Sri Lanka

Comfort Hotel, Kastrup Lufthavn, den 16. februar

Så nåede jeg mit hotel i lufthavnen. Jeg startede med at køre til Silkeborg, for at få frokost og aflevere Chica hos Randi. Der var stor gensynsglæde hos både hund og hotelvært på det 5-stjernede hundehotel.

Så med flixbus - først til Odense busterminal, hvor jeg skulle vente på bussen til Kastrup. Terminalen var så et fint skur med udluftning under vinduerne - det var meget koldt i mit sommeroutfit. Og her havde jeg drømt om at sidde i en god varme og spise mine medbragte bananer. Servicen var også forringet siden sidst, jeg var med flixbussen. Da jeg havde fået scannet min billet, pegede chaufføren bare hen mod det åbne bagagerum, så kunne jeg bare putte min kuffert ind i den i forvejen fyldte bagagerum. Men jeg fik den da klemt derind.

Da vi nåede Kbhs busterminal gik stort set alle ud af bussen, så jeg var lidt spændt på, om min kuffert stadig var i bussen, da vi ankom til Kastrup. Det var den heldigvis, og jeg fandt ret hurtigt mit hotel, og så var det bare om at komme i seng og få samlet kræfter til det næste døgn.

Colombo, den 18. februar

Langt om længe nåede vi Colombo efter en mellemlanding i Doha i Qatar. Da vi var kommet ombord i Doha, kom to uniformerede mænd, sikkert politifolk, ind i flyet, og efter nogen snak tog de en person med sig ud af flyet. Og så begyndte stewardesserne at tjekke alt håndbagage, de skulle finde ud af, om taskerne oppe i bagagehylderne havde en ejermand, så vi ikke medbragte noget, som ingen ville kendes ved. Vi ventede endnu et stykke tid - sikkert fordi mandens kuffert skulle findes i bagagerummet, så vi lettede meget forsinket. 

Da vi havde fået vores kufferter i lufthavnen i Colombo, skulle vi alle mødes, inden vi gik ud. Her stod vores lokale guide med en fin orkideranke, som vi fik om halsen. Jeg følte næsten, at det var lige som sportsfolkene, der får hængt en medalje om halsen. Og de syv orkideer var endda ægte blomster.

Christian holdt mandtal, og der manglede fire personer. Så gik den store jagt ind. Det viste sig så efter lang tids venten, at de fire stod udenfor terminalen og trak frisk luft, og de måtte ikke gå ind igen.

Inden vi skulle på bussen, ville den lokale guide have et gruppefotos af os meget trætte mennesker. Og herefter kørte vi en times tid til vores hotel. Bussens display viste, at der var  25 grader og en luftfugtighed på 85%! Og da jeg kom op på værelset, var her mindst 30 grader, så jeg fik hurtigt startet aircon'en og møllen i loftet og fik trukket "konvolutten" ud af sengen, så jeg kunne ligge med bare et lagen over. Så var klokken også blevet fem.

Efter et par timers søvn ventede morgenmaden, og herefter kunne jeg nå at sove et par timer igen, inden vi skulle på byrundtur.

Rundturen var med bus, og vi startede med frokost i en meget rustik restaurant. Bordpladen var gamle jernplader, "fødderne" var fælge, og på væggen var der rustne metalplader. Det var virkelig specielt, og maden var rigtig lækker.

Vi kørte forbi mange vigtige bygninger, bl.a. Independence Square. Bygningen blev opført i forbindelse med uafhængigheden fra engelsk koloni i 1948.

Sidste stop på turen var i et tempel. En stor samling af ting, som er doneret fra mange forskellige lande. Der var også enkelte, der sad og bad, men det virkede nu mest som en udstilling.

Byen er Sri Lankas hovedstad med 6,5 mio. mennesker, alt virker som ét stort kaos, hvor trafikken er et virvar af biler, scootere, busser, tuk-tuk'er, håndtrukne vogne osv. osv.

Alle skiltene står både på singalesisk, tamilsk og engelsk. Befolkningen består af langt flest singalesere og et mindretal af tamiler.

Det har været meget varmt i dag, telefonen siger 30 grader, men pga. den store luftfugtighed føles det meget varmere.

Dambulla, den  19. februar

Vi skulle spise tidlig morgenmad og forlod den hektiske storby Colombo. Der er en ufattelig kaos og larm, så det var dejligt at komme ud på landet.

Vi kørte gennem et meget grønt og frodigt landskab med bl.a. kokospalmer og rismarker. Der dyrkes rigtig meget ris, men ikke nok til at brødføde hele Sri Lanka, så der importeres ris fra både Pakistan og Indien. Sri Lankanerne spiser ris til morgen, frokost og aftensmad. Der kan høstes ris tre gange årligt, og nu er der maskiner til hjælp - både med at få det sået og høstet.

Vi kørte også forbi flere andre produktioner, bl.a. gummitræsplantager, bananplantager, kokospalmeplantager og peberplanter (sort peber). Der dyrkes også sukkerrør, men det er i et andet område end her.

Første stop var et "elefantbørnehjem". Her samler man små moderløse babyelefanter og opfostrer dem. Elefanterne bliver i det lukkede område, så det virker nu mest som en zoologisk have.

Frokosten spiste vi på en meget stor restaurant. Det er buffet både til frokost og aftensmad alle steder, men der er rigtig mange forskellige varme retter, salater, frugt og dessert, så det er virkelig lækkkert.

Sidste stop i dag var ved en tempelgrotte, hvor der er bygget flere templer ind i klipperne. Her er Buddah'er i alle størrelser, og der er nogle betagende flotte væg- og loft kalkmalerier. Templerne er bygget i det sidste århundrede før år 0.

Så kørte vi til hotellet, Elysia Sigiriya, som ligger langt ude på landet lige ned til en sø - det er et rigtigt dejligt og roligt sted - det trænger vi også til efter al den kaos i Colombo. På mit værelse har jeg to dobbelt kingsize senge og et badeværelse på 12 m2 (ikke overdrevet - jeg har trinet det af :-))

Jeg kunne lige nå en dukkert i poolen inden aftensmaden, det var dejligt, for det har været rigtig varmt igen i dag.

Aftensmaden spiste vi på hotellet - igen en rigtig fin buffet.

Dambulla, den 20. februar

Vi skulle ikke starte tidligt i dag, så jeg benyttede tiden før morgenmaden til at gå en tur og botanisere lidt. Det var en eventyrlig dejlig morgen, solen skinnede fra en skyfri himmel, og alt var stille her, så jeg kunne høre rigtig meget fuglesang, se mange blomster og træer og nyde stilheden. Jeg så et lille egern, et par hvide hejrer og det skønne landskab her - rismarker, palmer og meget andet.

Efter endnu en dejlig morgenmad skulle vi med bussen til et sted, hvor vi kom med oksekærrer, der kørte os ud til en sø. Det var en meget urolig tur, for vejen vi kørte på var meget ujævn. Og det var nogle ældgamle vogne med træhjul, og den bagerste bænk i vognen brasede da også sammen, så de to der sad der, måtte af og gå. Vi nåede søen på mirakuløs vis, uden nogen kom til skade, og så skulle vi med båd tværs over en sø, det var en rigtig fin tur. Målet var et sted, hvor to kvinder viste os, hvordan de lavede forskellig mad, bl.a. udhulede en kokosnød og blandede krydderier i. Her spiste vi frokosten, som de havde lavet til os, det smagte rigtig godt.

Nu skulle vi så sejles over til den anden side af søen, og herfra blev vi kørt i tuk-tuk tilbage til udgangspunktet, hvor vi skulle med jeep på safari ind i en nationalpark. Her lever mange elefanter, og vi fik da også  set en del elefanter, en lille leguan og en lille kamæleon. 

Tilbage ved bussen kørte vi hjem og spiste aftensmad - igen en lækker buffet.

Jeg må vist vente med at lægge billeder ind, vi skal afsted ret tidligt i morgen, så jeg må i seng nu.

Kandy, den 21. februar

Vi skulle starte tidligt i dag, for vi skulle bestige Sigiriya klippen, og det var selvfølgelig bedst, inden det blev alt for varmt. Klippen er 200 m høj, og der er 1.800 trappetrin derop. På toppen er der rester af et oltidsfort fra omkring 400-tallet.  Sigiriya betyder "Løvefortet". Det var en ret hård tur derop, men jeg blev straks "overfaldet" at to srilankanske mænd, som tog sig pænt af mig. Det var lige før jeg blev trukket op af den ene, og den anden havde hånden på min "nedre ryg", så han skubbede mig opad, hvor det var stejle og høje trin. De synes selvfølgelig, at jeg skulle fotograferes på hvert repos, så det tog noget tid at komme op. jeg fik den store rundvisning deroppe inden turen nedad begyndte. Her var jeg glad for mine to bodyguards, så var jeg da sikker på, ikke at falde ned. De fortalte op til flere gange, at en engelsk dame i går var faldet og brækket benet. Jeg tænkte noget over, om de syntes jeg så stinkende rig ud og håbede på et stort beløb - eller om de syntes, jeg så meget gammel ud???

Næste stop var en krydderihave, her så vi mange af krydderiplanterne, det var ret interessant. Og vi fik en lektion i, hvad de kunne helbrede, og det var ikke så lidt. De havde selvfølgelig en lille shop, hvor de solgte alskens krydderier og cremer, som de havde fremstillet.

Her fik vi frokosten serveret, igen lækkert mad. Og så fik vi information om en uundværlig olie, og måske det var et salgstrick, for lige pludselig sad vi næsten alle og fik den dejligste massage. Uh, hvor var det godt - men jeg købte nu ikke olien!

Lidt facts om Sri Lanka: En gennemsnitsløn er omk. 2.200 pr. måned. Ingen skat. Skolegang er obligatorisk og gratis. Gratis hospitaler.

Efter vi havde tjekket ind på hotellet, skulle vi til et danseshow, og det sluttede af med, at to af dem havde fakler i munden, og de gik hen over gløder. Det var et vældigt flot show, men de fleste af os havde svært ved at holde øjnene åbne under hele forestillingen.

Vores srilankanske guide havde bestilt bord til os på en restaurant ikke langt fra hotellet. Vi ventede på vores mad i halvanden time, så det blev til en del hvidvin og øl, vi fik drukket i ventetiden. Tilbage på hotellet gik de fleste af os i baren og fik en drink. Det var hyggeligt at sidde i varmen under stjernehimlen.

Det har også været en meget varm dag i dag, heldigvis er det lidt diset, så solen ikke brænder alt for meget.

Kandy, den 22. februar

Hotellet, som vi bor på, Queen's Hotel, er en gammel guvernørbolig fra 1860'erne. En majestætisk gammel bygning, men meget slidt.

Vores første stop i dag var en ædelstensmuseum. Jeg synes nu ikke, der var meget museum her. Vi så først en film omkring minedriften, og herefter fik vi en gennemgang af ædelstenene. Og selvfølgelig havde de en meget fin butik. Første store rum var smykker af hvidguld og guld med ædelstene i, længere inde var der et stort rum med sølvsmykker med ædelstene i. Sjovt nok var vi alle sammen inde ved sølvet, og her blev dankortet flittig brugt. Christian (som er københavner) havde tænkt, at der nok ikke var mange, der ville købe noget, og da vi få jyder gik i gang med at handle, blev han meget forbavset, det fik vi en del sjov ud af (Kirk).

Næste stop var i Royal Botanic Gardens. Det var en meget smuk have - med rigtig mange spændende træer. Det sjoveste var kanon kugle træet. Vi nød rigtig at gå rundt herinde, for her var skygge.

Efter frokost gik vi rundt i byen, bl.a. var vi på et marked, hvor jeg fik købt lidt krydderier.

Efterfølgende var vi et par stykker, der gik over til Den Hellige Tands Tempel. Det skulle være verdens mest hellige buddistiske tempel, og folk kommer fra hele Østen, for at besøge templet. Her skulle der ligge en kindtand fra Buddha. Inden han blev brændt på ligbålet sidst i 400-tallet sikrede man sig en kindtand, som er blevet gemt i en gylden kiste. Om det er den ægte tand, er der nu nok ingen, der ved.

Vi spiste aftensmad på hotellet.

Nuwara Eliya, den 23. februar

Her til morgen, da jeg kikkede ud af vinduet ned på gaden, kunne jeg se et lille skur, hvor der sad en buddha figur inden for glasset, oplyst med en kulørt lyskæde. Hele tiden stoppede der et køretøj på gaden, scootere, lastbiler og selv en buschauffør, og personen gik hen til skuret, puttede en pengeseddel ind et sted under glasset, og så stod de stille lidt foran figuren. Der var endda en, som tog plasticsandalerne af, inden han udførte ritualet.

I dag skulle vi forlade Kandy og Queen's Hotel, som ser meget fornem og aristokratisk ud. Jeg er altid lige glad med, hvordan hotelværelset er, men her var min håndvask næsten stoppet - den sagde også nogle kluklyde, når vandet skulle synke. Og vandet i bruseren var næsten ikke eksisterende, men jeg fik mit bad alligevel, det varede bare længere at blive skyllet. Men lige bortset fra det, var her vældig fint.

Vi kørte fra Kandy og op mod bjergene. Her var der en helt betagende smuk udsigt over dalen med alle teplantagerne. På vejen op mod Nuwara Eliya skulle vi stoppe og se et vandfald. Det var ikke lige Niagara Falls eller Iguazu - der var næsten ingen vand. Videre gennem området var der teplantager overalt. Vi skulle besøge en te plantage , hvor vi fik en gennemgang af produktionen. Det var spændende at se hele forarbejdningsprocessen, som en lille smuk srilankansk kvinde fortalte os om. Efter en grundig rundvisning skulle vi ind og smage forskellige slags te. Og så blev der også shoppet lidt i deres butik.

Teplanterne kan blive 125 år gamle. Når planterne er tre år gamle, kan man begynde at plukke blade af dem. Det er kvinderne, der plukker bladene, det er ret hårdt arbejde, selv om kvinden på teplantagen fortalte, at det er mændene, der laver det hårde arbejde?? Hm...

Der stod en ung fyr langs vejen, der ville sælge buketter. Vi så ham mange gange, for vejen var hårnåle sving en god del af tiden. Drengen løb bare lige tværs opad mellem vejen, så var han klar, næste gang vi kørte forbi. Det havde vi meget sjov ud af.

Frokosten fik vi på en restaurant, hvor der var udsigt over teplantagerne. Herefter kørte vi gennem det smukke landskab til vores hotel. Og hvis standarden på hoteller stiger for hver gang, vi kommer på et nyt hotel, ender det meget fint.

Vi var nogle stykker, der gik hen i byen. Her var vi inde på et marked, hvor vi fik købt lidt frugt til togturen i morgen.

Christian gav en drink i baren på toppen af hotellet inden spisetid.

Aftensmaden var god, men vi fik et grineflip over tjenerne, da de skulle have styr på regningerne. De stod seks mand for at skrive notaerne ud,  de kunne slet ikke finde ud af det. Og det var ikke engang betalingen, de skulle have, det var kun en regning, vi skulle skrive under på. De blev printet ud på papir med perforeringer - det rene nostalgi.

Nuwara Eliya, den 24. februar

I dag skulle vi starte med en togtur- det var en tur på 2½ time gennem et rigtigt smukt landskab. I starten var der teplantager overalt, men efter nogen tid blev det grønsagsmarker. En virkelig smuk tur. Vi var oppe i knap 1.900 m's højde. Vores bus hentede os igen. På vejen hjem havde nogle af os brug for et toilet, og lokalguiden fik arrangeret et stop ved en tankstation. Men det viste sig, at det kun var et såkaldt "pedal lokum", og den var der ikke rigtig nogen, der havde lyst til at bruge. Senere fandt de heldigvis et rigtigt toilet.

Da vi kom tilbage til hotellet igen, var vi en flok, der gik ind på Pizza Hut og købte nogle pizzaer og i supermarkedet og købte øl. Så vandrede vi hen i parken ved søen og holdt picnic der. Det er ikke så varmt heroppe - mere som den danske sommer, så det er meget behageligt. Bagefter tog vi en sejltur.

Da jeg kom hjem ville jeg lave en kop kaffe, men jeg kunne ikke få kogekanden til at virke. Så jeg ringede ned i receptionen - og efter en halv time prøvede jeg at ringe igen, og straks kom en ung mand op med en ny kande. Men han kunne så fortælle mig, at jeg havde glemt at sætte nøglekortet i!! Det var jo ikke mørkt, da jeg kom tilbage, så derfor havde jeg ikke prøvet at tænde lys. I går kvajede jeg mig også lidt :-). Jeg stod op, da naboens vækkeur ringede, gik i bad og begyndte at pakke kuffert. Men lige pludselig opdagede jeg, at klokken kun var 4.15, så jeg krøb under dynen igen.

Jeg har sprunget aftensmaden over, jeg vil meget tidligt i seng i aften. Vi skal på trekking kl. 5 i morgen tidlig. 

Kirinda, den  25. februar

Vi skulle allerede køre fra hotellet kl. 5, fordi vi skulle på vandring til "Verdens ende" - Hortains Plains.

Vi fik en morgenmadspakke med fra hotellet, men igen, igen fik vi ingen information, vi skulle have spist morgenmaden i minibusserne på vej ud til startstedet. Så det blev kun meget lidt af pakken, jeg nåede at spise. Jeg havde heldigvis nogle bananer og kiks i tasken, så jeg begyndte ikke at klynke over sult på turen. 

Vores rygsække blev undersøgt, alt plastic fjernet og så fik vi papirsposer at putte tingene i. Så en pakke kiks i løs vægt kan blive til meget smulder :-).

Det var en betagende smuk tur. Solen stod op, lige da vi begyndte at gå, og med morgenlyset på bakkerne var det så smukt. Der var meget store områder, der var dækket af rhododendron buske. Desværre blomstrer de først i april - maj, men jeg så et par stykker, der allerede var i blomst.  Stierne var nogle steder smalle og lidt stejle, og der var en del trin op og ned, men det meste af ruten var ok. Turen var på ca ni kilometer og tog ca. 3½ time. Vi blev kørt tilbage til hotellet, hvor vi kunne nå et hurtigt bad inden tjek-ud.

Næste stop på turen var ved et vandfald - og niveauet stiger, for hver gang vi ser et vandfald, der bliver mere og mere vand. Herefter fik vi frokost, som var hårdt tiltrængt efter vandreturen.

Området, vi kørte igennem, var blevet fladt nu, og her var der store rismarker. Flere steder så vi nogle mini rismejetærskere. Og vi kom forbi en del traktorer med vogne, der kørte med rissække på.

Nu skulle vi videre til vores hotel. Det har været en meget lang køretur herned, og det var allerede mørkt, da vi kom. Men det er et fantastisk sted. Vi spiste aftensmad på hotellet.

Og nu er det blevet rigtig varmt igen, og luftfugtigheden føles meget høj.

I morgen skal vi også tidligt afsted på safari, så jeg må vente med at lægge billeder ind.

Beruwala, den 26. februar

Igen i dag måtte vi tidligt op, fordi vi skulle på jeep-safari i Yala Nationalpark. Og lige som i går fik vi en morgenmads pakke med fra hotellet. Der kom fire jeeps og hentede os, og så skulle vi køre i en time, inden vi nåede ind i parken.

Vi var alle spændte på, om vi fik en leopard at se - det gjorde vi nu ikke, men vi fik mange andre dyr at se - elefanter, vandbøfler, krokodiller, sambarhjorte, makakaaber, varaner, påfugle og andre forskellige fugle bl.a. den srilankanske junglehøne, som er Sri Lankas nationalfugl. Vi kørte rundt i parken i 3 - 4 timer. En rigtig god tur.

Efter et hurtigt bad skulle vi videre. Første stop på turen var i Kataragama templet, der er kendt for at samle flere trosretninger under samme tag. Det var spændende at gå rundt her - så mange kulturer samlet et sted. Men jeg bliver lidt forbavset hver gang, vi har besøgt et tempel. Det, jeg forventer i et tempel, er ro og fordybelse, men jeg synes, det er et gedemarked uden lige. Der bliver snakket højt, og os turister kan bare fotografere alt det, vi vil.

Vi fik en dejlig frokost, og igen var det samme cirkus med betalingen. Det har de slet ingen styr på nogen steder.

Nu var det blevet til motorvej, men stadigvæk var der en enkelt ko eller hund på vejen, og et sted sad der en påfugl på autoværnet og kikkede på biler. Turen var spændende , for nu var det blevet et helt andet landskab med mange store rismarker og masser af palmer, meget smukt. Det var begyndt at regne, men hvor har vi været heldige med vejret - godt vejr indtil nu. Det er blevet meget varmt, 32 grader og en luftfugtighed på mindst 500% :-).... - mit ur siger 32 grader, der føles som 38 grader og med en luftfugtighed på 90%, så det er rimelig heftigt.

Det er et meget fint hotel, der ligger lige ud til stranden, Lige bortset fra en håndvask, der næsten er stoppet, er det hele meget flot og velfungerende.

Vi spiste afskedsmiddag her på hotellet, og vi var en tur ved poolen, hvor der var danseopvisning.

Beruwala, den 27. februar

Så blev det sidste dag her i varmen. Det er næsten også ulidelig varmt og luftfugtigheden er meget højt. Så man kan sidde fuldstændig stille og kampsvede.

Det har været en afslapningsdag, der var arrangeret en tur til en by sydpå, men de fleste havde ikke lyst til at tage med. Den srilankanske guide får altid flettet meget mere ind i programmet, end der er planlagt, så det ville komme til at tage hele dagen. Og guiden vil bare bestemme det hele, og han lytter ikke en gang til, hvad Christian siger, at vi helst vil. 

Jeg havde booket en full-body massage, og det var så herligt. Jeg følte næsten, jeg var i himmerriget i den time, det varede.

Frokosten spiste vi på en strandbar. Det var herligt at sidde på stranden og kikke ud over Det Indiske Ocean og høre havets brusen, og her blæste det også en lille smule.

Senere var jeg en tur i poolen, jeg tænker, det er samme temperatur som i varmtvandsbassinet i svømmehallen.

Heltborg, den 1. marts 

Vi skulle spise sammen på hotellet, og efter sidste bad og pakning af kufferten var det afgang til lufthavnen. Vi kørte kl. 23, og det tog et par timer at komme til Colombo, hvorfra vi skulle flyve til Qatar og videre til Danmark. 

Der blev sendt konvolut rundt til drikkepenge til den srilankanske guide, chaufføren og hjælperen. Vi fandt så ud af, at det er kutymen her, at guiden får 2/3 af beløbet og chaufføren og hjælperen får sidste tredjedel TIL DELING! Det gjorde os alle meget vrede, for det er helt sikkert, at guiden får en betydelig større løn end de to andre. Vi snakkede om, om vi skulle give de to lidt ved siden af, men det ville nok bare resultere i, at guiden krævede de penge af dem, hvis han så det. Og måske de ikke turde beholde pengene selv. Der var meget rangorden mellem guiden og de to andre. Jeg synes, guiden var meget arrogant over for dem. Men det er nok vilkårene i landet. 

Trafikken er meget kaotisk, og der bliver taget mange chancer, men vi følte os meget trygge ved vores chauffør, han tog ingen chancer. Han havde jo 23 menneskers liv i sine hænder, så vi syntes, han var den allervigtigste af de tre. 

Flyveturen tog først fire timer, og efter mellemlanding fløj vi seks timer. På første etape sov jeg med det samme, jeg opdagede slet ikke vi lettede. På anden etape faldt jeg ikke rigtig i søvn, og der gik også lidt fest i den i flyveren. Hele holdet sad sammen, og der var jo gratis drinks, så på et tidspunkt stod mange på gangen, og det blev personalet nok lidt trætte af, for pludselig skulle alle sætte sig ned og spænde selen. 

Vi landede et kvarter før planlagt tid, så selv om der skulle gruppekrammes og tages fællesfoto, var der god tid til at nå det tog, jeg havde købt billet til til Silkeborg. 

Dejligt gensyn med Chica - og Randi havde lavet aftensmad til mig. Efter en kop kaffe bar vi alle tingene ned til bilen, men inden jeg var færdig med at skrabe is, blev jeg enig med mig selv om, at det vist var for risikabelt at køre hjem. Det var også blevet tåget, og jeg havde kun fået omkring tre timers søvn det sidste døgn. Så fik Chica også lige en ekstra nat i sengen, det havde hun vist ikke noget imod.

Det har været en dejlig ferie med mange fine oplevelser. Jeg har nydt den smukke natur på Sri Lanka, det er en meget frodig og grøn ø. Og det var spændende at se en del af de mange forskellige dyr og fugle, som lever der.

Single Rejsers koncept med at rejse alene sammen med andre er rigtig god. Og det har været et rigtigt godt hold, alle har været søde, rare og hyggelige, og der er blevet snakket på kryds og tværs mellem os alle.