02-02-2013

Vi landede i aften i Istanbul, og tog metroen ind til centrum. Herfra var vi nødt til at tage en taxa til hotellet. Og det var det sædvanlige cirkus med at diskutere med taxachaufføren, men vi kom da frem til vores hotel Grand Ons, som ligger i centrum af byen.

Vi startede med morgenmad på hotellets top-floor, hvor vi sad og spiste med udsigt over Middelhavet med masser af skibe, nogle på vej ind - og nogle på vej ud af Bosporusstrædet.                                                                                 

Vi startede fra hotellet gennem små gader ned til strandpromenaden, hvor vi gik rundt om The Golden Horn, som bydelen kaldes her. Da vi kom rundt, så vi kunne kikke ind i Bosporusstrædet, gav det et lille sug i maven - at stå her på et af de steder, man som barn havde lært i geografi og aldrig, aldrig havde forestillet sig at komme, var lidt overvældende.                                                     

Derefter gik vi rundt gennem byen til Haga Sofia, der er bygget som kirke, senere omdannet til moske og er nu museum. Ved siden af ligger Sultanahmet Camii - også kaldet den blå moske, fordi den indvendig er smykket med mange blå fliser. Da vi kom dertil, var moskeen lukket pga. bedetiden. Vi satte os på en bænk og spiste et brød med indbagt ost og fik en kop æblete.          

Da moskeen var åbent igen, gik jeg derind, og jeg blev meget forbavset over at se, hvor lille rummet egentlig var.

Sidst på dagen hentede vi vores bagage, gik til nærmeste metrostation, hvor vi kom med ud til lufthavnen. Vi skulle flyve til Delhi om natten.

26-02-2013

Vi blev hentet på hotellet kl. 3.00 for at komme til lufthavnen.                                                                            

Vi fik lige de sidste indtryk med - der var flere steder, der sad mennesker og varmede sig ved et bål, men nætterne er sikkert også kolde for dem, der må sove på gaden.                                             

Turen varede syv timer og fik fint. Men så begyndte problemerne, nej udfordringerne. Bagagebåndet kørte og der kom kufferter ind - mange kufferter - bare ikke vores!! Da båndet gik i stå, var jeg lettere hysterisk. Hvis der er noget, der kan stresse mig, så er det at stå og vente på bagagen. Vi har prøvet et par gange, at de har været sendt forkert, og det er træls, rigtig træls, men vi har heldigvis altid fået dem dagen efter. Så jeg løb hen på Tyrkish Airlines kontor, og de seks - otte personer der sad der virkede som om, de ikke rigtig gad lave noget. Måske kunne de se på mig, at jeg var lidt langt oppe, så endelig var der en, der tog affære. Og efter en times tid kom vores bagage. - Og når Thorkild så siger til mig, at jeg da bare skal tage det roligt, det kan erstattes, det er jo det, vi har en rejseforsikring til - JA, MEN DET ER JO IKKE DET, DER ER PROBLEMET!!!!!                                  

Så var vi klar til at komme videre. Vi tog med metroen ind til centrum, og med taxa det sidste stykke til hotellet. Vi viste vores voucher, men i receptionen kunne de ikke se, der var booket et værelse til os. Vi skulle bare sætte os, og så ville den søde dame lige tjekke. Omkring en time senere fik vi nøglen, og det var vist det sidste ledige værelse, det er i hvert fald ikke den standard, vi skulle have haft. Det var det rene luxus - et stort værelse på toppen. Men vi nød at sove i en god seng, og vi nød at vi kunne gå i strømper på badeværelset, uden de blev våde.                                                        

Vi havde planlagt, at vi skulle ud at sejle på Bosporus Strædet, men dagen var gået hen og blevet så kort, at vi ikke rigtig kunne nå det, så vi nøjedes med at gå tur i det dejlige kvarter, vi boede i.                                         

Vi skulle med fly fra Istanbul til Ålborg næste morgen, vi kom afsted til tiden, så det var fint. Men da vi kom til Ålborg ved middagstid, var hjulet rykket af den ene af vores kufferter, og det kontor, vi skulle henvende os på, var lukket så længe, personalet fik et fly sendt afsted, så det kom vi til at vente en time på. Og da Thorkild kom ud og skulle hente bilen, ville den ikke starte, heldigvis kunne han låne en transportabel lader af trafikkontoret i lufthavnen, men det tog jo også en del tid. Og når man er så tæt på at være hjemme, kan det ikke gå hurtig nok. Men vi nåede hjem uden flere forhindringer.