Oktober 2026
På facaden af smedien i Krøjerup sidder der initialer og årstal af støbejern.
CJ 1876
Initialerne er for Christian Jensen, en tidligere ejer og smedemester.
1876 er året for genopførelsen af smedien efter en brand.
Men tidens tand har desværre gjort skade på murværket, også J'et, der således mangler den nederste halvdel.
Vi er nu ved at gøre de indledende manøvrer for at renovere facaden.
I første omgang er 3D-printet et nyt J, der skal monteres efter behørig reparation af murværket.