Vi rejste til Tunesien med Joy Travel, vi fløj med Karthago Airlines. Vi boede på Djerba på Hotel Sun Club.
Der var arrangeret nogle ture, som vi kunne komme med på. Vi var bl.a. i Matmabjergene, hvor vi var inde og se nogle boliger, som var lavet som huler i sandstensklipper, de kaldtes troglodytter. Vi var inde og se, hvordan en gammel kone boede i sådan en hule.
En aften var vi med på en tur, der gik ud i Sahara ørkenen. Her skulle vi på kamelryg ud og se solnedgangen. Vi var en hel bus fuld, der blev klædt ud som beduiner. Det var utrolig morsom at se, at alle i bussen sad i lange gevandter med et tørklæde om hovedet. Men vi fandt ud af, da vi kom ud til sand - sand - og mere sand - ikke en eneste busk eller træ - at det var rigtig godt, at vi havde fået ørken gevandter på. Der var nærmest sandstorm, og så var det dejligt at være beskyttet af beduin outfittet.
Vi var vi med på en dagstur ud til saltsøen Chott el Djerid - også kaldet ”djævelens badekar”, det var et meget passende navn, området var fuldstændig goldt. Vi var også i Tamerza - Tunesiens Grand Canyon.
Vi skulle prøve at sejle med et ”piratskib” til en lille ø, de kaldte flamingoøen, vi så nu ingen flamingoer men et par delfiner. Men alligevel en hyggelig tur, hvor vi spiste lokal fremstillet mad på skibet
Børnene ville gerne i kontakt med os
Saltsøen Chott el Djerid - også kaldet ”djævelens badekar”
Bolig i sandstensklipperne - en troglodytt
Det så vanvittig morsom ud med en bus fyldt med folk klædt ud som beduiner
Vi er klar til at komme op på kamelerne
Vi fandt hurtigt ud af, at det var en god ide med beklædningen pga. sandstormen