk skole i Bagsværd.

Derefter på cykel fra Ballerup til Opfinderkontoret i Taastrup.

Alle dage har jeg sat stor pris på at cykle. Der kommer gode tanker til mig, når jeg cykler, og denne dag blev det til rigtigt mange gode tanker.

Jeg følte mig helt sikker på, at min idé var god, og på vej ud til Opfinderkontoret tænkte jeg på, hvor mange enheder der kunne afsættes til danskerne? Hvad ville det mon koste at producere en enhed, og hvor meget kunne man mon sælge den for? Hvad nu, hvis jeg også kunne afsætte ideen til resten af verden? 

Faktisk nåede jeg frem til, at der måtte være ganske mange penge at tjene. Altså, jeg kunne leve af min idé, næsten uden endnu at være begyndt på arbejdsmarkedet.

Således opstemt, nåede jeg frem til konsulenten på opfinderkontoret. Jeg var helt høj og sprudlede af engagement.

Og hvad har DU så...

Det var min helt klare forventning, at min idé ville blive mødt med begejstring og entusiasme, så god som ideen var.

Konsulenten var dog noget afmålt og udviste slet ingen tegn på, hvad han mente, og havde en ganske uimponeret attitude.

Jeg besvarede diverse spørgsmål. Som jeg husker det, var de ganske irrelevante, og i takt med at jeg besvarede disse ligegyldigheder, blev jeg mere og mere mismodig. Kunne man slet ikke se, hvor god min idé var?

Det kulminerede med, at konsulenten til sidst spurgte:

 “Og hvad har DU så tænkt dig at bidrage med for at komme i mål med din idé?”

I min vildfarelse, havde jeg forestillet mig, at andre skulle udføre alt det praktiske, og at jeg bare skulle høste gevinsten af min gode idé.

Således slukøret kørte jeg fra Opfinderkontorer med uforrettet sag.

Epilog

Med intervaller, som fx ovenfor beskrevet, tænker jeg tilbage på min ungdoms naivitet.

Men, jeg lærte en lektie, der stadigvæk er en rettesnor i mit liv.

En ting er den gode idé, en helt anden at føre den ud i livet.

Altså, der er sikkert mange gode ideer, der aldrig bliver til noget. Omvendt synes jeg ind imellem at opleve selv meget dårlige ideer, der ser dagens lys. Måske med hjælp fra dygtige iværksættere.

Det kan godt være, at min frie fortolkning, af det jeg hørte i radioen, er endog meget frit fortolket. Derfor har jeg undladt navnene på personerne, men jeg venter spændt på, om remoulade en dag bliver populær i Amerika.

Det kunne jo være ganske interessant, og om nogen opnår en god profit deraf.

Men det vigtigste i denne sammenhæng er, at jeg fik omtalte flashback til min egen oplevelse på Opfinderkontoret dengang i 1970’erne.

FCW

Jeg lovede at fortælle dig, hvilken lyd, Sidsel og jeg hørte. 

Det var såmænd den enhed jeg et halvt århundrede tidligere havde fået ideen til, men aldrig blev til noget i mit regi.

I dag er mange nyere biler forsynet med ideen: Forudseende kollisionsadvarsel.

(Engelsk: Forward Collision Warning eller FCW)

PS  Det er meget sjældent jeg hører lyden😉😉😉

HVEM HAR SUCCES MED DINE IDEER? Link til indlæg på LinkedIN af Mette Sandgaard,  We Build Denmark

Opfinderrådgivningen

Opfind.nu