Torsdag den 25.08.

Vi kørte hjemmefra kl. 05.45 og skulle hente Kirsten og Folmer i Bording, hvor de har parkeret deres bil. Vi gik en tur i Loungen, så vi kunne holde livet indtil vi nåede ned i huset på Costa Blanca.

Flyveturen var fin, der var skyfrit hele vejen, og jeg så Paris fra oven – både Eiffeltårnet og Triumfbuen, det var da lidt sjovt.

Vi landede i Alicante ved 14-tiden, og efter en kop kaffe kørte vi mod Combre del Sol. Lige før vi nåede Pueblo Monte Cala købte vi ind. Men det var lidt surt at komme ind i nr. 38 på Calle Goya, der var mildest talt møgbeskidt! Folmer prøvede at ringe til kontoret, der sørger for huset, men der var ingen, der svarede. Så efter flere forgæves forsøg kørte Folmer og jeg til Xabia, hvortil vi kom 10 min efter lukketid, men der sad nogen derinde, og vi bankede på vinduet, og de lukkede så også op. Vi forsøgte, så godt vi kunne, at overbevise manden om, at vi ikke kunne flytte ind i huset - men….. manden, vi snakkede med, lovede bare, at han skulle gøre, hvad han kunne….

Vi satte os på terrassen og nød et glas rosé, og så var der en, der bankede på døren. Dejligt, det var to rengøringsfolk, og de undskyldte meget, meget, og så var alt jo godt igen. Vi kørte ned i byen, Moraira og spiste en god aftensmad på restaurant Cap d’or.

Fredag den 26.08.2016

Efter morgenmaden kørte vi ned til Moraira til marked. Jeg fik købt nogle små Cars biler til Troels og som sædvanligt et tørklæde. Thorkild og Folmer var gået på bar, så de var i gang med (nr. et eller andet) øl, og de tog så lige en mere for at holde Kirsten og mig med selskab, mens vi fik et glas køligt rosé efter markedsstrabadserne.

Vi spiste frokost på terrassen, inden vi gik til poolen og nød både solen og vandet. Thorkild tog middagssøvn, og da han kom ned til os, gik vi på poolbaren og købte en kande shangria – lidt stærkere end jeg plejer at lave den! Vi badede og slappede lidt mere af inden vi gik hjem.

Aftensmaden var tapas på terrassen.

Lørdag den 27.08.

Folmer og jeg startede kl. 7.30 på gåtur op til toppen af ”bjerget”, de bor på. Det går ret stejlt opad, så det var en lidt hård tur, men godt at vi kom afsted inden, det blev alt for varmt. Turen tog halvanden time opad og en halv time nedad, men det var alle anstrengelserne værd – sikke en udsigt deroppe fra. Der er 360 graders panorama – med havet næsten hele vejen rundt, men det er jo også ”Spaniens næse”, vi befinder os på. Kirsten og Thorkild havde morgenmaden klar, da vi nåede tilbage. Det var en rigtig dejlig tur på 7,5 km.

Vi kørte så til Calpe, hvor vi startede med en ”Frappelatte” på en café. Derefter var vi på tur i byen. Vi var inde i en kirke, der er bygget i 70’erne, altertavlen er meget bred – måske 15 m - malet på væggen. En meget speciel kirke.

Videre i gaden kom vi forbi nogle fine butikker, og jeg købte et par skjorter, og Thorkild købte et par sko. Efter de vilde indkøb fik vi frokost på en restaurant nede ved stranden, hvor en 332 m høj kalkstensklippe Penyal d’Ifach rejser sig lodret op af havet.

Da vi kom hjem gik Kirsten, Folmer og jeg til poolen og slappede af i et par timer.

Aftensmaden var grillede grønsager og grillet fisk.

Søndag, den 28.08.

Vi har været i Valencia i dag. Vi startede efter morgenmaden og kørte mod nord. I Olivar gjorde vi et lille stop for at få en kop kaffe.  Ret kort tid efter forandrede landskabet sig meget, nu blev terrænet helt fladt og meget grønt. Jorden omkring Valencia regnes for noget af Europas rigeste, og langs kysten er der hele vejen op til Valencia rismarker, så vi måtte have et stop for at se på risdyrkning. Overrislingssystemet, som stadig bruges, blev allerede anlagt af romerne.

Så fortsatte vi til Valencia, som er Spaniens tredjestørste by med 750.000 indbyggere. Her startede vi i den drænede Rio Turia område, 350.000 kvadratmeter, der i en 5 km lang strimmel er lavet park, legepladser og mange asymetriske gigantiske bygningsværker, som bl.a. rummer kunstmuseum, planetarium, koncertsal, forskellige udstillinger, delfinarium osv. Her fik vi en bocadillo.

Efterfølgende kørte vi ind i den gamle bydel og gik lidt rundt, men temperaturen var steget til en del over 30 grader, så der var ikke så meget go' i Kirsten og Thorkild. Vi sluttede besøget i Valencia af med en øl og et glas tinto verana – en slags shangria – meget godt – tror næsten, jeg kunne blive forfalden til det.

Hjemad kørte vi ad motorvejen, som går lidt længere inde i landet, og det var igen et andet landskab. Her dyrkes især appelsiner, citroner og ferskner.

I dag har vi set et helt andet grønt Spanien, som vi selvfølgelig har set før, men ikke her omkring.

Vel hjemme igen spiste vi aftensmad, tapas på terrassen og hyggede os inden vi gik i seng.

Mandag, den 29.08.

Efter morgenmaden gik Folmer og jeg ned gennem kløften over til Golden Valley og ned herfra til El Portet, en tur på 4 km. Her mødtes vi med Kirsten og Thorkild på en kaffebar på stranden. Efter at have fået sænket temperaturen lidt gik vi til Moraira, hvor Kirsten og jeg gik på lidt indkøb, og her købte jeg en hvid bluse. Thorkild og Folmer var gået hen på en bar for at nyde en øl, og vi holdt dem med selskab efter indkøbene. På vej hjem viste bilen 34 grader, men det føltes også pænt varmt.

Frokost på terrassen. Folmer, Kirsten og jeg gik til poolen et par timer.   

Til aftensmad havde vi flottet os og købt en oksebøf.

Tirsdag, den 30.08.

I dag har vi været på bjergtur. Vi kørte mod Altea, og gjorde første stop ved den russisk jødiske ortodokse kirke med smukt haveanlæg rundt om.

Næste stop var Callosa d’En Sarrià, hvor vi startede med en kop formiddagskaffe. Godt rustet gik vi ad en sti ind til Les Fonts de l’agar, som er flere små vandfald gennem en kløft. Det var smukt, men overfyldt med turister, der henholdsvis sprang ud og soppede i vandløbet.

Videre kørte vi gennem et meget frugtbart område med frugttræer, bl.a. citrusfrugter og nisperos, en sart gul lille frugt, som er meget pektinholdigt, og den bruges bl.a. til likør og marmelade. Plantagerne med nisperos træerne er overdækket med ret tæt presenning, og det må vi have fundet ud af, om det er for at holde fugle eller insekter væk – eller noget helt andet.

Så nåede vi ad en meget snoet vej op til Guadalest vandreservoiret, der har helt turkisfarvet vand, og dæmningen på Guadalest floden, som vist ikke bliver brugt særlig meget, det så det i hvert fald ikke ud til. Men det er selvfølgelig og årstiden, hvor der kun kommer lidt vand ned fra bjergene.

Nu var det blevet frokosttid, så vi kørte op i Guadalest by og spiste sandwich mm., inden vi gik en lille tur rundt i den lille hyggelige landsby med ca. 200 indbyggere. Der er en formidabel udsigt rundt i dalen, så det måtte vi også tage os tid til at nyde.

Tilbage gennem fyrreskov og bjergveje i zigzag nåede vi Coll de Rates, hvor der ligger en tysk/østrigsk restaurant helt ude på kanten af klipperne. Her fik vi eftermiddagskaffe og en kæmpe portion apfelstrüdel med flødeskum og vaniljeis. Vi havde heldigvis kun bestilt 2 portioner, som vi delte. Men så måtte vi også røre os lidt, så Folmer og jeg gik ned ad vejen til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se til Pueblo Monte Cala. Og på vejen ned til udsigtsstedet fik jeg mange nye planter i kameraet.

Herfra kørte vi så ud mod kysten, og igen var det gennem et frugtbart område med hovedsagelig masser af vinstokke med mange store klaser både hvide og røde druer. Vi tog lige en lille omvej op til masterne på vej hjem.

Vi tog ned i byen og spiste aftensmad.

Onsdag den 31.08.2016

Mens Kirsten svømmede og Thorkild sov, gik Folmer og jeg en god tur rundt i kvarteret. Det var igen meget op og ned - sikkert meget godt for benmusklerne!

Formiddagskaffe og butiksoseri.

Eftermiddagen ved poolen med shangria.

Aftensmad på terrassen.

Torsdag den 01.09.2016

Vi skulle meget tidligt op, da vi skulle flyve fra Alicante kl. 7.15.

Kirsten og Folmer kørte os til lufthavnen, hvor vi nåede at spise lidt i Loungen, inden vi fløj hjem.

Vi har haft en hyggelig uge hos Kirsten og Folmer