København, den 8. august

Vi skulle med Flixbussen fra Nykøbing, og det var en fin køretur uden forsinkelser.

Det var så et større kunststykke at få Thorkilds taske (kuffert), op på skuldrene af ham - og så den lille rygsæk på foran. Han havde sin store tykke vinterfrakke på, så han var ved at kollapse af varme.

Vi fandt over til Hovedbanegården, hvor vi ved hjælp af en venlig DSB mand fik købt billet til Tårnby. To enkeltbilletter fra Kbh. HB til Tårnby station - en togtur på 9 minutter - kostede 72,- kr. Det er en tiendedel af to returbilletter med Flixbussen fra Thy til København...

Vi var blevet meget sultne, og vi fik en kop cafe latte og en sandwich på en udmærket falafel cafe. Det var dejligt. Og vi fandt hurtigt vores hotel, Go Hotel Copenhagen, det er et lille fint værelse, vi har fået.

Så nu vil vi gå tidligt i seng, vi skal jo lidt tidligt op i morgen for at nå at være i lufthavnen senest kl. 7. Vi har jo hørt så meget om kaos i lufthavnene, og vi vil ikke risikere, at vi ikke kommer med vores fly.

Men det er vildt at tænke på, at når vi går i seng i morgen aften, er vi i Ilulissat. Det har vi glædet os til meget længe.

Nuuk, den 9. august

Dagen gik slet ikke som planlagt! Nu sidder vi på Hotel Nordbo i Nuuk.

Vi kom op i god tid, og hotellet havde morgenmad allerede kl. 5. Og vi kom med toget - 3 minutter tog det ud til lufthavnen, og det kostede 48 kr. - nogle dyre minutter!

Men så begyndte et langt forhindringsløb! Godt vi havde sat godt 3 timer af til at komme igennem lufthavnen. Terminal nummeret var ikke på tavlen til vores fly, så vi valgte at gå i  terminal 2, men hende, vi spurgte der, sagde vi skulle i terminal 3, og så blev vi sendt tilbage til 2'eren, og vi fik afleveret bagagen. Ved sikkerhedskontrollen var der en lang kø. Så det blev knap 2 timer, vi brugte på at komme igennem, inden vi kunne gå i Loungen.

Vi kom først afsted fra Kastrup en halv time senere end beregnet, turen er på 4½ time, så vi troede, vi skulle skynde os meget med at finde flyet til Ilulissat, men det var udsat pga. dårligt vejr i Ilulissat. Men afsted kom vi - i et lille propelfly Dash 8 til 37 personer. Kaptajnen bød os velkommen ombord og sagde, at han regnede med at kunne lande i Ilulissat, det var derfor vi var kommet afsted, men hvis ikke vi kunne, skulle vi tilbage til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) igen. Jeg syntes, han var vældig sjov, men det blev det ikke ved med at være! Turen tog 40 minutter, og vi begyndte indflyvningen og landingshjulene blev slået ned, men pludselig gav han fuld gas,  slog landingshjulene op, og vi begyndte at gå opad igen. Han fortalte så, at selv om vi kunne se vandet med isbjergene flydende forbi, kunne han ikke se landingsbanen, så han ville ikke gå ned alligevel, han havde prøvet det forgæves en gang før i dag. Og jeg tænkte, hvad han nu ville finde på, hvis han heller ikke kunne finde landingsbanen i Kangerlussuaq igen... Men 40 minutter senere var vi i Kangerlussuaq - vel nede på jorden..... 

Selv om klokken kun var 13.30, var vores indre ur 17.30, så det var ved at være vores aftensmads tid, så vi købte hamburgerryg med grønærter (som søndagsmenuen i vores barndom :-). Lige da vi havde fået første bid af maden, blev vi kaldt til informations skranken, her fik jeg nye bordingkort, fordi vi skulle til Nuuk, da der ikke er så mange overnatningsmuligheder i Kangerlussuaq. Vi slugte lidt mere af søndagsmenuen, inden vi blev kaldt ud i det samme lille fly igen. Jeg synes, det er fedt at flyve, men de der små Dash 8 propelfly er ikke lige det allerbedste, jeg ved, men det gik heldigvis fint, og der var ingen problemer med landingen i Nuuk.

Vi fik taxa billetter, hotelophold på Hotel Nordbo og billetter til aftensmaden til nogle af restauranterne i byen. Efter en kort pause på hotellet gik vi en tur rundt i byen og spiste aftensmad på Bones i det nye Nuuk Center. Og nu var solen endda begyndt at skinne.

Så gik det hjem og i seng, det har været en megalang dag. Tidsforskellen er 4 timer, og det kan godt mærkes nu! Jeg venter med at lægge billeder ind til i morgen.

Ilulissat, den 10. august

Det var et godt og velfungerende ophold på Hotel Nordbo. Bruseren fungerede bedre end i går, da skulle bruseren sættes i gang fra håndvasken tværs over toilettet, og hældningen på gulvet var sådan, at vandet løb gennem hele badeværelset til kloakken, men jeg fik da mit bad - endda mit iskolde minut!

Nu var vi så meget spændte på, om det ville gå bedre med landingen i Ilulissat i dag.

Efter morgenmaden gik vi en tur i byen. Det fugtede lidt i starten, men det blev hurtigt til regnvejr.  Vi gik op ad hovedgaden, og vi var inde på Hotel Hans Egede og få en kop kaffe. Videre gik vi ned gennem gågaden - (selv om Hurups gågade er i forfald, er det virkelig flot sammenlignet med den, der er her). Vi fortsatte ned til den gamle kolonihavn, forbi Hans Egede statuen og skulpturen "Havets Moder". Det er en syv tons rød granit statue, som er anbragt på klipperne ved den gamle kolonihavn.  Den oversvømmes ved højvande. Havets Moder spiller en central rolle i den grønlandske mytologi, hun hersker nemlig over alle havets dyr, og hvis mennesker ikke retter sig efter hendes bud om at respektere naturen, holder hun havdyrene væk fra kysterne!

Det regnede mere og mere, så vi gik ind i Nuuk Centret for at komme i tørvejr. Og så spiste vi frokost på Bones herinde.

Så nu havde jeg fået nogle ideer til, hvad jeg skal se de næste dage, hvis det skulle blive nødvendigt, men vi håbede og krydsede fingre.

Jeg fik en sms fra Air Greenland med ændring af afgangstiden til en time senere. Jeg måtte derfor gå tilbage til vores hotel for at få den bestilte taxa til at komme en time senere.

Derfor nåede vi en lille tur mere i byen, inden vi gik hjem for at gøre klar til afgang.

Ude i lufthavnen var der en engelsk familie, som havde Air Greenlands app på telefonen, og de kunne se, at den maskine, vi skulle med, cirklede rundt og rundt her over lufthavnen, så det var temmelig spændende, om den kom ned. Det gjorde den efter nogen tid, og så var første problem jo løst, det næste var så, om vi kunne lande, når vi nåede til Ilulissat. Men med to timers forsinkelse kom vi afsted. Den time og 40 minutter turen tog, var virkelig spændende, vi kunne næsten ikke overskue, hvis vi skulle tilbage til Nuuk igen. Heldigvis landede vi, det var i regnvejr, men det var jo positivt, for det gav god sigtbarhed frem for tågen i går.

En ung mand fra Hotel Icefiord stod i lufthavnen klar til at køre os ind til hotellet. Da vi havde fået nøglen, skulle vi med ham tilbage gennem byen igen til vores hotellejlighed. Vi spurgte ham om et sted, vi kunne spise aftensmad, så tilbød han, at vi kunne komme med ham tilbage igen. Det gjorde vi, og vi fik købt lidt ind til morgenmaden og fik noget at spise, og så gik vi hjem. 

Det er så fint et sted vi bor, vi kan ligge i sengen og kikke på små isbjerge, der sejler afsted neden for vores vindue. Så håber vi, at solen skinner, når vi vågner.

Ilulissat, den 11. august

Nej, det var ikke solskin, vi vågnede op til!

Vi gik rimelig tidlig hjemmefra med planer om at gå til Hotel Icefiord, så vi kunne få styr på nogle ting. På vejen var vi inde ved Disko Lines kontor for at booke en sejltur mellem isbjergene til udmundingen af isfjorden kl. 21.

Turen videre var lang, hotellet ligger næsten uden for byen. Her fik vi tidspunkt for afhentning i morgen, hvor vi skal sejle til Christianshåb.

Thorkild havde fået hvilet sig lidt her, så vi kunne fortsætte. Vi gik mod Sermermiut sletten. På vejen derud kom vi forbi området med slædehundene. Her går alle byens slædehunde i lænker, det er et lovkrav, og det skal være uden for byen. Men jeg havde det meget svært med at se, hvilke forhold de går under. Nogen ligger på klipperne, andre på en mudret plet, nogle var så heldige at have en palle at ligge på. Her og der var der små skure, de kunne gå ind i, men efter min vurdering var det ikke nær alle, der kunne nå hen til et skur. Det er ikke til at forstå, at de kan ligge der i al den tid, der ikke er sne, og så skal de lige pludselig til at yde rigtig meget, når sneen kommer. Så tænker jeg på, hvor godt et hundeliv vores lille snut har det derhjemme, det må jeg hjem at fortælle hende :-).

Turen ud over Sermermiut sletten var så fin, jeg fik fotograferet mange fine små blomster. Det var begyndt at finregne, og da vi nåede ud, hvor vi kunne begynde at se iskolosserne, var det så diset, at de ikke rigtig kan ses på mine billeder. Jeg har besluttet, at jeg vil bede mit fadervor syv gange hver aften de næste 14 dage, så Vorherre kan få solen til at skinne, når vi kommer her igen :-).

Thorkild begyndte at gå tilbage, for det var blevet lidt ned ad bakke, så han ville ikke til at gå op igen. Jeg var helt nede, så langt man må, for det er meget farligt og forbudt at gå ned på stranden, for når isen kælver, skabes der enorme flodbølger.

Jeg måtte tilbage igen, og Thorkild ventede på mig ved enden af sletten, så vi gik ned til byen igen og fik frokost på en café, hvor vi fik en lækker sandwich.

Derefter gik vi hen til Ilulissat Museum, som er lavet i Knud Rasmussens fødehjem. Her er spændende udstillinger om Knud Rasmussen, fortælling om hans spændende liv og beskrivelse af de syv ekspeditioner, han har været med på, men også beskrivelse af livet på Grønland - både før og nu. Et rigtigt spændende museum.

Vi gik ned til Zionskirken, men døren var låst. Der stod en guide med nogle turister, og hun fortalte os, at man har været nødt til at lukke kirkerne for turister, da der bliver stjålet ting - det er da det mest mærkelige, jeg længe har hørt.

Efter al den vandren, trængte vi til at komme hjem og få en kop kaffe og få stængerne smidt op, så vi kunne hvile os og samle kræfter til sejlturen i aften. 

Thorkild fik sig en god søvn, jeg fik sendt nogle hilsener og ordnet billeder. Aftensmaden var rugbrød med ost og et glas rødvin.

Vi klædte os rigtig godt på, og så gik vi over i byen til Disko Line Adventures. Her kom vi med bus ned til havnen og gik ombord på skibet. Og det blev en eventyrlig tur på 2½ time. Vi har sejlet inde midt imellem kæmpe kolosser af is, det er slet ikke til at fatte, hvor store de er, og så er det endda kun 10 - 15 procent, der rager op af vandet. Vi har set rigtig mange pukkelhvaler, en gang var der to meget tæt på båden, det var helt fantastisk! Guiden, der var med på turen, fortalte om indlandsisen og isfjorden. Og så serverede hun gin med isterninger fra indlandsisen.

Vejret har været fint. Ingen regn og tåge, og solen tittede en lille bitte smule frem mellem skyerne, så der var den smukkeste aftenhimmel. Vi var først hjemme 23.45, og det var slet ikke mørkt. Det blev en rigtig god oplevelse!

Christianshåb, den 12. august

Vi blev hentet oppe ved vores hotel og blev kørt ned på havnen, hvor vi kom ombord på en af Disko Lines både. Vi fik at vide, at turen til Christianshåb ville vare 1 - 1½ time, alt afhængig af vejr og is. Vi var fremme en time senere. Indtil videre har det fungeret perfekt, at vi er blevet hentet og kørt til hotellet, men der var ingen på kajen. Så måtte vi jo prøve at finde ud af noget selv. Der var en tavle med bykort og information om, hvor de forskellige ting ligger, og der var kun sat et hotel på, så vi regnede med, at det var hotel Diskobay. Vi kunne se op til den, men for en sikkerheds skyld spurgte jeg nogen, der stod på havnen, og det var rigtig nok. Så måtte vi gå, det var temmelig meget op ad bakken, men vi klarede det! Da vi nåede op til hotellet, var døren låst, men der var et nummer, vi kunne ringe på, og damen, der svarede, sagde, at hun ville være der lige om lidt. Det varede heller ikke ret længe, inden hun kom fræsende i en ATV/bil ting, og vi fik vores værelse. 

På turen så vi en enkelt hval, og vi sejlede forbi isfjorden, så jeg fik lige et par isbjerge "skud" i kassen igen i dag. Jeg tog godt nok mange billeder i aftes, men der var altså nogen af isbjergene, jeg ikke så i aftes :-).

I vores rejsebeskrivelse fra Topas står der noget om, at Christianshåb er en levende by med bl.a. efterskole, Royal Greenland fabrik osv., og byen giver den rejsende et unikt indblik i nutidens Grønland. Det er nok den beskrivelse, der har fået mig til at forestille mig lidt i retning af Ilulissat.  Men jeg må godt nok indrømme, at mine forestillinger var temmelig meget forkerte, det er ret primitivt her. Det er slet ikke ment negativt, for det er spændende at se, hvordan folk lever rundt om. 

Vores hotel er absolut velfungerende, men det er vist det, man kalder slidt. 

Vi gik så ud for at se på byen og området, og det er virkelig langt bagud i forhold til Ilulissat. Vi gik en tur ned på havnen, hvor der er rigtig mange små både, som fangerne sejler ud i for at fiske eller skyde en sæl. Vi kom forbi en pølsevogn, så vi købte en fransk hotdog, det var godt, for det var blevet frokosttid. Videre gik turen til kirkegården, hvor der er spækket med plasticblomster  på gravstederne. Man kan næsten se, hvor længe det er siden, personen blev begravet, ved at kikke på, hvor falmede blomsterne er. Flere steder hængte der (plastik) kranse med juleklokker mm på det hvide trækors.

Ved siden af kirkegården var fodboldbanen. Vi har set flere plastik græsbaner, det ser så specielt ud - dette skrigende grønne område i landskabet, der er fyldt med klipper og sparsom vegetation. Vi fortsatte vores tur ud forbi slædehunde parkeringspladserne, her er rigtig mange hunde, men det er også  en stor del af befolkningen her, der lever som fangere.

Vi fortsatte vores rundtur. Det er spændende at se på huse, blomster, roderi, køretøjer osv. - ja, vi har endda set to moskusoksehoveder, der ligger og venter på at forgå, så kun kraniet er tilbage. Thorkild mener, at de kan sælges, når alt kød og skind er væk.

Hjemme igen fik vi en kop kaffe, og Thorkild fik sig en skraber inden vi skulle op og spise. Vi havde fået at vide, at menuen var moskusokse, det smagte rigtig godt.

Vi skal tidlig i seng i aften, for vi skal på tur ret tidligt i morgen.

I dag har vejret været fint. Solen har indimellem tittet lidt frem. Det har flere gange været ved at regne, men har stoppet hurtigt, så vi nåede slet ikke at blive våde.

Jeg er kommet bagud med billederne, men jeg må se om jeg kan få lagt nogen ind i morgen aften.

Christianshåb, den 13. august

I dag måtte vi lidt tidligt op, for vi skulle med på en "Glacier Adventure" tur. Vi vågnede op til det fineste solskinsvejr, og der gik en lille polarræv rundt om hotellet. Chefen for hotellet lovede i går aftes, at de ville have morgenmaden klar til kl. 6.45, og det havde de.

Vi sejlede til Ilimanaq, her skulle vi vente en time, fordi der skulle hentes turister i Ilulissat, imens fik vi en kop kaffe, og jeg fik shoppet lidt i souvenirbutikken. Da de andre nåede frem fik vi udleveret våddragter, redningsvest, gummistøvler og motorbriller. Jeg var slet ikke forberedt på, at vi skulle gå i gummistøvler, så jeg havde bare et par tynde uldsokker på. Så måtte jeg ind i butikken igen og købe et par tykke uldsokker, og så gik det meget fint.

Så kom vi i en åben båd, der sejlede os ud til en strand, hvor der ventede to - en mellemting mellem en jeep og en ATV. Vi fik lov at prøve at køre med køretøjet, imens vi ventede på de resterende af turdeltagerne. 

Vejen ind til søen var stenet, mudret, ujævn osv. men efter en halv time nåede vi derind. Her skulle vi ned ad en ret stejl bakke til to speedbåde, der kunne sejle 25 - 30 km/timen. Så var det fint med både dragt og briller, for det var en kold tur. Efter knap en times flyvende sejlads nåede vi ind på en strand, hvor vi spiste vores udleverede sandwich og en kop kaffe. 

Her begyndte vi at vandre, først gennem klithede - eller hvad, det nu kaldes på disse breddegrader, derefter på sand/ler strand. Den jord indlandsisen skubber foran sig, er helt lysegrå lerlignende materiale. Vi skulle op over mange sten og klipper, inden vi nåede indlandsisen. Her fik vi "issko" på - nogle vi kunne spænde på vores gummistøvler, og det var rigtig smart. Jeg tog den slet ikke på r.... heroppe, og det er ret usædvanlig!

Isen, vi gik på, var som vi husker det, meget beskidt, men efter nogen tids vandring kunne vi kikke over på det lyseblå is, der knækkes af efterhånden - gletscheren kælver - det var smukt i det dejlige solskinsvejr. Efter en del fotos gik vi ned igen, og der var igen en kop kaffe, inden vi iførte os bamsedragten mv. Turen tilbage gik lige så hurtig, så det bumpede meget. Men vi nåede heldigvis i land, uden at båden kæntrede :-). Turen op til køretøjerne var meget hårdt - vi havde jo stadig dragterne på, for det var også koldt i køretøjet, og vi skulle jo sejles tilbage til Ilimanaq igen. Vi havde undret os over på udturen, hvorfor den ene af bilerne skulle have spændt en tynd stålwire på langs ad siden, hvor chaufføren sad, og da vi kørte hjemad, spurgte jeg chaufføren/guiden om hvorfor - jo, det var fordi gaspedalen ikke virkede mere, så kunne han give gas, ved at hive i wiren. Men det betød jo så også, at han kun havde en hånd fri, til at betjene rattet! Men frem kom vi da i levende live. 

Tilbage i Ilimanaq fik vi igen en kop kaffe, mens vi ventede på, at båden blev klar til at sejle os tilbage til Christianshåb igen. Vi fik en god snak med "kaptajnen" og konen, de fortalte lidt om, at de driver forretning med at arrangere ture. Jeg spurgte, om de ikke havde en hundefodringstur, for det kunne vi ikke rigtig finde. Og konen fandt så ud af, at vi kunne mødes ude hos hundene i morgen. Super.

Da vi kom i land, gik vi op til supermarkedet, men her var lukket, og vi orkede ikke at gå mere rundt og lede efter en kiosk. Så vi spurgte, da vi kom tilbage til hotellet, om vi kunne købe fire skiver rugbrød og fire skiver ost. Det kunne vi, så vores aftensmad var rugbrød med ost et glas rødvin til.    

Vi var meget heldige med at blive sendt til Nuuk i tirsdags, i dag har vi snakket med flere, der overnattede i Kangerlussuaq - under ikke så gode forhold.       

Ilulissat, den 14. august

Så er vi nået tilbage til Ilulissat igen. Det er et nyt sted i byen, men stadig på Hotel Icefiord.

Vi startede dagen med at se hvaler ud fra vinduerne på hotellet. Efter morgenmad og pakning af kufferter gik vi ud gennem byen til stedet, hvor vi havde aftalt med en kvinde, Nivé, vi mødte i går på båden. Hun var i gang med fodringen, da vi kom, men hun var hurtig klar. Hun fortalte meget omkring det, at have hunde, lære at køre med et kobbel hunde, pasning og muligheder for at have nogen af dem som kæledyr. Det var imponerende at se, hvilken tilknytning til og viden om hver enkelt hund, hun har. De har 48 hunde inkl. fem hvalpe, og de bruger foder for 500 kr. hver dag. De kan begge to køre med hundene, og de har begge to en alfahund. Og hun fortalte, hvis hendes mand står ved siden af , lytter hendes førerhund overhovedet ikke hendes mand - og omvendt. De beholder to han hvalpe fra hvert kuld. Hvalpene må gå løse indtil de er fire måneder.

Når en hund skal aflives, må de ikke selv gøre det. Kommunen kommer med en boltpistol og afliver hunden, og de kommer også og vaccinerer hundene. Så hundene kender kommunens bil, og de bliver meget stressede, når den kommer og holder uden for området.

Vi gik derfra med en rigtig god fornemmelse, dejligt at se, at nogle af slædehundene har det så godt. Det var herligt.

Der er 3.000 tusind slædehunde i Ilulissat

Det var blevet frokosttid, og vi synes ikke rigtig, vi kunne finde en café, så vi købte en tebolle i supermarkedet, vi satte os så ved pølsevognens bænkebord, og spiste den.

Herefter nåede vi lige ind i deres nye kirke, inden vi begyndte at gå ned mod skibet.

På vej til Ilulissat var der pludselig hvaler i farvandet, og båden vendte rundt, så vi kunne se lidt mere på dem.

Da vi kom i land, kom Hotel Icefiord og hentede os, vi fik en lejlighed ved siden af hotellet. Vi havde efterladt lidt mad i køleskabet, der hvor vi boede før, så vi besluttede os for at gå over og hente det. På vej hjem igen købte vi lidt ind. Aftensmaden bestod af rugbrød med ost og rødvin! 

Ilulissat, den 15. august 2022

I dag fik vi morgenmad på hotellet, og det er altså mere interessant en vores sædvanlige ostemadder! Og hvilken udsigt! Vi sad med udsigt ud over havet, hvor store isbjerge sejlede forbi, det er helt ubeskriveligt! 

Vi startede dagens tur med en tur på posthuset, så vi kunne få sendt kort hjem til de tre guldklumper derhjemme.

Videre gik turen til et arbejdende værksted. Det er drevet kommunalt, men brugerne af værkstedet sælger selv deres ting. De fremstiller fine figurer i forskellige materialer, mest af rensdyr gevirer, det må man tage med hjem uden papirer. Vi fik købt et lille inuit par.

Så gik vi ned på havnen, hvor de var ved at losse både rejer og hellefisk. Herfra gik vi op til busten af Knud Rasmussen, beundrede ham og den skønne udsigt over havet.

Videre gik turen ind i Glacier Shop - Politiken skriver om butikken, at kvaliteten af varerne er  høj, og det er priserne også, de starter ved 500 kr. og og slutter oppe i tusindvis af kroner. Jeg nøjedes med at kikke på alle de skønne ting.

Næste stop var Kunstmuseet, der var mange malerier af den grønlandske maler Emanuel A. Petersen. Det var fine malerier, mange af havet og isbjergene, jeg synes, de var rigtig fine. Der var også en fotoudstilling af ene forskellige grønlændere, taget i mange forskellige situationer og på mange forskellige steder.

Thorkild var gået på havnen imens, og vi mødtes så på en café, hvor vi spiste frokost, inden vi gik hjem. Thorkild ville sove, og imens ville jeg gå ud til vores allesammens nye Isfjordscenter. Det er en meget smuk og speciel bygning, jeg gætter på, at det er et trecifret millionbeløb, det har kostet at bygge det. Og jeg synes ikke, der var så meget derinde, men det er utrolig flot og passer fint ind i landskabet. Man kan gå op på taget af en del af bygningen, og her er der en formidabel udsigt over en del af Isfjorden.

Efter alt det kulturelle gik jeg over til kirkegården, som er placeret mellem klipperne. Jeg fandt ingen kranier, som vi så, sidst vi var i Grønland. Så kikkede jeg lidt efter nye blomsterarter, men jeg fandt ingen.

Da jeg nåede tilbage, lå nøglen under måtten, som vi havde aftalt, for Thorkild var gået sig en tur. Efter at have udvekslet oplevelserne spiste vi aftensmad, som bestod af en sandwich fra supermarkedet. 

Jeg måtte lige en tur ud forbi elværket, Thorkild havde fortalt om et udsigtspunkt, som jeg måtte op på - mange trappetrin! Og her kom jeg forbi et langt hus med navnet Anstalten for Domfældte.... Så kan man jo spekulere over, hvad det betyder.... Jeg var ikke henne og banke på døren.

Qeqertarsuaq (Godhavn), den 16. august

Igen til en ubeskrivelig smuk udsigt spiste vi morgenmad. Herefter skulle vi have pakket vores ting og stillet ned på hotellet, så vi var klar til at blive hentet kl. 12.45. 

Det var blevet regnvejr, så vi måtte have regntøjet frem igen til vores gåtur. Vi var lidt rundt i byen og fik købt nogen sandwich. Vi var noget spændte på, om gruppen vi skal være sammen med, nu også kom som planlagt. Magnus, den unge mand, som bliver vores guide, ringede og sagde, at de var to timer forsinket. Det kom ikke som nogen overraskelse, for ingenting går som planlagt heroppe. Vi ville så gå ind i restauranten på Hotel Icefiord og nyde et glas vin med udsigten til alle isbjergene. Da Thorkild skulle betale, havde han nær fået et chok - to glas vin kostede 320 kr! Det var da ikke to flasker....

Vi nåede at gå en lille tur igen, inden vi blev kørt ned på havnen, hvor de ti fra Danmark var ankommet. Det blev en rigtig fin sejltur, for solen var begyndt at skinne. Turen over til Diskoøen tog et par timer. Det er meget specielt her, at når der ingen vind er, og havet ser næsten blank ud, kan der godt alligevel være meget søgang. Jeg havde taget søsygetablet, for jeg kan jo blive søsyg af bare at tænke på, at jeg skal ud at sejle, så turen var fin.

Diskoøen er en vulkanø modsat resten af Grønland. Her er meget af fjeldet grønt, alle Grønlands 300 plantearter findes herovre. Der er varme kilder, altså 4 grader varmt vand! 

Vi gik op til Hotel Disko Island og fik vores værelser. Kl. 18.30 spiste vi aftensmad, som bestod af noget pasta-moskusokse-rensdyr sammenkogt ret, og til dessert fik vi lemon pie, min absolut favorit dessert.

Efter aftensmaden gik Magnus en byrundtur med os plus et par mere. Der var kommet tåge ind, så det var blevet rigtig koldt. Vi så en del canadagæs.

Qeqertarsuaq, den 17. august

I dag skulle vi på gåtur til basaltklipperne ude ved kysten. Der er så smukt derude, de brune klipper og alle planterne. Vi havde fået en sandwich med fra hotellet, og vi fik fyldt vore vandflasker ved kilderne. Det siger sig selv, at vandet ikke smager af svømmehal. Så sad vi alle på en klippeskråning og spiste vores sandwich med røget hellefisk i. Magnus havde kaffe med.

Der var en stor ræveunge lidt længere ned ad fjeldet, der havde travlt med at spise bær. Enten så eller hørte den ikke os, ellers var den bare ligeglad, den reagerede ikke på os. Vi så også et par hvaler, Magnus var næsten sikker på, at det var finhvaler

Det er heldigvis alle nogen rigtig søde mennesker, vi er sammen med, selv om de fleste er københavnere (undskyld Elly!). 

Lige da vi var færdig med madpakken, begyndte det at regne. Det blev mere og mere vådt, men vi havde jo regntøj på, så vores tøj blev ikke våd. Men nogle steder var stien meget sumpet, og et sted kom jeg i lidt for langt ned i vandet, og jeg kunne hurtig mærke, at mine strømper begyndte at blive våde. Nogle af os fortsatte tværs over sletten til Røde Elv, hvor der var et rimeligt stort vandfald.

På vej ind mod byen kom vi forbi et begravelses følge. Kisten stod på en varevogn med åben lad. Nogle få af kvinderne havde nationaldragt på. De fik bakset kisten ned fra bilen og gik op mod kirkegården, forrest gik to kvinder i nationaldragt med et hvid trækors.

Efter at have hængt tøj, tasker, støvler, kamera osv. til tørre gik vi ned i supermarkedet. Det er en stor butik, men der kunne også købes alt. Lige fra geværer og underbukser til mel og kaffe, TV, barnevogn, cykler, økser, pænt udvalg i tøj, garn osv. osv. 

Vi drak en kop kaffe, et glas rødvin og spiste en kiks, og derefter tog Thorkild sig en lur inden vi skulle over til middag i restauranten. Det er let at finde ud af, hvor vi skal sidde, for syv af selskabet er en stor familie, så de to andre jyder, en fra Kalundborg og Magnus sedder ved vores bord.

Jeg fik fotograferet mange blomster, så jeg skal til at finde ud af i min fine nye bog - Grønlands Naturguide - hvad det er for blomster, jeg kender dem ikke alle.

Vi starter i morgen tidlig på en lang sejllads til Umanaak.

Uummannaq, den 18. august

Vi skulle spise morgenmad tidligt, for vi skulle sejle kl. 8.30.

Magnus var i supermarkedet for at proviantere til dagen på skibet. Der var alt, hvad man kunne tænke sig - kager, snacks, sodavand osv.. Og der var kaffe på kanden hele dagen. Det var fint vejr, så båden var ret rolig. Vi sejlede op langs kysten, og herude fra kunne vi rigtig se basalt “søjlerne”. Basalt er størknet magma.

Vi havde en sandwich med til frokost, og skibet stoppede op uden for den forladte mineby Qullissat ved 12-tiden.

I Qullissat var der en kulmine, som blev lukket i 1968, og man ville have folk til at flytte fra byen. Men det ville de ikke, så først lukkede man for el og senere stoppede man med at få forsyninger til byen,så folket blev tvunget til at flytte væk. De sidste flyttede i 1972. Der er en speget historie, som fortæller, at der var en stærk nationalistisk bevægelse her, som pønsede på at løsrive sig, og der var også en kommunistisk holdning, der var ved at vinde frem. Så man sagde, det var fordi, at der ikke var kul nok, minen blev lukket, men i virkeligheden var det nok politisk i stedet for.

Det var en god sandwich med røget hellefisk, kål og gulerødder.

Vi sejlede videre, og da vi kom forbi Niaqornat, lagde vi til. Der boede færre siden sidst, vi var der, nu bor der kun 30 incl. børn. Folk flytter herfra pga. frygten for en tsunami som den, der kom for nogle år siden pga. et kæmpe klippeskred meget langt herfra. Der var absolut ikke blevet mere ryddeligt, uha, hvor der så ud.

Efter et par timers sejlads nåede vi Uummannaq, og solen var kommet igennem, så det var så smukt, da vi sejlede ind gennem bugten. Hjertefjeldet var lidt væk i skyer, men der lå en del mindre isbjerge her. Vi gik i land og vi skulle bo i fem forskellige huse, da der ingen hoteller er i byen. Os fire jyder bor sammen.

Byen ligger på en meget stejl klippe, så det er bare opad og opad, når man går tur i byen. Vi skulle gå ud til et større hus, hvor der bor 5, her skulle vi spise aftensmad, som vi havde fået med fra hotellet her til morgen. Det var moskus gryde med ris.

Da vi skulle hjem, gik Thorkild og jeg en rundtur i byen, inden vi skulle i seng.

Uummannaq, den 19. august

Vi vågnede op til regnvejr, det var lidt af en skuffelse.

Kl. halv 9 strømmede “gæsterne” ind her. Det var mest praktisk, at morgenmaden blev spist her, da vi bor ret tæt på havnen. Det gik fint med at være her, med lidt god vilje fik vi alle en siddeplads. 

Vi kom ombord på skibet, og sejlede mod nord, og efter et par timer nåede vi Maamorilik. Her er både et nedlagt marmorbrud og en forladt malm mine. Vi gik rundt og kikkede på de tomme barakker, meget værktøj, mange containere fyldt med alskens grej, et utal af tomme olietønder osv.

Hele pladsen var fyldt med marmorstykker, så vi var nogle, der fik samlet en lille bitte marmorstykke op og puttet det i rygsækken.

På den anden side af den lille bugt var så malm minen. Malmen, der blev udvundet derovre, blev sendt via en kabelbane ned. Af malmen blev udvundet zink, bly og hele 29 gram sølv pr. tons. Der er udvundet godt 11 millioner tons malm ialt gennem tiden - daglig 2.000 tons.

Maamorilik kaldes også Den Sorte Engel.

Nogle havde spottet en finhval inde i bugten, så vi sejlede lidt rundt derinde, og vi fik endda to at se flere gange.

Tilbage på skibet fik vi en sandwich med salat, kylling og bacon.

Vi skulle samme vej tilbage og nu var tågen lettet, og det var bare så smuk en tur. Og solen kom frem, så blev det hele jo endnu smukkere.

Vi lagde til ved en lille bygd, Ukkusissat. Det var rigtig spændende at se, hvordan der var gang i den her. Der var en lille Royal Greenland afdeling, hvor fisken blev iset ned, og sendt videre til mange forskellige lande til videre forarbejdning. Der var et leben på havnen, og vi mødte mange, da vi gik rundt i byen. En rigtig god oplevelse i modsætning til i går, da vi var inde i Niaqornat. Da tror jeg, vi var mange, der tog derfra med lidt ondt i maven.

Kaptajnen satte farten ned ved et meget stort isbjerg, næsten en skulptur af is. Han sejlede rundt om den, så vi rigtig kunne se den fra alle vinkler. Og så fandt Magnus fiskenettet frem, han ville fange et stykke “sort is”. Det er et stykke is fra et isbjerg, men som har været smeltet, så det er helt klart - uden de små luftbobler i isen. Og så er det meget svært at se, når det ligger nede i vandet, og det ligger også lidt under vandoverfladen, da det er tungere end isen med bobler i.

Herefter sejlede vi hjem til Uummannaq, og det er så ufattelig smukt at sejle mellem de mange isbjerge og klipper med sne på toppen i baggrunden.

Vi gik langs havnen og derefter op og op og op. Vi kom forbi julemandens postkasse. Vi skulle op til et blåt hus, der lå næsten på toppen af klipperne. Her bor Nina, som lavede vores frokost sandwich, og hun havde lavet aftensmad, som vi skulle have med hen og spise i huset, hvor den store familie bor.

Hun havde stegt en halv kylling pr. mand!, små stegte kartofler, flødesovs og en rigtig lækker  salat. 

Efter oprydning og opvask sad vi og snakkede et stykke tid, inden vi gik hjem.

Og nu sidder jeg og skriver, klokken er midnat og det er slet ikke mørkt.

Uummannaq, den 20. august

Vi vågnede op til solskin og blå himmel, og morgenmaden blev igen spist i vores hus.

I dag skulle vi på vandretur til Julemandens hus fra Nissebanden i Grønland. Det var en tur på tre timer op over fjeldet og ned til vandet.

Magnus havde taget kaffe og müslibarer med, og imens sad vi og nød den fabelagtige smukke udsigt - isbjerge flydende rundt i bugten, blå himmel og blåt vand.

Da vi kom tilbage til vores hus, samledes vi igen og spiste sandwich.

I eftermiddag skulle vi på sejltur. Vi sejlede om forbi Julemandens hus, så dem, der ikke havde været med på vandreturen, også kunne få den at se.

Derefter sejlede vi videre med en pause, hvor mændene forsøgte at fange fisk med en line. Det lykkedes ikke rigtig, selv om de spurgte en lokal fisker, hvor det var bedst at fiske torsk. Senere på turen fik de dog fanget to torsk, som det var meningen, vi skulle grille senere.

Vi nåede frem til bygden Ikerasak, som betyder fjord, og Magnus og et par stykker mere gik en tur, for at finde et sted, vi kunne grille og spise aftensmad. De fandt et fint sted oppe på klipperne, hvor vandet var lige neden for. Det var stadig Nina, der havde lavet maden klar til os, og efter nogle udfordringer fik Magnus og vores skipper Fari gang i grillen. Vi fik grillspyd, pølser, kartoffelsalat og pastasalat. Da vi var færdige med det, fandt de nogle små foliebakker med hellefisk, som nu nok var tænkt som forret. Der blev grillet nogle bakker, og vi fik spist lidt af det, alle var mætte, så det blev mest til smagsprøver, og det smagte også rigtig godt.

Der var meget overskud, og så var det så heldigt, at der kom en ældre grønlandsk dame forbi os, hende fik vi en god snak med, og hun fik overskuddet af hellefisken med sig. Hun ville bruge det til frikadeller i morgen.

Vores skipper havde, da vi gik i land, set, at der var nogen, der var ved at partere en sæl. Han fik så lov til at få et lille stykke med, som han grillede. Vi kunne smage på det, men det var af den slags, der udvider sig kraftigt i munden, så mit stykke endte i en revne i klipperne!

Inden vi skulle hjem, sejlede vi ind mod en gletsjer. Det var en lidt vild tur - ind og ud mellem isbjergene. Det var så ubeskriveligt smukt - isbjergene, solnedgangen og det blå, blå vand.

Magnus sagde i dag, at vi skulle pakke en lille rygsæk, og så ville vores gode skib tage vores bagage med til Hotel Icefiord i Ilulissat. Jeg kunne først slet ikke overskue, hvad jeg skulle pakke, men jeg har da fået pakket noget i vores tasker, så det er klar til i morgen. Og så håber jeg, at jeg ikke kommer til at mangle noget.

Og så fik jeg ladet alle mine ekstra batterier og batteribanker op, så jeg var rustet til et par dage uden strøm.

Eqip, den 21. august

Imens vi gjorde klar til at forlade huset hørte vi et brag. Det var et stykke af den store isbjerg nede i havnen, der knækkede af, det var lidt spændende at se, hvordan stykket faldt til ro i vandet.

Vi skulle jo videre til Eqip i dag, så vores bagage blev hentet af vores udlejer.

Nede på havnen spiste vi morgenmad, mens Magnus hentede sandwich til frokost hos Nina. Godt mætte forlod vi Uummannaq. Det første stykke af turen gik fint, men da vi skulle ned langs vestkysten af Nuussuaq halvøen, var vi ude på åbent hav. Og så vippede det. Meget. Meget. Efter et par timer begyndte vinden at løje af, uha, hvor var det godt.

Vi kom forbi et lille fuglefjeld, men der var ingen fugle på fjeldet. Vi så mange tejst og moskusænder på vandet, og vi ser stadig mange mallemukker.

Vi lagde til ved Saqqaq, en kendt bygd på grund af en udstedsbestyrer Hannibal Fencker, som byggede drivhuse og avlede urter og grønsager. Vi gik også lige en tur ind i kirken.

Så gik turen videre mod Eqip, og det var lidt spændende med turen dertil, for skipper Farí og Magnus sagde, at farvandet nogen gange var så fuld af is, at det ikke kunne lade sig gøre at sejle den korteste vej dertil. Det gik fint, Farí er en erfaren skipper, så vi følte os meget trygge, selv om han måtte sejle ind og ud gennem isbjergene.

Vi sejlede ind mod gletsjeren og lå stille et stykke tid, så vi kunne beundre sceneriet. Det er så storslået og stille, men tit kommer der lyde som tordenbrag, det er når der knækker et stykke is af, og det kan godt være langt inde i gletsjeren.

Gletsjeren er 3,4 km bred og på det højeste sted 150 m. Man må ikke sejle længere ind end en kilometer fra kanten. Så mærkeligt med afstande heroppe, det så ud som om vi var meget tæt på. 

Eqip gletcheren er den mest produktive gletsjer i Grønland, i gennemsnit kælver den hvert kvarter. I mængde er det Kangia gletsjeren ved Ilulissat, der er langt størst.

Men Eqip gletcheren er stærkt i tilbagetog. Den trækker sig en kilometer tilbage hver sommer, og det er ikke unaturligt, men den opbygger ikke mere det samme hver vinter, som før i tiden. Grunden til at gletsjerne smelter er, at det regner mere, og det smelter isen meget hurtigere end solen gør. Man gætter på, at om 20 år er det en død gletscher, det vil sige, at den ikke kælver mere, den smelter kun.                                                                                                                                            

Vel i land med mange sikkerhedsinstrukser, oksede vi op ad den stejle skrænt til Glacier Lodge Eqi. Grunden til, at der er så meget fokus på sikkerheden, er at der kan falde store stykker af gletsjeren, og det danner meget høje bølger ind mod land, så det skal gå hurtigt med at komme op ad skrænten.

Vi skulle bare stille vores tasker udenfor ved bænkene, da vi skulle ind og spise med det samme. Vi fik en forret, stenbiderrogn i creme fraice, hovedretten var kylling i rødvinssovs og kartoffelmos og svampe, og til dessert var der banan/sortebærkage med karamelsovs. Det var meget lækkert. Mens vi sad og spiste løb der en lille mørk polarræv rundt og snusede til vore tasker.

Vi fik vore hytter, og vi var meget heldige, kun fire af os fik hytter, resten skulle sove i glamping telte.

Jeg havde taget en pandelampe med, for toilettet ligger ret langt oppe ad bakken ved cafeen og receptionen. Og jeg regnede også med, at jeg ville læse, men, men, men… pandelampen ligger jo i kufferten i Ilulissat.

Det er helt mærkeligt, der lyder store tordenskrald hele tiden, det er når isen brækker, og det kan være langt inde på gletsjeren.

Vi har heldigvis en gasovn, som vi først slukkede, da vi gik i seng. Og der er en dejlig varm dyne med et uldtæppe ovenpå.

Eqip, den 22. august

Vi vågnede op til stærkt blæsevejr. Vi har begge været oppe at tisse, men vi fandt et træ lige uden for hytten ;-).

Jeg tog et hurtigt truckerbad, vandet kunne kun blive lunken, så jeg skulle i hvert fald ikke i bad. Det er pivkoldt - nok omkring et par grader og så den stærke blæst, så jeg må gå rundt med morgenhår i dag (og i morgen).

Det var en fin morgenbord, hvor vi bl.a. fik røget hval, det smagte dejligt.

Magnus ville gå en tur ud til et delta område med dem, der ville med. Vi fik madpakke med fra “hotellet”. Deltaet er dannet fra en gletsjer, der nu er død, og vi kunne tydelig se moræne kanten. Det var rigtig fin at være med på turen, man skal jo udfordre sig selv, og det var virkelig en udfordring! Klipperne var ret stejle, og nogle steder var stien lidt fedtet, men jeg kom da tilbage i god behold. Turen tog knap tre timer.

Lige da vi nåede hjem i hytten, begyndte det at regne. Vi havde bestemt, at vi ville gå op til vandsøen, en tur på tre km, så vi gik, inden det begyndte at regne meget.

Tilbage igen trængte vi til en kop kaffe, så vi gik op i cafeen, for vi kan jo ikke bare sætte elkedlen til at koge vand.

Kl. 18.30 skulle vi mødes til aftensmad på Café Victor. Vi fik rejetatar, det smagte rigtig godt, gravad hellefisk i fiskesovs + grøntsager - også lækkert, og til dessert var det blåbærkage med noget lækkert topping. Uhm, hvor var det godt.

Ilulissat, den 23. aug

Jeg gik op for at blive vasket, men det var lidt uoverskueligt her. Der er ingen hylde til at stille ens ting på, og der er ingen krog, man kan hænge tøjet på. Da jeg havde fået en del tøj af, kom jeg i tanke om, at det kunne være nemmere inde i bruser skuret, så jeg trak i tøjet, og gik derind, men så skulle jeg jo til at rode med bruseren, så jeg gik tilbage til toilet skuret og tog tøjet af igen en gang. Jeg kan godt lide, at det er lidt primitivt, men jeg synes, det bliver lidt uoverskueligt, som det var her..

Efter morgenmaden skulle vi på tur med en større gruppe ud til gletsjer kanten - en tur på 4½ time. Først var der nogle strækninger, hvor vi måtte klatre op ad og ned ad nogle store sten, og vi skulle over flere områder, der var meget fugtige samt et par vandløb, men det gik nu meget godt.

Da vi kom ud til moræne kanten, gik det meget stejlt opad, så vi valgte at gå hjemad igen, så vores tur blev på 3½ time. Igen i dag gennemførte jeg turen uden at skvatte - godt klaret. Det er blevet ret pløret nu efter og i regnvejret. Og de klipper, der er belagt med alger, er glatte som en skøjtebane.

Der er lavet specielle varder, der ligner et menneske. Man mener, det stammer fra den tid, man brugte bue og pil til at skyde rensdyrene med, og når man drev med rensdyrene, blev de bange for "menneske varden" og løb i den retning, men gerne ville have dem til at løbe hen.

Tilbage i camp’en spiste vi vores madpakke. Vi skulle sejle kl. 15, og allerede kl. 14.15 skulle vi gå ned til skibet. Vi ventede meget længe, og endelig kom skibet, og vi gik ombord.

Turen til Ilulissat tog tre timer og et kvarter.

Vi blev hentet af Hotel Icefiord, og langt om længe fik vi et værelse på selve hotellet - et rigtigt dejligt værelse med udsigt over havet og isbjergene.

Jeg kunne lige nå at få tømt vores tasker, inden vi skulle ned og spise. Men hold nu op, hvor var de langsomme, vi ventede i 1½ time for at få det første mad, så det er godt, at vi ikke skal nå noget i morgen.

Det var rigtig dejlig mad, jeg fik moskusokse, og Thorkild fik rensdyr, rigtigt lækkert begge dele med godt tilbehør..

Ilulissat, den 24. august

Vi vågnede op til solskin og blå himmel. Hvor var vi heldige, at få lov til at opleve vores sidste dag i Grønland så flot.

Magnus kom kl. 9, og så skulle vi på byvandring. Vi kender jo efterhånden byen temmelig godt, men han kom med mange informationer om bygningerne, livet her og i Grønland generelt, så det var rigtig spændende.

Efter byrundturen var der tid til at shoppe lidt og få noget frokost. 

Magnus fortalte, at det hold, der startede samme tur som os i går, havde haft en grusom tur her fra Ilulissat til Diskoøen. Det havde stormet så meget, at ud af de otte havde syv været så syge og brækket sig, og besætningen havde vist selv været rigtig bange, de havde overnattet derovre, fordi de ikke turde sejle hjem.

Herefter kørte Magnus os ud til Isfjord Centret, og herfra skulle vi gå på gangbroen ud til Sermermiut dalen, Kællingekløften og Isfjorden. Det var ubeskriveligt smukt - fjorden var tætpakket af is, og himlen var blå - skønt at opleve det i solskin. Vi har været herude to gange før, og begge gange har det regnet - det var en helt anden oplevelse i dag.

Kællingekløften skulle have fået sit navn efter en gammel legende, der siger, at når der var knaphed på føde, skulle de gamle ryddes væk, og så gik kvinderne herud for at hoppe i døden.

Vi gik hjem deroppe fra og gjorde klar til aftensmaden, som jo var den sidste. Det var Topas Travel, der gav middagen i aften. Vi fik moskus skiver til forret. Hovedretten var hellefisk med stegt spidskål, kartoffelmos, friteret rensdyrlav og hollandaise sovs, desserten var solbærmousse på en bund af bl.a. nødder.

Så fik jeg pakket alt det, som vi ikke skal bruge i morgen.              

København, den 25. august

Magnus kørte os ind til lufthavnen, og det var svært at sige farvel til ham, han har virkelig gjort turen helt speciel. Trods sine bare 22 år og først sin 2. rundtur har han delt ud af en stor viden, som har været spændende, og vi har fået indblik i dagens Grønland. Han har været helt perfekt til at organisere og med til at gøre turen til noget helt unikt.

Han fortalte i går, at den dag vi var i Saqqaq, havde der to timer før vi kom, været en person, der havde løbet rundt og skudt om sig med en riffel.

Flyet til Kangerlussuaq gik nogenlunde til tiden, og vi ventede ikke længe, inden vi skulle boarde det store fly til København.

Det var lige lidt forsinket, men vi var i København ved godt 21-tiden, og vores kufferter var også med. Vi fik sagt farvel til alle de skønne mennesker, vi har været sammen med i de sidste ti dage, det har været rigtig hyggeligt.

Jeg fik købt billet og vi kom på toget til Tårnby - igen 48 kr. for tre minutter.!! (Endda med snyd - to pensionistbilletter (67 år))

Efter vi havde fået vores værelse på Go Hotel Copenhagen, lavede vi et par kopper kaffe og fik en kiks til. 

Nu må vi prøve, om vi kan falde i søvn. Vores indre ur er jo kun 20, så vi skal lige have vendt rundt på tiden igen, og der er også rigtig mange indtryk, som dukker op igen og igen. Plus der er  nok ca. 50 grader heroppe på det lille kvistværelse, vi har fået.

Kjallerup, den 27. august

Efter en dejlig morgenmad fik jeg proppet kufferterne endnu engang. Og så tog vi toget ind til Hovedbanegården. Det var meget varmt, så Thorkild havde ikke så meget energi. Vi gik på Strøget, og her var nogle bænke med passende mellemrum, hvor han kunne sætte sig, mens jeg fik kikket på butikker!

Efter en burger gik vi til Ingerslevsgade, hvor vi kom med Flixbussen til Nykøbing.

Vi har haft en rigtig dejlig tur. Vi har oplevet mange forskellige ting - helt anderledes end krydstogtet i 2017. Vi har haft en hel del godt vejr, og det har været hyggelige mennesker, vi var sammen med (selv om de fleste var københavnere!  :-) :-)

Budget:

Topas Travel:  1.uge:  25.980,-   10 dages rundrejse:  78.085,-

Hævninger:  8.665,-   (Busbillet København, Mad, Isfjordssejllads, Slædehunde besøg, entréer)

Ialt:  112.730,-

Blomster og planter set i Grønland

Jeg så også bl.a. fjeld-engelsk græs, skov-storkenæb, melbær, mosebølle, revling, ulvefod, liden skjaller, ager-padderok.

Jeg var forbavset over, at der var så mange blomster, når vi var i august måned.