19. maj 2026
Hvad jeg ikke fik med mig fra folkeskolen og teknisk skole, fik jeg siden suppleret godt op på aftenskolen, VUC med flere.
Gennem en periode på ca 20 år læste jeg hvert år et fag.
Ofte læste jeg det samme fag i flere år, men på stigende niveau.
Typisk læste jeg på HF-niveau, men enkelte fag også på AVU-niveau, der svarer til 9./10. klasse, fordi jeg forlod folkeskolen stort set uden skolepapirer.
Aftenskolen er en herlig adspredelse fra pligter på jobbet og i familien, og giver mig utrolig meget.
Både nyt input, men faktisk også output.
Selvfølgelig alt det jeg har lært rent fagligt for pågældende fag, men det har også været særdeles berigende, hvad jeg har lært om menneskelig adfærd og interaktion i øvrigt.
For mig er deltagelse på aftenskole mest af nysgerrighed og adspredelse, men for mange af mine medkursister var det for at opnå en bedre karakter end de havde med sig fra skolen eller gymnasiet.
Sådan, at de kunne fortsætte på ønsket videre uddannelse med nødvendig karakter.
Andre havde ikke et egentligt mål, men skulle bare få tiden til at gå, og gerne modtage SU.
En dag spurgte jeg Niels: “Hvad skyldes æren for dit fremmøde i dag”?
Niels var et af de der unge mennesker, der blot skulle høre eller læse noget en enkelt gang, så sad det fast, hvor andre skulle læse og terpe, før det hang fast. Jeg nævner ingen navne😉😉😉
Han havde således et meget højt fravær, fordi han ikke anså det for nødvendigt at deltage i undervisningen mere end allerhøjest nødvendigt. Der er jo også vigtige ting i livet, der endelig ikke må forsømmes.
Så han svarede: “Man har meddelt mig, at hvis jeg ikke fremover deltager regelmæssigt i undervisningen, vil man tage min SU fra mig”.
Det pekuniære er jo altid en god motivationsfaktor.
Jeg fik også lært noget om kultur på en tilfældig måde.
Ved det pågældende forløb var der nogen af deltagerne, der mødte op ved undervisningens start.
De blev måske til undervisningen indtil første pause, men forlod så stedet.
Ved undervisningens afslutning, kom de så retur og hentede deres ting.
Det var ikke hver eneste gang det skete, men ofte, og jeg undrede mig et stykke tid.
En af de andre kursister kunne så fortælle mig, at pågældende kursister kom fra en kultur, hvor piger ikke må gå alene alene ud om aftenen.
Derfor var aftenskolen et skalkeskjul for deres lyssky aftenaktiviteter, men helt sikkert banalt efter dansk kultur.
Engang mødte jeg slukøret, nærmest dybt frustreret, op til undervisningen.
Vi var blevet bedt om at forberede os hjemme og læse et afsnit i lærebogen.
Jeg havde læst og læst og læst, men kunne simpelthen ikke forstå emnet.
Så da jeg “stortudende” meddelte det til læreren, svarede han:
“Det var godt”.
Måske ikke lige det svar jeg havde forventet, men som han fortsatte:
“Hvis du bare kan lære ved at læse i bogen selv, mister jeg min berettigelse som lærer, men nu skal du bare høre”.
Så tegnede han på tavlen, beskrev i detaljer, hvad der i bogen skulle ses bort fra, og hvad der var vigtigt.
På et øjeblik åbnede han mine øjne, så jeg pludselig kunne se det hele i den rette sammenhæng og nu forstod emnet.
Han var ikke alene fagligt dygtig, men også en god pædagog, hvad der ikke nødvendigvis følges ad.
Som sagt læste jeg på aftenskolen, da jeg var travlt beskæftiget på jobbet om dagen, men der var også undervisning om dagen på de fleste af institutionerne jeg gik på.
Ofte var det de samme lærere, der underviste, både på daghold, men også på aftenhold.
Ved pauserne i undervisningen talte vi kursister ofte med hinanden.
Vi udvekslede alskens om både dit og dat. Måske af privat karakter, men også faglige og andre emner vi havde til fælles.
En aften talte vi om nogle af lærerne i de andre fag, som vi ikke lige havde den pågældende aften. Hende der var vel nok dygtig og altid godt forberedt. Og ham der håndterede altid undervisningen på en god måde og sørgede for, at vi alle var med.
Sådan udvekslede vi synspunkter om lærerne, og var stort set enige om det hele.
Men da talen faldt på en bestemt lærer, var vi meget uenige. De andre syntes, at han dog var noget af det mest uengagerede og på alle måder utiltalende.
Det var slet ikke min oplevelse, og jeg havde næsten en fest hver gang jeg skulle have ham.
Vi fandt så ud af, at de andre gik hos ham på dagholdet, hvor jeg havde ham om aftenen.
En årsag, blev vi enige om, kunne være, at de fleste af de elever, men ikke alle, der kom om aftenen, havde et højere mål med at lære noget, end nogle af dem, der kom om dagen og ikke var så entusiastiske og dedikerede.
Som altid når mennesker interagerer, har spil og modspil stor betydning for, hvor meget de involverede parter profiterer på samspillet.
Åbenbart lagde den pågældende lærer sine kræfter om aftenen.
Således må endnu engang sandes, at dedikation og interaktion er gensidige sider af samme sag.
Flere af lærerne nød min fulde respekt og sympati, og er i dag stadigvæk forbilleder for mig.
Nogen vil måske mene, at min selvtillid somme tider grænser til det ulidelige. Dem om det.
Men tidligt i mit liv blev en rettesnor for mig, at jeg kan hvad jeg vil.
Dog havde jeg så meget selvindsigt, at hvad så med emner jeg ikke vil, eller interesserer mig for?
Kan jeg også dette, eller lære det?
Da jeg på et tidspunkt skulle vælge et fag for det kommende forløb, undgik jeg de mest indlysende fag for mig, der ellers gik i retning af matematik, naturfag og teknologi.
Valget faldt på faget dansk.
Hvad nytte kan jeg drage af dette fag?
Kan jeg forlige mig med at læse og analysere diverse tekster, der overhovedet ikke interesserer mig?
Normalt forstår folk, hvad jeg skriver til dem, så hvorfor lære retskrivning og grammatik?
Sløret løftes allerede nu. Det blev en kæmpe succes at læse faget dansk.
På flere måder fik jeg stort udbytte forløbet jeg gennemførte.
Dels kan ingen vel være modstandere af god kommunikation, uden at det absolut behøver at være perfekt?
Selvom jeg gør mig umage, er jeg godt klar over, at min retskrivning og grammatik ikke altid er helt korrekt efter dansk retskrivning.
Fx laver jeg tegnsætning efter Flemming-standard😉😉😉
Dels oplevede jeg på danskforløbet en god ping pong med mine medkursister, men i særdeleshed fik jeg et godt forhold til læreren, selvom vi også havde vores uenigheder. Uenighederne påvirkede dog ikke vores gode relationer, men var kilde til flere gode diskussioner, hvor vi begge dog kunne flytte os mod hinanden.
Noget af det jeg lærte til dansk var, hvad en diskussion er.
Indtil da havde ordet haft en negativ klang i mine ører, men jeg blev beriget med, at meningsudveksling ikke nødvendigvis er dårlig, hvis den bliver udført med værdighed og respekt, men kan være kilde til at få sin horisont udvidet.
Blandt flere gode emner diskuterede vi bl.a.: Hvad er kunst?
Jeg er måske noget liberal til dette spørgsmål, hvad læreren ikke var.
Han forsøgte at argumentere for, at krig ikke kan være kunst.
Men han kom selv i tanke om det almindeligt anerkendte ord krigskunst, og jeg fortolkede hans mimik til, at der gik en prås op for ham, og at krig godt kan være kunst.
Det var også dansklæreren, der lærte mig, at korrekt placering af kommaet kan være afgørende for liv eller død.
En præsident fik anmodning fra en dømt forbryder om benådning for sin dom til henrettelse.
Præsidenten valgte et af følgende svar:
1: Benådes, ikke henrettes.
2: Benådes ikke, henrettes.
Hvilket svar tænker du, at forbryderen ville foretrække?
Dansk-forløbet blev afsluttet med en projektopgave, der blev afleveret i god tid, så censor kunne bedømme den på forhånd.
Efterfølgende blev projektopgaven forsvaret ved mundtlig fremlæggelse over for censor og eksaminator (vores lærer), der dannede grundlag for karakteren, som derefter blev tildelt.
Jeg valgte selv emnet for projektopgaven, der fik titlen: Kommunikation via Internettet
Det er et emne, der altid har interesseret mig, så det faldt måske lidt uden for min målsætning om at tilegne mig helt nye færdigheder, men gav mig alligevel ny indsigt.
Der blev gået til projektopgaven med meget ildhu, og jeg brugte meget tid på den.
Egentlig blev jeg rigtig godt tilfreds med resultatet, og var meget spændt på, hvordan den ville blive bedømt.
Tak skal du ellers have, hvor fremlæggelsen dog blev noget af en oplevelse.
Dels for mig, men også for mange andre involverede personer.
På den pågældende dag mødte jeg op i rimelig god tid, og uden for eksamenslokalet sad flere af mine medkursister.
De så mildt sagt mellemfornøjede ud, og der var en meget trykket stemning.
Flere af dem havde allerede fremlagt og havde modtaget forholdsvis lave karakterer.
Det undrede mig en del, fordi de efter min mening lå til karakterer i den bedre ende af skalaen.
Dertil kunne de fortælle om en ret skræmmende oplevelse.
Da censor på et tidspunkt skulle kalde den næste eksaminand ind, spurgte han om en anden eksaminand var mødt.
Det var hun ikke. Så sagde censoren: “Hun behøver slet ikke komme, for hun er allerede dumpet”.
Altså. Hun havde endnu ikke fremlagt sin opgave, så hvordan kunne hun så allerede være dumpet?
Pågældende eksaminand mødte så op, og fik af os andre overleveret censors udmelding.
Hun brød ud i gråd, men i samme øjeblik gik døren op og hun blev kaldt ind.
Der skulle dog en del overtalelse til, før hun gik ind for at fremlægge sit projekt.
Senere kom hun tilbage, nu mere fattet, og kort tid efter fik hun sin karakter, der var i den lave ende af skalaen, men dog nok til, at hun kunne gå videre med sin uddannelse, så hun endte med at være tilfreds, omend noget betuttet.
Det blev så min tur. I eksamenslokalet var stemningen mellem censor og eksaminator også noget akavet og spændt.
Dertil sad skolens rektor, der spurgte mig, om det ville være ok, at han overværede min fremlæggelse.
Det havde jeg det helt fint med, så vi gik i gang.
Det første censor overhovedet sagde var: “Hvor er din problemformulering”?
Jeg havde kun et svar til dette spørgsmål: “Hvad er en problemformulering”?
Åbenbart er problemformulering et vigtigt element til projektopgaver som den jeg havde præsteret, men vores lærer havde ikke lært os dette.
Vi fik overstået seancen, og jeg fik trods alt en ok bedømmelse.
Efterfølgende fik vi at vide, at censor og eksaminator allerede meget tidligt i forløbet var røget i totterne på hinanden.
Da censor havde gennemgået alle vores projekter, havde han meddelt eksaminator, at han var parat til at dumpe de fleste af dem.
Sikkert fordi ingen af os havde lavet problemformuleringer, men måske også af andre årsager.
Derfor havde skolen besluttet, at rektor skulle overvære alle fremlæggelser.
Et lille kuriosum til projektopgaven er, at jeg siden lagde den op på min hjemmeside.
På et tidspunkt får jeg en henvendelse om den.
I første omgang var henvendelsen en smule kryptisk, syntes jeg.
Afsenderen oplyste ikke, hvem og hvad han var, og med hvilket motiv han henvendte sig.
Han spurgte fx, hvordan jeg havde lavet den, og hvor jeg havde mine data fra med videre.
Derfor spurgte jeg tilbage, hvad hans henvendelse egentlig handlede om.
Det viste sig, at pågældende var skolelærer, og at en af hans elever havde afleveret en opgave, der i mistænkelig grad var magen til min, så læreren mistænkte med god grund sin elev for at have kopieret min opgave.
En ganske interessant pointe, alle os der bruger Internettet skal være os meget bevidste om.
Altid at udvise meget grundig kildekritik.
Dette er ikke blevet mindre aktuelt af udbredelsen af kunstig intelligens.
Link til projektopgave: Kommunikation via Internettet
(Udført i 2002, men har stadigvæk en vis relevans)
Link til: Eksamensbevis i dansk
Link til: Diskussion ifølge Den Danske Ordbog
Jeg nåede at læse matematik på hele tre niveauer, der hver især gav mig særlige oplevelser og færdigheder, så jeg kunne berette i timevis.
Her er blot valgt enkelte, men særlige oplevelser.
Til en af mine afsluttende projektopgaver opdagede jeg en formel, som lærerne ikke kendte. Formlen var åbenbart ikke i pensum til aktuelt niveau, men til et højere.
Jeg havde valgt emnet: Udvalgte funktioner, der bl.a. omhandlede matematikken for parablen.
For nogen, er det måske kendt, at kurven som bærekablerne mellem pylonerne på en hængebro har form som en parabel.
Men parabelformen opstår først, når bærekablerne bliver forbundet med lodrette bærestropper til brobanen.
Jeg havde lavet en planche med en parabel, men kunne ikke forstå, at den form som en kæde jeg hængte op foran ikke havde samme form.
Først efter at have vist læreren min opstilling kom det for en dag, at uden de lodrette bærestropper er kurven altså ikke en parabel, men en kurve, der beskrives med kædeligningen.
Ved fremlæggelsen af projektet viste jeg, hvordan kurven ændres til en parabel, når kæden bliver belastet med en vandret bjælke, der var forbundet til kæden med sytråd.
Projektet fik overordentlig positiv modtagelse af censor og eksaminand.
På et andet forløb og matematikniveau fik jeg også et rigtig godt forhold til læreren.
Dog skulle vi lige lære hinanden at kende først, fordi den første undervisningsdag kundgjorde han bl.a., at nogle tror, at man kan aflevere løsninger af matematikopgaver, der er lavet på pc. Men det kan man ikke!
Den skulle jeg lige sluge, men efter at jeg et stykke tid havde lavet alle opgaverne på pc, kom han til mig i en pauserne og spurgte: “Flemming, bruger det ikke meget tid på opgaverne”?
Det måtte jeg jo give ham ret i. Somme tider brugte jeg både lørdag og søndag, men opnåede ud over matematikforståelse også at blive bedre ved pc’en.
Uden, at jeg føler mig som ekspert på pc, mener jeg dog at besidde en vis rutine i et bredt udvalg af applikationer.
Noget af det læreren mente var bøvlet at lave på pc var grafer på koordinatsystemet. Men jeg havde gode applikationer, der gjorde relativt nemt.
Selvom jeg er meget glad for at sidde ved pc, må jeg bekende, at jonglere med passer og lineal også kan noget.
På teknisk skole blev det flittigt brugt, og jeg har stadigvæk et fint sæt tegneredskaber, der ind imellem bliver brugt.
I en periode havde jeg faktisk et tegnebord med professionel tegnemaskine fra NTI, der pudsigt nok i dag også leverer noget af det CAD-software jeg anvender.
En af de metoder jeg anvender, kan beskrives ved ikke altid at vælge den lige vej til målet.
Ved det forøgede tidsforbrug, der følger med, opnår jeg færdigheder, der igen kan komme til gavn i andre situationer.
Link til udvalgte funktioner - Projektopgave 2003
Link til pgaver til matematik C 2003-2004
Link til Teknisk tegning her på stedet
Særligt en oplevelse fra naturfag gav min selvforståelse i nyk i den rigtige retning.
Ved den afsluttende mundtlige fremlæggelse postulerede jeg muligheden for den 5. tilstand.
Det havde hverken censor eller eksaminator hørt om før, men var meget nysgerrige på ideen og gav min fremlæggelse en meget generøs bedømmelse.
Langt senere dyrkede jeg ideen om den 5. tilstand og syslede mig frem til det nedenstående projekt.
Link til: Den 5. Tilstand - Filosofiske Betragtninger om Visse Fysiske Egenskaber
Nye boglige færdigheder får jeg i dag mest via online- eller andre digitale forløb.
Enten som selvstudie, men af og til også i fora med andre deltagere.
Hver især har begge metoder sine fordele og ulemper.
Fordelen ved selvstudie, især ved læring af helt nye områder, er at jeg nemt kan spole eller bladre tilbage, hvis jeg ikke umiddelbart forstår emnet.
Det kræver absolut selvdisciplin, men dette er normalt ikke et problem for mig.
Min fagforening, Teknisk Landsforbund, udbyder en hel palette af relevante kurser, herunder onlinekurser, men ellers gør jeg brug af fx CADskolen, diverse soft- og hardware-leverandørers webinarer, kurser og andre gode steder.
Fordelen ved at deltage i fora med flere ligestillede er den interaktion, der uundværligt sker når mennesker er sammen, og at instruktøren eventuelt kan uddybe særlige emner, hvis der er behov for og tid til det.
Men en ulempe kan være, at hvis tempoet er for højt til mit temperament, risikerer jeg at blive hægtet af.
Ellers er YouTube jo en sand guldgrube af gode tutorials, men indeholder desværre også meget underlødigt materiale, som man derfor må navigere uden om.
Lige nu gennemfører jeg et 30 dages kursus fra PDO Academy. Det foregår via videoklip, men har også meget gode instruktioner på PDF.
Jeg gennemfører først lektionen fra PDF’en.
Derefter ser jeg den tilhørende video og tager den afsluttende test.
Dette fungerer supergodt.
Dette var smuler om aftenskolen med videre, men jeg tumler med en idé om at beskrive nogen af de andre skoler jeg har haft fornøjelsen af.
Fx folkeskolen, diverse tekniske skoler, og ikke mindst livets skole.
Som det sikkert forstås, har jeg oplevet en del censorer gennem tiden til mine mundtlige fremlæggelser.
Jeg tænker, at der også for censorer og regler og retningslinjer for, hvordan en eksamination skal foregå.
Men, der er endog meget stor forskel på, hvordan jeg har oplevet diverse censorer håndtere deres job.
En enkelt åbnede slet ikke munden, men lod eksaminatoren føre ordet fra start til slut.
Andre spurgte ivrigt ind til dette og hint og bad måske om uddybning af særlige emner.
Sådan foregik det nogen gange som en dialog, andre nærmest som en monolog, hvis eksaminator også var fåmælt.
Jeg bestræber mig på at følge denne ledetråd: