Dundee, onsdag den 3. september 2025

Så nåede vi frem til Dundee efter en ret lang dag.

Vi startede fra Heltborg kl. 04.30 her til morgen og kørte til Ålborg. Vi skulle flyve kl. 8.45 og var i København en halv time senere. Herfra skulle vi først afsted kl.  13.40, så vi tilbragte nogle timer i loungen. 

Vi landede i Edinburgh i regnvejr og kørte med bus i et par timer, inden vi nåede Dundee, vores første overnatning.  Det var et smukt landskab, vi kørte igennem, noget bakket, rigtig frodigt og grønt. Det er landbrugsområde med planteavl og mælkeproduktion. Vi kørte over River Forth, hvor vi kunne se den gamle jernbanebro, The Forth Bridge, som er 2,5 km lang og bygget i 1890'erne. Det er den første større større konstruktion i stål og er en stor ingeniørmæssig bedrift for sin tid. Broen er på UNESCOS verdensarvsliste.

Det er et ældgammelt hotel lige midt i byen, vi bor på. Vores værelse er mindre end lille, men vi skal jo kun være her en nat, så det går fint.  Inden aftensmaden gik vi en tur i byen, dejligt at få sig rørt lidt - efter at have siddet ned hele dagen i mange timer.

Aftensmaden var god, grønsagssuppe, salat, chili-con-carne, kylling i paprikasovs, ris, flødestuvet pasta og pommes frites, og til dessert var der lun æbletærte med cremesovs og chokoladekage med kaffe, det smagte sikkert også rigtig godt, men appetitten var temmelig meget ødelagt.

Carrbridge, den 4. september 2025

Efter morgenmaden kørte vi først op til et udsigtspunkt, hvor der var en fin udsigt over både byen, fjorden og det omkringliggende landskab, og vi var heldige, det var solskin og klart vejr. Dundee skulle også være det mest solrige sted i Skotland. 

I havnen ligger et museumsskib, Discovery, bygget i år 1900 til Robert Scotts første ekspedition til Antarktis. Skibet var ikke åbent, men det var da flot at kikke på. 

Herefter gik turen videre op i Højlandet. Først kørte vi i en dal, hvor der var masser af landbrug, men efterhånden blev vegetationen meget sparsom, for til sidst kun at være lyng og græs. Det var meget smukt og storslået. Frokosten spiste vi i Braemar, en lille hyggelig landsby. Videre gik turen igen igennem et meget øde og barsk område. På et tidspunkt kom vi forbi Balmoral Castle, som det engelske kongehus ejer og bruger flittigt. Vi kunne desværre ikke komme ind til slottet.

Efter en kort kaffepause i en anden lille hyggelig landsby, Tomintoul nåede vi Carrbridge Hotel. Her skulle vi spise aftensmad med det samme. Det var en tre retters menu, jeg valgte kartoffel/porresuppe, kylling med pommes frites og honningsovs, og desserten var lemonpie.

 Her har vi et større værelse - dejligt, at vi ikke skal springe over kufferterne, når vi skal på toilettet i nat.

Carrbridge, den 5. september 2025

Det har været en begivenhedsrig dag i dejligt vejr, 20 grader og skyet/sol hele dagen, dejligt.

Første stop på turen var Glen Moray Whiskeydestillery. Her fik vi en fin gennemgang og fremvisning af, hvordan man fremstiller whiskey af byg, vand og gær. Efter rundvisningen var der whiskeysmagning, det var sikkert godt - jeg smagte på det, men whiskey er ikke lige min favoritdrik.

Videre gik turen til Culloden Battlefield, hvor skotterne tabte frihedskampen i 1746. En drabelig historie, der var skildret på marken med mindesten og flag.  Her spiste vi frokost.

Næste stop var byen Inverness, hvor vi gik rundt et par timer. Guiden mente, der skulle være god tid til at shoppe, men det blev der nu ikke meget af. Der ligger souvenirbutikker side om side med de samme ting, det kunne vi ikke få to timer til at gå med at kikke på.  Vi gik på café og fik en kop kaffe og en lille kage.

Vi kørte herefter tilbage til vores hotel, og jeg kunne lige nå at gå en tur igennem byen. Guiden havde sagt, at der er nogle træfigurer længere nede ad gaden, dem ville jeg se, men jeg fandt nu kun tre, og jeg prøvede endda at gå med en sti ind gennem skoven bag ved, men her fandt jeg ikke flere.

Tilbage på hotellet var det blevet spisetid. Det var igen en tre retters menu, lækkert mad. 

Inden vi var helt færdige med at spise, kom der et stort sækkepibeorkester ind og spillede et stykke tid. Der var otte sækkepiber og en del trommer. Det var lidt af en oplevelse. Og da de stoppede, gik vi op på værelset, og på vej mødte vi nogen af dem, der havde spillet, så vi fik lige en snak med et par stykker af dem. Det var en ung fyr, og ham kunne vi nemt forstå, men den lidt ældre mand var meget svært at forstå. De fortalte, at de skal spille for kongen i morgen.

Der er lidt fest på hotellet i aften, da Danmark og Skotland spiller landskamp. Vi valgte at tænde for TV'et på værelset i stedet for at gå i baren og se det.

Oban, den 6. september 2025

Vi startede lidt tidligt, for vi skulle med på den første sejltur på Loch Ness. Det var en overraskelse, at vi skulle sejle på søen, da det ikke var nævnt i vores program. Det har været overskyet men heldigvis tørvejr, så vi kunne stå udenfor og nyde udsigten fra skibet. Loch Ness er 37 km lang, men vi var kun med båden et kortere stykke. Om vi så søuhyret "Nessie"? Ja, selvfølgelig havde vi fantasien i orden, så vi så den da helt bestemt!

Vi gik i land ved ruinerne af Urquhart Castle. Middelalderborgen er blevet belejret adskillige gange. Her fik vi en kop kaffe inden vi kørte videre til Fort Augustus, som er en lille by ved enden af Loch Ness. Herfra går Caledonian Canal videre ned til Irske Hav, så der kan sejles fra Nordsøen til Atlanterhavet uden at skulle nord om Skotland. På kanalen er der 29 sluser, og 6 af dem er her i Fort Augustus.

Så var der et stop ved et mindesmærke, der er rejst på kommandosoldaternes øvelsesområde sidst i 30'erne og under 2. verdenskrig, inden vi nåede Fort William. Her spiste vi frokost og kunne shoppe lidt. Det blev så til et længere stop end aftalt, da der var et par damer,- vist alderspræsidenterne på holdet, der havde taget fejl af tidspunktet, hvor vi skulle videre. To af gæsterne er løbere, så de meldte sig frivilligt til at løbe gennem byen og kikke efter damerne, og resten var på en rundtur i bussen for at kikke efter dem. Der var heldigvis ikke sket noget med dem, de blev fundet i god behold, og vi kunne køre videre til Oban, hvor vi skal være i tre nætter på Oban Bay Hotel.

Jeg spurgte en af servitricerne, om de kunne stille et flag ved vores bord for at fejre Finn's 70-års fødselsdag. Men det er ikke noget, de bruger, men servitricen ville vide, hvem det var, og hvor gammel han blev, så ville hun finde ud af et eller andet. Der skete ikke mere, så rejselederen skålede med ham og ønskede til lykke - det var så den fødselsdagsfejring!

Oban, den 7. september 2025

I dag har vi kun haft et besøg i en have på programmet. Men det var også en rigtig god oplevelse. 

Arduaine Garden er 8 ha stort, påbegyndt i 1898 af Arthur Campbell på grundlag af hans store passion for eksotiske og usædvanlige planter fra hele verden. Det ligger på Skotlands vestkyst, som er meget barsk, men pga. golfstrømmen trives eksotiske planter fint her. Der er også mange stauder og buske, som vi kender, da de over tid har ændret sig til at kunne gro i klimaet her i Europa - og endda i Nordeuropa. Jeg så mange planter, som jeg har set rundt om i verden. Det var en rigtig spændende have, og turen ud og hjem var gennem et smukt landskab.

Vi sluttede besøget af med en kop kaffe, inden vi kørte hjem.

Tilbage i byen gik vi en tur, fik købt lidt ind og var inde på en café og få en kop kaffe og en lille kage. Det var kommet til at regne en del, så vi gik tilbage til hotellet, hvor vi spiste aftensmad. 

Da vi havde spist, var det næsten holdt op med at regne, så vi gik en lang tur ud af byen langs kysten og så nogle meget fine villaer og et spændende område med masser af forskellige planter.

Oban, den 8. september 2025

I dag skulle vi sige farvel til Ole, guiden som har været med os indtil i dag, og sige goddag til Anette, som skal være med os resten af turen. Ole har været en fin guide, han er simpelthen "et omvandrende leksikon".

I dag skulle vi på tur til Isle of Mull, som er en af øerne Indre Hebrider, der ligger langs Skotlands vestkyst. Der er 3.000 fastboende på Mull. Her lever de af landbrug, fiskeri, østers produktion og turisme. Børnene kan kun gå i skole her indtil 6. klasse. Herefter tager de mandag morgen over til fastlandet og bor på skolehjem, og de kommer hjem igen fredag eftermiddag.

Det tog 50 minutter at sejle over til Craignure, og herfra kørte vi ca. en time op til Tobermory. Det meste af strækningen er en ensporet vej - dog med asfalt - og så er der mange, mange vigepladser. Så det tog lang tid at køre de godt 30 km. 

Vi skulle starte med besøg på en familieejet mælkefarm, Sgriob-ruadh Farm Dairy. Her har de godt 100 malkekøer, og alt mælken bliver brugt til ostefremstilling. Vallen som bliver i overskud bruges til fremstilling af gin. Det lyder skørt, men vi smagte på gin'en, og det smagte ikke af ko! I starten forsøgte de at skjule, at det er lavet af valle, men efter nogen tid, hvor produktet solgte godt, har de offentliggjort, hvad det er lavet af, og de sælger stadig godt. Både osten og gin'en fremstilles på farmen. Besøget sluttede med oste- og ginsmagning.

Herefter kørte vi ned i den lille by - hovedbyen på øen - Tobermory. Her skulle et fra hvert værelse gå med Anette ind i Brugsen og vælge en sandwich til hver, Gislev betalte gildet, og så sad vi på torvet og spiste det. Nu havde vi tid på egen hånd, så der blev kikket ind i de få butikker, der er her, og vi sluttede af med en kop kaffe.

På vej tilbage til færgen kom vi forbi et vandfald i Aros Park.

Tilbage i Oban gik vi en lille tur inden aftensmaden.

Det var været helt fantastisk med solskinsvejret i dag. I går sagde Ole, at vejrudsigten sagde overskyet og byger i dag, så det har været så fint. 

Glasgow, den 9. september 2025

Vi forlod Oban og kørte mod Inveraray. På vejen var vi inde og se en spøjs lille kirke, Saint Conan's Kirk som ligger ved Loch Awe. Det er bygget sidst i 1800-tallet og er udbygget flere gange. Det er mange forskellige byggestile, så det er en helt anderledes kirke end alle andre.

Da vi nåede Inveraray, som er beliggende ved Loch Fyne, gik vi op til Inveraray Castle, som er beboet af den fineste slægt i Skotland. Slottet var lukket for besøgende, så vi kunne kun kikke på det udefra, men flot var det. Her fortalte Anette, at det, med at de skotske mænd går i kilt, ikke er noget de gør for turisternes skyld. De tager det på, når de skal til en begivenhed, hvor man tager pænere tøj på. De fleste mænd køber hele klædedragten til deres bryllup. Kilten har mange læg, og derfor kan den nemt syes både ud og ind, så det er en, de kan have for resten af livet. Prisen for hele dragten, incl. taske, kan være alt mellem 10 og 150 tusinde kr. Hver klan har sit eget ternmønster, som godt kan være forskellig i farven.

Byen kaldes den hvide by, for alle husene er hvidmalede med sorte vinduer og døre, og det er meget usædvanligt her. En smuk lille by, hvor vi spiste frokost.

Videre gik turen til  Loch Lomond, hvor vi skulle på sejltur. Vi sejlede på den nordlige ende af søen i ca. en time, og det var en rigtig smuk tur. Det er heromkring de højeste bjerge i Skotland ligger, vi sejlede forbi Ben Nevis, som er 1.344 meter o.h. og er højeste punkt i Skotland og til Englands store ærgrelse endda på De Britiske Øer. 

Herfra gik turen videre til Glasgow, som er Skotlands største by med omkring 1 mio. indbyggere.

Vi stoppede ved universitetet, som er nogle meget smukke gamle bygninger, her kunne vi lige få et par fotos, inden vi nåede vores hotel Sandman Hotel Glasgow. Det er en ny bygning i modsætning til de hoteller, vi har boet på indtil videre. Men i området ligger også nogle gamle ruiner. Der er mange gamle bygninger, som er ved at falde ned, og de står bare og venter på, at der kommer en investor og køber det for et højt beløb, så der kan opføres nye bygninger. Der bliver ikke restaureret gamle bygninger her i området.

Anette gik med os ned i byen for at finde et sted at spise. Finn og jeg gik ind på en kinesisk restaurant, det var godt mad, vi fik, men det var altså også ret pebret.

Edinburgh, den 10. september 2025

Vi startede med at køre ind til centrum med bussen, og Anette gik med os rundt i byen. På Buchanan Street - Glasgows gågade var vi inde i et lille men meget fint indkøbscenter -Princes Square - det smukkeste indkøbscenter jeg indtil videre har set. Bagefter gik vi ind på en café - The Willow Tea Rooms. Det var efter anbefaling af Anette, og det var også noget helt særligt, både indretningen og servicet. Det er grundlagt af en kendt skotsk arkitekt, Charles R. Mackintosh 1868 - 1928, han var kendt både for møbelkunst og indretning m.m. Vi bestilte en kande the - og hvad vi regnede med var en lille marengskage, men det var så to store kager med bær. Det var ikke særlig klog gjort at spise så meget guf om formiddagen.... Men det smagte rigtig godt, og bærrene er da meget sunde!

Da vi langt om længe var samlet i bussen igen kørte vi til Edinburgh. Vi fik opmagasineret vores bagage på hotellet, og Anette gik med os ud i byen. Vi bor meget centralt, tæt på The Royal Mile, gågaden går fra Edinburgh Castle til kongeslottet Holyrood Palace, som Charles og Camilla bor på en uge om året. Vi var også forbi pubben Greyfriars Bobby, hvor der udenfor er en statue af hunden Bobby, som er blevet symbolet på trofasthed og loyalitet. Det var ejeren af en pub John Grey (i 1800-tallet), som havde hunden Bobby, og den sad i 14 år på sin ejers gravsted. Den blev selvfølgelig fodret af naboerne. Så Bobby fik et gravsted på samme kirkegård som sin ejer - og en statue på både gaden og kirkegården.

Vi gik videre op gennem Victoria Street, en rigtig fin og farverig gade med små specialbutikker. Herefter gik turen hjem til hotellet, hvor vi nu kunne få vores værelser. Edinburgh er en by med ret stejle gader, så området er meget kuperet. Vi bor på tredje sal, og det er altså en etage ned fra receptionen. Vi lavede en kop kaffe, inden vi gik ind i hotellets restaurant og spiste farmeromelet, comfritter og salat. 

Lidt fakta:  Skotterne betaler ikke skat, hvis de har en indkomst under 100.000 kr. For hver 100.000, indkomsten stiger, stiger skatteprocenten, og den ender på 42%, ingen betaler mere - ligegyldig hvor meget de tjener. Men så skal der til gengælds betales en del for lægebesøg, hospital, plejehjem, skole osv. Der findes godt nok gratis plejehjem og skole, men det er en meget ringe standard, som kun de allermest fattige bruger. Der er eksempler på, at der er 55 elever i en klasse. Privatskolerne ligger på 90 til 150 tusinde pr. barn. Universitetsundervisning er gratis. Medicin er gratis, tandlæge for børn og gravide kvinder er gratis.

Middelindkomsten for mænd er 325 tusind. En sygeplejerske tjener 290 tusind, en folkeskolelærer 360 tusind. Laveste timeløn er 100 kr.  Pensionsalderen er 66 år, men stiger nu til 67 år. Folkepensionen er ca det samme som hos os. Huspriserne er som i Danmark. 

Edinburgh, den 11. september 2025

Efter morgenmaden gik vi samlet op til Edinburgh Castle.

Edinburgh Castle er bygget først i 1300-tallet og har gennem tiderne spillet en central rolle i kampen om magten mellem England og Skotland. Det  har været kongelig residens indtil midt i 1600-tallet, herefter er det primær brugt til militæret. I dag er her regimentshovedkvarter for Royal Regiment of Scotland og Royal Scots Dragoon Guards, og her er museer for de to regimenter. Hæren bruger også nogle af bygningerne til administration.  To kæmpe kraner var ved at pille tilskuerpladserne ned fra Royal Edinburgh Military Tatoo, som har fundet sted i august måned. 

Resten af dagen har der ikke været et fast program, så da vi havde set det hele oppe ved slottet gik vi ned og spiste frokost på en pub på Grassmarket, det er en gade, der hedder sådan. Så kom der lige en regnbyge, imens vi sad indendørs og spiste, ellers har det været lidt skyet og sol indimellem, så det har været fint. 

Efter frokosten gik vi på Scottish National Gallery. Men det blev en kort tur, for Finn havde glemt sine briller på pubben, så vi måtte tilbage dertil. De havde heldigvis fundet og gemt dem til ham. Jeg fulgtes med ham tilbage til hotellet, men jeg ville mere rundt i byen, så jeg gik lidt rundt i gaderne og så på huse, butikker, folk og meget andet. Flere steder står der en skotte i fuld uniform og spiller på sækkepibe - det er så stemningsfuldt.

Tilbage på hotellet fik vi en kop kaffe og gjorde klar til at gå til "skotsk aften".  Her startede vi med at spise små haggisboller. Haggis er lavet af hakket hjerte, lever og lunge blandet med løg, rugmel og krydderier og kogt i en fåremave i flere timer. Det smagte bedre end beskrivelsen lyder. Så fik vi serveret - først laks på et eller andet, måske en skive hakket kartoffel, så kylling eller fiskepie og en dessert. Og så begyndte showet. Der var fire piger og en meget ung mand, der dansede, en dame der sang, og flere der spillede på harmonika, fløjte, guitar og sækkepibe. Det var rigtig hyggeligt og stemningsfuldt.

Heltborg, den 13. september 2025

På vej mod lufthavnene skulle vi besøge et par steder. Første stop var ved "The Kelpies", som er to stålskulpturer, der symboliserer hestene, som trak flodprammene i den kanal, der var gravet mellem Glasgow og Edinburgh. Skulpturerne er 30 m høje og er lavet af 300 tons stål pr. hest.

Andet stop var The Falkirk Wheel. Det er en slags elevator for både. Bådene hejses op i hjulet i et kar og sejler ud i en kanal, der er anlagt 35 meter oppe over vandoverfladen. Før skulle skibene igennem 11 sluser, når de skulle sejle fra Edinburgh til Glasgow. Vi var med en kanalbåd op gennem "elevatoren" og på en lille sejltur på kanalen, vi kom op til.

Herefter gik det mod lufthavnen, hvor vi ville ind og have noget at spise i Loungen. Her var der en del ventetid, inden vi kunne komme ind, men vi nåede da at få noget at spise, inden vores fly afgik. Der var heldigvis ikke særlig meget ventetid i København, og vi landede i Ålborg til tiden. Vi var hjemme klokken knap 22.

Det har været en fin rejse. Højlandet med bakker, bjerge og søer er imponerende smuk natur.  Og så har vi været meget heldige med vejret. De fleste dage sol/halvskyet, og der har kun været nogle regnbyger indimellem, det kan man vist kalde held, når det er i Skotland. Og så har det været nogle søde og behagelige medrejsende. Guiden, som skulle have været med os, blev syg, så det blev to forskellige guider, vi fik, men de var både meget vidende, flinke og rare begge to.