Vi kom med i et mølleprojekt i Ermsleben i 2010, og vi har tit snakket om, at vi ville ned og se området, som ligger lige øst for Harzen området i det tidligere Østtyskland.
Vi har booket tre overnatninger på Sunotel Kreuzeck, som ligger syd for Goslar. Vi tager en overnatning både på vej ud og hjem.
24.06.19
Vi startede hjemmefra i morges i 16,5 graders varme, og første stop var hos Lise og Kasper, hvor Chica blev afleveret. Da vi nåede til Søby rasteplads lige syd for Herning, var der blevet 20 grader, så det var fint at sidde der og få vores morgenkaffe. Ved bordet ved siden af os, sad der et par, som havde en lille sød hund med. Jeg måtte lige hen og snakke med den, og jeg fortalte, at vi lige havde afleveret vores lille hund hos vores datter og svigersøn. Så sagde de, at de var på vej til Harzen - det var da et pudsigt sammentræf, men vi skal dog ikke være på samme hotel. Sjovt som hunde altid giver anledning til at falde i snak med andre folk.
Frokosten fik vi på vores stamrestaurant i Otto Duborg i Harislee, og herfter gik det sydover. Thorkild fik lige en lille lur på en bænk på en rasteplads undervejs. Vi nåede næsten til Lüneburg, inden vi besluttede at finde et overnatningssted. Det blev i Brietlingen, her fandt et lille hyggeligt hotel, som hedder Landhotel Franck. Men hvor er her varmt - bilens termometer viste 30 grader, da vi ankom hertil. Heldigvis er der ikke voldsom varmt på værelset.
Thorkild fik sig en lur, inden vi gik ind og spiste. Efter aftensmaden gik vi en lille tur i byen, som ikke er ret stor. Gårdene ligger i kanten af byen, så vi kikkede lidt på landbrug.
25.06.19
I dag stod vi ikke særlig tidlig op. Efter morgenmaden gik vi en lille tur i landsbyen, mens det endnu ikke var blevet alt for varmt. Vi kørte videre og ankom til Sunotel Kreuzeck ved 13.30-tiden. Værelset var klar, så vi kunne bære vores ting op. På turen hertil var der 32 grader et godt stykke af vejen, men den faldt et par grader, vi er jo kommet lidt højere op - ca 600 m.o.h., og i denne hede er det bedre end ingenting. Værelset vi har fået, er kæmpestort, så det kan vi være tjent med.
Vi er ret stolte af, at vi ikke har kørt forkert en eneste gang. Vi havde fået en rute af Ventzel, den har de kørt flere gange. Det har været ad mindre veje end A7 motorvejen, som går her tæt forbi. Vi er kommet ind gennem små landsbyer, det har været interessant at se andet end træerne langs motorvejen. Men jeg havde også brugt en del tid på Google Maps med at skrive vejnumre og byer op.
Kl. 15 var der kaffe og kage, vi havde ingen frokost fået, så det var dejligt at få lidt i maven igen. Thorkild gik op på værelset for at få en lur, og jeg prøvede at komme på WiFi, det er kun i receptionsområdet det skulle virke, men det gjorde det nu ikke. Og receptionisten er lidt af en rappenskralde, (måske hun lige er kommet ned fra bjerget) så jeg turde ikke forstyrre hende. Jeg håber hun har fri i morgen.
Aftensmaden var ok, og efter det gik vi en meget lille tur på stierne her omkring. Vi har tjekket vejret på YNO, og den fortæller, at det skal køle en hel del ned på torsdag, så vil vi prøve at gå en tur op på Bloksbjerg.
Men nu mens jeg sidder her og skriver, er der stadig 26 grader her på værelset, så det bliver en varm nat.
Vores hotel, Sunotel Kreuzeck lå midt i skoven
26.06.19
Det lykkedes at få noget søvn i varmen, men godt at jeg ikke skal på arbejde og være effektiv!
Efter morgenmaden kørte vi så mod Ermsleben. Jeg havde set det, som om den var lige på den anden side af skoven/bjerget, men det viste sig altså at være ca. en times kørsel mod øst. Endelig fremme ved landsbyen Frose, som vi havde fået opgivet adressen til fra Eurowind. Her skulle vi finde Hoymer Strasse - jeg tror, jeg vil drømme om den i nat! - den gik på kryds og tværs inde i Frose. Og vi prøvede at køre lidt rundt i området, men nej, vi kunne ikke finde det. Vi havde indtastet det på GPS'en, men den kendte ikke til det høje nummer, som vi skulle finde... Efter et par timers forgæves leden, stoppede vi op og spiste vores medbragte bolle fra morgenmaden.
Så måtte vi ringe til pigen hos Eurowind og spørge, om hun kunne hjælpe os lidt mere. Hun fik hjælp fra nogen, der kendte lidt til området. Og vi fik en ny adresse og fik at vide, at vi skulle svinge ind ved en planteskole. Den havde vi kørt forbi flere gange, men vejen hed ikke Hoymer Str.! Vi kørte ind til den første mølle, og dens ID nr. passede! Så vi fik set vores halve mølle i mølleparken (9 møller), og jeg fik fotograferet dem fra alle vinkler. Det er rigtig mølle område, Thorkild kunne tælle op til 100 møller, der fra hvor vi stod. Men der var blevet 35 grader, så det var bare om at komme hurtigt ind i bilen igen.
Det gode ved al den køren rundt er, at vi fik set flere små landsbyer (op til flere gange), og vi kunne tydelig se, at området er det gamle Østtyskland, der er stadig mange grå og faldefærdige huse, som vi husker det fra turen, vi var på kort tid efter murens fald.
Efter en spændende tur nåede vi lige hjem til hotellet og fik eftermiddagskaffe og kage.
Så var det afslapning indtil aftensmaden blev serveret.
I aften gik vi lidt ud ad den sti, som vi har planlagt at gå i morgen. Hvis vi går lige efter morgenmaden, håber vi, at det ikke bliver for varmt.
Og nu viser termometret 28 grader her i værelset - pyha for en varm nat det bliver...
Mange små landsbyer var stadig grå og meget forfaldne i det tidligere Østtyskland
Vi spiste en velfortjent madpakke, inden vi fortsatte vores søgen
Endelig fandt vi møllerne
Jeg måtte lige have et billede af vores halve mølle
En hel skov af møller her i området
Enercon møllen med det sjove lille hus
27.06.19
Hold da op, nu er vejret kølet ned, der er koldt udenfor, og døren ud til altanen har stået åben hele natten, så nu er det blevet til at være her på værelset.
Efter morgenmaden gik vi ad en af skovstierne til Hahnenklee. Først så vi den gamle flotte stavkirke, derefter gik vi rundt i byen i et par timer. Efter en kop kaffe og en softice til deling, kørte vi med kabelbanen op til Bloksbjerg - eller Bocksberg, som den hedder på tysk. Jeg har jo været lidt betænkelig ved at komme derop - om de beholdte mig deroppe. Men nej, jeg kom heldigvis med Thorkild ned igen, vi gik ned gennem skoven. Men jeg var godt nok skuffet over stedet deroppe, ingen hekse, ingen borde og bænke, kun en restaurant og så udlejning af bobslæder og gokarts.
Det var vores mening, at vi ville være gået ned til en lille by, Bockswiese, som ligger mellem Kreuzeck og Hahnenklee, men vi endte altså i Kreuzeck, og så tog vi bilen derhen, men der var ingenting ud over nogle huse, så vi var glade for, at vi ikke var gået derhen.
Hjemme igen trængte vi til at få benene opad, inden kaffen blev serveret. Mit stakkels knæ har det stadig ikke så godt, men det har da holdt til strabadserne i dag.
Vi gik en tur hen i skoven igen, inden vi skulle ned og spise aftensmad. Maden har været god, men drikkevarer ad libitum fra kl. 10 til 21, har nu været så som så. Der har været et skilt ved vintønderne, at vi først kunne få noget fra kl. 20 - 21, og da har vi jo spist aftensmad for længst! Men vi vovede nu at tage vin til aftensmaden - når vi ikke forstår tysk, kunne vi jo ikke vide det! Og øllet har heller ikke været stabilt, så det har ikke fungeret optimalt. Men ellers har det været godt.
Nu har jeg pakket det meste, så vi er klar til at køre tidligt i morgen.
To hekse...
I Hahnenklee med kabelbanen op til Bloksbjerg i baggrunden
Udsigt over Hahnenklee
Skønne pomeransurter på bakkerne
28.06.19
Hjemturen gik rigtig godt, vi var slet ikke i kø nogen steder, og det er vist ret heldigt, da vi kørte ad A7, motorvejen som går ned tværs gennem Tyskland. Vi fik frokost lige før grænsen, og efter lidt handel fortsatte vi hjemad. Vi var hjemme ved 19-tiden.