Schweiz

Zürich, den 19. august

Min rejse startede i går med frokost hos Kirsten og Folmer, hvor jeg skulle aflevere Chica. Efter en tårevædet afsked med det lille pus kørte jeg til Silkeborg til Randi, hvor jeg sov i nogle timer.

Vi skulle tjekke ind i Billund kl. 04, så vi kørte fra Silkeborg lidt i tre. I Billund nåede vi at få lidt morgenmad i Loungen, inden vi fløj til München, hvorfra vi skulle videre til Zürich. Vores fly var en time forsinket. Fra lufthavnen tog vi toget ind til hovedbanegården i Zürich. 

Vi gik efter Google Maps, Randis hukommelse og en hjælpsom ung mand, og nåede frem til Hotel Glockenhof. Vores værelse var allerede klar, og så kunne vi få vores ting derop, inden vi gik ud i byen. Vi var blevet sultne, så vi købte en sandwich. 

Randi var guide, og vi gik ad Bahnhofstrasse ud til Zürichsøen, hvor vi gik langs bredden og nød det dejlige vejr, spiste en is i parken, og gik  tilbage over floden Limmat og ind i den gamle bydel Niederdorfen. Her er smukke gamle huse, små, smalle og stejle gader med mange små  butikker med meget anderledes og specielle varer - modsat Bahnhofstrasse, hvor det er store eksklusive butikker med en dørmand, som vi ikke rigtig regnede med, ville lukke os ind. 

På vej tilbage til hotellet købte vi en sandwich. 

Og nu er vi faldet dødtrætte om i sengen efter knap 21.000 skridt, 15½ km og været oppe siden kl. 2 i nat. Det synes vi selv er godt klaret!

Det har været meget fint vejr i dag, mest solskin og en behagelig temperatur.

Luzern, den 20. august

Vi gik ned til banegården, hvor vi skulle med toget til Luzern. Det var en tur på kun 40 minutter, og vores hotel, Waldstätterhof  ligger lige på den anden side af gaden end banegården.

Vi fik vores kufferter opmagasineret, og derefter gik vi over floden Reuss på Kapellbrücke, der er en gammel træbro fra 1333. Broen er 200 m lang, og der er en ottekantet tårn midt på broen, som oprindelig var vagttårn, men blev senere brugt som fængsel.

Vi kom over til den gamle bydel, hvor vi spiste frokost og fik resten af eftermiddagen til at gå med at shoppe lidt og slentre rundt i de smalle gader med mange smukke huse. Inden vi gik hjem til hotellet, spiste vi en sandwich. Og vi var inde på Starbucks og købe en cookie med hjem til vores aftenkaffe.

Vi har haft rigtig fint vejr i dag igen, lunt og med solskin i eftermiddag.

Luzern, den 21. august

I dag skulle vi på bjergtur til Rigi Kulm, som er 1.800 m.o.h. Vi skulle med tog herfra til Arth-Goldau, hvor vi skulle skifte til en kabelbane. Turen op til toppen tog tre kvarter, og hvis ikke der havde været tæt tåge, havde det helt sikkert været en fantastisk flot tur. Men som vi kom længere og længere op blev tågen tættere og tættere, så vi kunne ikke se noget som helst.

På toppen spiste vi en sandwich med en flaske vand til. Og det var meget koldt, 12 - 13 grader, og da det var så fugtigt, føltes det meget koldt. Heldigvis havde vi taget varmt tøj på, så vi frøs ikke.

Da vi ikke kunne se noget som helst, begyndte vi at gå ned ad bjerget på en af vandreruterne. Det var meget hårdt for benene, for det gik meget stejlt nedad. Det blev lunere jo længere ned vi kom, og tågen lettede også lidt. Men den manglende panoramaudsigt gjorde, at jeg fik fotograferet mange små blomster, som der var rigtig mange af langs ruten.

Vi tog kabelbanen det sidste stykke vej ned til Vitznau, hvor vi skulle med båd tilbage til Lucern. Det var så mærkeligt at se træer og huse fra toget. Vi havde ikke fornemmelsen af, hvor stejlt vi kørte nedad, derfor så det ud som om, det hele var skævt. 

Sejlturen varede en time, og her var sigtbarheden ok, men ingen sol.

Tilbage i Luzern gik vi på Kunstmuseum. Det var noget af en oplevelse, for både billederne og installationerne var ikke rigtig noget, jeg forstod noget af, men det var da interessant at se alligevel.

Vi gik ind i supermarkedet og købte pizza og kage, som vi tog med op på værelset.

Lugano, den 22. august

Efter en lækker morgenbuffet fik vi pakket færdig og gik ned til kajen, hvor vi fik afleveret vores bagage, som så blev sendt direkte til Lugano.

Vi stillede os i køen, hvor der var mindst hundrede mennesker foran os. Efter en halv times venten kom båden, og vi gik ombord og var heldige at få en plads på øverste dæk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var en helt eventyrlig smuk sejltur på Vierwaldstättersøen. Vi kom forbi grønne skråninger med spredt bebyggelse, små hyggelige landsbyer, stejle klippesider og bjergtoppe, og vandet var turkisfarvet og himlen var blå. Så alle de bjergtoppe, vi ikke fik set fra oven i går, så vi nu fra neden på den tre timer lange tur.

Da vi nåede Flüelen, forlod vi båden og gik ombord på Gotthard Panorama Expressen. Det blev også en rigtig smuk tur ned gennem landet til den sydligste del af Schweiz. Vi kørte gennem mange tuneller, den længste er Gotthardtunellen, som er sytten kilometer lang. Længere sydpå kom vi igennem flere spiral tuneller på grund af en stejl nedstigning.

Turen sluttede i Lugano, og det var underligt at komme ud af toget i 28 graders varme. Fra banegården skulle vi med en lille kabelbane ned til byen, og da vi stod ud af kabelbanen, var vi lige uden for vores hotel, Hotel Dante. Da vi havde stillet vores kufferter op på værelset, gik vi ud i byen. Det er en rigtig hyggelig by med meget smalle gader, og den ligger lige ned til Luganosøen. 

Vi fik shoppet lidt og fandt derefter en restaurant, hvor vi delte en pizza og fik et glas hvidvin til. Det var lækkert i stedet for sandwich og fast food to go, som vi har levet af indtil nu. Restauranten ligger lige ned til Luganosøen, så det var rigtig hyggeligt at sidde og spise her.

Vi var trætte efter en begivenhedsrig dag, så efter vi i receptionen fik bjerget en tyndere hovedpude, en kogekedel og noget mælk til kaffen, gik vi op på værelset og lavede en kop kaffe.

 Det er nogle meget tykke hovedpuder, der er på hotellerne her. De to sidste nætter har jeg sovet med to håndlæder i pudebetrækket i stedet for en pude, men det fungerer heller ikke så godt. Så i nat vil jeg nyde at sove på en dejlig tynd blød hovedpude. 

Gotthard Ekspressruten. Vi sejlede fra Luzern til Flüelen og var med tog herfra til Lugano

St. Moritz, den 23. august

Endnu en helt eventyrlig smuk dag!

Vi skulle videre i dag, selv om vi godt kunne have brugt et par dage mere i Lugano. Lige uden for hotellet tog vi kabelbanen op til stationen, fik købt lidt brød til turen og gik hen og fandt bussen, Bernina Express Bussen. Godt der var aircon i bussen, for udenfor var der 29 grader allerede kl. 9.

Vi kørte længe langs Luganosøen, hvor der på bredden gror både palmer, nerier og mange andre planter, som jeg kender fra Spanien. Vi krydsede grænsen til Italien men kørte stadig langs Luganosøen. Hvor søen endte kørte vi gennem en ti km lang tunnel, og nu var vi kommet til Comosøen, som vi fulgte længe. Vi havde et lille stop, hvor vi fik en kop kaffe, her var der 31 grader. Efter tre timer med bussen havde vi nået Tirano, hvor vi skulle skifte til toget, Bernina Expressen. Det var et flot, langt rødt tog - også med panoramavinduer. Vi krydsede grænsen til Schweiz igen, og med det samme begyndte vi at stige meget, så det var en blanding af både loops og hårnålesving. Der blev mindre og mindre vegetation, og vi kunne begynde at se Piz Palü og Piz Bernina, som begge har en højde af omkring 4.000 m. 

I Alp Grüm, som ligger i 2.091 m's højde, holdte toget, så vi kunne komme ud og fotografere Palü gletcheren med en turkisfarvet bjergsø neden for. Det var så smukt. 

Vi kørte gennem Bernina passet, 2.253 o.h. og nu gik det en lille smule nedad igen til St. Moritz, som ligger i godt 1.800 m's højde. Der var løbende informationer i toget, og da vi nærmede os byen, blev der fortalt om, at det er et meget eksklusivt og fint sted, så vi fik det nærmest helt dårligt, her kom vi i udtrådte sandaler, morgenhår, en proppet slidt rygsæk osv. Men vi havde jo begge hørt om, at det er her de rige og berømte kommer om vinteren og står på ski.

Vi kom til hotellet og fik vores værelse, hvorefter vi gik langs søen ind til centrum. Vi fik ikke rigtig shoppet her, butikkerne som Gucci, Prada, Dolce Gabana, Louis Vuitton, Rolex osv. osv. turde vi slet ikke gå ind i bare for at kikke. Men vi mødte nu hverken Mary og Frederik eller Prins Charles - desværre!

På vejen hjem kom vi heldigvis forbi en Coop, hvor vi fik købt lidt brød, kiks og en flaske hvidvin. Så vi fik lidt i maven, og så har vi lidt til togturen i morgen.

Fra vores værelse har vi den skønneste udsigt, og selv når vi sidder på tønden, kan vi nyde bjergtoppene. Herligt sted!

Det har været en rigtig god dag - lidt diset, men opad på dagen blev det mere og mere klart og næsten skyfrit.

Jeg må vente med at lægge billeder ind til i morgen aften, vi skal meget tidligt op i morgen, så jeg må vist til at sove snart.

Bernina Ekspress ruten. Vi var med bus fra Lugano til Tirano gennem Italien og med tog fra Tirano til St. Moritz

Zermatt, den 24. august

Vi vågnede op til skyfri himmel, det var en overraskelse, for mindst fem forskellige vejrudsigter havde lovet dårligt vejr. Så det var en dejlig start på dagen. Og morgenbuffeten var rigtig fin, så det har været perfekt her i St. Moritz.

Vi kom med shuttlebussen til banegården, hvor vi steg ombord på Glacier Expressen, også et panoramatog. Vi blev meget skuffede, for vi havde fået en gangplads, og vi havde på de to tidligere tog haft vinduesplads. Vi spurgte en af personalet, om ikke vi måtte sætte os hen på to ledige pladser, men hun sagde, at der kom to på lidt senere, som skulle have pladserne. Der kom aldrig nogen, og da vi var ca. halvvejs kom hun og sagde, at vi gerne måtte rykke hen på vinduespladserne. Så blev vi glade igen ;-).

De reklamerer med, at det er verdens langsomste express tog. Turen er på 270 km og varer otte timer, så der er nok noget om det. På strækningen er der 291 broer og 91 tunneller, hvor den længste er 15,5 km lang. Passet, Oberalppasset, hvor vi krydsede bjergene, ligger i 2.033 m's højde. Det var en fin tur med mange fine landskaber - grønne skråninger, små alpelandsbyer, nåleskove op ad bjergsiderne, stejle klippevægge, og rigtig høje bjerge med sne og is på toppen, en meget smuk tur. Og vejret blev også ved med at arte sig pænt, der var lidt grå skyer indimellem, men langt mest solskin.

På turen var der inkluderet en tre retters menu, og det var salat med æg til forret, hønsefrikassé med bønner og nogle sjove "ting", som vi blev enige om smagte som en blanding af kartofler og pasta, de smagte rigtig godt. Til dessert fik vi en lille ostekage. Vi syntes, vi var nødt til at have et glas hvidvin og en kop kaffe til den fine menu, men det fik vi da også lov at betale for... 208 danske kroner - det var en hel del mere, end vi havde regnet med!

Da vi havde omkring 40 km tilbage, måtte vi skifte til en bus pga. skade på skinnerne. Men vi skulle på et tog igen det sidste stykke, for Zermatt er en bilfri by. På toget spurgte jeg en kvinde, om hun var lokal, og det viste sig, at hun arbejder på vores hotel, så hun ringede og bestilte vognen til os., så da vi steg ud af toget holdte vognen klar til os. Vognen minder om en større og forbedret udgave af en tuk-tuk. Vi blev leveret lige ved døren til Hotel Bristol, som er et meget hyggeligt lille hotel.

Vi gik en tur på byens hovedgade med kik op til Matterhorn, omgivet af få skyer. Zermatt er en rigtig hyggelig lille by med mange fine Schweiz'er huse, og et utal af hoteller,  men her er også fuldstændig proppet med turister.

Vores aftensmad bestod af grovbrød med et glas vin til, og det var vin til en væsentlig lavere pris, end den vi fik til menuen på toget. 

Schweiz er et rigtigt hundeland. Her er mange, mange, der har hund, og mange turister har hund med, og de fleste er meget velopdragne og velplejede. Hundene må gerne komme med ind i butikkerne og på hotellerne. Men Randi og jeg har det svært med hundene, for der er ikke ret mange, der vil have, at folk snakker med deres hund, så det er kun et par stykker, vi har fået lov til at kæle med og kramme.

Her på hotellet er der en supersød hund, Ebba, af doodle-racen, og hende fik vi lov at snakke med.

Nu håber jeg ikke, vejrudsigterne holder, de melder igen om lidt dårligt vejr, og dagen i morgen er det, jeg har glædet mig allermest til på hele turen.

Glacier Ekspress ruten fra St. Moritz til Zermatt

Zermatt, den 25. august

Det blev uvejr i aftes, det både regnede, tordnede og lynede, og vi vågnede op til gråvejr, men det var jo også, hvad diverse vejrudsigter havde spået. 

Efter morgenmaden snakkede vi lidt med den søde hotelhund, Ebba, inden vi gik ned til banegården, hvor vi skulle med kabelbane op til Gornergrät. Nu var det begyndt at klare op, og mens vi kørte op, begyndte solen at skinne ned mellem skyerne. Turen tog 40 minutter, og vi kunne nyde udsigten til Matterhorn, og jo længere vi kom op, kunne vi se flere og flere alpetoppe med sne på. Vi endte i 3.100 m's højde, og her var den smukkeste udsigt næsten 360 grader rundt til bjergene med sne og gletsjere på i det fineste solskin og blå himmel. Jeg måtte næsten nive mig selv i armen for at tro på, at det var virkelighed. Den dag, jeg havde glædet mig allermest til, blev bare helt fantastisk.

Vi gik lidt rundt og nød synet, og efter vi havde taget mange, mange billeder, tog vi kabelbanen ned til næste station. Her gik vi en tur rundt, hvor der var lavet en sti gennem et område, hvor der var rigtig mange vilde blomster. Desværre var mange afblomstret, men heldigvis var der stadig nogen, der blomstrede. Der var også edelweiss, men den var også afblomstret.

Vi kunne mærke, at luften var tynd, vi blev meget forpustede af at gå. Efter blomsterturen tog vi kabelbanen ned igen til Zermatt. Vi købte lidt ind, inden vi kom tilbage på hotellet.

Resten af dagen dovnede vi på værelset, vi var så fyldt op af den fantastiske bjergtur, så vi ikke havde lyst til mere. Og det har været fint at gå rundt og se Zermatt, men der er alt for mange turister her, så vi nød stilheden på vores altan. Vi kan høre flodens brusen, og fra kirken lige ved siden af vores hotel bliver vi underholdt med klokkespil indimellem. Det er nu meget hyggeligt.

Her til aften lå skyerne tungt helt ned over byen, så vi har bare været heldige.

Mange små fine blomster i bjergene

Zürich, den 26. august

I dag skulle vi forlade Zermatt og rejse tilbage til Zürich. Vi fik lige hilst på den søde hotelhund Ebba, inden vi tog med hotellets vogn til banegården. Heldigvis var de blevet færdige med skinnearbejdet, så vi kunne køre med toget hele vejen til Zürich. På strækningen kom vi igennem en tunnel, der var 45 km lang.

Vi var fremme i Zürich allerede ved 12-tiden, og vi gik til hotellet med vores kufferter. Tilbage på banegården fandt vi toget til Schaffhausen. Her ville vi se et vandfald, Rheinfall Schaffhausen, som er en af Europas vandrigeste vandfald. Det var også meget imponerende, og selv om det kun er 23 m høj, er det voldsomt, og vi blev våde, da vi stod på udsigtsplatformene. Det er Rhinen  der løber her.

Tilbage i Zürich købte vi ind og gik op på vores værelse, hvor vi spiste lidt brød og drak lidt hvidvin til. 

Zürich, den 27. august

I dag har vi gået lidt rundt i byen, kørt med sporvognen op til bydelen, hvor Randi boede, shoppet lidt og nydt det dejlige vejr. 

Vi har også været oppe på Uetliberg, som er 870 m o.h. Heroppefra var der en fin udsigt over Zürich og Zürichsøen. Vi var oppe i tårnet, på en platform 30 m oppe, hvor der var endnu bedre udsigt. Det var lidt diset, så vi kunne ikke se alpetoppene, som man skulle kunne se i klart vejr.

Vi købte en flaske hvidvin og et par brezel'er (en flet kringle med solsikkefrø og salt), som vi tog med og spiste på en bænk ved bredden af Zürichsøen. Her var der mange folk og hunde at kikke på, og vi nød solnedgangen, inden vi tog en sporvogn hjem til Hotel Glockenhof. Det var en fin afslutning på en dejlig ferie. I morgen rejser vi jo hjem.

Zürich Lufthavn, den 28. august

Nu sidder vi i Loungen og venter på at komme med flyet til München. 

Vi var på Zürich Kunstmuseum i formiddags. Det var rigtig stort, og så var der endda en lige så stor bygning på den anden side af vejen, men den nåede vi ikke. Her var figurer, installationer og malerier i hobetal af både kendte og for mig ukendte kunstnere, der var både Picasso, Monet,  van Gogh og mange andre. 

På vej til hotellet, hvor vi skulle hente vores kufferter, gik vi lige ned til søen og spiste en is. Der er så hyggeligt ved søen, så vi sad og tog afsked med Zürich og Schweiz her. Der var 27-28 grader og solskin, så det var rigtig dejligt at sidde her.

Vi gik herefter mod banegården, hvor vi kom med et tog til lufthavnen. 

Heltborg, den 31. august

Vi landede meget sent i Billund efter en mellemlanding i München. Jeg overnattede hos Randi, og torsdag morgen kørte jeg videre til Hammel, hvor jeg skulle hente Chica hos Kirsten og Folmer. Det var SÅ godt at se, at min lille Chica har haft det godt og var frisk til at komme med hjem igen.

Det har været en fantastisk tur, mange betagende smukke billeder sidder på nethinden - og heldigvis også i kameraet. Det har været dejligt at rejse rundt med tog, herfra kan man se rigtig meget - især i de fine panoramavogne. Man er ikke låst fast mellem sæder, som i en bus, hvor det eneste, jeg kan se, er bagsiden af sædet foran og et landskab der flyver forbi vinduet uden rigtig at kunne se noget af det.

Så når jeg bliver gammel og ikke kan klare de lange flyveture mere, skal jeg helt sikkert rejse mere rundt i Europa med tog.