Deceber 2025
Tilbage i 2022 brugte jeg en smule af min egen intelligens, og færdighed, på billedbehandling for at fjerne fingeren med Corel Photopaint.
I dag brugte jeg lidt mere intelligens. Altså af den kunstige slags, men ikke meget færdighed, da det er endog meget nemt at gøre, og kun tager få sekunder at eksekvere😉😉😉
Jeg må sande, at det kan noget, og bliver helt sikkert endnu bedre.
Faktisk giver ovenstående eksempel slet ikke den kunstige intelligens passende retfærdighed, fordi det kan meget mere. Du kan også tilføje elementer og ændre i alskens variationer.
Allerede nu bør vi, med vores egen intelligens altså, gøre os meget grundige overvejelser om det meget vide perspektiv mulighederne giver.
Ikke alene for billedbehandling men også alle de andre steder, hvor den kunstige intelligens brager frem.
Et lille kuriosum er, at da jeg engang havde afleveret noget grafik, jeg havde manipuleret i mine billedbehandlingsprogrammer, spurgte modtageren:
"Wow hvor er det flot.
Har du brugt kunstig intelligens"?
"Nej. Jeg har brugt min egen"
Førhen ville det måske være et tegn på kvalitet, selv at have udført jobbet, men jeg må erkende, at også på dette punkt har den kunstige intelligens overhalet min.
Egentlig hører dette billede ikke til i sektionen med billedbehandling da billedet IKKE er manipuleret. Kun beskåret en smule.