Costa Rica

1. februar

Så sidder vi i flyet til San José og slapper helt af. Turen tager godt 11 timer.

Vi startede hjemmefra kl. 7.45 og fik et par timer i loungen i Ålborg med et glas rødvin og et par madder. Og så var ferien begyndt. Nu kunne vi bare slappe af. Troede vi...

Men vi kom ikke fra Ålborg til tiden, så vi begyndte at blive lidt nervøse, for i Amsterdam var der kun 55 min fra vi landede til flyet til San José lettede, og lufthavnen er kæmpestor. En stewardesse kunne fortælle os, at når vi kom til paskontrollen, skulle vi tage kontakt til en af de ansatte, og så ville de lade os gå foran i køen. Og hun kunne også lige slå op, hvilken gate vi skulle gå til, så vi ikke skulle bruge tid på at kikke på informationstavler. Så vi nåede gaten, inden den lukkede. Og så skal vi huske, næste gang der skal bestilles billetter, at der skal være mindst 2 timer til vi skal videre med et andet fly. I hvert fald når det er så stor en lufthavn. Da vi skulle forlade Amsterdam, kørte vi i godt et kvarter ud til startbanen, og vi krydsede to motorveje (altså til biler).

10 timer senere...

Nu er klokken 01.10 og vi har en times flyvetid tilbage. Men når vi lander om en time er klokken bare godt 19 i San José. Vi har godt nok spist meget i dag, og ingen aktivitet - bortset fra traveturen i Amsterdam. Det skal blive godt at komme i seng og få sovet.

San José

2. februar

Det blev en laaang dag i går. Der kom flere amerikanske fly ind samme tid som os, så der var en pæn lang kø til paskontrollen. Der var en minibus, der holdt klar til at køre os ind til Aurora Holiday Inn, som vores hotel hedder. Og langt om længe kunne vi gå i seng. Klokken var "kun" 22 her, men vores indre ur var 5 om morgenen.

I dag har vi gået rundt i byen og kikket på huse og mennesker. Og vi gik på Mc Donalds og spiste frokost. Da vi havde bestilt, sagde jeg til Thorkild, at han bare kunne finde et bord og sætte sig, jeg kunne klare at vente på maden og tage det med. MEN DET KUNNE JEG SÅ IKKE!!! Det var på 1. sal, og da jeg ville gå op ad trappen, hældte jeg burgere og sodavand UD OVER DET HELE!!! Så gulv, trappe, mit tøj og sandaler var bare fyldt med sodavand. Jeg undskyldte selvfølgelig, men en af de søde unge mennesker sagde, at det skulle jeg ikke tænke på. Hun tog min kvittering op fra sodavandssøen og sagde, at jeg bare kunne gå op og sætte mig, så ville hun komme op med en ny portion! Det var da rigtig sødt af hende, og det hjalp lidt på mit humør. Så da vi var færdige med at spise, gik vi hjem til hotellet, hvor jeg fik vasket tøj og sandaler.

Senere gik vi en tur igen, og vi sluttede af med at spise pizza, så vi kunne nå at være tilbage, inden det blev alt for mørkt.

Sarapiquí

3. februar

I dag blev vi hentet på hotellet kl. 9.30. Vi skulle køre til Sarapiquí, et par timers kørsel mod nordøst. Vi kørte gennem en af de mange nationalparker, og det gik nedad i zig-zag hele tiden, så nu er vi nede i lavlandet. Og her er der meget varmt, over 30. grader og meget fugtigt, så det føles rigtig varmt.

Vejene her er ret pæne, men de sidste 3 km var på en grusvej, en rigtig dårlig en af slagsen. Godt at bussen er i god stand og godt affjedret.  

Vi er på Finca Surá Homestay, som er en økologisk ananas farm, drevet af en stor familie. Sammen med driften af farmen har de lavet "Homestay". De har bygget små hytter rundt i området, og opholdet er med fuld forplejning. Vi nåede frem lige før frokost, og vi blev budt på en glas dejlig køligt ananas juice.

 Frokosten bestod af stegt fisk med salat, grønsager og maniok, der var revet og måske friturestegt. Thorkild fik også en stor stegt bananskive. Det var en kæmpe portion, jeg kunne ikke spise det hele, selv om det smagte meget godt. Vi blev budt på kaffe og ananaskage, men kagen måtte vi sige nej tak til. 

Thorkild hvilede sig og jeg gik lidt rundt i området/parken/haven. Her er så smukt med små søer, vandløb, og masser af planter og træer, men der er også dyreliv. Jeg kunne på lang afstand se en grøn leguan. Mit kamera kan heldigvis zoome meget, så behøvede jeg jo ikke at gå så tæt på for at få et billede! 

Ved 14-tiden skulle vi på tur rundt på farmen. Det var en nevø, Alejandro, der gik turen med os, og han var rigtig nem at høre og forstå. Han fortalte både om den Costa Ricanske levevis og om den økologiske drift af farmen, det var rigtig interessant. Han havde en machete med sig, som han brugte til at skrælle og skære skiver af en moden ananas, og så kunne vi ellers bare spise - og hold da op - hvor det smagte godt, rigtig sødt og lækkert. Toppen og det allerøverste af frugten tog vi med hen til Mathilda - en meget lidt køn gris - den mæskede sig lige så meget, som vi lige havde gjort.

Ud over ananasmarkerne så vi også ingefærbusk, nellikebusk, hvoraf det er bladene, der bliver brugt, kaneltræ, hvor det er barken, der bruges. Der var også bananplanter, men kun den slags, som bruges til madlavning. Vi så flere nytteplanter, men jeg havde ikke fået min lille notesbog med, og jeg kan ikke huske, hvilke flere vi har set. 

På stien vi gik på, lå der en anden grøn leguan - jeg tror, den var mindst en meter lang - Thorkild siger, den nok kun var 50 - 60 centimeter lang. Vi gik lige lidt tilbage, fordi Alejandro ville vise os, hvor der sad en han leguan højt oppe i et træ. Da vi så gik videre, havde jeg glemt den grønne på stien, så den lettede næsten lige foran os - jeg tror nok, at jeg kom til at sige nogle lidt høje lyde, idet jeg sprang til siden.

Tilbage igen fik vi et glas sukkerrørssaft med lidt ingefær i. Alejandro og en af døtrene kørte nogle sukkerrør igennem en gammel sukkerrørspresser. Det smagte rigtig godt.

Vi kunne nå at sidde udenfor og nyde udsigten, inden vi gik ned og spiste aftensmad. Vi fik kylling med kartoffelmos og grønsager. Og så fik vi kaffe og ananaskage, som også smagte dejligt. Men mens vi sad og spiste, var det blevet rigtig mørkt, og vi havde ikke fået nogen lommelygte med derned. Så vi måtte gå i belravende mørke på stien, og det var ikke rart, men vi fandt da "hjem".

Thorkild er gået i seng nu, og jeg sidder og skriver. Jeg kan se flere små firben kravle rundt på loftet, en kæmpe natsværmer og ti tusind små insekter flyver rundt om lampen, og der er mindst 30 grader herinde, og der mange underlige lyde. Jeg tror, det bliver en lang nat, så lige nu kunne jeg godt ønske, at jeg kunne komme hjem og sove. ENDDA RIGTIG MEGET!

Tortuguero

4. februar

Natten gik forholdsvis roligt, men jeg var flere gange vågen og hørte nogle underlige lyde.

Vi skulle hentes kl. 8.00 i dag, og vi var oppe i god tid, så vi kunne gå omkring og kikke. Men vi blev hurtig stoppet, for der var allerede kommet en minibus for at hente os, chaufføren sagde, at vi skulle køre kl. 7.00 i stedet for. Så vi skyndte os ned til spisehuset, og de var jo godt i gang med at lave morgenmad til os. Så vi kom afsted klokken 7.10, det var jo ikke så galt. Chaufføren kørte frisk til, så vi nåede hen til det knudepunkt, hvor vi skulle med en anden bus. Det sidste lange stykke var grusvej, og det var igennem endeløse bananplantager til Caño Blanco,  stedet, hvorfra båden, der skulle sejle os ud til Evergreen Lodge, gik. Turen var på godt en time, og det var så behageligt at sidde der i den varme blæst. Tortuguero er en stor nationalpark, som kaldes Costa Ricas Amazonas pga. den rigelige mængde af vand, der er her. Der er ingen vej herud, man kan enten sejle eller flyve hertil. 

Her ventede os en solid frokost, men vi var også blevet sultne, så det var godt. Efter frokost var jeg med på en sejltur ind i en af de mange små kanaler, der går ud fra den store. Vi så mange forskellige dyr og fugle. Der var bl.a. et dovendyr, aber i hobetal og et par leguaner, der lå og solede sig på en gren ret højt oppe. Jeg synes, at leguanerne ligner små dinosaurer - kønne er de ikke. Vi så også en lille krokodilleting - jeg skal have slået op, hvad der er for en. Jeg har bare det engelske navn, og jeg synes ikke jeg kender den. Det må blive i morgen, der er kun WiFi i receptionen og et par steder mere. Vi kunne se grænsen til Nicaragua.

Thorkild havde hvilet sig, mens jeg var afsted, så efter jeg tog et hurtigt bad, gik vi en tur rundt mellem hytterne. Det er en bedre standard end sidste nat, hytten er tæt, så jeg tror ikke, vi ikke skal sove sammen med alt det kryb og kravl. Dejligt!

Jeg har været heldig, jeg har set en meget lille rød frø, som er giftig. Jeg har også set en meget stor frø, der har flere farver, men ikke så kraftige farver.

Aftensmaden var en fin buffet, så det kan vi være tjent med. Bagefter gik vi ned og satte os på bådebroen og nød det dejlige vejr, det er heldigvis kølet lidt ned igen.

Jeg har fuldstændig mistet stemmen, og det er ikke let at kommunikere med Thorkild, når jeg kun kan hviske. Håber det er bedre i morgen.

Jeg hørte, det regnede meget i nat, men vejret har været fin i dag, der har været fuld sol, så jeg har løbet omkring med den åndssvage hat, jeg har med. Jeg reklamerer rigtig med, at jeg er turist.

Tortuguero

5. februar

Efter morgenmaden skulle vi mødes ved bådebroen. Vi sejlede et stykke hen ad den store kanal og gik i land ved en anden lodge. Her skulle vi på et par timers gåtur ind i regnskoven. Vi fik forskellige dyr at se, ud over dem vi så i går, var der en blå landkrabbe og en meget stor myre. Vi blev advaret af guiden, myrerne er ret giftige. Og så var der en kæmpe edderkop.

På turen begyndte det at regne - og når det regner i regnskoven så REGNER DET!! Det var jo godt vejr i går, så vi tænkte slet ikke på, at vi skulle have regntøj med. Vi blev meget våde, og det er svært at få tøjet tørt igen, da der er forfærdelig fugtigt her. Jeg er helt sikker på, at vi aldrig mere glemmer at tage regntøj med! Men der gik da flere tumper rundt end os uden regntøj. Bort set fra regnen var turen god, det var spændende at være inde i junglen. 

Der er net i stedet for glas i vinduerne her i lodgen, så vi fik hængt vores våde ting op foran nettet, og møllen i loftet har kørt på fuld tryk, så det har tørret godt.

Efter frokost skulle vi over til landsbyen Tortuguero, her bor 200 mennesker. Det skulle være en landsby med typisk caribisk befolkning. Det var også en lille hyggelig landsby, men eftersom de udelukkende lever af turismen, var det souvenir- og kunsthåndværk butikker og cafeer eller små restauranter, der lå side om side i hovedgaden, som udgjorde byen. Jeg ville gerne have set landsbyen for 20 eller 30 år siden. 

Jeg fik købt en lille ting til de tre små guldklumper, og vi nåede også at få en kop kaffe inden vi sejlede hjem igen. Aftensmaden var buffet, som det har været både til frokost og aftensmad hver gang, men rygtet om at maden skulle være så dårlig her, kan vi ikke genkende. Det er da ikke den helt store gourmet, men lidt kød og mange grønsager, både tilberedt og rå. Det er vi vældig godt tilfredse med.

Boca Tapada

6. februar

Efter morgenmaden gik vi igen lidt rundt for at kikke efter dyr. Jeg har en aftale med Thorkild om, hvis han ser en slange, skal han ikke fortælle mig om det, inden vi er kommet hjem.

Det går stadigvæk godt med maverne - dejligt. Jeg har ellers været lidt nervøs, for vi skal bare drikke af vandet fra hanen. Lonely Planet skriver, at det er sikkert nok at gøre det. Og der kan heller ikke købes vand alle vegne, som alle andre steder. Og det går fint, så er alt jo godt.

Kl. 9 skulle vi mødes ved bådebroerne, og så begyndte gedemarkedet. Bådene kom først halvanden time senere, så der gik det allerede galt med tidsplanen. Efter godt en times sejlads nåede vi den lille dok, Caño Blanca, hvor vi blev læsset både af og på bussen igen. Og nu blev det gedemarked igen. Efter en times forvirring kom vi med bussen, der skulle køre os til restauranten, hvor vi fik frokost - kl. 15.30. Herfra skulle vi køre i en minibus til Boca Tapada, bare med to timers forsinkelse.  

Den første time gik rigtig godt på en fin vej med meget trafik. Men den sidste time var skrækkelig. Chaufføren kørte med 25 - 30 km's fart, og indimellem var hun nødt til at køre næsten i stå. Så hele dagen er gået med transport, men vi syntes, det var vældig spændende at se, hvordan landskabet forandrede sig fra regnskov til landbrugsjord med mange store ananas marker. Og det sidste stykke var meget kuperet landskab med regnskov.

Endelig nåede vi frem til Pedacito de Cielo. Hytten vi har fået, minder lidt om den, vi havde på Finca Sura. Jeg synes, der sværmer så mange små insekter, og jeg har lige fanget en kakerlak på Thorkild. Men jeg vil prøve, om jeg kan falde i søvn nu.   

Boca Tapada

7. februar

Det er det mest fantastiske sted, vi er havnet. Der er en balkon ved vores hytte, og jeg gik derud, lige da jeg var stået op. Det første jeg så, var en kolibri, og der kom også en anden fin fugl plus et egern. 

Jeg tænkte i går aftes, om det var den lange køretur i slow motion værd at komme her, for vi får bare én hel dag, men det var det hele værd.

Vi gik nu op til restauranten for at spise morgenmad, og her var mange forskellige fugle i træerne og buskene. Der bliver fodret med bananer på foderbrættet, så det er  lidt snyd, men fuglene lever jo i skoven rundt omkring. 

Vi gik indenfor og fik serveret maden. De fleste (inklusiv mig) løb rundt og fotograferede fuglene, der kom og satte sig rundt i træerne, og så kunne man lige sætte sig og tage en mundfuld kaffe ind i mellem.

Der er mange fugle i alle regnbuens farver, og der kom tre tukaner (de sad i træerne) lidt langt væk, det har også været et ønske for mig at se tukaner. Nu mangler jeg bare den grønne frø med røde fødder og en kolibri, jeg har set den, men jeg har ikke fået et billede.

Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i regnskoven, guiden fortalte meget om de forskellige træer, men vi så desværre ingen fugle.

Efter frokost skulle vi med på en sejltur på floden - San Carlos - der løber her forbi. Vi sejlede op til grænsen til Nicaragua, ca 15 km., og her gik vi i land ved en lille landsby, som også hedder San Carlos lige som floden. Her bor der 48 mennesker, og der er både skole, high skole, politistation, tre barer osv.  Det var vældig interessant. På turen så vi en del forskellige fugle. En rigtig god tur. 

Aftensmaden var suppe, salat og kylling med pasta. 

La Fortuna

8. februar

Jeg stod tidlig op og fik pakket kufferterne, så jeg kunne komme ud og se på fugle, og der kom også mange igen her til morgen. Der var nogle af dem, som jeg ikke fik et billede af i går. Det var en utrolig stille morgen med solskin og masser af fuglekvidder.

Efter morgenmaden blev vi hentet af en ung mand, som skulle køre os til næste destination, som er La Fortuna.

Hotellet er Brisas del Arenal. Det var heldigvis "kun" de første 25 - 30 km, der var på grusvej med store huller og mange render tværs over, så vi var fremme ved 10-tiden. Vores værelse var ikke hel klar, men manden i receptionen foreslog, at vi kunne gå en tur i skoven, der var en sti, vi kunne følge, og her så jeg også nogle nye planter, bl.a bregner og måske nogle frugtstande? Jeg ved det ikke.

Og da vi kom tilbage igen, var vores værelse klar. Og det er lidt mere end et værelse, det er et lille hus med både køkken, terasse og udendørs spa. Og på terassen har vi den fineste udsigt til Arenal vulkanen, så vi kan se, hvis den gør sig til at spy ild og lava ud.

Vi undersøgte hvilke ture, der er i området. Men der er ikke rigtig nogen, der kan passe til i morgen, så det bliver vist en stille dag. Efter frokost på hotellets restaurant tog vi en taxa ned i byen. Vi sluttede af med en sandwich, inden vi blev kørt hjem igen.

La Fortuna

9. februar

Vi vågnede op til en kølig og våd morgen, men det kan jo hurtig skifte.  Her fodrer de også, så der var en del forskellige fugle, også et par nye, som jeg ikke har set før.

Det er ikke det helt store, der er sket i dag. Vi har været en tur nede i byen, men da vi havde fået frokost, kunne Thorkild ikke holde til at gå rundt mere for varmen, så vi tog en taxa hjem igen. Der er omkring 30 grader, og det er meget fugtigt, så det føles meget varmt. 

Vi havde en træls oplevelse med taxachaufføren, da vi var kommet ned i byen. Han ville ikke give tilbage på en pengeseddel, så det blev en meget ophedet diskussion. Til sidst gennede han os ud af bilen, og så kørte han i raseri uden at få vores pengeseddel. Så det blev en billig tur for os - men en træls tur. 

Vi bor jo så dejligt med fuglekvidder og fine blomstrende buske foran vores terrasse, så det gjorde ikke noget, at vi bare skulle have eftermiddagen til at gå og slappe af.

Afensmaden var banan, mango og kiks til kaffen.

Og jeg har ingen slanger set endnu! Super!

Santa Elena

10. februar

Vi kunne lige nå at nyde flere farverige fugle, mens vi spiste morgenmad.

Ditte har fødselsdag i dag, og det lykkedes mig at sende hende gaven via MobilPay - det synes jeg, der er fantastisk, at det kan lade sig gøre, når vi næsten er på hver sin side af jorden.

Der kom en minibus og hentede os, vi skulle til Santa Elena i Monteverde området. Først kørte vi - stadig på dårlige grusveje - knap en time, inden vi skulle med båd over Arenal søen. Det regnede, da vi gik ombord, men inden vi var nået over på den anden side, var det klaret op og blevet til solskin på mindre end en time.

Her kom vi med en ny bus, og kørte til Santa Elena. Det var grusveje hele strækningen, så det gik langsomt.  Men et utroligt smukt landskab, der er meget kuperet. Efter halvanden time nåede vi frem til vores hotel Poco a Poco. Det er et meget fint værelse, vi har fået. Så vi bliver vist lidt forvænte.

Vi gik ned i byen og fik frokost og gik lidt rundt og så på souvenir butikker. Og her er det også sådan - som så mange steder - har man set en, har man set det hele, men derfor kan man jo godt lige gå ind og kikke et enkelt sted mere ;-). Og vi fik provianteret, så vi har lidt at tage med i morgen, når vi skal på morgentur.

Aftensmaden var frugt igen, så vi må da blive noget så sunde!

Santa Elena

11. februar

Vi stod tidligt op i dag, så vi kunne være klar til at blive afhentet til turen, vi havde meldt os til. Vi blev afhentet allerede kl. 7.15 af guiden, og der var ikke særlig langt til skoven, vi skulle gå i. Det blev en ret lang tur, og vi så en del fugle og et par dyr. Vores guide havde en teleskop kikkert på trefod med, og hun var hurtig til at spotte, hvor fuglene sad, så vi så mange af dem i hendes kikkert. Vi nåede ikke helt op til skyskoven, men næsten. Skovene her i området er altid indhyldet i tåge, når man kommer op i en vis højde, og nu vi er jo oppe i højlandet igen. 

Vi så også en white-nosed coati, jeg har slået det op, og der står, det er en hvidnæset næsebjørn. Og der var også en agouti, jeg kan ikke finde nogen dansk navn på den. Det var en rigtig god tur.

Efter frokost skulle vi på kaffetur, "Don Juan Coffee Tour". Vi blev hentet og kørt ud til kakao/kaffe farmen. Først fik vi en gennemgang af kakao dyrkning og forarbejdning, og derefter var det kaffe, der blev fortalt om. Vi fik selvfølgelig smagsprøver både på chokolade og kaffe. Desuden gennemgik han sukkerrørs produktion, og vi fik en smagsprøve på sukkerrørs juice med ingefær i. 

Da vi var afleveret ved hotellet, skulle vi lige have lidt mere tøj på, det blæser en halv pelikan her. Vi gik ned i byen og fik lidt aftensmad.  

Liberia

12. februar

I dag havde vi god tid til morgenmaden, vi  blev først hentet kl. 9. 

De første 30 km "hoppede" vi afsted på grusveje, men derefter blev det asfalteret vej. Det er mærkeligt - noget vi tager for givet - lever de med, og en af chaufførerne har fortalt, at mange af asfaltvejene er ret nye.

Vi fik en pause ved et træfpunkt sted, hvor alle minibusserne kommer og udveksler folk, vi skulle bare blive i vores bus. Her kom to papegøjer af de store og slog sig ned. 

Efter endnu en times kørsel var vi fremme i Liberia ved Cañon Lodge. Og her var det blevet varmt, meget varmt, meget meget varmt. 

Vi gik lidt rundt og kikkede, og vi så flere fugle, inden vi gik på restauranten og spiste aftensmad.

Liberia

13. februar

Vi stod tidligt op i dag, for vi ville gå en tur ind til byen, og det skulle være inden, det blev alt for varmt. Så efter morgenmaden startede vi, og Thorkild kunne holde til turen. Vi var inde på en lille bar, hvor vi fik kaffe og noget, de kaldte en hotdog. Jeg syntes nu ikke, at det havde ret meget med en hotdog at gøre, men det smagte ok. Så havde Thorkild regnet med, at vi skulle med taxa "hjem" igen, men vi gik hele vejen tilbage, og så nød vi en velfortjent øl i vores dejlige kølige værelse. Vi har heldigvis air condition, vi tror, der var 35 grader uden for.

Alt er afsvedet her, der, hvor der bliver vandet, er der selvfølgelig grønt, men resten er tørt, brunt og afsvedet. Og vi kunne se, der havde været ildebrand for nylig på begge sider af vejen, vi gik på ind til byen.

Vi tog et par ture rundt mellem hytterne, og efter et tiltrængt bad gik vi over for at spise aftensmad i restauranten.

Playa Hermosa

14. februar

Efter morgenmaden blev vi hentet af en minibus, som skulle køre os til Playa Hermosa. Det var udelukkende på asfaltvej, så det gik hurtig - højst en time gik der, inden vi nåede vores hotel Villa de Sueño. Vi var tidlig på den, så det varede lidt inden vores værelse var klar.

Vi gik ud for at finde et supermarked, vi er blevet lidt forfalden til øl, så vi skulle have købt nye forsyninger. På vej tilbage gik vi ind på en bar og fik en sandwich.

Det er altså meget varmt her, men vi tog os alligevel sammen og gik en lang tur langs vandet. Det er Stillehavskysten, vi er ved, og det levede da også op til sit navn her.

Da vi kom hjem til hotellet, skulle vi ind gennem restauranten, og her krydsede vi en leguan - den kom ud, da vi gik ind. En pæn stor en - måske en meter fra snudespids og til halespids. Jeg har sluttet fred med varanerne, de er meget langsomme (i hvert fald hvad vi har set), så man ved, hvor de er, det kan jeg bedst lide, og en anden vigtig ting - de er kun planteædende. Jeg snakkede med en af tjenerne, og han sagde, at den bor her.

Vi gik hen på den italienske restaurant og fik aftensmad.

Playa Hermosa

15. februar

Det var en rigtig god morgenmad, vi fik i dag.

Vi tog bussen til Playa del Coco, en lille landsby syd for Hermosa. Her gik vi lidt rundt i byen og langs stranden. Jeg tog mine sandaler af på stranden, det var dejlig kølig at gå i vandkanten. Men da vi så ville videre op i byen igen, gik jeg tværs over det tørre sand, men det var så varmt at træde i, at det gjorde ondt under mine fødder længe efter. Sandet er næsten sort pga. al den vulkanske aske. 

Vi var også på bar et par gange, Her er ulidelig varmt, og så er det jo dejligt med en kold øl. Hen på eftermiddagen tog vi en taxa tilbage til hotellet.

Vi fik bestilt en tur til på søndag, en tur i en nationalpark ikke så langt herfra.

Aftensmaden fik vi på den italienske restaurant i aften igen.

Det plejer jo at være blomster, buske og træer, jeg har forsøgt at finde nye af, som jeg aldrig har set før, det er det også stadigvæk. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få pip, nu er det også fugle, jeg prøver at få så mange forskellige billeder af!

Playa Hermosa

16. februar

Da vi havde nydt den dejlige morgenmad, gik vi hen til busstoppestedet. Vi var lidt spændte på, om bussen også gik samme tid, når det er lørdag. Men den kom samme tid, og vi kom til Playa del Coco. 

Vi gik lidt rundt i byen og langs stranden, og vi fik et par øl. Det er stadig alt for varmt for os, så det hele foregår i slowmotion.

Igen i dag tog vi en taxa tilbage til Playa Hermosa.

Vi spiste aftensmad på Pizza restauranten. Der er ikke andre restauranter tæt på, men vi er nu også meget godt tilfreds med maden der. 

Det er så underligt, at vi sidder stille på en stol udendørs kl. 21.30 og sveder, så vandet render ned ad ryggen på os.

Playa Hermosa

17. februar

Vi skulle med på tur til Palo Verde Nationalpark. Første stop var i Filadelfia, hvor vi gik ind i parken midt i byen. Her så vi mindst 50 leguaner, der lå og dovnede højt oppe i de store træer. 

Videre gik turen til Bolso, hvor vi kom ombord på en båd, der sejlede på floden Tempisque. Sjovt, det er forskellig fra park til park, hvad man ser. I dag så vi forskellige fugle, nogle aber og rigtig mange krokodiller i forskellige størrelser. Bådføreren havde noget flæsk med, som han fodrede krokodillerne med. Han fik dem til at hoppe langt op for at snuppe det. 

Mellem Playa Hermosa og Bolso så vi marker med meloner og rigtig mange marker med sukkerrør, og vi kunne se en fabrik til forarbejdning af sukkeret. 

Efter bådturen var vi inde på en restaurant og spise frokost. Det er samme menu, som det har været andre steder - bønner, ris, kød eller fisk og masser af grønt. Udmærket mad.

Da vi kom til Filadelfia skulle vi ind i "leguanparken" igen. Nu var mange af leguanerne kravlet ned fra træerne. Guiden havde bananer med, og de blev fordelt på græsset, og leguanerne kom kravlende fra alle sider, så lige pludselig rendte de næsten rundt om benene på os. Så jeg har overvundet min skræk for den slags dyr. Men de er altså så grimme, så grimme. Så er der lige slangerne.... Det går ikke lige så godt! Men jeg har heldigvis ingen mødt.

Vel hjemme igen nød vi en øl, inden vi gik en lang tur på stranden. Der var heldigvis godt med vind dernede, så det var lige til at holde til.

Aftensmaden var pizza på den italienske restaurant.

San José

18. februar

Så begyndte vores hjemrejse.

Vi nød den sidste smukke morgen på Villa del Sueño med morgenmad og masser af fuglekvidder. Bagefter gik vi tur nede på stranden, inden det blev alt for varmt (kl. 9.30 - 28 gr.). Vi skulle være ude af vores værelse kl. 11, så jeg skulle have pakket og i bad inden.

Da vi havde afleveret vores bagage i receptionen, gik vi hen til supermarkedet og købte lidt ind. Tilbage på hotellet fandt vi et hjørne bag poolen, hvor der var skygge og lidt vind, så vi kunne køle lidt af.

Vi blev hentet 14.30 af en minibus, som skulle køre os til San José. Vi holdt pause i Limona, og her fik vi tre mere med. Det var her, der var nogle af de store papegøjer, sidst vi var her, og de var her igen i dag, så kameraerne glødede. De er så flotte, men de skræber op, det lyder så forfærdelig. 

Det var igen en spændende tur, hvor vi kunne se landskabet ændre sig. Vi kom forbi nogle rismarker. Vi har set nogle store siloer, og jeg spurgte af de chauffører, der har kørt med os, hvad de blev brugt til. Han sagde, at det var til ris, og at der var rismarker i området. Området er meget tørt, alt er brun og afsvedet, så jeg troede nu nok, at jeg havde fået forkert i det, manden sagde. Men vi så altså rismarker i dag, og vi kunne se, at der er lavet kanaler rundt om markerne.

Nogle af vores medpassagerer skulle afleveres i lufthavnen, så vi var med en tur der omkring. Langt om længe ved 20-tiden nåede vi Aurola Holiday Inn, hvor vi skal være en enkelt nat.

Kjallerup

20. februar

Vi tog os god tid til morgenmaden, og vi blev på værelset til kl. 11, så Thorkild kunne få benene op, inden den lange hjemrejse, og så kunne jeg få pakket.

Da vores bagage var blevet opmagasineret på hotellet, gik vi på bytur. Vi havde læst om to markeder, den ene mest med fødevarer og i den anden var det alskens skrammel. 

Og vi skulle også have det kulturelle med, så vi var på deres nationalmuseum. Det var en spændende gennemgang af livet gennem flere årtusinder.

Strabadserne med al den traven rundt i byen krævede en kop kaffe, som vi tog på en hyggelig bar, inden vi gik tilbage til hotellet. Der var god tid, så vi sad i parken lige udenfor hotellet, her var der mange af de små grønne papegøjer, der skræbede op og fløj frem og tilbage.

Vi gjorde os klar til afhentningen til lufthavnen i god tid, men bussen kom først 25 minutter senere, end der stod i programmet. Og da vi kørte fra hotellet, var trafikken så tæt, at vi dårligt nok kom frem. Og der var kø helt ud til lufthavnen, men heldigvis var vi i god tid, så vi nåede ind i loungen i Juansantamaria Lufthavn. 

Hjemturen var lang, men vi landede i Ålborg ved 18-tiden.

Det har været en rigtig spændende tur - med mange forskellige oplevelser.

Vi havde en rigtig god tur til Costa Rica. Vi var rundt i flere nationalparker, og der så vi rigtig mange dyr og fugle. Især fuglene er imponerende smukke, de er i alle regnbuens farver. 

Jeg er kommet af med min frygt for krybdyr - hvordan ved jeg ikke selv, men jeg fik i hvert fald en meget afslappet holdning til dem, inden vi rejste hjem, og det, synes jeg, er rigtig, rigtig dejligt. Vi så et utal af leguaner, de er så grimme, så grimme, og de er ret store, de største er nok over to meter lange fra snude til halespids. De er heldigvis kun planteædende. Heldigvis så vi ingen slanger, for dem tror jeg ikke, jeg har ændret holdning over for.

Vejret var fint, det regnede kun en enkelt dag. Men der var meget varmt de fleste steder, så Thorkild havde lidt svært ved at holde til at gå ret meget.