Frankrig

2019 Alsace

15.09.- 21.09.2019

Søndag den 15.09.

Vi kørte hjemmefra kl. 5.30 i silende regnvejr. Da vi nåede til Thisted, var bussen heldigvis kommet, så jeg kunne få kufferterne læsset ind og komme ind i tørvejr. Det var værre med Thorkild, han skulle hen med bilen på parkeringspladsen, hvor der er fri parkering, så han var drivende våd, da han kom tilbage til bussen.

Vi skulle samle op flere steder på vej til Kolding, hvor der på Hylkedal Rasteplads kom elleve busser fra hele landet. Vi blev fordelt i busserne, der havde hver sin destination rundt i Europa. Da vi langt om længe kom afsted, fik vi kaffe (kun en halv krus så vi ikke skulle spilde det) og et rundstykke serveret, men det trængte vi også til, det var jo meget længe siden, vi havde spist morgenmad.

Det begyndte heldigvis at klare op, så vi kunne få vores sandwich i tørvejr på en rasteplads et sted i Tyskland. Kl 16 holdt vi pause igen, og her serverede guiden og chaufføren kaffe - det var godt. Og solen var begyndt at skinne, og der var 24 graders varme - herligt!

Køreturen gik lidt træg ned gennem Tyskland, der var meget vejarbejde. Det har været en smuk tur, terrænnet er meget kuperet, og alt er grønt. Vi nåede vores hotel i Kirchheim kl 19.45. Vi fandt vores værelse, og så var det bare med at komme ned i restauranten og få noget aftensmad, som var buffet med en del forskellige varme retter og salater.

Hotellet, vi bor på, hedder Hotel Seeblick, og det ligger - som navnet jo siger - lige ned til en lille sø, så det kunne have været rigtig fint, hvis vi var kommet lidt tidligere, så vi kunne gå tur i området. Men nu var det bare med at komme i seng, vi har været oppe siden kl. 3 i morges, og vi skal starte tidligt i morgen. 

Mandag den 16.09.

Vi skulle spise morgenmad allerede 6.30, men nu havde vi også fået en god lang nats søvn. Jeg kunne nå at gå lidt rundt, inden vi skulle afsted. Det var et dejligt område, hotellet lå lige ned til en lille sø, som man kunne gå rundt om, men det var der ikke tid til.

Vi kørte mod Frankfurt, men det har godt nok været en sej omgang igen i dag. Der er utrolig meget trafik og meget vejarbejde her, men heldigvis har vi ikke siddet i kø - kun næsten :-) - det gik meget langsom en stor del af strækningen. Men Frankfurt er også et knudepunkt, så derfor er der selvfølgelig også meget trafik i området. 

Vi holdt en formiddagskaffepause, derefter kørte vi videre til Baden-Baden, hvor vi fik frokost. Her ved rastepladsen var der bygget en lille pyramideformet kirke. Kirken er bygget i 1978 og bliver brugt ligesom en anden kirke. Hele vejen rundt er der glas mosaik vinduer - ikke som traditionel glas mosaik - men meget smukt. Jeg undrer mig bare over, hvorfor den er bygget på en motorvejs rasteplads?

Videre gik turen til grænsen, som er Rhinen. Vejen over Rhinen er en dæmning, som både er sluse og kraftværk. Herfra var der kun ca en halv times kørsel til Strasbourg.

Vores hotel, Hotel Ibis Strasbourg, ligger i bydelen Petite France, som er lige i udkanten af den gamle bydel. Vi fik vores værelse, og Thorkild fik benene op - meget tiltrængt! Og så kunne vi lige nå at nyde en kold bajer.

Nu skulle vi gå gennem den gamle bydel til kajen, hvor vi kom med på en sejltur på Strasbourgs mange kanaler. Turen gik først rundt om den gamle bydel, men vi sejlede også længere ud, bl.a. forbi Europa Parlamentsbygningen og bygningen hvor Menneskerettigheds Kommisionen holder til. På turen kom vi igennem et par sluser og under et utal af broer. Det var en rigtig spændende tur.

Så var det blevet tid til aftensmad. Men vi "syntes ikke rigtig" om spise stederne :-) inde i centrum ved den gamle katedral, så vi gik hjemad mod vores hotel. Vi fandt et supermarked, hvor vi fik købt lidt frugt, vand og en karton rødvin, og på en burgerbar købte vi en burger, som vi tog med hjem, så vores aftensmad var en burger til deling, en banan og et par glas rødvin. Og til aftenkaffen en kiks uden kaffe.

Tirsdag den 17.09.

Efter morgenmad kørte vi mod syd, og første stop var i middelalderborgen Haut-Köningsbourg. Her er lavet en fin rundtur, hvor man kommer gennem alle rum. Borgen ligger på toppen af en bakke i 755 m.o.h. Borgen var gennem en årrække rekonstrueret, som man regner med, den har set ud. Og et gæt fra historikerne - der har måske været omkring 400 personer på borgen. Det var meget interessant.

Næste stop på turen var i Riquewihr. Her er der også mange smalle gader med små bindingsværkshuse med masser af blomster hele vejen op ad husene - rigtig smukt.

Så skulle vi have frokost i næste by, Kaysersberg. Vi fandt en restaurant, hvor vi bestilte en boccadillo og et glas hvidvin. Vi ventede så længe på maden, at vi fik drukket vores vin, og til sidst måtte vi gå, uden at få maden, for at nå bussen i rette tid. Vi betalte vinen og gik. En af vore rejsefæller havde set, at vi måtte vente så længe, og at vi ikke fik maden og måtte gå uden, og så kom hun løbende ud efter os og sagde, at hun ikke kunne spise det hele, så hun lavede et lille stykke, som jeg fik. Det var godt, for jeg var blevet ret sulten.

Vi skulle besøge en vingård, Humbrecht-Trapp, i Gueberschwihr. Her var en dansk pige, Anne Sofie, kæreste med sønnen på gården, så det var hende, der viste os rundt og fortalte om hele processen fra plukning af druerne til flaskerne var klar til at sælge. 

Hun fortalte også om gården og livet som vinbonde. Gården har 7,5 ha. med vinstokke. Og det er 5 rækker et sted, 20 rækker og måske 50 rækker på helt andre marker i et stort område. Det er et indviklet system, for vinstokkene går i arv fra generation til generation, og man kan ikke bare lige købe flere. Det er generelt sådan, at bønderne ikke udvider hele tiden, man fortsætter med den samme produktion - måske hele livet - i flere generationer. To generationer kan let leve godt af 7,5 ha. Hele familien er med i arbejdet, og det er kun i pluknings sæsonen, at der er ansat folk udefra. 

Vinstokkene bliver op til 50 - 60 år. En del plukkes ved håndkraft, men en del plukkes med maskine. Maskinen kører ind over en række og ryster druerne af. Vi forstår ikke, hvordan druerne kan rystes af, for når vi ville smage på druerne, var de næsten umulige at plukke af, selv om de var modne.

Vi smagte fire forskellige vine, de tre var rigtig gode, og vi kunne selvfølgelig også købe vin, men det sprang vi over.

Så mens nogle handlede, gik vi en tur op i den lille by. Ved en vingård, vi kom forbi, var der et dannebrogsflag i porten, så vi måtte lige stikke næsen inden for i gården og kikke lidt. En hund kom ned ad trappen og begyndte at gø, og så kom der en nydelig dame bag efter hunden. Vi snakkede lidt med hende, og det viste sig, at det var Anne Sofies mor. Hun var blevet gift med en vinbonde og havde boet dernede i fem år. Hun så nu ikke meget ældre ud en datteren, men hun fortalte glædes strålende om, at hun nu skulle til at være mormor - sikke en ung og yndig mormor! Men Anne Sofie lignede nu også en, der skulle føde meget snart. Det var da en pudsig oplevelse.

Så gik turen tilbage til Strasbourg igen, der var omkring 60 km, men turen ind til bygrænsen tog ikke længere tid, end det tog at komme igennem byen til vores hotel. Thorkild var blevet træt og hans fødder har det ikke så godt, så han skyndte sig op på værelset og fik benene smækket op, og så gik jeg hen i byen og købte lidt til vores aftensmad, som vi spiste på værelset.

Onsdag den 18.09.

Jeg fik mig noget af en overraskelse her til morgen! Jeg pakker altid Thorkilds kuffert, fordi jeg mener, jeg er bedst til det. Men nej. Da jeg pakkede kufferterne, kunne jeg slet ikke fylde dem op, så jeg tog en lille kabine kuffert i stedet for. Jeg havde så puttet Thorkilds skjorter i den store kuffert, og dem så jeg jo ikke, da jeg flyttede tingene over i den lille kuffert. Jeg havde sagt til Thorkild i går, at han skulle have en ren skjorte på, men han havde taget den på, som han har haft på i 2 dage, så vi blev enige om, at så kunne han få en ren på i dag. Men ak, da jeg fik lynet op, VAR DER INGEN SKJORTER!

Jeg sagde, at jeg var meget træt af, at jeg ikke havde fået dem med, og så sagde Thorkild til mig, at det var godt, det var ham og ikke mig - han tror, det ville have slået mig ihjel. Og jeg havde tænkt samme tanke, før han sagde det :-), måske ikke helt så drastisk. Men på den anden side - det kan da være, jeg skulle overveje at gøre det næste gang, vi skal ud at rejse. Sikke meget nyt tøj, jeg skulle ud at købe... Det kunne da være meget fedt :-).

Vi skulle med bussen kl 8 igen i dag. Det var meget koldt, da vi kom ud fra hotellet og skulle gå om til bussens holdeplads. Og jeg var kommet afsted i bare fødder i sandaler og uden en varm trøje, jeg havde vist kun tænkt på Thorkilds skjorter. Og da så guiden fortalte, at på bjergtoppen, hvor vi senere skulle op, var der 3 graders varme her til morgen. Så begyndte jeg at blive meget bekymret for, at jeg havde fået alt for lidt tøj på.

Dagens program startede med, at vi skulle op på et museum, Le Linge, oppe i bjergene. Det var omkring 1. verdenskrig, om kampene her i Alsace. Rundt om museet var der et system af velbevarede skyttegrave fra krigen.

Vejen derop var hårnålesving i mindst en time, så det var lige ved at gå galt for mig, men det gik heldigvis

Efter et interessant besøg kørte vi videre - stadig en vej med mange hårnålesving. Efter et par timer holdte vi på en rasteplads, hvor vi skulle have picnic. I går havde vi bestilt en sandwich, men det viste sig, at det var en flûte på ca. en halv meter :-) med ost og skinke, som vi delte, et glas hvidvin og frugt. Vi var oppe i omkring 1.100 m's højde. Det blæste en halv pelikan, og der var ikke et eneste træ. Men vi fik os placeret på en lille skråning, hvor der var en lille smule læ, så det var fint at sidde der. Og bag os gik der græssende kreaturer med bjælder på. Total hygge!

Videre gik turen op til Vogeser bjergkædens højeste punkt, Grand Ballon, 1.425 m.o.h. Vejen gik ikke helt derop, men der var en sti, hvor man kunne gå helt op på toppen, hvad jeg selvfølgelig gjorde, og herfra var der udsigt 360 grader rundt, og heldigvis var det ret klart vejr i dag.

På hjemturen holdt vi ind på en rasteplads og fik kaffe og kage.

Og solen har skinnet hele dagen, så jeg har slet ikke frosset - og må sande igen engang, at det er sjældent, at man får fornøjelse af sine bekymringer!

Aftensmaden var den flûte, som vi ikke fik spist til frokost. Med rødvin til. Efter den fine menu gik vi en tur gennem de hyggelige gader i den gamle bydel. 

Torsdag den 19.09.

I dag skulle vi til Colmar. Igen kørte vi sydpå en times tid, og vi havde et kort fotostop, lige før vi var inde i byen. Her står en kopi af Frihedsgudinden i New York. Manden, som har designet hende i NY, var fra Colmar, og så syntes man, at der skulle være en kopi her. Guiden fortalte, at han havde læst et sted, at hun har halv størrelse af originalen, men så har de vist ikke været i NY...

I Colmar tilbragte vi nogle timer, vi gik rundt og så på de gamle huse. Nogen af dem skulle stamme helt tilbage fra middelalderen - jo, måske... 

Vi skulle da have en kop kaffe, og det blev en helt speciel oplevelse. Vi kom ind på en cafe, hvor alt så ud til at være fra en fjern fortid, og selv cafe mutter lignede også en, der stammede fra tidligere tider. Hun var temmelig gammel og krumbøjet, men hun styrtede rundt og betjente sine kunder med et smil. 

Tilbage i Strasbourg fik vi lidt at spise, og Thorkild gik så "hjem" for at sove lidt og for at få benene op. Det går heldigvis bedre med fødderne, men nu kommer der et par hårde dage med mange timer i bussen. Så kunne jeg få lidt alenetid :-). Jeg fik shoppet lidt, og så fik jeg også set domkirken. Det er et imponerende bygningsværk - det har taget flere århundreder at bygge den, og den var færdig midt i 1.400-tallet. Med sine 142 m høje tårn skulle den i flere århundreder have været den højeste bygning i den vestlige verden. 

Ellers fik jeg tiden til at gå med at gå rundt i den gamle bydel, som ligger på en ø, Grande Le, med kanaler hele vejen rundt om. Thorkild og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes på en af de mange torve kl. 17, og så gik vi ind og fik en kop kaffe. Vi fik tog en burger til deling med hjem til hotellet, og til dessert fik vi en banan.

Strasbourg er lidt anderledes, end jeg havde regnet med. De helt gamle bindingsværkshuse er velholdte, og på de fleste er der masser af blomsterkummer, det ser flot ud. Men de øvrige huse, som måske er 100 år gamle eller ældre, er ikke velholdte og malede. Men Europaparlamentsbygningerne er storslåede, der mangler ikke noget! I byen med forstæderne er der 1,2 mio. indbyggere. Alsace området er ikke blevet sønderbombet under 1. og 2. verdenskrig. Blev i 1871 erobret af tyskerne, og forblev tysk indtil 1919, hvor det igen blev fransk.

Fredag den 20.09.

Ja, så er det slut med Strasbourg. Men det har også været nogle gode dage her.

Vi har set mange majsmarker, som var helt brune, så det er majs til dåser - ikke til foder. På vores tur til den tyske grænse var der stadig mange vin- og majsmarker. Men her var også mange andre forskellige afgrøder f.eks. asparges, solsikker, boghvede, kål, og andre grønsager - vi gættede på bl.a. salat og måske spinat.

Efter vi havde krydset grænsen til Tyskland, holdt vi en kaffepause på vej til Rüdesheim. Her startede vi med at besøge et benediktiner kloster Abtei Sankt Hildegard. Vi overværede middagsbønnen, hvor alle nonnerne sang. Men til vores store skuffelse kom de ikke ind i kirken, de sad lige uden for, så vi måtte nøjes med at høre deres sang.

Da de var færdige med at synge, kørte vi ned i byen, hvor vi havde tre timer. Vi fik spist lidt frokost og gik rundt i de små smalle gader. Det er en lille hyggelig by, vi kunne godt genkende de fleste steder, selv om det er ti år siden, vi var her. Efter vi havde spist frokost, gik vi rundt i byens små smalle gader - igen med bindingsværks huse og masser af blomster.

Vi kørte videre langs Rhinen, og her kom vi forbi statuen af Lorelei, som skulle have lokket mange sømænd i uføre. Historien kender jeg fra min tysk undervisning :-), hvor vi også lærte sangen. Da vi kørte forbi hende, satte de et bånd på i bussen, og vi hørte den melankolske sang - og ikke et øje var tørt!

Senere holdt vi en kaffepause inden vi nåede vores hotel Mercure Hotel Krefeld i Krefeld, det er et luksus hotel af format. og til Thorkilds store glæde, blev maden serveret. Og så var det bare på hovedet i seng, så vi kan blive lidt klar til den laaange dag i morgen. Vi skal køre herfra kl. 7.30 og vi er først i Thisted ved 23-tiden. 

Lørdag den 21.09.

Vi startede turen kl. 7.30, igen måtte vi ret tidligt op igen en gang. På hjemturen holdt vi kaffe- og frokostpauser på motorvejs rastepladserne. Og Thorkild og jeg fik gået ture rundt på pladsen, som vi har gjort under turen, men i dag var det jo særlig vigtigt med så mange timer i bussen. Vi kørte fra 7.30 til 23.15! 

Vi skulle mødes med fire andre busser i Kolding, der kom fra forskellige destinationer. Vi skulle så alle fordeles i forskellige busser, efter hvor vi skulle hen i landet. For at få tidspunktet til at passe, var der lagt et besøg hos Fleggård ved grænsen ind, og så var vi her, indtil det kom til at passe med ankomst tidspunktet i Kolding. I vores bus var den sidste afstignings sted før Thisted Viborg, så fra Viborg til Thisted kørte vi alene i en 52 personers bus. Lidt tåbeligt.

Et festligt indslag under køreturen gennem Tyskland var, at der blev sat en video i gang, hvor der var øvelser, vi kunne sidde og lave. Og da det var slut, kom der seks sangtekster op på skærmen, så vi sang alle lystigt.

På turen har vi kørt 3.200 km.

Søndag den 22.09.

Vi har sovet længe i dag i vores egen fantastisk gode seng. Og vi sidder nu og kan reflektere over turen. Vi synes, vi har haft en rigtig dejlig tur, vi har set mange gode ting, især besøget hos vinbonden, syntes vi, var meget interessant.

Vi var rigtig heldig med guiden, han var super professionel og vidste rigtig meget om Frankrig. Og buschaufføren var også rigtig god, han var i godt humør hele tiden og sørgede godt for os.

Så alt ialt en dejlig tur.