Irland

9. juli 2023

Krefeld, Tyskland

Elly kom og hentede mig i Heltborg for at køre mig til Struer, hvor jeg skulle på bussen kl. 6.15.

Efter mange forskellige steder med opsamling nåede vi til Hylkedal ved Kolding, hvor der var kommet opsamlingsbusser fra hele landet. Vi blev fordelt i ti forskellige busser med hver sin destination.

Vi fik serveret kaffe og rundstykker, da vi var kommet afsted, og frokosten - en sandwich - spiste vi på en tysk rasteplads.

Sidst på dagen blev det uvejr med lyn, torden og regn. Heldigvis var det blevet tørvejr, da vi skulle ind på hotellet, som ligger i Krefeld i Ruhr-distriktet.

Aftensmaden var en schnitzel med champignon, bacon, bønner og en lækker kartoffelmos med grønsager i. Det var rigtig lækkert - måske også fordi jeg kun har fået råkost i lang tid nu ;-). Til dessert fik vi rabarber/jordbærkompot med yoghurt, det smagte rigtig godt.

Nu er det bare på hovedet i seng, for i morgen starter vi med morgenmad kl. 6. Vi skal køre langt igen i morgen.

Temperaturen har været rigtig høj i dag, i flere timer var der 34 grader. Så er det herligt at sidde i en bus med aircondition.

10. juli 2023

Bristol, England 

Vi skulle spise morgenmad allerede kl. 6 og køre fra Krefeld kl. 7. 

Vi kørte gennem Holland, Belgien og Frankrig, hvor vi skulle med færge fra Calais til Dover i England.

Det var et værre gedemarked, vi kom til i Calais. Der var mange busser før os, så der var meget lang ventetid. 

Først skulle guiden ind med alle vores pas, som blev scannet. Så fik vi passene udleveret, og  herefter skulle vi gå ind i en bygning - først gennem fransk paskontrol og derefter engelsk paskontrol. Hele seancen varede et par timer, og så skulle vi vente på færgen.... og så skal vi jo igennem samme cirkus, når vi i næste uge skal hjem igen.

Det blev en fin sejltur, som varede 1½ time. Da vi nærmede os Dover, kunne vi se de berømte "white cliffs of Dover".  Det er kalkstensklipper, som er 10 m høje, og det er en strækning på ca. 13 km, klipperne står.

Nu skulle vi tværs over England. Men der var rigtig meget trafik og en del strækninger med kø, fordi vi kom ret tæt på London.

Vi nåede først frem til hotellet i Bristol ved 20,30-tiden, og så havde vi jo endda fået den time forærende, som England jo er bagefter os.

Det var rigtig godt at få noget aftensmad.

Det er en fin flok, der er med på rejsen. Og guiden er rigtig god. Han er uddannet folkeskolelærer men har rejst rigtig meget rundt i verden. Jeg tror, han er næsten lige så spændende som Simon Reeve ;-). Og så er det utroligt, at vores chauffør har kørt højre kørsel i 1½ dag, og da vi kom ud af færgen, fortsatte han med venstre kørsel - og så sidder rattet jo endda i den forkerte side af bussen, når han kører her. Super flot.

11. juli 2023

Dungarvan, Irland

Vi startede også ret tidligt i dag. Vi skulle gennem Wales til færgen til Irland. Wales er et smukt bakkelandskab. Det regnede desværre lidt indimellem, og derfor var det meget diset, så vi ikke kunne se så langt. 

Vejskiltene er alle med to navne og to forskellige tekster. Selvfølgelig et engelsk navn og engelsk tekst men også på wallisisk, og det er noget værre volapyk - næsten ingen vokaler, så det er ikke let at gætte sig til, hvordan det udtales. Det er gammelt keltisk sprog.

Vi nåede færgen i god tid, men det var også godt, for den næste færge gik først 12 timer senere. Turen over Irske hav var ret rolig, men det vippede da lidt.

Da vi kom i land, var det fint solskinsvejr, men vi havde ikke kørt ret længe, før det øsregnede. Og inden ret længe igen skinnede solen. Og Brian siger, det er typisk irsk vejr.

Igen var der to navne og tekster på vejskiltene. Engelsk er hovedsproget, men en del folk her taler gælisk, og det bliver mere og mere populært at lære det gæliske sprog.

Det er meget kuperet terræn her, og så er det så grønt, så grønt. Markerne er små, og der er hegn og plantninger rundt om markerne. Mange steder går der får, og andre steder er det køer - mange køer.

Husene og områderne omkring er meget velholdte, de fleste steder er der fine haver, og der gror en del palmer her i haverne. 

Vi nåede vores hotel i Dungarvan, et rigtigt hyggeligt lille hotel, og vi fik aftensmad. Jeg sad sammen med Martin, Nanna og Alice, så jeg kunne få lidt aflastning! ;-)

Efter aftensmaden kom der tre unge musikere og spillede en del irsk musik inde i baren. Der var også en mand, der sang nogle gamle irske sange for os. Det var rigtig hyggeligt og stemningsfuldt.

Da jeg skulle op værelset på 2. sal og ville låse mig ind virkede nøglekortet ikke. Jeg kom i tvivl om, om jeg huskede forkert værelsesnummer, så jeg gik ned mod receptionen og i det samme kom Brian sammen med et par andre gæster. Han fulgte med op, men han kunne heller ikke få det til at virke. Så vi måtte ned i receptionen og få dem til at omkode kortet, og vi prøvede en gang mere. Heller ingen resultat. Brian gik ned igen og hentede receptionisten, og han kunne få det til at du'  efter en større operation med noget grej.

De få billeder, jeg tog i går, må jeg lige vente med at sætte ind til i morgen, jeg har jo brugt en del tid på det låsesystem!

12. juli 2023

Killarney

Der var ikke rigtig nogen, der kunne finde ud af konceptet med morgenmaden, men noget fik vi da i maven.

Og så måtte jeg lige igennem samme cirkus som i aftes med min dør. Nøglekortet virkede heller ikke i dag, så jeg fik da noget motion op og ned ad trapperne flere gange.

Jeg var lige henne og kikke på skibene, som vi så i går, var gået på grund pga. tidevandet. Men det var jo ca. 12 timer siden, vi kom i går, derfor var der selvfølgelig ikke mere vand i dag.

Vi kom afsted fra hotellet, og efter et fotostop nåede vi frem til Midleton, hvor der var rundvisning og whiskey smagning på Jameson Whiskey destilleri. Jeg havde valgt det fra, så jeg gik tur i den lille by. Næste stop på turen var havnebyen Cork. Vi fandt en pub, hvor vi fik lidt at spise. De har et stort overdækket fødevaremarked, som vi også var inde og kikke på.

Efter en tur videre i bussen nåede vi frem til vores hotel  i Killarney. Vi spiste en lækker aftensmad, og så skulle vi til keltisk show, hvor blev spillet masser af musik og danset riverdans. De var rigtig dygtige, så det blev en rigtig god oplevelse, meget stemningsfuldt. Hjemme  igen fik vi lige en øl i baren.                        

 I dag har det været solskin, regnvejr, solskin, regnvejr - men heldigvis langt mest tørvejr. Brian siger, det er typisk irsk vejr.

13. juli

Killarney

Her på hotellet fungerer tingene. Og en rigtig dejlig morgenmadsbuffet!

Første sted i dagens program var Muckross House, et gammelt irsk herresæde fra 1843. Stedet blev i 1932 overdraget til den irske stat, som etablerede Killarney National Park og lavede det store fornemme victorianske palæ til museum. 

Museet og det godt 10.000 store ha. nationalpark ligger i Kerry, og hele vejen rundt om halvøen er der en kystrute, som kaldes "The Ring of Kerry", og som er knap 200 km lang.

Det var en ubeskrivelig smuk tur, men vejret kunne have været bedre. Heldigvis regnede det ikke så længe, men noget af tiden var det lidt diset.

Vi spiste frokost i Waterwill, og her stod Charlie Chaplin, som vi selvfølgelig måtte hilse på.

Et sted på ruten "dækkede" Torben og Brian op til en gang "irish coffe".

I nationalparken er der både græsbeklædte klipper, tæt skov og marker med får eller køer. Ved rigtig mange huse er der anlagt de smukkeste store haver - en ren fornøjelse. Der er fyldt med hortensia i alle afskygninger af rød og blå.

I en del af nationalparken gror der mange rhododendron vildt. Man forsøger at bekæmpe den, da det er en invasiv art her. I hegnene gror der bl.a. roser, fuchsia og bregner. Jeg prøvede lige at notere nogle af blomsterne, jeg så i dag: kattehale, skovgaltetand, montbretia, digitalis, grålyng, mjødurt, ranunkel, brandbæger, benbræk.

Aftensmaden var igen tre rigtig lækre retter.

14. juli 2023

Claremorris

Vi vågnede op til øsende regnvejr! (Englænderne siger, at det regner med katte og hunde)

Vi skulle nordpå i dag, og det var stadig små smalle veje, så nogle gange måtte Brian ud og kikke om der var plads, når vi skulle forbi en bil. Vi skulle krydse Shannonfloden, det var en færgetur på 20 minutter. Videre kørte vi langs kysten mod nord. Det er et utroligt barskt område, men havde solen skinnet, havde det nok set knap så trist og barsk ud.

Målet var Cliffs of Moher. Det er en 14 km lang strækning med klipper, som er op til 200 m høje, der rager op i vandet. Det var også imponerende, men det regnede og blæste så meget, at det var svært at styre mit regnslag, pludselig var det hele oppe om ørerne. 

Tilbage i Visitor Centeret fik jeg frokost. Og så måtte jeg også en tur ind i Centrets udstilling, det var også vældig spændende. Det fortalte noget om vind, havstrømme, flora og fauna osv. Rigtig spændende!

Turen videre gik gennem sletten "The Burren", som er gammel havbund. Klipperne er skabt af koraldyr, der blev presset sammen for mange millioner år siden.

Det regnede stadig, så vi fik kaffen serveret i bussen, og vi var nogle stykker, der lige skulle ud og botanisere lidt. Og jeg fandt da også et par vilde blomster, som jeg ikke havde set før. Her på sletten skulle gro 75% af Irlands vilde blomster.

Vi spiste aftensmad på vores nye hotel i Claremorris. Det er også et rigtig fint hotel.

Det var først her til aftensmad, at jeg blev klar over, at jeg var skyld i at vores chauffør Torben hældte en hel kop kaffe ned over sig. Jeg var ved at falde i mit regnslag, da jeg skulle gå ud af bussen, og da han fik fat i mig røg hans kaffe ned over ham. Så jeg var da  rigtig ked af, at det var gået sådan. Jeg lovede, at jeg ville give en øl på søndag!                                    

15. juli 2023

Claremorris

Vi fik lov at sove lidt længe i dag. Der var ikke morgenmad før kl. 7.30, og vi skulle først afsted kl. 9.00.  

Men vi vågnede op til endnu en dag med silende regn. Vi skulle køre gennem Connemara Nationalpark. Naturen veksler mellem mose-, hede- og bjerglandskab og græsarealer. I det beskyttede område skulle der være over 70% af Irlands vilde planter, og nogle af dem findes kun her. Jeg fandt et par blomster - altså ikke af de sjældne - men brunelle, vild timian og så en, som jeg ikke kan bestemme.

Nær Clifden var vi på besøg hos en landmand - altså han havde nok været landmand, men nu var det blevet til turist business. Vi blev kørt langt op ad bakken/bjerget i en lukket vogn spændt efter en traktor. Her kunne vi se ud over det kæmpestore moseområde.  I området er der blevet gravet tørv, og han viste os, hvordan man skærer tørvene ud med et jern. Og der var bygget en hytte deroppe, der var indrettet, som den typisk så ud i tiden, da man gravede tørv i 1800-tallet og til langt op i 1900-tallet. Der var et åbent ildsted, hvor der var gang i ilden med tørv.

Efter besøget spiste vi frokost i Clifden. Vi kørte en anden vej tilbage til hotellet igen, det var ikke nationalpark, men stadig et skønt område med stejle bakker, stengærder og får på vejen osv. 

Det har ikke regnet så kraftigt hele dagen som i går, men der har kun været meget få korte perioder med nogenlunde tørvejr., og når skyerne hænger langt ned over bjergene, er det jo svært at se noget.

Aftensmaden var rigtig lækker - igen tre retter mad, hvor man kan vælge mellem tre forskellige forretter, tre forskellige hovedretter og dessert til sidst. Uha - hvor godt.

Og så kører vi til Dublin i morgen.

16. juli 2023

Dublin

I dag vågnede vi op til tørvejr - dejligt!

Efter en lækker morgenmad startede vores tur mod Clonmacnoice, et af Irlands vigtige religiøse mindesmærker. Klosterruinerne er fra det store kloster, der blev anlagt ved Shannonfloden i år 548. En guide, Dolores, mødte os her, hun er irer, er dansk gift, og har boet i Danmark i 20 år, hun bor nu i Irland. Hun fortalte om stedet på en vældig spændende måde. Og hun fortalte også om begravelser, som de foregår nu. Det er lidt af en fest, der tager mindst en dag. Venner og bekendte kommer og går og får the og mad, og der bliver udvekslet en del sladder, det er jo fint, at så mange mødes sådan en dag.

Man kan stadig blive begravet her, men det er på en kirkegård, der ligger neden for klosterruinerne, og det er meget eftertragtet. Men hvor var de fleste grave her triste. Nogle steder var der lagt farvede sten på, andre steder var der meget skrammel, men det har vi nu set så tit, når vi har været på kirkegårdene rundt om, hvor vi har rejst.

Vi kørte videre mod Dublin med et stop på en rasteplads for frokost. Imens vi kørte, fortalte Dolores en masse ting om livet og forholdene i Irland - meget spændende. Hun fortalte med meget selvironi, hvordan tingene foregår og forsøgte i hvert fald ikke, at skjule de mindre pæne ting.

Der er blevet bygget mange huse de senere år, og der er lagt asfalt helt ind til murene - som vi lægger fliser. Hun mente, at det er noget, de har lært af amerikanerne. Haverne r pæne og græsset er slået, men når man så kommer ind i husene, er der tit kaos. Når naboen kommer ind og snakker og lige skal have en kop the, bliver man nødt til at stå op, for der er ikke rigtig en stol, der ikke er fyldt med ting og sager. Men at det ser pænt ud udenfor, er meget vigtigt. 

Der bliver også festet igennem, når der er bryllup, men det er jo kun dem, der er inviteret, der kan møde op, og derfor er begravelser bedre, for der dukker man jo bare op. Men når der er bryllup eller andre fester, er alle stadset op, pigerne kommer i stilletter, og det ser ikke ud som om, de er vant til at gå med sådan nogle, så Dolores mente, at pigerne så ligner kalkuner på en stubmark! Hun var meget ligefrem.

Og lidt blandede facts - noget af det jeg lige kan huske: 

Minimumslønnen er 11,35 euro i timen. 

Børnepenge er 140 euro pr. barn pr. måned. 

Pensionister får 265 euro pr. uge, offentlig transport, TV mm. er gratis, man får tilskud til el, og man kan sågar få hjælp til at få malet sit hus, hvis det er nødvendigt.  

Skatten fik jeg ikke lige styr på, det var lidt kompliceret.

Kommunen er velfungerende, men de har heller ikke ansvaret for ret meget. De udliciterer så mange ting som muligt til private, så er de jo fri for noget ansvar. Så hun mente, at det de laver, er at plante lidt træer hist og pist og lignende. 

Vigtigste erhverv er IT, landbrug, medicinalindustri og turisme.

Man har 1,6 mio. malkekøer, men pga. at de forurener - altså prutter og bøvser - sagde hun, skal køerne reduceres med 25%, men det er svært at få gennemført. En stor del af mælken anvendes til fremstilling af babymad.

85% af lammekødet eksporteres, især til Spanien, Italien og Frankrig. Men der har heller ikke været lammekød på menuen en eneste gang, og det har vi undret os over.

Vi nåede Dublin, og her fik vi en lang fin byrundtur, hvor hun også fortalte meget om de forskellige bygninger, vi kørte forbi. Vi havde lige et lille stop i præsidentens urtehave. Det var rigtig fint, her var både frugttræer, urter og grønsager og mange forskellige blomster.

Vi nåede vores hotel sidst på eftermiddagen og blev indlogeret.

Middagsmaden var igen perfekt, det var samme koncept med at vælge mellem tre forskellige ting til både forret og hovedret.

Efter aftensmaden gik vi alle sammen ned i byen på en pub og fik et par øl.

17. juli 2023

Dublin

Vi startede dagen til fods ind til Trinity College, hvor vi s-kulle se den berømte Book of Kells. Bogen er lavet af munke i Skotland i 800-tallet, og da de flygtede fra vikingernes hærgen, tog de den med til klosteret i Kells. Det er en skildring af de fire evangelier fra Det Ny Testamente. Der er lavet en fin udstilling, der fortæller, hvordan man har brugt kalveskind til bladene, og der er også beskrevet, hvordan blækket med forskellige farver er fremstillet. Det er meget smukke tegninger med keltiske symboler. Og til sidst kom man ind i et mørkt rum, hvor bogen lå i en glasmontre.

På første sal er der et bibliotek med 250.000 gamle bøger i Long Room. Salen er 65 m lang, og der er reoler næsten op til det høje hvælvede træloft. Desværre er rummet under renovering, men vi så da nogle få reoler med bøger i .

Vi var kun fem, der havde tilmeldt os turen til Trinity College, og vi fulgtes ad resten af dagen.

Vi ville ind i St. Patrick's Cathedral, som skulle være Irlands største kirke. Den stammer fra 1100-tallet og er rigt udsmykket med mosaikker, gravsten, statuer, messingplader og mindesmærker. Og parken, den ligger i, er fin med masser af træer og blomster.

Så var det blevet frokost tid, og vi fandt en lille hyggelig pub, hvor vi kunne få både lidt at spise og en øl.

Vi havde aftalt at mødes med Brian og resten af selskabet ved Guinness Storehouse. Bygningen er indrettet som et ølglas i syv etager, og udstillinger fortæller om øllets fremstilling lige fra kornet bliver sået og til øllet er færdigt. Da vi nåede op på 7. etage, var der en stor Guinness fadøl til os.

Vi slentrede hjem og fik lidt tid til at få benene opad inden aftensmaden.

Vi gik ned i byen og fandt en pub med en forfærdelig larm.

I dag har vi haft fint vejr igen - dejligt. Og så begynder hjemturen i morgen.

18. juli 2023

Nuneaton, Wales, England

Så blev det regnvejr igen! Men der er jo også en grund til, at Irland kaldes Den Grønne Ø.

Formiddagen kunne bruges til at gå lidt rundt i byen, men jeg tog en slapper på værelset og læste og skrev dagbog. Jeg syntes, det var træls at gå i regnvejret.

Da vi var ankommet til færgen, var det blevet tørvejr, og jeg ville, som jeg plejer på rastepladserne, gå nogle omgange rundt for at få rørt benene. Men da jeg var kommet over til lastbilventebanerne, kom der en i et køretøj hen og spurgte, om jeg var ok, og sagde til mig, at jeg ikke måtte gå der. Så jeg begyndte at gå over mod bussen. Så kom der en anden fyr og spurgte, om jeg var ok, og han fortalte mig også, at jeg ikke måtte gå der, og lidt efter kom en tredje..... Jeg nåede bussen i god behold - uden at blive anholdt eller kørt over.

Vi skulle sejle fra Dublin ved 15-tiden og var i land i Holyhead lidt vest for Liverpool ved 18.30-tiden.

Og så gik turen til Nueaton lidt øst for Birmingham, hvor vi ankom trætte kl. 23.15. Så var det bare om at komme op og se dyner.

19. juli 2023

Krefeld, Tyskland

Vi forlod vores hotel i Wales og kørte mod Dover for at komme med færgen til Calais i Frankrig.

Paskontrollen gik heldigvis meget nemmere i dag end på udturen. Men der var også lidt problemer. Da vi kom til checkpointet inden færgen, kom der en grænsevagt ind i bussen og scannede alle vores pas. Det gik jo nemt og hurtigt, men da vi så skulle køre ind på opsamlingsbanerne forbi et lille skur, hvor ham der sad derinde ikke kunne forstå antallet i bussen. Så måtte Brian til at samle dem ind igen og ind i skuret til en ny omgang scanning - og så sagde Torben, vores chauffør, at han godt kunne forstå, at franskmændene skulle have hjælp til at vinde krigen. 

Det blev en rolig sejltur, og solen skinnede, da vi nærmede os kysten ved Calais. Det var så smukt - turkisblåt vand, blå himmel og fin hvid sandstrand.

Nu gik turen nordpå gennem Frankrig, Belgien og Holland til vores hotel i Ruhr Distriktet i Tyskland.

Og vi kunne følge Jonas Vingegaard, for der var en af deltagerne, der var koblet op, så han kunne vise Touren til glæde for mange. Jeg syntes, det var ok at høre resultatet til slut ;-).

20. juli 2023

Heltborg

Vores sidste stræk op gennem Tyskland gik rimelig godt. Det var ikke så lang tid, vi brugte på at sidde i kø, og det var ret imponerende, da det jo er lige midt i ferietiden, og der er rigtig mange lange strækninger med vejarbejde.

Vi var så tidlig på den, at vi kunne holde vores sidste pause ved Fleggård, så der blev lige provianteret en smule.

I Hylkedal blev vi fordelt i de forskellige busser, jeg var så heldig, at jeg ikke skulle skifte.

Jeg var i Struer ved 21.30-tiden, og her stod Elly klar til at tage imod mig.

Det har været en rigtig god tur, som har levet op til mine forventninger. Vejret har været meget blandet, de fleste dage med sol og byger, men det havde jeg jo også forventet. De to dage med silende regn fra morgen til aften var lidt trælse, da vi kørte rundt i Nationalparker med en meget smuk og specielt natur, men det var jo ikke lige til at få øje på

Det var rigtig godt, at bussen ikke var fyldt op. Vi var kun 36, og alle var søde og flinke, så det var slet ikke et problem at rejse alene!