Biblioteket i mit barndomshjem indeholdt flere uvurderelige skatte.
Det lyder måske mere pompøst end det egentlig var med bibliotek, men som en god ven sagde til mig engang: "Biblioteket er det sted, hvor du opbevarer dine bøger".
Fra før jeg overhovedet kunne læse, var der særligt et sæt bøger, oven i købet i 4 bind, der var stor kilde til inspiration, glæde og fornøjelse: Opfindelsernes Bog.
Heldigvis er bøgerne nu en del af mit bibliotek, og jeg har stadigvæk stor fornøjelse af dem.
Min version af bogen er udgivet i årene 1912-1914.
Et emne, der tidligt fik min store interesse, var krudt og kugler. Jeg havde ikke dengang, men har heller ikke siden haft, ønske om at gøre skade på mennesker, materiel eller andre værdier.
Det er alene facinationen af de kræfter, der kan slippes løs ved de kemiske reaktioner, der finder sted ved detonation. Det lyder måske som et paradoks, men det er imidlertid forklaringen.
I bind 4 af Opfindelsernes Bog MCMXIV (1914), sektionen VAABEN OG VÆRN, afsnit IV. Fremstilling af Sprængstoffer, beskrives de på den tid tilgængelige og anvendte sprængstoffer.
Dels historie om opdagelse og fremstilling, dels anvendelse, fordele og ulemper mv.
Hvis du i dag Googler Nitroglycerin, vil du højst sansynlig få adskillelige resultater, der har noget med hjertemedicin at gøre. En finurlig anvendelse af et stof, der oprindeligt blev udviklet som spængstof.
Dette sprængstof har den særlige egenskab, at det er endog meget ustabilt. Selv små rystelser vil få det til at detonere.
Derfor havde nitroglycerin ikke en lang teknisk anvendelse på grund af de mange ulykker, men blev af Alfred Nobel videreudviklet til det mere stabile dynamit og senere til sprængelatine.
I både literatur og filmverdenen optræder nitroglycerin. Her blot et par eksempler:
Dynamit-Harry brugte nitroglycering i flere Olsenbanden-film.
Der er et Lucky Luke-album med titlen Nitroglycerin.
En gang i mine spæde teenageår kom det til mig, at nitroglycerin måtte jeg prøve at fremstille.
Godt nok står der ikke i Opfindelsernes Bog, præcis hvordan det gøres, men blot at der medgår salpetersyre, svovlsyre og glycerin, og at det foregår ved stuetemperatur.
Kemikalierne blev indkøbt, og bryggerset i Digterparken udgjorde det for laboratorium.
I et stort syltetøjsglas blev komponenterne blandet sammen, der skete under udvikling af helt sikkert ikke helsebringende røg, damp og varme.
Efter en smule afkøling af væsken, skulle herligheden så testes for sprængkraft.
Glasset var dog stadigvæk så varmt, at jeg måtte have handsker på for ikke at brænde mig.
Efter nogen overvejelse kom jeg frem til, at det nok var bedst at foretage prøvespængningen et stykke væk fra matriklen.
Således udstyret med handsker, på listefødder og med tilbagholdt åndedræt, fik jeg tranporteret beholderen ganske forsigtigt ned til et grønt område bag kirkegården og placeret den i græsset.
Jeg fandt så en sten, vel på størrelse med en håndbold. Denne sten skulle så udgøre det for en slags detonator, ved at jeg kastede den mod glasset.
Efter adskillige forsøg, hvor jeg ikke ramte glasset med stenen, lykkedes det mig til sidst at ramme glasset. Det splintredes i tusinder stykker og væsken blev spredt for alle vinde, men absolut ingen eksplosion.
Med en blanding af dyb skuffelse over det misklykkede forsøg, men også med en stor lettelse over at have alle lemmer, liv og levned i behold, kunne jeg så bevæge mig hjemad. Sporene efter dagens udskejelser skulle jo slettes i bryggerset inden familien kom hjem. I dette tilfælde vilde man nok ikke bifalde mine "kreative" udfoldelser.
Link til scan af udvalgte sider, herunder siden, der beskriver fremstilling af Nitroglycerin
Link til andre udvalgte fotos af min version af Opfindelsernes Bog
Herunder er gode link, hvor du kan se andre digitaliserede udgaver af Opfindelsernes Bog
Opfindelsernes Bog er nu med i Ingeniørernes danmarkshistorie
Find alle ingeniørbøgerne på: bit.ly/ingbog
Link til Nitroglycerin ifølge WikiPedia