Ungarn

Søndag, den 29. maj 2022

Vi startede hjemmefra kl. 5, for vi har hørt og læst, at der er kaos i lufthavnene ved sikkerhedskontrollen, så man anbefaler at møde 3 timer før afgang. Så vi var i Billund ved 7-tiden, men vi gik lige igennem sikkerhedskontrollen, så der var der ingen problemer.

Vi havde så meget god tid i loungen, det var dejligt at få sin morgenkaffe.

Vi fløj kl. 10 og landede i Budapest kl. 11.50. I lufthavnen var der en chauffør klar til at køre os til vores hotel, Hotel Danubius Arena. Der var også et andet par med til hotellet, de kommer fra Løkken og har været her to gange før. De var meget begejstret for behandlingen, så det skal nok blive godt.

Da vi havde fået et par kopper kaffe og lidt telefon support fra Jes omkring forbindelsen på vore telefoner, gik vi en tur ud for at finde en hæveautomat og noget at spise.

Husene er meget forfaldne og grå her i området. Det minder meget om, som det så ud i det tidligere Østtyskland, da vi var der lige efter murens fald. Der er ikke rigtig noget fortov og ukrudtet gror alle vegne, det ser meget trist ud.

Det var lidt nogle tilfældige spisesteder, vi kom forbi, og vi var blevet ret sultne, så det endte med, at vi gik på Burger King og fik os en cheese burger. Her kunne vi også betale med Visa kortet, for vi havde jo ikke fået hævet kontanter endnu. Vi købte lidt frugt med hjem, og efter et par kopper kaffe gik Thorkild i seng. Og jeg kan godt mærke, at jeg kom meget tidlig op, så jeg vil også snart gå til ro.

Søndag, den 29. maj 2022

Vi startede hjemmefra kl. 5, for vi har hørt og læst, at der er kaos i lufthavnene ved sikkerhedskontrollen, så man anbefaler at møde 3 timer før afgang. Så vi var i Billund ved 7-tiden, men vi gik lige igennem sikkerhedskontrollen, så der var der ingen problemer.

Vi havde så meget god tid i loungen, det var dejligt at få sin morgenkaffe.

Vi fløj kl. 10 og landede i Budapest kl. 11.50. I lufthavnen var der en chauffør klar til at køre os til vores hotel, Hotel Danubius Arena. Der var også et andet par med til hotellet, de kommer fra Løkken og har været her to gange før. De var meget begejstret for behandlingen, så det skal nok blive godt.

Da vi havde fået et par kopper kaffe og lidt telefon support fra Jes omkring forbindelsen på vore telefoner, gik vi en tur ud for at finde en hæveautomat og noget at spise.

Husene er meget forfaldne og grå her i området. Det minder meget om, som det så ud i det tidligere Østtyskland, da vi var der lige efter murens fald. Der er ikke rigtig noget fortov og ukrudtet gror alle vegne, det ser meget trist ud.

Det var lidt nogle tilfældige spisesteder, vi kom forbi, og vi var blevet ret sultne, så det endte med, at vi gik på Burger King og fik os en cheese burger. Her kunne vi også betale med Visa kortet, for vi havde jo ikke fået hævet kontanter endnu. Vi købte lidt frugt med hjem, og efter et par kopper kaffe gik Thorkild i seng. Og jeg kan godt mærke, at jeg kom meget tidlig op, så jeg vil også snart gå til ro.

Mandag, den 30. maj 2022

Vi gik ret tidligt ned til morgenbuffeten - og her kunne vi også bruge meget tid - der var rigtig mange forskellige ting at vælge imellem.

Hver halve time kører en taxa herfra ud til klinikken, så der bor åbenbart mange her på hotellet, som skal have ordnet tænder.  

Thorkild blev fotograferet og undersøgt, og der blev lavet forskellige tilbud, som han kan vælge imellem. Der er ansat en meget venlig ung mand ved navn Andreas, han er ungarer, men han taler flydende dansk, og han var med til både undersøgelsen og samtalen omkring, hvad de kan tilbyde af behandling. Thorkild fik en tid i morgen til tandrensning og senere på dagen start på behandlingen. 

Efter et par kopper kaffe tilbage på vores hotel gik vi ind mod centrum. Vi har kunnet se et stort stadion, og vi gik hen forbi det. Thorkild var helt oppe at ringe, for navnet på stadionet er Puskás Stadion, og så begyndte han at fortælle om en fodboldspiller, som hed Puskás, som han kunne huske fra sin drengetid. Stadionet er kæmpestort, der er knap 70.000 siddepladser.

Vi kom forbi banegården, hvor bygningen har været storslået engang, men nu er det temmelig forfaldent - som så meget andet her. Videre gik vi til et stort nyt indkøbscenter, og herinde var der så fint, at det kunne være i København eller London....

Her fik vi frokost, og det var noget af et tilløbsstykke at få bestilt det, vi ville have. Den søde unge mand, der stod ved kassen, kunne ikke et ord engelsk og jeg kunne ikke et ord ungarsk, så det vi fik, var langt fra det, jeg havde bestilt. Og på spisekortet var der også vin, så det bestilte og betalte jeg, men efter et stykke tid fik han på gebrokkent engelsk gjort klart, at de ingen vin havde. Fint, så kunne vi da drikke øl. Men pyt - vi fik både noget at spise og drikke.

På vej hjem fandt vi en Spar butik, hvor vi fik købt vand mm.

Thorkild er gået i seng, han skal jo tidligt op og være klar til den store behandling i morgen. Og jeg vil tage Metroen ind til Centrum og kikke på seværdighederne derinde.

I dag har der været 20 grader og overskyet.

Tirsdag, den 31. maj 2022

Efter den dejlige morgenmad fik jeg sendt Thorkild afsted med "tandbussen". Han skulle have renset tænder i formiddags, og han skulle så møde senere til første del af implantat behandlingen, 2 i den ene side i overmunden.

Jeg forberede mig til den store bytur, fik plottet nogle steder ind på kortet, jeg ville se og derefter gik jeg til Metroen. Jeg kom af, hvor jeg havde planlagt - ved Parlamentsbygningen, så indtil videre gik det meget godt.

Parlamentsbygningen er enorm stor - 268 m lang og 11 m bred, en 96 m høj kuppel og pyntet med 20 mindre tårne.... -skriver Politiken! Og bygningen er imponerende flot.

Herefter gik jeg langs Donau ned mod Centrum. Jeg så en masse forskellige bygninger i Jugend stil (sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet).  Flotte bygninger, men de har haft deres storhedstid, de allerfleste er meget forfaldne.

Jeg tog en tur med Sporvogn M2, en lang tur langs Donau på Pest-siden med fin udsigt over Buda-siden med kongeslottet, som er genopført efter gamle tegninger og fotos efter 2. verdenskrig, hvor slottet blev bombet i ruiner. Jeg var inde at se Sankt Stefan-Basilikaen. Domkirken er genopført 1851 - 1905. Kirken er knap 100 m højt, og man kan op i kuplen i 65 m's højde, og herfra var der en fin udsigt over byen. Der var heldigvis elevator en stor del af turen, men det sidste stykke var på en vindeltrappe - den føltes meget lang.... Det er pænt varmt her.

Jeg spiste en croissant på Starbucks, og efterfølgende fandt jeg gågaderne - og stedet, hvor vi skal sejle fra i morgen, når vi skal på sejltur på Donau.

Så tog jeg sporvognen til metrostationen, og jeg kom med den rigtig linje, som gik lige hjem til hotellet. Jeg var spændt på at komme hjem og se, hvor "raltet" Thorkild så ud, men han var i fin tilstand, så efter jeg havde fået et par kopper kaffe, gik vi indad mod centrum. Vi fik købt lidt ind og gik tilbage til hotellet igen.

Aftensmaden var to bananer, to kiks, to kopper kaffe og to glas rosévin. Lidt, nej meget kedeligt, men så håber jeg, at Thorkild kan spise lidt i morgen aften, så vi kan få noget ordentligt aftensmad.

Onsdag, den 1. juni 2022

Jeg havde fået slettet et eller andet, så siden var blevet væk ( gamle damer og teknik - er som høns i trafik )! Men så fik jeg lidt telefon support fra Jes, han kunne hjælpe mig.

Efter morgenmaden tog vi metroen ind til centrum og gik ned mod stedet, hvor vi skulle på sejltur fra.

Det var en fin tur, hvor vi både sejlede mod nord og bagefter mod syd på Donau.

Efter sejlturen var vi blevet sultne, så vi købte os en croissant, den var ikke så hård, så Thorkild kunne fint spise den.

Herefter gik vi ned til en stor markedshal, hvor der var mange, mange boder - mest med kød, grønsager og frugt. Og så var der et utal af dåser med foie gras og mange af de store hvide gåselevere - føj for pokker!!

På 1. salen var der mange boder med souvenirs og meget andet tingel-tangel, som nok mest var tiltænkt turister.

Vi gik langsomt tilbage, for det var blevet meget varmt, og da Thorkild ikke kunne holde til det mere, tog vi sporvognen op til den metrolinje, som går lige "hjem til hotellet".

Torsdag, den 2. juni 2022

Thorkild skulle først ud til klinikken sidst på formiddagen, så jeg tog metroen ind i byen. I dag havde jeg bestemt, at jeg ville over på Buda siden og op på Borghøjen. Jeg tog kabelbanen Sikló. Det er en gammel 48 grader stejl bane med tredelte trævogne, der kører op ad den stejle klippeside til det gamle kongeslot. 

Inde i slottet er Nationalgalleriet, og her er kunst fra Middelalderen til nu. Jeg fik set mange billeder og skulpturer, men jeg nød også temperaturen derinde, den var mere behagelig end varmen udenfor. 

Jeg var også inde og se Matthiaskirken, som er genopbygget, efter at være lagt i ruiner i 2. verdenskrig - ligesom kongeslottet også blev.

Jeg gik en lille rundtur på Borghøjen, hvor også Fiskerbastionen ligger. Efter lidt frokost satte jeg mig i en bus - og håbede på, at den kørte ned mod Donau igen - og jo, jeg var heldig, den kørte lige til en metrostation, så jeg tog over til Pest-siden, hvor jeg havde planlagt, at jeg ville se Den Jødiske Synagoge i det jødiske kvarter. Synagogen er den største i Europa og har plads til 3.000 besøgende. Uden for synagogen er der massegrave, som er fint tilplantet, og der står mindeplader rundt om med navne på nogle af de jøder, man kunne identificere. Der blev slået 565.000 jøder ihjel under 2. verdenskrig. I gården bag synagogen er der lavet et monument "Sorgens Træ". På de små skinnende sølvblade står navne på nogle af de mange dræbte jøder.

Nu var det blevet tid til at tage hjem og se til Thorkild. Jeg havde snakket i telefon med ham lidt tidligere, og da lå han i sengen og havde lidt ondt i kæben.

Da jeg nåede hjem, var han blevet lidt mere frisk, så vi gik en tur og fik købt lidt mere vand.

Thorkild gik i seng, og jeg gik over til stadionet, hvor Puskas Museet også ligger, for at se hvornår det er åbent, men der stod ikke noget om det på døren. Det var så så heldigt, at vagten ved indgangen til stadionet kunne snakke engelsk, og han kunne give mig åbningstiderne.

Fredag, den 3. juni 2022

Vi havde bestemt, at vi ville forsøge at tage til en lille by, Szentendre, som ligger ved Donau nord for Budapest. Det lykkedes os at finde toget, og turen tog lidt under en time. Szentendre er en sød lille by, men der er mange turister, og det er gaderne præget af, der er mange souvenirbutikker. Men der var nu også nogle meget fine tøj- og taskebutikker, jeg kunne godt have brugt nogen tid i med at få rørt ved tingene. 

Jeg havde læst, at en ortodoks kirke skulle være noget anderledes end andre kirker, så her var en jeg skulle ind i. Men den store forskel kunne jeg nu ikke se.

Vi spiste frokost i en restaurant, der ligger lige ned til Donau. Jeg bestilte en burger, det var lidt spændende, for de havde ingen spisekort på engelsk, men servitricen oversatte lidt for mig. Thorkild ville ikke have noget, men da jeg kun bestilte en, spurgte hun, om vi ville dele, så hun kom med en ekstra tallerken og bestik. Og der var rigelig til os begge.

Vi tog så toget tilbage igen, og vi gik over til Puskas Stadion, hvor vi ville ind på Puskas Museet. Men der var lukket og låst, så det blev ikke til noget.

I morgen har vi besluttet, at vi vil tage toget ned til Balatonsøen, så vi skulle prøve at finde ud af, hvorfra vi kan komme med toget. Vi tog ind på den nærmeste togstation, men på vej op fra metroen fik vi noget af en forskrækkelse. En fulderik, der stod nogle trin længere oppe end mig på den meget, meget høje og stejle rulletrappe, faldt og ramte mig, så jeg røg tilbage, og Thorkild gik baglæns, for at komme væk fra ham, så jeg kunne ikke rigtig komme op at stå igen. Men heldigvis kunne Thorkild stoppe mig, så jeg ikke røg længere tilbage. Nogen, der så det, havde trykket på stopknappen på rulletrappen, så den gik i stå, og dem, der først nåede op til os, spurgte, om vi var ok, det var venlig gjort. 

Vi kom godt op og fik nogle informationer på stationen, og så tog vi metroen videre til den station, vi skal køre fra i morgen, så vi har styr på det. Og vi kom godt hjem igen!

Lørdag, den 5. juni 2022

Så blev det vores sidste dag her i Ungarn.

Der er blevet lidt mere liv her på hotellet. Det vrimler med især unge mennesker, og jeg spurgte nogen af dem, der sad ved samme bord som os til morgenmaden, hvad der skulle ske. De fortalte, det er fordi, der er VM i  kick boksning (hvad det så end er). Der skulle være 39 forskellige nationaliteter med til stævnet. De bor nu nok ikke her alle sammen, men vi kan se mange forskellige nationaliteter her. 

Og så havde vi hørt, at der skulle være fodboldkamp mellem Ungarn og England på Puskas Stadion her til aften, og vi havde spurgt i Receptionen, om hvor vi kunne købe billetter. Men det var kun børn op til 14 år, der måtte komme ind og se kampen, øv-bøv, det ville vi gerne have været med til. Så kunne vi jo godt tage det med ro på vores Balaton tur.

Vi nåede frem i god tid, til den planlagte afgang, men vi måtte vente og vente - toget var tre kvarter forsinket, og da vi nåede Balatonfüred, hvorfra vi skulle videre med en bus til Thihany, måtte vi vente omkring en halv time på bussen. Så det blev et meget kort besøg - vi nåede lige at spise en sandwich og drikke en kop kaffe, inden vi gik op til stoppestedet. Og igen - vi ventede en halv time på bussen, så da vi nåede stationen, kunne vi også bare lige nå en kop kaffe. Toget tilbage til Budapest kørte til tiden!

Men togturen var fin, vi fik set en masse marker med solsikker, majs og korn. Og Thorkild blev vældig positiv over at se, at de dyrker så meget solsikke her, så han kan købe frø til at fodre fuglene med til vinter :-).

Og Balatonsøen var rigtig fin, vandet var turkisfarvet og solen skinnede, og der var blå himmel - så ikke et øje var tørt...

På vej hjem fra metroen gik vi forbi stadionet, og vi kunne høre både truthorn og jubel. Men vi ved ikke, hvordan kampen gik.

Aftensmaden var to bananer - og bagefter fik jeg pakket kufferten.

Søndag, den 5. juni 2022

Så er vi på vej hjem. Vi blev hentet i god tid, så vi har meget tid her i loungen.

Det har været en god tur, Thorkilds tandbehandling er gået godt. Og jeg har fået set meget i Budapest og omegn.

Men sproget er skrækkeligt - det er samme sprogstamme som i Tyrkiet og Finland. Og det er helt umuligt. Nogle kan engelsk, men mange kan ikke, så man må bruge tegn og fakter, og det kommer man som regel også langt med.