Vi har rejst rundt i Cuba med bus i tre uger. Vi synes, det er det mest spændende land, vi har besøgt. Det er ikke naturen, der er noget særligt her, men mødet med cubanerne har været rigtig interessant, de er venlige og hjælpsomme folk, og de vil rigtig gerne i kontakt med turisterne. Bortset fra de første nætter på Hotel Deauville i Havanna har vi boet udelukkende privat, Casas Particulares, og vi er blevet behandlet fantastisk godt - lige bortset fra et enkelt sted.
Det var intet problem at finde et sted at bo, når vi kom til et nyt sted. Flere gange kontaktede vores værter nogen, som de kendte i den næste by, vi ville besøge efterfølgende, og så stod de på busstationen og tog imod os. Hvis vi ikke på forhånd havde aftalt et sted, stod der masser af folk på busstationen og hev os i ærmet og fortalte, at deres mor eller kone var den bedste kok i byen, og så tog vi med den første og bedste hjem. Det fungerede fint, men der røg også nogle ekstra kilo på sidebenene, det var rigtig godt mad, vi fik.
Vi købte flybilletter og opholdet på Hotel Deauville gennem Check Point Travel.
Havanna
Havanna, den 24.02.2008
Vi tog toget til København, og fløj herfra til Amsterdam og videre til Havanna. Her blev vi indkvarteret på Hotel Deauville. Efter danske forhold stod den vist ikke til ret mange stjerner, men vi havde det fint her alligevel. Den lå ud til Malecónen - Havannas berømte promenade på nordkysten af byen.
Vi gik rundt i byen, og nogen gange tog vi også en knallert-taxa rundt.
Ud over at se alle de steder, men nu skal se i Havanna, fik vi rigtig meget tid til at gå med bare at gå rundt og betragte cubanerne, de gamle huse og de mange udtjente amerikanske flydere, der helt sikkert ikke gavner Co2 problematikken!
Vi var inde og få en rundvisning i Fábrica de Tobacos Partagás - den ældste fungerende cigarfabrik.
En af de gamle amerikanske flydere
Che på en facade i Havanna
Hvis ikke lige man har curlere, kan tomme toiletruller bruges
Der bliver spist mange fede kager her
Viñales
Viñales, den 28.02.2008
Vi tog med bus til Viñales, hvor der stod en og modtog os. Han fulgte os ned til Gladys og Manuela i Villa El Panchori med en af vores kufferter på bagagebæreren. Hjemme hos dem boede også deres fraskilte datter med barnebarnet Alejandra. Gladys var rigtig god til at lave mad, så vi levede meget godt her.
Vi var på en tur på hesteryg ud i Viñalesdalen, hvor vi så, hvordan markarbejdet blev lavet med okser.
En dag tog Manuela os med på besøg hos et gammelt bondepar. Vi blev inviteret indenfor på en kop kaffe, og Thorkild blev budt på en hjemmelavet cigar. Kaffebønnerne var også hjemmeavlede, bønnerne blev ristet over ilden i en gryde og malet. Det var en oplevelse at se, hvordan de boede, og hvordan de tørrede tobaksbladene, som de havde avlet. De fortalte, at de måtte aflevere 80% af deres avl til staten.
Manuela med barnebarnet Aljandra
Marken pløjes med okser
På besøg hos en gammel bonde
Han rullede en cigar til Thorkild
Tobaksblade hænger til tørre
Leve Fidel og Raul!
Efter en halv flaske rom..
Manuela og Thorkild smager på den gode cubanske rom
Trinidad
Trinidad, den 01.03.2008
Her i Trinidad havde vi ikke booket noget på forhånd, så vi tog til et sted, hvor der var flere værelser. Vi spiste her, men skulle sove hos en datter.
Her hvor vi spiste, boede et ungt engelsk par, som vi var på tur sammen med til Sukkermølledalen. Vi fik hver især udleveret en hest, og så måtte vi hænge på så godt vi nu kunne. Det var en meget stejl og meget smal sti, vi skulle ned ad, og da vi red hjemad igen, blev det regn- og tordenvejr, men hestene tog det nu meget roligt, selv om stien blev noget glat.
Vi red ud til en bonde, der dyrkede sukkerrør, og han pressede juice, som vi fik at drikke. Bagefter underholdt han med musik og sang. Det var festligt.
Den gamle bonde i Sukkermølledalen presser saft til os
Oksekærre
Opholdsrum og køkken
På hesteryg til sukkermølle dalen
Sancti Spiritus
Sancti Spiritus, den 02.03.2008
I Sancti Spiritus havde vi kun en overnatning, inden vi tog videre til Santiago de Cuba.
Santiago de Cuba
Santiago de Cuba, den 08.03.2008
Her i Santiago de Cuba var vi indlogeret hos Maricel og Mariano, som havde en lille dreng, Carlitos. Her blev vi i fem dage.
Her var også mange spændende pladser og bygninger at se. Den tidligere kaserne i byen var lavet til museum. Her havde man bevaret skudhullerne i muren efter Castros angreb under revolutionen. Skudhullerne så vi flere steder, det gik de meget op i at bevare.
Vi var på et par ture til stranden, Playa Caletón Blanco og Playa Siboney, hvortil vi blev kørt af nogle lokale, som Maricel og Mariano kendte. En af gangene var det en læge, men han kunne tjene meget mere ved at køre illegalt taxa med turister, end han kunne som læge. Vi blev stoppet på vej derud, men efter nogen snak med politiet og lidt penge til dem, fik han lov at køre videre. Deres løn som politimand var jo heller ikke stor, så det var jo positivt for alle.
Vi var også en tur ude ved Gran Piedra, et punkt der er 1250 m o.h.
Propaganda
Morgenmad på tagterrassen i Trinidad
Solebørn i de fine skoleuniformer
Mariano med Carlitos
En bus...
Endnu en bus...
En ældre cubaner er stolt af sin Dodge fra 1949
Transport af både varer og mennesker
Santa Clara
Santa Clara, den 10.03.2008
Her i Santa Clara var det togvognene, som Che's tropper afsporede under revolutionen, som var en attraktion. Togvognene stod fuldstændig, som da de blev afsporet. Fint malede!
Og så var der også Santa Claras Plaza de Revolución med en stor bronze statue af Che Guevara og mausoleet, hvor Che ligger begravet.
Togvognene, som blev afsporet under revolutionen
Mange mennesker deltager i husbyggeri
Che Guevaras statue og mausoleum
Santa Clara - en farveløs og stille by
Playa Larga
Playa Larga, den 14.03.2008
Sidste stop på turen var Playa Larga, som ligger i Svinebugten. Her blev vi indkvarteret i et hus, der lå helt ned til en hvid sandstrand. Det var helt eventyrlig dejligt.
Vi lejede cykler og cyklede en tur til La Boca, hvor vi var inde og se en krokodillefarm.
Turen tilbage til Havanna var med illegal taxa. Det var ikke dyrere end at tage med bussen.
Playa Larga i Svinebugten
Ikke så sært, at Thorkild ser tilfreds ud
Jeg er meget modig
Et eventyrligt dejligt sted
Blomster, buske og træer set i Cuba
Cubas nationalblomst er hvid buddleia - i familie med vores sommerfuglebusk. Blomsten bæres af piger som tegn på uskyld!
Kongepalmen, der findes i mange arter i Cuba, er det mest iøjnefaldende træ med tøndeformet stamme. Det kan blive over 20 m højt.