Vi, Lisbeth (20 år), Åse (18 år) og jeg (19 år), tog på Interrail rundt i Europa i september måned 1975.
Det blev en oplevelsesrig tur, og hvis vi havde nogle kontroverser, må de have været ubetydelige, for jeg husker i hvert fald kun, at vi havde det rigtig sjovt. Det er nok det, der på dansk anno 2016 ville hedde - megafedt!
Vi havde ikke lagt os hel fast på en bestemt rute hjemmefra, kun havde vi hver især nogle ønsker om steder, vi gerne ville se.
Turen gik gennem Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, med færge til Grækenland, gennem Jugoslavien til Østrig og gennem Tyskland hjem igen.
Det var nok nogenlunde første gang (i hvert fald for Åses og mit vedkommende), vi rigtig skulle udenlands, så vi fik mange, mange formaninger med hjemmefra af nogle meget bekymrede forældre (25 år senere, da jeg skulle sende mine egne afsted på backpacker tur, forstod jeg det bedre).
Jeg skrev dagbog på rejsen, det har været sjovt at læse den, og så har jeg gengivet lidt derfra her på siderne.
Og undskyld Åse og Lisbeth - jeg har skrevet om og lagt billeder ind af jer - uden at spørge - jeg håber, det er ok.
Köln
Köln, den 03-09-1975
Vores første nat tilbragte vi hos Kirsten og Folmer. De havde lige fået Randi, men om det var for, at hun skulle præsenteres - eller der var en anden grund, husker jeg ikke. Men vi kom videre næste morgen - og det begyndte ikke særlig godt. I Fredericia skulle vi have skiftet tog - det gjorde vi ikke, så vi kom til Fyn. Vi opdagede det heldigvis hurtigt, og vi stod af i Middelfart og kørte retur til Jylland igen. Men hvordan skulle det dog gå, når vi ikke kunne finde ud af tage det rigtige tog i Danmark!
Vi nåede frem til Köln inden aften, og vi fik også fundet et vandrehjem at overnatte på.
Efter sightseeing i Köln tog vi sidst på dagen videre til Lüdensheid, hvor vi skulle besøge nogle folk, som havde været på bondegårdsferie hos mine forældre i Sønderhå i flere år.
Besøghos bekendte i Lüdensheid
Bruxelles
Bruxelles 06-09-1975
Familien Diesch tog os med til Attendorner drypstenshuler, og efter endnu en overnatning hos dem forlod vi Tyskland med kurs mod Bruxelles, hvor vi bl.a. så den lille "Manneken Pis”, Atomium - symbolet for Verdensudstillingen i 1958, EF bygningen og Grand Place - både ved dag og aften.
Herefter gik turen videre til Paris.
EF-parlamentet
Vi skriver postkort til Danmark
Grand Place
"Manneken Pis”
Paris
Paris, den 07-09-1975
I Paris havde vi i starten en del bøvl med at finde rundt - og selv politiet, som vi prøvede at hente hjælp hos, kunne - eller ville - ikke snakke hverken tysk eller engelsk med os. Men vi fandt efter nogen fjumren rundt ud af at bruge Metroen.
Vi fik set Triumph buen, Notre Dame og var en tur oppe i Eiffeltårnet, foruden vi selvfølgelig brugte tid på bare at gå rundt i Paris' gader.
Med nattog skulle vi nå Rom, som var vores næste stop.
Vi måtte have lidt hjælp af politiet til at bruge Metroen
Rom
Rom, den 10-09-1975
Vi tog med toget fra Paris om aftenen og kørte hele natten og næste formiddag med, inden vi nåede Rom.
Her blev vi indkvarteret på en 30 sengs rum på et vandrehjem - jeg husker det som et meget hyggeligt sted.
I Rom var der mange seværdigheder - vi var bl.a. i Vatikanet, på Colosseum, så den Spanske Trappe og meget andet. En af dagene tog vi med tog ud til en lille landsby - Tivoli, en by med meget smalle gader. Her var vi på en restaurant for at få noget at drikke, og der var tre af tjenerne - nogle unge drenge, der fortalte os om et vandfald, som de syntes, vi skulle se, og de ville rigtig gerne følge os derud. Det fik vi en sjov tur ud af.
Her fra Rom tog vi nattoget mod syd til havnebyen Brindisi.
På vandrehjemmet i Rom luftes sure tæer
Peterspladsen i Rom
Tre unge tjenere fulgte os en tur ud til den lille landsby Tivoli
Korfu
Korfu, den 14-09-1975
Efter endnu en nat i toget fra Rom nåede vi Brindisi. Herfra skulle vi så med færge til Korfu på natsejlads og var fremme i Kerkira på Korfu næste morgen. Fra færgen kørte vi standsmæssig til Kondokali, hvor der lå et vandrehjem næsten ned til stranden.
Her på Korfu lavede vi vist ikke så meget andet end at bade i Middelhavet.
Vi havde lovet vores forældre, at vi skulle ringe hjem hver lørdag, og denne gang var det så til mor-Hilda, der skulle ringes. Men vi kunne ikke komme igennem til Danmark, og vi var jo godt klar over, at det ville skabe panik, hvis de ikke hørte fra os, så til sidst fik vi sendt et telegram. Når jeg nu sidder og skriver det, tænker jeg, at det jo lyder som noget fra en fjern, fjern fortid... Vi fik senere at vide, at de først havde fået telegrammet søndag morgen, så der var nok nogle forældre hjemme i Danmark, der ikke havde fået sovet ret meget den nat!
På færgen mellem Brindisi (Italien) og Corfu (Grækenland)
"Taxa" på Corfu fra havnen til vandrehjemmet
Athen
Athen, den 18-09-1975
Vi sejlede med færge fra Korfu til Patras og videre med bus til Athen.
Det var blevet sent, inden vi nåede Athen, så vi tog det første og bedste vandrehjem. Det bedste var nok så meget sagt - der var ingen ledige senge, men vi kunne sagtens få en plads på tagterrassen - sammen med mange andre unge - og det var tørvejr og stjerneklart, så hvad mere kunne vi ønske os? (Måske lige et liggeunderlag).
Vi brugte selvfølgelig tid på at se de store seværdigheder - bl.a. Akropolis, det fhv. kongeslot, den olympiske stadion og meget andet. og ellers gik vi bare på opdagelse rundt i byen, og vi fik også købt lidt forskelligt til at tage med hjem.
Vi ville tage strækningen fra Athen gennem Jugoslavien til Wien i Østrig i et stræk.
Akropolis i Athen
På vandrehjemmet i Athen var der ikke nogen ledig værelse, så vi fik lov at sove på tagterrassen
Wien
Wien, den 21-09-1975
Vi stod på toget i Athen torsdag aften og var fremme i Wien lørdag formiddag - 38 timer i et stræk. Vi regnede med, at vi havde købt pladsbilletter, men de gjaldt kun til midnat torsdag, så vi havde ingen pladsreservation resten af turen. Men vi fik da, så vidt jeg husker, sovet noget indimellem.
Vi fandt et vandrehjem, og det var fantastisk at få et brusebad og en seng at sove i igen - ren luksus.
Vi så bl.a. Stephansdom og var nede i katakomberne, men den største oplevelse i Wien var nok Schönbrunn Slot. Parken omkring var smuk, og vi var med på en rundvisning inde på slottet. I mange af værelserne var der malerier på loftet og alle vægge, det var imponerende.
På turen startede vi med at leve ret spartansk, pengene skulle jo slå til en hel måned, men som tiden gik, begyndte vi at spise lidt bedre (til min store fornøjelse - dengang var jeg også altid sulten!), så her i Wien skulle vi så prøve en stor wienerschnitzel, og det var godt.
Wienerschnitzel i - selvfølgelig Wien
Schönbrunn Slot i Wien
Salzburg
Salzburg, den 22-09-1975
Næste stop på rejsen var Salzburg. Her slappede vi vist mest af, og det var måske også her vore konditori besøg startede...
Det var lidt sjovt, vi oplevede flere gange, at vi mødte nogle, som vi havde snakket med tidligere på rejsen, og her i Salzburg mødte vi en englænder, som vi havde snakket med på Korfu.
Innsbruck
Innsbruck, den 25-09-1975
Det var en smuk togtur fra Salzburg til Innsbruck.
Vi havde planlagt, at vi ville gå op til Hafelekar - en bjergtop i ca. 2.300 m's højde. Turen tog 7 -8 timer, og vi havde godt med proviant med, det gav rigtig meget appetit. Det var en fantastisk smuk tur, og da vi nåede toppen, var der lidt sne. Nedad tog vi kabelbanen!
Jeg synes, dagbogen er kommet til at handle lidt meget om chokolade, men vi fik jo også brændt en hel del kalorier af her i Innsbruck.
Vores næste mål var Schweitz, men vi fik ikke lige koordineret godt nok med tiden, så det måtte vi droppe. Det var rigtig ærgerligt, for Lisbeth ville gerne have haft et gensyn med flere steder.
En bjergged
og en klumpe-dumpe
Lisbet synger Sommer i Tyrol
Næsten på toppen af Hafelekar i Innsbruck
Husum
Husum, den 28-09-1975
Efter vores mislykkede forsøg på at komme til Schweitz besluttede vi at tage nattog til Husum i Nordtyskland.
Nu var det pludselig blevet efterår, så vi måtte have trøjer og jakker frem fra bunden af rygsækken.
Det var også blevet regnvejr, så tiden her i Husum gik mest med lidt gåture i byen og hygge på værelset. Værten på vandrehjemmet havde set, vi havde købt kager (igen), og vi fik senere en henstilling om, at vi ikke måtte spise på værelset. Det gjaldt nu nok også drikke, så vi var meget forsigtige, da vi skulle dele en flaske rødvin, som vi i øvrigt havde store problemer med at få åbnet. Vores rygsæk indeholdt ikke en proptrækker, selv om der var noget til at klare næsten enhver situation.
Vandrehjemmet i Husum
Her var alkohol forbudt - men vi tog chancen. Det var ikke let at åbne flasken uden en proptrækker!
Åse og Lisbeth tager en velfortjent skål
Efter en måned med varme og sol var der rigtig koldt i Husum
Vejle
Vejle, den 29-09-1975
Vores næste stop var Kolding, hvor vi skulle besøge Hanne, som Åse og jeg havde gået på Vejle Husholdningsskole sammen med. Så vi efterlod Lisbeth i Schleswig.
Vi blev serviceret efter alle kunstens regler her hos Hanne og hendes forældre.
Næste morgen tog vi toget til Vejle. Åse og jeg havde bestemt, at vi ville en tur på Vejle Husholdningsskole. Det blev et hyggeligt gensyn, og vi blev inviteret på middagsmad.
Senere skulle vi møde Lisbeth igen, og vi blev indkvarteret på Vejle Vandrehjem den sidste nat på turen.
Jeg havde fået ondt i halsen, så jeg gik i seng, mens Lisbeth og Åse ville ud i byen og fejre den sidste aften. Og jeg nævnte tidligere, at vi ingen uoverensstemmelser havde haft, men jeg tror nu nok - ved nærmere eftertanke - at jeg var ret fornærmet over, at de ville i byen, når jeg ikke kunne komme med. Men jeg blev vist formildnet noget, da de kom hjem med kagerester til mig.
De havde i hvert fald haft det rigtig sjovt - de blev ved med at fjante længe efter, de gik i seng, det hjalp jo heller ikke på mit humør.
Regnskabet gøres op
Sønderhå
Sønderhå, den 30-09-1975
Hjemme igen Efter en måned med mange spændende oplevelser var det dejligt at komme hjem igen. Vi havde haft en fantastisk tur, og vi havde gjort nogle erfaringer, der kunne bruges efterfølgende.
Og der var også tre forældrepar, der var rigtig glade for at se os hjemme igen i god behold.
Så er vi hjemme igen i god behold til vore forældres store lettelse