Tid
Ultimo 2024
Prolog
Her ved afslutningen af året er det tid for mig at lave et nyt tidsskema til registrering af næste års arbejdstid med videre.
Det har jeg netop fået lavet, men undervejs fik jeg flashback til diverse oplevelser og tildragelser jeg har haft gennem tiden. Noget af det viser måske, hvorfor jeg er så glad for at registrere min tid, men ellers kommer jeg vidt og bredt og bredt omkring. God fornøjelse, hvis din nysgerrighed er blevet vakt.
Levevej
Som ganske ungt menneske havde jeg job hos en håndværksmester. Han gav mig flere gode ledetråde som jeg siden har gjort brug af, og har haft stor glæde af.
Egentlig var hans eget ønske om en levevej, en helt anden end den han fik, men det blev forventet af ham, at han overtog virksomheden efter sin far. Det blev således hans næringsvej.
Før i tiden var det mere almindeligt, at man blev det samme som sit ophav.
I dag er det heldigvis anderledes, selvom der sikkert stadigvæk florerer en vis form for social arv, der måske kan være vanskelig at bryde.
Dog er det nu om stunder almindeligt at se folk, der vælger en helt anden levevej end sin familie.
På teknisk skole var der en lærer, der fortalte os, at en stor procentdel af os senere ville vælge en helt anden levevej, og jeg husker meget tydeligt Henrik. Han var, som de fleste af os, endnu ikke myndig, så han havde bare at følge sin fars påbud om at tage den pågældende uddannelse.
Men som han sagde: “Når jeg engang selv kan bestemme, skal jeg være ambulanceredder”
Faglige vink
Som sagt fik jeg mange gode praktiske faglige vink fra min første læremester, men vi fik faktisk også udvekslet forskelligt andet. Han havde ikke så meget af sin store viden fra bøger, men han havde en særlig god forståelse for naturfag på det praktiske niveau, som han dertil var god til at formidle. Fx har jeg en del af min viden fra ham om, hvad tryk er i væsker og luftarter, men også andre basale fysiske og kemiske egenskaber.
Vi havde også en fælles interesse i krudt og kugler.
Engang, da vi kørte forbi et hus, pegede han ind på et hul i et nedløbsrør, og sagde, at det havde han lavet som ungt menneske med en hjemmelavet salonriffel. Han havde lavet løbet af et svejst 1/4” rør, der har en indvendig svejsesøm, der stikker en smule ind i røret.
For at opnå riffel-virkning, havde han snoet røret, så svejsesømmen derved roterede projektilet om sin akse.
Tivoli
Beretningen om mesters salonriffel inspirerede mig til at lave en salonpistol. Jeg fik dog aldrig snoet løbet, men ammunitionen fik jeg fra Tivoli. Dengang var der en skydebane, hvor man mod betaling fik udleveret en portion patroner. Jeg skød så et antal af skuddene, men tog den resterende del af ammunitionen diskret ned i min lomme, hvorefter jeg købte endnu en portion og eksekverede på samme måde med en andel til min lomme. Dette fortsatte indtil min lomme var ved at revne.
Jeg opnåede en vis respekt og ærefrygt blandt områdets store drenge, da jeg prøveskød pistolen ved en nærliggende sø.
Møtrik-bombe
Selv bidrog jeg til festlighederne med bl.a. møtrik-bomber af møtrikker og bolte.
Engang kom jeg ind på værkstedet, hvor mester stod med et meget olmt udtryk. Jeg husker ikke præcis, hvad han sagde til mig, men han pegede op i loftet på et ganske nydeligt hul i gipspladen. Det havde en meget nøjagtig form som en bolt med aftegninger af gevind og hoved.
Mester var så uheldig at have “tabt” en af mine møtrik-bomber. Den var gået af og havde sendt den ene bolt op gennem loftpladen.
Anden inspiration
Det var også mester, der lærte mig at lave syrebomber, ligesom det var ham der inspirerede mig til at lave dolke ud af brugte koldsavsklinger, som vi fik på et af de steder, hvor vi kom.
Se eventuelt anekdoten “På må og få”, hvor en af dolkene har en birolle.
Tangent
Nu er jeg vist ved at rende ud af en tangent, men det ligger måske til min natur?
Min oprindelige ide med denne tekst kom da jeg var ved at lave næste års tidsskema, men blev undervejs bragt tilbage i tiden og blev nødt til at berette om visse hændelser fra dengang.
Tid
I dag fører jeg min arbejdstid i tre forskellige applikationer med hver deres egenart.
Til firmaet, hvor jeg er ansat, fører jeg tiden hver dag i en app, de stiller til rådighed.
Det fungerer som sådan meget godt, men efter jeg har afleveret, har jeg ikke længere adgang til det indtastede. Så hvis jeg eventuelt senere har brug for at gå tilbage og se hvor lang tid en opgave har taget, er dette desværre ikke muligt.
Endvidere er tiden ikke specificeret på enkeltelementer, men blot totaltid.
Til hver opgave jeg udfører, laver jeg et regneark, hvor jeg specificerer, hvor lang tid der går til hvert element i opgaven. Det er særligt anvendeligt, hvis jeg på et senere tidspunkt bliver bedt om at estimere tidsforbrug til en tilsvarende opgave.
Måske ligger dette også til min natur, at være mere omhyggelig end egentligt nødvendigt.
Sluttelig laver jeg et overordnet skema i et regneark, hvor al tid bliver ført. Fx tid, overtid, søgnehelligdage og ferie med videre. Der er et ark til hver uge i året med de 7 ugedage og datoer samt automatisk sammentælling. Alle uger er samlet i en fælles projektmappe og der er et ark til summering, så jeg kan se det samlede årsforbrug til dato for hvert element.
Det giver mig et superfint overblik. Dels over normaltid, men også afholdt ferie med videre, og hvad der er tilbage på SH-kontoen og feriekontoen.
Kontrast
Som forstås på de første afsnit i denne tekst, fik jeg mange gode ting med mig fra min første læremester.
Vi var et lille firma med mester og 2 lærlinge, så det var til en vis grad overskueligt for mester, når han skulle skrive fakturaer på udført arbejde. Men mester kunne alligevel blive i tvivl om tidsforbruget også. Han kunne finde på at spørge ind til, om vi kunne huske hvor lang tid vi havde brugt på en opgave, der måske lå flere uger eller måneder tilbage i tiden. Da det havde stået på et stykke tid, tænkte jeg, at det ville være en god ide, hvis jeg skrev ned hver dag, hvad tiden var gået med. Så jeg købte for egne midler en lille notesbog og førte derefter min tid der. Sjovt nok gav det ikke mester et lille hint om at stille krav til os lærlinge om at føre tiden og aflevere daglige eller ugentlige timesedler. Han var dog glad for mit initiativ, som han gjorde flittigt brug af. Selv mere end et halvt år efter jeg var stoppet hos ham, ringede han for at høre om tidsforbruget på diverse opgaver.
Havde min forfængelighed været af en anden karakter, havde jeg måske afleveret notesbogen ved endt ansættelse.
Kragetæer
Siden tiden hos min første læremester har jeg altid ført min arbejdstid. Ofte var det naturligvis et krav fra arbejdsgiverne, men selv da jeg i en periode var månedslønnet og der ikke blev stillet krav om det, førte jeg alligevel arbejdstiden for min egen skyld.
I dag foregår alt digitalt, men de første steder jeg var foregik alt med pen og papir
Det stillede krav til omhyggelighed med kragetæerne. (Hele vejen rundt).
Engang arbejdede jeg for en mindre mester på Østerbro. Han havde bl.a. arbejde for mange af beboerne i byggeforeningshusene i komponistkvarteret omkring Kildevældsgade.
Jeg fik så en dag udleveret et sæt kragetæer fra den ellers søde og rare kontordame. Det fremgik, at jeg skulle køre til en adresse på Lundbyesgade og udføre en opgave der.
Da jeg jo ikke var kendt i byen, slog jeg adressen op i Kraks vejviser og kørte til adressen.
Huset var som så mange andre jeg allerede havde været i, byggeforeningsagtigt. Men der var ingen hjemme.
Det var før mobiltelefonen, så jeg lurede lidt på, hvad jeg så skulle gøre. Efter et stykke tid med flere forgæves ring på klokken, slog det mig, at døren måske var åben. Minsandten var den åben, så jeg gik ind og fandt det sted hvor jeg skulle foretage opgaven og gik i gang.
Præcis, hvad der fik mig til at tænke mig om en ekstra gang, ved jeg den dag i dag ikke. Men for at gøre en kort historie lang viste det sig, at jeg var kørt til en forkert adresse.
Jeg var landet på Lundbyesgade på Vesterbro, men det jeg i første omgang ikke kunne tyde af kragetæerne, var at den rigtige adresse var H.C. Lumbyes Gade på Østerbro.
Ups. Jeg fik genskabt det jeg havde ændret på stedet. Så at sige slettet alle spor, og forlod stedet uden at have været i kontakt med nogen der, og af sted til det rigtige sted.
Epilog
Som sikkert forstås har jeg stor fornøjelse ved at skrive, og jeg forsøger at gøre det i en passende blanding af nutidige og tidligere oplevelser, men gerne med et perspektiv, der binder det meste sammen, så der går en rød tråd igennem.
Med uregelmæssige intervaller tænker jeg tilbage på nogle af de oplevelser jeg gennem tiden har haft. Som fx, om hvordan mon beboerne i Lundbyesgade havde reageret, hvis de kom hjem mens jeg var uretmæssigt i deres bolig.