Antalya 

Kadriye, den 12-03-2014

Vi fløj fra Billund i går kl. 19.00 og landede i Antalya 23.45 lokal tid. Vi skulle flytte uret en time frem. Alt fungerede perfekt, der var et fly fra Tyskland samtidig med os, så køerne var meget lange, men det varede ikke ret længe, inden vi fik at vide, hvilken bus vi skulle med til hotellet. Vores guide, Ibrahim fortalte meget på vej ud til hotellet, det var lidt svært at fastholde koncentrationen så sent på dagen, men noget fik vi da fat på. Hotellet hedder Vera Hotel Verde. Vi fik hurtigt vores nøglekort og fik bagagen op på værelset, og så var der lidt natmad i restauranten.

Vi skulle mødes med Ibrahim efter morgenmaden for at aftale og betale de ekstra ting, der nu er nødvendige. Vi har valgt kun at købe pakken med alle entreer og aftensmaden. Det betød så også, at vi ikke skulle med på bådtur på Manavgat floden, men der var vi jo sidste år, og det var meget turistet, så det var vi egentlig vældig glade for, at vi slap for. Vi har rigtig slappet af ved poolen, selv om der kun har været 18 graders varme, var det rigtig dejligt at sidde der, da solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel. Og det har jo ikke været nogen lang nat, så vi trængte en stille dag.   

I eftermiddags gik vi ind til byen Kadriye og så os lidt omkring og fik en kop kaffe på det fine torv. Der var lavet noget midt på torvet med rigtig mange tulipaner, og jeg nød at se nogle ægte blomster. Jeg forstå ikke, at man i sådan et land, hvor klimaet er til at dyrke mange blomster, at det næsten kun er gamle støvede plastikblomster, man ser. Her på hotellet, som ellers er rigtig fint, er der fyldt med blomster arrangementer overalt - men af plastik!!

På vej ind til byen så vi en taxa (ikke en stor en) køre ind på en markvej, og ud væltede det med kvinder - og flere kvinder - og flere endnu - syv i alt plus et barn, de havde store spande med, og vi tror, de skulle plukke bønner.

Vi har spist aftensmad - det var rigtig godt efter min mening - masser af grønsager på utallige måder, men ikke så mange varme retter til Thorkilds store skuffelse.                                            

Vi skal rigtig tidlig i seng i aften, da vi skal spise morgenmad allerede kl. 6 og køre fra hotellet kl. 7 med kurs mod Kappadokien. 

Gennem Anatolien til Kappadokien

Ürgüp, den 13-03-2014

Vi skulle køre fra hotellet allerede kl. 7.00, så vi var meget tidligt oppe for at nå morgenmaden inden afgang. Vi kørte fra Kadriye i flot solskinsvejr, så det tegnede jo godt. Vi kørte først østpå langs kysten og derefter via Akseki nordpå gennem Taurusbjergene til Konya afbrudt af flere pauser. Turen gennem Taurusbjergkæden var rigtig smuk, der var sne på bjergtoppene. Vi kørte gennem Alcabel passet, der ligger 1.825 m o.h., og her begyndte det at sne lidt. Herefter gik det lidt nedad igen, og vi kom ind i Det Centrale Anatolien, en højslette, som ligger 1.200 m over havet. Her blev landskabet helt anderledes, fuldstændig fladt så langt øjet rakte kilometer efter kilometer.                             

Der var frokostpause i Konya, men da vi jo har valgt frokosten fra, måtte vi selv ud at se, om vi kunne finde noget. Vi fik købt lidt frugt og fandt en lille lokal biks, hvor vi fik en lang oste-et-eller-andet, det smagte i hvert fald godt. Der var mindst 5 til at betjene os, og selv om ingen af dem kunne forstå et ord engelsk, fik jeg alligevel forklaret, at vi ikke skulle have chili eller jalapenos på.                        

Det var spændende at gå rundt i byen, her var ikke noget, der bare var lavet for turister. Lige udenfor byen skulle vi ind og se Mevlanas Mausoleum. Mevlana var en persisk digter fra det trettende århundrede, der kom fra Afganistan. Han fik stor betydning for Tyrkiet - men mere om ham senere. Da vi gik ud af bussen begyndte det at sne, men da vi kom ud fra mausoleet igen, sneede det rigtig meget! Øv!                                                         

Vi kørte videre gennem det øde og mange steder ufrugtbare landskab. Der, hvor jorden kan dyrkes, avlers der hvede, kløver og sukkerroer. Næste stop var en af de mange karavanestationer på Silkevejen. Karavanestationen er blevet renoveret, men det er svært at forestille sig, hvordan det var, når handelsmændene og deres kameler overnattede derinde. Om vinteren sov både folk og kameler indenfor pga. kulden, mens det kun var kamelerne, der sov indenfor om sommeren.

Så nåede vi til Kappadokien, og snart var vi i Ürgüp, hvor vi blev indkvarteret på Tassaray Hotel, hvor der ventede os en dejlig og tiltrængt aftensmad. 

Göreme nationalpark

Ürgüp, den 14-03-2014

Vi fik en god morgenmad og skulle køre kl. 9. Hele dagen har vi set så fantastisk smukke og meget specielle landskaber - vi har aldrig set noget lignende. Kappadokien beskrives som et fantastisk landskab med bizarre tufstensformationer, der er dannet gennem årtusinder af vulkanudbrud samt vind og vejr. Allerede for 2.000 år siden begyndte regionens befolkning at bygge deres huleboliger, grottekirker og underjordiske byer i de bløde tufstensklipper. Helt ind til 1953 boede alle folk i området i hulerne, men et kraftigt jordskælv ødelagde de fleste så meget, at de ikke kunne beboes mere. Så alle huse i byerne er bygget efter 1953.                                

Første stop på turen var et udsigtspunkt ud over Red Valley, så smukt, så smukt, men der var også meget koldt, heldigvis havde jeg taget de lange uldne på inden under, så jeg kunne holde varmen. Og rigtig dejligt at det hverken har sneet eller regnet i dag. Vi er i et område, der er 1.200 - 1.400 m o.h.                                                                 

Næste stop var Pigeon Valley - Duedalen. Historien bag Duedalen er, at i tidligere tider holdt folket duer som husdyr. De kunne spise duerne og bruge gødningen fra dem, og så havde de også en religiøs betydning. Der er selvfølgelig fyldt med souvenirboder på alle P-pladserne ved udsigtspunkterne, og jeg fik da også købt lidt at tage med hjem.                     

Hunters Valley var næste stop, og efter fotograferingen var vi inde og drikke te, og her kunne vi sidde lige op ad kakkelovnen og blive varmet godt igennem. Videre gennem Göreme Valley til Cavusin, hvor vi gik op ad stejle gader og trapper til et udsigtspunkt over en ny dal med endnu flere underlige stenstøtter. Vi kørte videre til Avanos, hvor der var frokostpause. Vi gik en tur i byen, imens vi spiste lidt frugt. Da alle var mætte kørte vi ned til floden, The Red River - Kizilirmak, som er Tyrkiets længste flod, 1.300 km lang. Her var lavet en fin promenade på begge sider af floden og en fodgænger hængebro, som vi selvfølgelig skulle prøve.                           

Sidste stop på turen var i Pasabag. Her kunne vi gå rundt mellem tufstensøjlerne, som her er meget højere end de ser ud til på afstand. Godt mætte af mange fantastiske udsigter og underlige naturfænomener kom vi tilbage til hotellet. Og jeg tænker igen, som jeg har gjort mange gange før: Det er altså heldigt, at digital kameraet er opfundet! Jeg vil ikke komme ind på, hvor mange billeder jeg har taget i dag, men heldigvis har vi mødt en bus fyldt med japanere - og der kan jeg altså ikke klare mig :)                                                        

Efter at have fået varmen igen - med aircon på højeste trin - gik vi en lille tur i byen og fik købt lidt frugt og vand. Og vi tog et hurtigt bad inden vi gik ned til aftensmaden. Igen i aften masser af salat og grønt - lækkert - men heller ikke det store udvalg af kød - kødboller samt kyllingelår - og forresten også stegte sild midt i det hele. Inden vi var færdig med at spise, kom de andre tilbage igen. De var til opvisning med de dansende devisher. Jeg ville egentlig gerne have været med til det, men jeg kunne forstå på de andre, at jeg ikke var gået glip af noget, det lød ikke som om, det havde været noget særligt.                                                                           

Alt i alt en rigtig god og spændende dag! 

Open Air Museum

Ürgüp, den 15-03-2014

I dag har solen skinnet hele dagen, og himlen har være så blå, så blå, så det har været rigtig dejligt, landskaberne fantastisk flotte, og vi har overhovedet ikke frosset.                                       

Efter morgenmaden kunne jeg lige nå over på det ugentlige lokale marked. Der var masser af metervarer, og jeg nåede lige at få købt to forskellige stykker til det patchwork, jeg drømmer om at få gjort noget ved engang.

Turen i dag startede i Mustafapasa, her er der kommet mange grækere til efter krigen, så det vi skulle se her, var den sammenblanding af græsk og tyrkisk arkitektur. Derefter gik turen til en tæppefabrik. Her så vi, som vi har set mange gange, hvordan kvinderne knytter tæpperne, og hvordan man udvinder silken, og derefter kom den meget kedelige fremvisning af tæpper.                                    

Frokostpausen var i Göreme, her gik Thorkild og jeg på café og nød et glas tyrkisk te. Thorkild har lidt turistmave i dag, så han orkede ikke så meget, derfor gik jeg alene en tur i byen.                                                              

Næste stop var Open-air museet i Göreme - UNESCO World Heritage Site - et af UNESCO verdens kulturarv. Her er klostre og hulekirker med vægmalerier fra det 10. til 13. århundrede. Vældig interessant at se, at vægmalerierne er så velbevarede under disse forhold. Da vi havde set det hele, købte vi et glas te og en is, som vi sad i solen og nød.  Vi så mange luftballoner over området, det er det store hit at købe en times tur i luftballon over området. Der var dog kun tre fra vores gruppe, der prøvede det.  

Sidste stop i dag var i Uchisar, et sted hvor vi kunne gå op i et område med huler, der har været beboet for ikke særlig længe siden. Der var både fliser på væggene, stikkontakter og wc-kummer, stuk på væggene og i loftet, så det var tydeligt, at det ikke er længe siden, hulerne har været beboet - spændende at se.                                                  

På vejen hjem nød vi udsigten til Erciyes Dagi - den højeste vulkan i Tyrkiet - 3916 m. Vulkanen er ikke aktiv længere, så den var belagt med sne, meget smukt.             

Efter aftensmaden skulle de andre til kappadokisk aften, så vi gik på værelset, så jeg kunne få skrevet dagbog. I morgen skal vi lidt tidlig af sted, vi skal jo tilbage til Antalya, der er over 500 km. 

Tilbage til Antalya

Manavgat, den 16-03-2014

Nu ligger vi her og nyder livet på et 5-stjernet hotel igen. Jeg sagde vist sidst vi havde været i Tyrkiet, at jeg troede aldrig, at vi skulle komme på så fint et hotel igen. Men det er vi så alligevel kommet. Der er havudsigt, noget rigtig godt mad, en hel lejlighed med 2 dobbeltværelser (dog kun et badeværelse)! Vi skal desværre flytte til et nyt hotel igen i morgen, men ved nærmere eftertanke har vi vist gennem tiden, befundet os lige så godt på et vandrehjem eller et mindre hotel i økonomiklassen.        

Vi skulle forlade Kappadokien i dag og køre ned til Antalya - en køretur på 515 km. Vejret har hverken været godt eller dårligt - ingen sol - men heller ingen sne på hjemvejen.                                                                               

Vi kunne lige nyde de sidste panoramaer i Kappadokien og se de sidste mandel- og abrikostræer i blomst, desuden har jeg også set mange mistelten på træerne, vi har kørt forbi.                                                                                     

Første stop i dag var i en lille landsby - Saratli. En meget fattig landsby, hvor befolkningen indtil for få år siden har boet i lerklinede hytter. Men siden en fårehyrde opdagede en indgang ned til nogen gange, som viste sig at være en underjordisk by, har staten organiseret, at turisterne kommer hertil, og det giver jo lidt indtægter til byen. Man regner med, at denne underjordiske by har været beboet af omkring 500 personer omkring 1.400 år f.Kr. Vi gik rundt i de små rum og meget trange gange, folkene må have været meget mindre og slankere på det tidspunkt.

Videre gik turen mod sydvest med udsigt meget længe til to andre inaktive vulkaner - Hasan 3.260 m og Melendiz 2.963 m o.h. Moskeerne i de små landsbyer, vi kom igennem, er mere beskedne end i de større byer og ude på kysten. De er som regel bygget firkantede, har ingen kuppel på og nogen gange ingen minaret, højst et eller kun en lille en.                                                                                                                                                                                      

Igen kørte vi gennem højsletten og havde frokostpause i Konya. Videre sydpå krydsede vi igen Taurusbjergkæden, men denne gang i tørvejr. Lige før vi kørte op i bjergene så vi en flok storke på en mark mellem græssende kreaturer. Da det igen begyndte at gå nedad, så vi mange gyvelbuske i blomst - dejligt at se efter den ensformige vegetation på den næsten endeløse lange slette.  

Da vi var nede igen og nærmere kysten, blev trafikken meget tættere. Vi holdt pause ved en tankstation lige op ad motorvejen, og pludselig kom der en kæmpe fåreflok gående langs vejen. Der var to mænd, der gik sammen med de mange får, men de må jo være vant til det, for der var ingen af fårene, der prøvede på at løbe ud mellem bilerne. Vi har set mange store fåreflokke, men ingen af dem har været langs motorvejen.                                               

Hotellet, som vi nåede frem til lige før spisetid, hedder Seher Resort & og Spa, og her er rigtig dejligt, det ligger lige ud til stranden, så vi gik en tur efter aftensmaden. 

Antalya

Antalya, den 17-03-2014

I dag har vi haft letskyet vejr og 18 gr., så t-shirten og sandalerne blev fundet frem - dejligt - ih, hvor alle har nydt det dejlige vejr.

Vi har været på tur omkring Antalya i dag. Dagen startede med en times kørsel ind mod Antalya, vi skulle på de obligatoriske besøg på et smykkeværksted og -salg plus en læderbutik. Først skulle vi se smykkerne, og jeg kan ikke lade være med at lade som om, jeg måske vil købe noget. Det er ikke måske ikke pænt gjort, men jeg synes, at det er lidt sjovt. Thorkild var lettere panisk, og den venlige tyrkiske herre, som havde udset mig som sit offer, kunne godt se det på ham, så han syntes, jeg skulle sige til Thorkild, at han bare kunne sætte sig ud i cafeteriet. Der var flere, der kom til at handle, så det varede rigtig længe, inden vi kom derfra. Og der var endda nogle, der blev derinde, da vi andre kørte derfra!        

Vi skulle så køre til Perge, hvor der ligger både et stadion og et teater fra omkring år 200 e.Kr. Teatret er under restaurering, derfor kunne vi ikke komme derind, men vi var inde på stadionet, hvor der har været plads til 12.000 tilskuere. Så det er ret stort, jeg tror guiden sagde omkring 245 x 40 meter.                                

I frokostpausen i Side fandt vi et lille lokalt sted, hvor vi delte en portion kyllingespyd, ris og brød, det smagte vældig godt og var billigt.                                                                                                                                                                                   

Så gjaldt det læderbutikken. Her var der også en venlig tyrkisk herre, der begyndte at snakke med mig, og jeg troede egentlig, at jeg helt slap fri for at prøve jakker, men efter rigtig meget snak, blev jeg nødt til det. Og det er bestemt også rigtig lækre jakker, men nu må jeg først lige have slidt den op, som jeg købte i Indien. Jeg fik både 2 glas vin og håndkys, så vi skiltes som venner, da jeg gik. På vej ud ad døren hviskede han lige til mig, at han ville give mig 500 kr. ekstra i rabat, men så måtte jeg altså heller ikke fortælle det til nogen. Men jeg kom da derfra uden nogen jakke.

Derefter gik turen til Antalya, hvor vi skulle se den gamle bydel. Vi gik stejlt ned ad de smalle gamle gader til havnen, det var hyggeligt, men vi var der også sidste år. Der var tid til en kop kaffe på en af de fortovsrestauranter, som Ibrahim havde anbefalet os. Det er den bedste kop kaffe, jeg endnu har fået i Tyrkiet.                                

Lige vest for Antalya ligger det hotel, vi bor på nu. Det hedder Hotel SantaMarina og er meget mindre end de tre andre hoteller, vi har boet på, men det gør det bare mere hyggeligt.                                                                                

18.03. 2014                                                                                                                                                                                           

I dag skal vi rejse hjem, det er ellers blevet så godt vejr, at vi godt kunne ønske os at blive et par dage mere.

Vi har gået en tur langs stranden og nydt det gode vejr. Dejligt! Lidt sjovt at gå i shorts og soltop langs strandpromenaden med palmer, og i baggrunden er der sne på toppen af bjergene.                                

Bussen kører fra hotellet kl. 12, vi skal flyve kl. 15.                                                                                                                       

19.03.14

Så er vi hjemme igen, og vi kan kun sige, at alt har fungeret perfekt. Der har været tjek på alt, lige fra vi ankom i lufthavnen, til vi rejste hjem igen.

Sidste år følte vi, at der blev lagt rigtig meget pres på os, fordi vi ikke ville købe nogen af de ”pakker” med frokost og aftensmad, som de ”tilbyder”, når vi er ankommet. Denne gang accepterede guiden med det samme, at vi kun ville købe aftensmad-pakken. Det har fungeret fint, et par dage har vi været inde på en lille café, hvor vi har fået en kop te, og ellers har vi levet af frugt, brød og kiks. Vi har nået at spise rigeligt af både morgen- og aftensmaden.