Nordkap

Sæby

Lørdag, den 30. juni

Så er vi ankommet til Stiholt Hotel Sæby. Her er der vist ikke gang i noget overhovedet, men vi skal jo også bare tidligt i seng, så vi kan være klar til at stå på bussen allerede kl. 7 i Dybvad.

Jeg har i den sidste tid tjekket vejret på DMI på de forskellige steder, vi skal være, og det har nu ikke været særlig opmuntrende at se - masser af regn. Men lige nu har jeg været inde på YR, og det ser rigtig lovende ud - både for Finland og Nordnorge!! Så nu bruger jeg YR resten af tiden :-).

Med i prisen for overnatningen her er der dagens middag + en kop kaffe, så vi har fået biksemad, og vi går ikke sultne i seng.

Stockholm - Åbo færgen

Søndag, den 1. juli

Vi stod ret tidligt op, vi skulle være kl. 7 i Dybvad, hvor vi skulle stå på bussen. Efter en ½ times kørsel var vi i Frederikshavn, hvor vi gik ombord på færgen Frederikshavn - Göteborg.

Her var der stort morgenbuffet, men vi var også blevet godt sultne. xxxxVandet var fuldstændig roligt, vi kunne overhovedet ikke mærke, at vi sejlede.

Fra Göteborg gik turen op til Vättern, hvor vi spiste frokost. Vättern er den næststørste sø i Sverige, den er 135 km lang.

Vi har kørt 470 km tværs over Sverige. Vejret har været fint solskinsvejr.

Ved 18-tiden var vi i Stockholm, og her skulle vi ombord på færgen til Åbo - eller Turku, som det hedder på finsk. Vores kahyt er indvendig og meget lille, godt at vi ikke havde taget begge kufferter med op.

Aftensmaden var en stor buffet, og Nilles gav vin ad libitum... Så vi gik hverken sultne eller tørstige i seng.

Igen mærker vi slet ikke, at vi er ude at sejle :-). Det er så lidt spændende, om vi kommer rettidigt op i morgen, for vi skal stille urene en time frem, og jeg har kun vores telefoner med som vækkeur. Min stiller nok selv frem, men det tror jeg ikke Thorkilds gør - og hvornår stiller min frem?

Jyväskylä

Mandag den 2. juli

Vi kom op i rette tid! Og så snart jeg kommer hjem, køber jeg en hel almindelig gammeldags mekanisk vækkeur til at tage med på næste rejse. (I Grønland sidste år, havde jeg taget et fint radiostyret vækkeur med, men den kunne selvfølgelig ikke nåes fra Frankfurt, så det duede heller ikke).

Inden vi forlod færgen fik vi den helt store morgenmadsbuffet.

Turku kaldes porten til Finland, og her ligger der en stor borg, som blev restaureret og delvis genopbygget efter 2. verdenskrig. Efter lidt sightseeing i byen kørte vi gennem et landskab med en del kornmarker, men også meget skov.

Formiddagspausen var et sted, hvor der var en lakrids-købmand - uha mit blodtryk :-(. Der var finsk lakrids i store mængder, men det lykkedes mig at komme ud derfra kun med en meget lille pose.

Vi fortsatte videre mod nord til Tampere. Her gik vi rundt og så domkirken, biblioteket, som var en meget speciel bygning - formet som et sneglehus og en stor markedshal med mange små specialbutikker, og spisesteder. 

Tampere ligger mellem to søer i forskellige niveauer, så der var lavet to vandkraftværker lige midt i byen.

Vi sluttede af med at besøge en moderne og meget speciel kirke. Den er tegnet af arkitektparret Reima og Raili Pietilä. Bygningen er fuldstændig assymetrisk, selv vinduerne er ene forskellige størrelser. Bygningen er 30 m høj og 50 m lang, og den kan rumme godt 1.100 mennesker. Meget, meget speciel.

Vi var en tur oppe i klokketårnet (med elevator). 

Videre gik turen nordpå mod Jyväskylä. Landskabet har ændret sig, i formiddags var det flade kornmarker og en del skov, men efter Tampere var det meget mere kuperet terræn. Og grøftekanterne var så kønne med mange, mange gederams og mjødurt. 

I Haranla Harju inde i skoven var vi oppe i et udsigtstårn, herfra kunne vi se mange søer hele vejen rundt. 

Her i byen er der et Alto-museum, som vi skulle have set, men alle museer har lukket om mandagen, så det kunne vi jo ikke. Det var lidt øv.

Efter ankomsten til Hotel Alexandra kunne vi lige nå en øl og et bad, inden vi skulle ned og spise. Vi fik champignonsuppe, laks med kartofler og lækkert tilbehør og karamel is. Rigtig lækkert mad.

I dag har vi kørt 300 km. Det har været gråvejr hele dagen, men heldigvis ingen regn. 

Rovaniemi

Tirsdag den 3. juli

Vi startede tidligt, for i dag skulle vi køre ret langt. Vores første stop var i Pyhäsalmi, hvor vi besøgte et par, der har en lille landevejskro og så en stor samling klokker af alle mulige slags. Jeg havde ikke nogen store forventninger, måske derfor blev det en ok oplevelse. Vi fik kaffe og kage imens de fortalte om deres klokker.

Så gik turen videre gennem søhøjlandet til Oulu. Der er både skov og dyrkede marker. De rørlægger ikke dræn - det er bare drængrøfter med 20 - 30 meters mellemrum, så markerne er mange små felter. Heroppe er sæsonen ikke lang nok til, at korn kan nå at blive moden, så det bliver brugt som helsæd. Og der var også mange wrap baller rundt på markerne.

Grøftekanterne langs vejen er så utrolig smukke, der gror et væld af gederams og mjødurt. Der er også lupiner her, og jeg ville have givet min højre arm for at få frø med hjem til at så på diget. Men det lykkedes mig ikke at få nogle, da der ikke var nogen i nærheden, da vi havde et fotostop.

Vi spiste frokost i Oulu, og her var der også god tid til at gå rundt og kikke på byen. 

Oulu ligger ude ved Den Botniske Bugt, og vi skulle køre langs bugten de næste 100 km, så jeg havde nogen forventninger om, at det ville blive en smuk tur. Men der gror træer mellem stranden og vejen så tæt, at vandet lige kunne skimtes i korte øjeblikke. Vi holdt en lille pause, hvor vi gik ned til vandet, og chaufføren havde lavet kaffe til os, da vi kom tilbage til bussen.

Efter et par timer var vi fremme ved Hotel Pohjanhovi i Rovaniemi.

Efter aftensmaden gik vi sammen med Marianne en rundtur over elven og tilbage med en anden bro, som var ved at blive restaureret. Vi vovede at gå over, men vi skulle nok være glade for, at der ikke var nogen af broarbejderne der.

Vi kom forbi fire rener, der gik og spiste græs nede ved elven.

I dag har det også været overskyet, men det er blevet lun igen, 23 grader. Vi har kørt 560 km, det er heldigvis den længste etape, der er overstået.

Saariselaka

Onsdag den 4. juli

Vi har da fået sovet noget i nat, men det har været meget varmt, jeg tror, der har været 30 grader. Jeg tog dynen ud, så jeg brugte kun dynebetrækket.

Efter en god morgenbord kørte vi til Arkticum Centret. Bygningen er tegnet af Claus Bonderup (var gift med Anne Just - Haven i Hune). Et imponerende bygningsværk, som er delvist gravet ned under jorden. Centret rummer både museum og udstillinger om livet i de arktiske områder gennem tiden. Det var meget interessant - her kunne vi godt have brugt lidt mere tid.

Næste stop var hos julemanden. Finnerne påstår jo, at julemanden bor i Finland - Vi andre ved jo bedre!

Her kunne vi skrive et julekort, så er det jo spændende, om der er nogen, der får et kort fra ham til jul. Her var også mange små butikker fyldt med juleskrammel og masser af tingel-tangel til salg. 

På pladsen foran alt dette, var der malet en linie lige der, hvor polarcirklen går, og så skulle der jo fotograferes, når man står med et ben på hver side.

Vi fortsatte igen mod nord. Lige pludselig blev vejen meget bredere. Det blev anlagt under den kolde krig, og skulle bruges som landingsbane, hvis det blev nødvendigt.

Nu var vi kommet til Sodankylä, og her skulle vi se Laplands ældste trækirke, som blev taget i brug i 1689. Ved siden af var der bygget en ny kirke, men den gamle blev stadig brugt ved specielle lejligheder. Kirkegården så pæn ud, der var plantet friske blomster på stort set alle gravene.

Mens vi var inde og se kirken, havde vores chauffør gjort vores frokost klar. Vi fik varme pølser med det hele, og så sad vi rundt ved borde og bænke og spiste.

Marianne fortalte lidt om byen - indbyggertal m.m. Men tallet er nok ikke helt rigtigt. Hun antydede, at der nok bor mange soldater her, som ikke er offentlig registreret. Beredskab??

Videre mod nord kom vi til Vuotso, hvor vi stoppede ved en same kvinde, Sompion Arja, der har en butik, hvor hun sælger alt muligt. På et skilt stod der, at alt var hjemmelavet, og det tror jeg på, meget så sådan ud. På pladsen rundt om butikken var der også fyldt op med skrammel - mærkelige træstammer, gevirer og mange andre sjove og sære ting.

Næste stop var i Tankavaara, her skulle vi ind i Urho Kekkonens Nationalpark Center. Her var der også en fin udstilling om områdets følsomme natur. Vi så også en film med nogle smukke naturoptagelser.

Lige pludselig stod der en flok rener lige midt på vejen, og de skulle gå væk inden vi kunne komme videre.

Vi skulle have været oppe og se Kanispää fjeldet, men der var både diset og tåget, så det blev ikke til noget. Vejret er blevet rigtig dårligt, det regner en smule, og der er kun 12 graders varme - og i går havde vi 23 grader. Så vi har fundet det varme tøj frem igen.

Vi blev indlogeret på Santas Hotel Tunturi i Saariselkä.

I aften har vi spist aftensmad i en kåte -  et traditionelt hus for samerne. Der var bål i midten af huset, og så sad vi ved borde rundt om ildstedet. Vi fik fiskesuppe med urter, kartoffelmos med rensdyrgryde og tyttebærsyltetøj og fromage med bær. Det var lækkert.

I dag har vi "kun" kørt 260 km. 

Honningsvåg

Torsdag, den 5. juli

Vi stod op til 10 grader i regnvejr. Igen var det for diset til at køre op til udsigtspunktet, så vi kørte nordpå med det samme. Det var igen et landskab med træer, træer, søer og træer, og det virkede meget øde. Træerne er meget krogede og snoede, og det skyldes, at de gror meget meget langsomt, og de vil hige efter lyset. 

Vi kom gennem Ivalo og Inari, Nordfinlands største byer, og vi kom også forbi Finlands største sø, Inarijärvi, inden vi krydsende grænsen til Norge. Det var meget mærkelig at se den store forandring ved grænsen, det var skov og tundra i Finland og meget øde, men med det samme, vi kom ind i Norge, blev det til mange små landbrug og dyrkede marker. 

Vi kom til Karasjok, og her fik vi vores frokost, som igen bestod af pølser med det hele. Vi gik en lille tur i byen, og vi var inde i et supermarked. Her kostede en alm. øl 20 kr.  og 6 æbler 52,90 - altså norske kroner. Og i loftet hang et skilt: Altid lave priser. Ja, det er selvfølgelig hvad man sammenligner med....

Så skulle ind og se Sametinget, en fantastisk smuk bygning inspireret af en kåte.

Vi fortsatte nordpå mod Magerøya, og som vi kom længere og længere mod nord, blev det mere og mere småt med træer, og til sidst var det kun græsklædt fjeld, men nu var det også arktisk klimazone, vi var inde i. Magerøya er forbundet med fastlandet via en knap 7 km lang tunnel, som er 212 meter under vandet.  Og så nåede vi Honningsvåg, hvor vi er blevet installeret på Scandic Hotel Honningsvåg.

Kl. 19 kørte vi de 38 km, som tog en time, mod Nordkapp, og vejret var blevet bedre og bedre i løbet af dagen. Her skulle vi starte med at spise i restauranten, hvor vi sad med udsigt ud over Nordkapp klippen, som er 309 m høj. Vi fik laks/tors i noget senneps- og kapersdressing, svineskanke med kartoffelmos og grønsager og til slut kaffe og en lækker dessert. 

Vi skulle så have aftenen til at gå, men der er også meget at se på i Nordkapp Hallen. Der er udstillinger, og der bliver vist en film på en halv time på 180 grader lærred. Filmen handler om naturen og livet på Magerøya, og den var lavet med fantastiske naturoptagelser. Og der var også en del små fine blomster i området, som jeg fik taget nogle billeder af.

Kl. 24.00 skulle vi mødes med Marianne og Karsten (buschaufføren) ude foran globussen på klippens yderspids, her serverede de champagne, som vi skulle skåle i ved midnat. Selvfølgelig var der mange turister, men det var nu en speciel og god oplevelse alligevel. Det er så underligt, at det er bare helt lyst her kl. to om natten.

Det har været en hel fantastisk aften i Nordkapp, og hvor har vi været heldige. Vi har hørt om så mange, der har siddet derude i tæt tåge eller regnvejr.

Vi har kørt 450 km i dag.

Honningsvåg

Fredag, den 6. juli

Vi kunne sove lidt længe i dag, morgenmaden var fra kl. 9, og vi skulle med bussen kl. 10. Jeg frøs det meste af dagen i går, og det ville jeg ikke i dag, så jeg klædte mig godt på, men da vi kom ud på gaden, var der bare varmt, 23 grader har der været det meste af dagen.

Vi kørte først til Kamyøvær, hvor vi skulle besøge Eva Schmuttere i hendes galleri "Østen for Solen". Hun laver collager i festlige farver inspireret af områdets natur. Da vi havde set det, gik vi en tur ud til fjorden. Pludselig så jeg en vibefedt, spændende! Ellers var der bl.a. valmuer, tjærenellike, hønsebær.

Turen gik videre til Skarsvåg, hvor man kunne vandre over fjeldet til Kirkeporten. Men jeg valgte bare at gå et godt stykke op, for det var et helt eldorado af bitte små blomster. Og så var det fint at gå alene, når jeg skulle ned på knæ så mange gange og fotografere. På vej hen til bussen så jeg et par gøgeurt, mange vibefedt, gul anemone og engkabbelejer. Det var da helt fantastisk. Ved bussen serverede de pølser med det hele, fint nok, både billigt og hurtigt. Så kunne jeg lige nå at få set mig lidt mere omkring, inden vi skulle køre videre.

Vi skulle på Bird Safari. Vi sejlede ud fra Gjesvær i et lille ombygget marinefartøj gennem skærgården til fuglefjeldet Stappan. Det var det fineste vejr til at sejle, næsten stille vejr og solskin. Og vi så fugle, mange mange fugle. Der var rigtig mange lunder, og nogle af dem løb på vandet, når vi nærmede os, måske det var unger, der ikke har lært at flyve endnu? Og der var alke, lomvier, skarv, suler, flere mågearter og få tejst. Og så var der havørn - mange havørne, og vi så også, hvordan den skabte panik ved at flyve ind i en kløft i klippen. Det var en rigtig god tur.

Så gik turen mod Honningsvåg igen, og nu var det ved at blive overskyet. Vi spiste aftensmad på hotellet. Og Thorkild og jeg gik en tur gennem byen, og så ville vi lige prøve hæveautomaten igen. Og sørme - om ikke vi fik penge ud af dyret - det var åbenbart fordi, vi havde indtastet et for stort beløb. Så var alting jo godt, og vi kunne så få betalt Marianne, hvad hun havde lagt ud for os. 

Kl. 21.30 går bussen ud til Nordkapp klippen igen. Men det er blevet meget overskyet, så vi har valgt at blive på hotellet og prøve at rette lidt op på søvnunderskuddet. Og så håber jeg ikke, at de andre kommer i morgen og fortæller om, at de så solen.

Gjesvær, Kvænangsfjellet

Lørdag, den 7. juli

Der havde været tæt tåge ude på Nordkapp klippen i går aftes, så jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at gå tidlig i seng.

Vi kørte sydover, og på et tidspunkt skulle vi have en "morgenbitterstop", og i stedet for den lille skarpe gik jeg lidt rundt i området. Og jeg var heldig igen - der var multebærplanter, og jeg fandt også en enkelt, der blomstrede. Super! Og som vi kom længere og længere sydpå, begyndte der at blive lidt mere vegetation, pilekrat var det første, og så blev det til birke- og rønnetræer, der blev større og større, jo længere sydpå vi kom. Nu var ranunklerne også kommet igen på grøftekanten. 

Næste stop var formiddagskaffepause. Det var på en plads ned mod en elv, og her groede der mange engblommer, de var så kønne, og der var også skovstjerner.

Vi skulle videre, og vi ankom til Alta, Nordnorges hovedby. Her skulle vi spise frokost, og Thorkild og jeg gik ind på et pizzaria. Og så skulle vi på museum (om helleristninger), men vi valgte det fra, så vi købte en kop kaffe i cafeteriet, og bagefter så jeg på omgivelserne, og her var der også multebær i blomst. Nu gik turen videre mod sydvest, og vi stoppede ved Isnestoften på en holdeplads, hvor der var omkring ti små samebutikker. Her gik vi lidt op bagved, og her var der en bunker, en kanonstilling - rester fra krigen. Og så var der lige et par gøgeurt!

Vi skulle indkvarteres i Gildetun på Kvænangsfjellet. Meget spartansk i forhold til de tidligere hoteller, men fint nok for os. Da jeg så hotellet, var jeg klar over, at her var der i hvert falt ingen Wi-Fi. Da jeg så senere kom forbi receptionen, stod der et skilt med koden til Wi-Fi. Ok - godt. At jeg så ikke lige kan se, hvorfor der skal kode til her - der er hverken naboer eller genboere...

Aftensmaden bestod af blomkålssuppe, laks og karbonader med kartofler, grønsager og sovs ad libitum - endda to slags. Desserten var chokolade fromage med frugt og vanillecreme og kaffe.

Vi gik en lille tur på fjeldet og så på blomster, fik vand i skoene og nød udsigten, som kunne have været formidabelt, hvis solen ville havde været så venlig at skinne på det hele.

Det har finregnet det meste af dagen. Vi har kørt 365 km i dag.

Og nu er klokken 23.45, og jeg kikker ud af vinduet, og det er helt lyst. Jeg synes, det er synd at gå i seng, men jeg må jo have noget søvn.

Bardu

Søndag, den 8. juli

Jeg var meget spændt på, om vi vågnede op til solskin og klar himmel, men det var der absolut ikke. Jeg var stået lidt tidligere op, så der var tid til at gå ud og nyde udsigten. Ind imellem kunne vi ikke hytterne på den anden side af gårdspladsen for tåge. Men da vi kom ned fra fjeldet, begyndte der at blive huller i skyerne. 

Vi skulle med færge to gange, og inden vi nåede Olderdalen, var det blevet fin solskinsvejr, så det var en utrolig smuk tur over til Lyngseidet, og lidt senere var det Svensby - Breivikeidet. Både køreturen og sejlturen var med fin udsigt til den ene sneklædte bjergtop efter den anden.

Snart nåede vi Tromsø, hvor vi spiste frokost og gik rundt i den hyggelige by. Vi skulle så med bussen over broen til Ishavskatedralen. Kirken blev bygget i 1965, og der står i guidebogen, at bygningen overbevisende kombinerer natur, kultur og tro, og den var også imponerende. Og så var der en fantastisk god udsigt ud over Tromsø.

Sjovt - i dag startede vi på fjeldet, hvor der kun gror de små alpine planter, og sluttede af med et væld af både træer og blomster. Pilen drær, så det næsten så ud, som om det sneede. På grøftekanterne har jeg i dag bl.a. set klokkeblomst, røllike, vild kørvel, musevikke og mange flere, men så troede jeg, at det var pileurt, jeg havde set mange af fra bussen. Men da vi holdt eftermiddags kaffepause på en rasteplads med samernes boder - igen igen, kunne jeg lige gå over vejen og kikke, og det var gøgeurt igen! Og der var bare mange af dem. Jeg kunne blive ved med at se mange fra bussen resten af vejen på grøftekanten. 

I Tromsø så vi tulipaner, de var godt nok på det sidste, men det siger lidt om, hvor meget de er bagud.

Vi holdt en lille pause i Bardufoss, hvor vi var ude at se en mindetavle og en kanon fra 2. verdenskrig, har foregået rigtig meget heroppe. Mange byer blev brændt ned til grunden.

Og så nåede vi frem til Bardu, hvor vi blev indlogeret på Hotel Bardu. Og her fik vi rigtig godt aftensmad - fiskesuppe, buffet med torsk og noget kød, som jeg ikke smagte, kartofler, grønsager, og meget andet tilbehør. Til slut var der blåbær/brombær kage med vanillesovs til kaffen.

I dag har vi kørt 330 km.

Lofoten, Svolvær

Mandag den 9. juli

Kaffemaskinen i spisesalen gav i aftes anledning til meget snak. Det er sådan en maskine, hvor man skal vælge, hviken slags kaffe, man vil have, så det går ikke lynhurtigt, derfor var der hele tiden lang kø ved maskinen. Og de 3 - 4 første i køen skulle jo så kloge i det... 

Og det var så det samme til morgenmad i dag.

Vi stoppede ved endnu et krigsmindesmærke, og nu var solen kommet næsten igennem, så det så ud til at blive fint vejr. Senere holdt vi kaffepause i Lødingen, og her var også en spar butik, så vi var inde og købe noget til kaffen.

Nu var vi nået til Lofoten, og dels via tunneller og dels bro, kom vi over. Vejret var blevet lidt dårligere, men Marianne sagde, at det er Lofotvejr. Vi kørte til Henningsvær, og det er en lille og meget charmerende by. Vi spiste frokost her, og der var også tid til at gå og kikke lidt rundt i byen.

Næste punkt på programmet var besøg på en rekonstrueret vikingeborg. Os der ikke var med inde på vikingemuseet gik en tur op til en kirke, der var bygget i moderne stil, efter at det gamle var brændt. Men desværre var kirken ikke åbent.

I dag har jeg af nye planter set kvan og nellikerod, og stadig er der musevikker, ranunkler, vild kørvel, lupiner, kløver og kællingetand.  Og mange blå geranier, jeg tror, at jeg hver gang, jeg ser en blå geranie, vil tænke på Finland og Norge. Lupinerne er jeg gået forbi flere gange nu, men her er de lige sprunget ud, og så er der selvfølgelig ingen frø. 

Så var det blevet tid til, at vi skulle ind på vores hotel i Svolvær, Thon Hotel. Og det var en overraskelse, vi fik et business class værelse med både sofahjørne og et lille skrivebord med diverse sager, en kaffemaskine men ingen bønner. Det er da sjovt at prøve noget så luxiøst.

Vores aftensmad var ærtesuppe, makrel med lækkert tilbehør og fromage med et stykke vaffel til. Lækkert mad

Vi gik en lille tur rundt på havnefronten, inden vi gik i seng.

I dag har vi kørt 320 km.

I morgen har vi "fri" om formiddagen, det bliver dejligt. Det er en hård program, men vi vil jo også gerne se en masse.

Svolvær

Tirsdag, den 10. juli

Vi sov længe i dag - helt til kl. 7.00. Morgenmaden var en kæmpe buffet, og i spisesalen sad der en pige i hvid blonde kjole og spillede på piano. Det har vi li'godt aldrig prøvet før!

Hvis vi havde lyst til en gåtur uden for byen, ville Marianne gå med, så det gjorde jeg. Da vi kom tilbage, gik jeg en tur rundt i byen.

Vi skulle være klar ved bussen kl. 11.45, og vi kørte til Fiskebøl, hvor vi kom med en færge over til Melbu, som ligger i øgruppen Vesterålen. Det var kun en halv times sejlads. Og vejret var så fint, delvis skyet, men det er vist meget godt vejr her. 

Bussen sejlede med over, for vi skulle køres tværs over øen til Stokmarknes. Her skulle vi på en meget stor båd, MS Finmarken fra Hurtigruten. Turen varede 3½ time, og vi købte en sandwich. Ca. halvvejs på turen sejlede vi ind i "Trollfjorden", der kun er 2 km lang og 100 m bred ved indsejlingen, og 500 m næsten lodrette fjeldvæge på begge sider. Inde i bunden af fjorden vendte det store skib 180 grader rundt om sin egen akse så tæt på klipperne, at man hele tiden tænkte, at nu må vi altså snart drøne ind i dem, men det gik lige så fint. Skibet lagde til lige bag vores hotel her i Svolvær. En rigtig fin tur i dejligt vejr.

Vi fik godt aftensmad, bl.a. gulerodssuppe med chili, og igen sad den unge pige fra i morges og spillede på flygelet. I aften var hun i en sort selskabskjole og høje laksko. Jo, der er stil over det her på stedet.

Så er det bare på hovedet i seng, vi skal have morgenmad kl. 6.30.

Bodø

Onsdag, den 11. juli

Så skulle vi tidligt op igen.

Det er en god bus, vi kører med, jeg har ikke haft behov for at tage køresyge tabletter, og det er dejligt.

Efter endnu et solidt morgenbord skulle vi køre sydover på Lofoten. Vi havde været på vestsiden den første dag, så nu var det på østsiden af øerne.

Formiddagskaffen fik vi på en rasteplads ved en campingplads for bobiler - som autocamperne kaldes her.  

I dag fik vi rigtig set tørrestativerne til torsk, men det var kun fiskehovederne, der hang alle vegne. Vi havde fotostop i Reine, det var så ufattelig smukt ud over byen med fjeldet, som kaldes Lofotvæggen, i baggrunden, og når så solen har skinnet hele dagen, er det hele jo bare ren idyl.

I Å skulle vi på Fiskerimuseum, der var en udstilling om fiskeri gennem tiden, trankogeri, beboelseshus og bageri. Rigtig spændende. Og mens vi var på museum havde Karsten gjort frokosten klar. Det var pølser med det hele.

Så var det blevet tid til at sige farvel til Lofoten. Vi skulle med færge fra Sørvågen til Bodø - en tur på tre timer. Og der var kun få minutters kørsel fra færgelejet til vores hotel, Scandic.

Efter aftensmaden, som var buffet, gik Marianne en tur med os ned på havnen. Hun ville vise os noget kunst. Jeg kan ikke huske kunstnerens navn, han er englænder. Det var nogle ret store stykker granit, der var boret mange huller i - det gav anledning til mange forskellige betragtninger - hvad der måske også var kunstnerens ide? Det var helt eventyrligt at gå dernede på molen kl. 22, og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Og jeg har lige slået op på YR, den siger, at det bliver godt i morgen igen.

Mo i Rana

Torsdag, den 12. juli

Vi vågnede op til solskin, og det var jo også det, YR havde lovet!

Igen et dejligt morgenbord. Og så skulle vi tage afsked med Karsten, vores rare buschauffør, han måtte ikke køre mere i denne periode. Han blev afleveret ved lufthavnen, og vores nye chauffør hedder Jens.

Vore første stop var ved - ifølge rejsebeskrivelsen - verdens stærkeste tidevandsstrøm, Saltstraumen. Vi gik op på broen, der krydser elven, og vi kunne da også se, der var tryk på.

Kaffepausen var på en lille rasteplads, men nu var det blevet overskyet, diset og meget koldt. Lidt af en skuffelse, for vi skulle køre på - også iflg. Nilles rejsebeskrivelse - Norges smukkeste vej langs kysten. Der har også været mange smukke steder, men fjeldet var indhyllet i skyer hele dagen indtil kl. 17, så kom der pludselig hul i skyerne, og ret hurtigt blev det skyfrit.

Efter at vi kom igennem en del tuneller og Svartistunellen på 7,6 km, var vi fremme ved et udsigtspunkt, hvor vi skulle se bræen fra Svartisen, men vi kunne kun se de nærmeste træer. Men så fandt jeg nogle blå lupiner, hvor der var bælge på den nederste del, og dem fik jeg lige plukket!

Vi skulle med færge fra Forøy til Ågskardet, en tur på kun 10 minutter. Men det gik ikke så godt. Færgemanden blev sur, fordi bussen kørte ind i en forkert kø, og han mente, det var fordi, vi ville snyde, og så kunne vi ikke komme med før næste gang. Og sådan var det bare! Men pyt, da alle de andre biler var kørt om bord, slog Marianne og Jens campingbordet op, og lynhurtigt var frokosten klar - pølser med det hele. Aldrig har jeg spist så mange pølser med hvide kedelige pølsebrød, men flere steder er det svært at få frokostpausen til at passe med et sted, hvor vi kan finde et sted at spise. Fint nok, det er hurtigt og billigt :-).

Vi kom med den næste færge, og efter en etape i bussen, skulle vi igen sejle - fra Jektvik til Kilboghamn, det var en times sejlads. Vi sejlede over polarcirklen, der var makeret med en globus magen til den, der står på Nordkapp. Den står på en odde, og vi kunne godt se den fra båden.

Vi skulle jo også have en kop eftermiddagskaffe, og fra rastepladsen vi holdt på, kunne vi nyde synet af, at skyerne forsvandt fra fjeldet bag os. Super.

Der er et utal af færgeforbindelser i området. Vi kom gennem en lille by, hvor vi kunne se, at der var forbindelse til fem forskellige destinationer.

Så var vi ved at være fremme i Mo i Rana, og vi blev indlogeret på Hotel Scandic Meyergården, hvor vi også fik aftensmad. Det var buffet, det var rigtig lækkert, og igen var der meget fisk.

Vi gik en lille tur rundt i byen efter aftensmaden, Marianne ville vise os nogle forskellige skulpturer, en fin tur i solskinsvejr. Vi så også en mindesten over en pige her fra byen, hun var dræbt på Ytøya.

I dag har vi kørt 310 km.

Trondheim

Fredag, den 13. juli

Vi vågnede op til solskinsvejr - dejligt!

Det første stop i dag var Korgfjellet, 534 m o.h. Herfra kunne vi se en af Svartisens bræer. 

Heroppe var der et mindesmærke over nogle krigsfanger fra Balkan. Der var ikke rigtig nogen vejforbindelse sydfra og op til Narvik, og tyskerne havde brug for en vej til af fragte tropper og krigsmateriel. De hentede krigsfanger fra Balkan herop som tvangsarbejdere til at lave en vej. Men det var meget beklagelig, at normændene var mere brutale over for krigsfangerne end tyskerne var, og der døde mange, så vejen kaldes blodvejen.

Herefter kørte vi til Mosjøen. En lille hyggelig by med mange gamle træhuse, som er fint vedligeholdt. Turen gik videre til Laksfors, en meget kraftig fos. Vi kunne se laksene hoppe i fossen for at komme videre op i elven.

Vi skulle have frokostpause i Namskogan, hvor der var et lille spisested. Vi var kommet bagerst i køen, så vi kunne se, at det ville blive et problem at nå at spise det, vi havde bestilt. Så vi fandt en bænk og drak en øl, og så fik vi et par kiks. Vi er absolut ikke i kalorieunderskud, så vi tænkte, at det nok skulle gå.

Så var der også tid til, at vi kunne gå en tur, og jeg havde hele formiddagen set, at der var en ret høj lilla blomst, og den fandt jeg også. Men hvad var det nu lige for en? Jeg måtte gøre brug af min "livline".

Det var en lidt sej tur, vi har kørt mange kilometer, men det har været et fint landskab - ikke kun træer. Vi så mange landbrug, og som vi kørte mod syd, blev de større og større. Et par steder så vi traner, der stod på marken.

Temperaturen var kommet helt op på 24 grader, da vi holdte eftermiddags kaffepause, inden vi tog sidste etape til Trondheim. Jeg synes, det har været hårdt at køre så langt i dag, måske er det varmen - måske er det fordi, vi nærmer os slutningen på rejsen.   

Vi blev indkvarteret på Clarion Hotel, og aftensmaden var buffet.  

Efter aftensmaden gik vi en tur rundt i byen, som er en rigtig hyggelig by. Der er rigtig mange huse, som er gamle og restaureret rigtig fint.

I dag har vi kørt 460 km.

Beitostølen

Lørdag, den 14. juli

I dag kunne vi sove længe, vi skulle først være klar til afgang kl. 9.30, herligt! Men det var koldt, og vi var mange, der havde taget sommertøjet frem igen, da det jo blev så varmt i går.

Det første, vi skulle i dag, var at se Nidarosdomen, katedralen i Trondheim, den er bare imponerende.   

Og så startede vi sydpå over Dovrefjeld, hvor vi kikkede efter moskusokser. Nogle få blev hentet på Grønland, og de trives godt her på fjeldet, man regner med at der er et par hundrede i dag.

Vi spiste frokost i Opdahl, og kørte videre til Vågåmo, hvor vi holdte en kaffepause. Her var der blevet rigtig varmt - 28 grader, og nu var der også begyndt at blive huller i skyerne. Videre kørte vi op over Valdresflya fjeldet, hvor vi var oppe i 1.389 m's højde, for til sidst at ende i Beitostølen, hvor vi blev indlogeret på Radisson Blu Mountain Resort. Vi fik et værelse på 3. sal, og vi har den mest fantastiske udsigt fra værelset - synd at vi kun skal sove her en enkelt nat.

Aftensmaden var buffet, og der var mange lækre ting. Og i aften, feriens sidste aften købte vi et glas rødvin til 105,- kr. pr. glas, det er så norske kroner, men alligevel godt 80,- for et glas!

Og nu er det så bare på hovedet i seng og se at få sovet en masse, så vi kan holde os vågne til at nyde den sidste skønne udsigt ned til Oslo.

I dag har vi kørt 340 km. 

Kjallerup

Søndag, den 15. juli

Det var så sidste nat på turen.

Vi stod op til fint vejr, og kunne lige få tid til at nyde den fantastiske udsigt fra vores hotelværelse.

Kaffepause ved Sperillen sø.

På vej til Oslo kom vi forbi Ytøia.

I Oslo spiste vi frokost, og vi havde et par timer til at gå rundt og kikke. Vi gik på gågaden, Karl Johans Gate, og vi fik set Stortinget, Kongeslottet, Universitet og Rådhuset. Her var åbent, vi kunne bare gå og se de flotte vægmalerier.

Hen på eftermiddagen gik bussen videre til Larvik, hvorfra vi skulle sejle med Colorline til Hirtshals. Vi spiste aftensmad - buffet på båden, og Nilles gav drikkevarer ad libitum.

I Hirtshals blev vi fordelt i busser, alt efter, hvor vi skulle læsses af.

Vi var hjemme ved 1-tiden.

En rigtig fin tur, godt vejr, smukke landskaber og flinke mennesker at være sammen med,