I hu

2026.04.27

Go' Morgen P3

Forleden dag hørte jeg Lars Christiansen, der var gæst i Go' Morgen P3, hvor Liva Manghezi, Lasse Knudsen og Andreas Kousholt var værter.

Lars er hukommelsesekvilibrist og har adskillige rekorder og verdensrekorder i forskellige hukommelsesdiscipliner og har et spændende virke med konkurrencer, kurser, coaching og foredrag med videre.

Ligesom mange andre aspekter ved mennesket, synes også jeg, at hukommelsen er et spændende emne, og fik genopfrisket viden om det at have en god hukommelse, men Lars fik også sat et nyt perspektiv for mig, der altid er velkommen.

Liva undrede sig bl.a. over, at hun kan huske alle influencernes børn, men ind i mellem glemmer, hvor hun har lagt sine nøgler.

Til det svarede Lars, at han såmænd også kan glemme, hvor han har lagt sine nøgler.

Men en af årsagerne til, at vi husker nogle ting bedre end andre, er at det vi interesserer os for hænger bedre fast.

Endvidere gælder det om at være bevidst om, hvad vi ønsker at huske, og dertil øve sig i særlige hukommelsesteknikker.

Sidst, men ikke mindst er selektiv tilgang til sin hukommelse meget vigtig.

Altså at vi undlader at fylde vores hukommelse op med ikke relevant information.

Liva gennemførte også en hukommelsesøvelse, hvor hun skulle huske så mange emner som muligt af 20.

Tricket, hun gjorde brug af, var at visualisere emnerne og placere dem på en kendt virtuel rute, hvorfra hun så kunne genkalde sig emnerne.

Hun opnåede at huske 12 af de 20 emner, hvad Lars sagde var en fin score.

Dette trick vil jeg prøve næste gang jeg skal op at handle fornødenheder.

Se eventuelt mere her om Lars Christiansens virke: HukommelsesTraening.dk

Misforståelse

Nogen gange for folk det helt forkerte indtryk, at jeg har en særlig god hukommelse

Men jeg bestræber mig ofte på at være velforberedt til diverse situationer, og gør mig umage med at have relevant information tilgængelig.

Enten direkte i hukommelsen, men jeg gør også meget brug af at tage notater, der gemmes i skyen fra min telefon.

Disse notater læser jeg eventuelt op til relevante lejligheder, og er i sig selv kilde til, at jeg husker det bedre.

Faktisk oplever jeg, at når jeg har lavet notater, behøver jeg ikke altid at kikke i dem.

Der var engang en, der fortalte mig, at desto flere sanser man gør brug af under bestræbelserne på at huske emner, desto bedre.

Så alene ved at skrive, lagres information bedre i hukommelsen, end ved blot at lytte eller se.

En anden teknik jeg bruger er at sætte et antal på emner jeg skal huske.

Hvis jeg fx skal handle diverse fornødenheder, skriver jeg måske en huskeseddel, men hæfter mig også ved antallet af varer.

Efterhånden som indkøbskurven bliver fyldt, kan jeg meget hurtigt se, om antallet passer, og ellers lave et opslag i hukommelse eller indkøbsseddel.

Som sagt vil jeg næste gang gøre brug af ovenstående trick med at visualisere emnerne og placere dem på en kendt rute.

Det er altid spændende at prøve nye teknikker.

Når jeg skal huske navnet på en ny person jeg møder, kan jeg finde på, for mit indre blik, at genkalde mig en anden person med samme navn, samtidig med at jeg visualiserer den nye person. På den måde husker jeg navnet på begge personer.

Jeg har ikke hørt andre gøre det på den måde, og jeg tænker at det nok er visualiseringen, der i virkeligheden er det, der giver effekten.

Jamen, er det ikke

En dag på en af pladserne fik jeg øje på en tidligere kollega.

Han havde åbenbart også et job at udføre der, men for det firma han nu var ansat i.

For adskillige år siden gik vi sammen på flere opgaver, hvor han var lærling og jeg svend.

Vi fik på afstand øjenkontakt, og det var tydeligt, at han også genkendte mig.

Men efterhånden som vi gik hinanden i møde, kunne jeg se i hans mimik, at han måske ikke kunne huske mit navn, hvilket viste sig at være rigtigt. Kropssproget taler jo sit, selvom det kan være til fortolkning.

Da vi når hinanden taler vi lidt om gamle dage og nogle af de opgaver vi løste sammen, andre kolleger vi havde sammen dengang og andet.

Jeg spørger så: “Bor du stadigvæk på Alfarvej nr. 123 i X-Købing?"

“Øh, ja”.

“Og trives begge dine børn. De er vel efterhånden omkring 6 og 8 år?

“Øh, 7 og 9”.

“Og din kone er vel færdig som SoSu-assistent?"

Han siger så: “Hold da helt op, hvor har du en god hukommelse, og jeg kan ikke engang huske dit navn”.

Affekt

Imidlertid var der en ganske særlig årsag til, at jeg huskede ham så tydeligt.

En af de første dage vi i sin tid var sammen, havde vi en kontrovers af en vis dimension, hvor jeg kom helt op i det røde felt.

Det sker ellers sjældent, men når det sker, kan jeg komme helt ud af skalaen.

Luften blev dog renset og vi fik efterfølgende et gensidigt fint forhold.

Efter episoden fortsatte vi samarbejdet indtil han blev udlært, hvor han fik job et andet sted.

Åbenbart var oplevelsen med kontroversen større for mig end for kollegaen.

AI

I min verden er intelligens noget med at lagre og genkalde information i en hukommelse.

Endvidere at behandle disse data matematisk, logisk, måske emotionelt samt eventuelt præsentere det for, og interagere med omverdenen.

Altså spiller hukommelse en vigtig rolle i kunstig intelligens.

I tidernes morgen, da jeg blev bekendt med, hvordan en transistor virker, tænkte jeg, at det blot er et spørgsmål om transistorer nok, sat sammen hensigtsmæssigt, samt styret af omhyggeligt programmeret algoritme, før vi ville blive i stand til at lave kunstig intelligens.

Det må vi i sandhed konstatere nu er sket, men at AI dog stadigvæk er i sin spæde begyndelse.

Derfor må det give os anledning til grundige overvejelser af etiske og andre spørgsmål med hensyn til, hvad vi vil bruge den kunstige intelligens til, og hvor meget ansvar vi vil overdrage til den.

Ind imellem har jeg hørt argumentet, at mennesket ikke kan lave en kunstig intelligens, der er højere end menneskets egen.

Det forstår jeg ikke. Vi kan jo sagtens konstruere alt muligt andet: motorer, sensorer til lyd, lys, tryk, kemiske forbindelser og temperatur med meget videre, der er bedre end det menneskelige.

Som mere af det jeg skriver, har jeg ikke videnskabelig dokumentation, men tillader mig privilegiet at undres og at fantasere.

Man ser da også børn, der er mere intelligente end deres ophav.

Noget af min undren gælder fx også, at man i mange år slet ikke kunne forestille sig en skakcomputer eller Go-computer, der er mennesket overlegen.

Dette er nu almindeligt anerkendt.

I modsætning til nogen andre føler jeg mig sikker på, at det er muligt at lave endnu flere avancerede kunstige menneskelige algoritmer.

Såsom etik, følelser, intuition, kreativitet med videre.

Men et af de helt store spørgsmål desangående vil gå på, at desto mere menneskelig en algoritme bliver, desto større risiko vil der være for fejlslutninger.

Akkurat som ved menneskelige aktioner/reaktioner og adfærd i øvrigt.

Jeg tænker, at man skal overveje det klassiske spørgsmål om, hvad der gør et menneske til et menneske med hensyn til arv og miljø, og tænke det ind i algoritmerne på en hensigtsmæssig måde.

Endvidere at one-size-fits-all ikke er gunstig, men at der til hver specifik problematik må skræddersyes individuelle AI-løsninger.

Skarp

Uanset hvad, er det fascinerende at følge udviklingen, selvom visse aspekter også kan virke skræmmende, men er samtidig med til at holde mig skarp.

Mere om AI

Kik her for at se om Anders Bæk, forfatter og foredragsholder