Sydkorea

Seoul, den 6. oktober 2025

Jeg startede hjemmefra lørdag ved 17-tiden, hvor Chica og jeg kørte til Silkeborg, hvor jeg skulle overnatte hos Randi og aflevere Chica. 

Chica og jeg er så heldige, at der igen er åbent på det 5-stjernede hundehotel, så kan jeg med ro i sindet tage afsted og nyde det.

Søndag morgen kørte jeg til Århus Lufthavn for at tage et fly til København, hvor jeg skulle vente i nogle timer.  Så var det dejligt, at jeg kunne gå i loungen og få noget at spise og få sovet lidt, inden den lange rejse startede. 

Ved gaten, hvor flyet gik til Dubai, stod Lars fra Risskov Rejser og bød velkommen.

Det var lidt af en opgradering af fly. Fra Århus til København var det et lille propelfly, og det vi kom ombord i Kastrup til Dubai var en Airbus 380, som skulle være verdens største passagerfly. Der var også lidt ventetid i Dubai, inden vi fløj videre til Seoul. 

Vi landede i øsende regnvejr. Her stod vores lokale guide Irene, en sød koreansk pige, som skal være lokalguiden i denne uge og ventede på os. Vi kom med bus til en restaurant, hvor der blev stegt kød på bordet vi sad ved. Det var mange forskellige små skåle med en masse lækre ting i, som vi skulle deles om ved bordet, også ret krydrede ting.  Det smagte godt og det var vældig hyggeligt.

Og så gik turen til vores hotel, hvor det skal blive godt at komme i en rigtig seng og få en god nats søvn, det er ved at være hårdt tiltrængt! Men jeg må vist lige en tur ned i receptionen, temperaturen er sat til 24 grader, og jeg kan kun få det til at stige, når jeg forsøger at regulere elektronikken! Og så bliver der også lige noget at få sat sig ind i på toilettet - det ser meget teknisk ud!

Jeg gik i receptionen, og jeg fik en meget udførlig seddel med forklaring på det hele, men temperaturen kan stadig ikke skrues ned, så jeg må nok sove med lidt aircon, selv om jeg ikke er glad for det. Men jeg fik to fine æsker kager, da jeg gik fra receptionen. Jeg synes æsken er meget fin. Kagerne....?

Seoul, den 7. oktober 2025

Det var jo spændende at komme ned og se, hvordan morgenmaden var. Det var rigtig fint med yoghurt, varme retter og en masse ting, som jeg ikke har set før, så det var slet ikke så let at vælge. Men jeg blev da mæt, selv om der mangler godt brød.

Vi skulle med bussen til en af de to mest velbevarede kongepalads, Changdeokgung Paladset her i Seoul. Den vi var inde at se, er på UNESCO's verdensarvsliste, og den er også fin vedligeholdt. 

Vores bus er meget luksuriøs. Der er meget god plads mellem sæderne, som kan slås tilbage og benstøtte frem. Der er fine gardiner og flot gulv - det ligner trægulv!

Nu gik turen op til grænsen mod Nordkorea. En stor del af vejen, vi kørte på, gik langs en flod, og her var der afspærret med pigtråd temmelig højt op. Det er fordi, det er militært område, men også for at holde spioner og andet krapyl ude. 

Vi spiste frokost, inden vi begav os ind i Den Demilitariserede Zone. Det var samme system som i går, en masse små retter, som vi er fire om at dele. Guiden er heldigvis flink til at dele gafler ud til dem af os, der ville tabe os flere kilo, hvis vi kun skulle spise med pinde i to uger.

Den Demilitariserede Zone er fire km bred og 250 km lang. Der er i princippet krig mellem Nord- og Sydkorea endnu, der er aldrig indgået en fredsaftale - kun en våbenhvile.

Der er lavet rigtig meget for turisterne ved den demilitariserede zone, DMZ.  Første event var muligheden for at stille spørgsmål til en kvinde, som var flygtet fra Nordkorea i 2018. Hun var flygtet alene, og efterfølgende var hendes mor og bror blevet dræbt, da det var kommet de nordkoreanske myndigheder for øre, at hun var flygtet.

Vi gik forbi nogle mindesmærker og kom herefter med en bus, som kørte os ind gennem nogle stærk bevogtede porte. I forvejen havde Irene haft vores pas med inde for at købe billetter, og her ved portene ind i DMZ kom der fuldt bevæbnede militærvagter ind i bussen og tjekkede vores pas. Nu kørte vi så ind i zonen til et observationscenter, hvor der var lavet informationer, bl.a. montre med kunstige landskaber og film om problematikken omkring Nord- og Sydkorea. Her var også stillet kikkerter op, og hvis ikke det havde været regnvejr med dårlig sigtbarhed, kunne vi have kikket ind i Nordkorea. Der ligger et par landsbyer i den sydkoreanske del af zonen, og i den nordkoreanske del har man bygget en landsby, men her er det kun fine facader, der vender over mod Sydkorea, der er ingen rigtige huse, og der bor ingen mennesker. Det er for at resten af verden skal tro, at det er så fine landsbyer, der er i Nordkorea.

Næste stop inde i DMZ var ved en af de tunneller, der er dukket op i årene efter koreakrigen. Nordkorea gravede tunnellerne for at kunne invadere Sydkorea. Vi kunne gå ned i den tredje tunnel, der blev opdaget i 1978. Tunnellen er 1,6 km lang og går ned i 73 m's dybde. Det blev lidt trangt nede i bunden, så godt at selv jeg, der ikke er så høj, havde hjelm på. Nede i enden af tunnellen er man kun 120 m fra grænsen ind i Nordkorea. 

Tilbage ved besøgscentret kom vi med vores egen fine bus og kørte tilbage til Seoul, hvor vi fik aftensmad - igen mange små retter, nogle meget velsmagende og andre meget stærke eller helt smagsløse som f.eks. rismelssuppe. Der er mange sjove grønsager - bregner, vandkål, alger osv. 

Bussen kørte os hjem til hotellet.

Det har været regnvejr hele dagen, men heldigvis kun finregn, og temperaturen er behagelig.

Seoul, den 8. oktober 2025

Dagen startede med en tur op i Seoul Tower. Først kørte vi med bussen op til en kabelbane, hvor vi kom med en gondol op til tårnet. Her var der en elevator, som vi tog op til observationsdækket. Tårnet er 236 m højt. Turen med elevator varede under et minut, så den kørte pænt hurtigt opad. Tårnet ligger på toppen af Namsan bjerget.

Heroppefra var der en fænomenal smuk udsigt.360 grader rundt. Seoul er en by med 28 millioner indbyggere, og der er også ufatteligt mange højhuse lige så langt øjet rækker heroppe fra tårnet. Det var dejligt klart vejr med sol i dag, så det var rigtig fint. De 28 millioner inkluderer også alle forstæderne, så hele området er på størrelse med Fyn.

Efter besøget i højderne spise vi frokost. I dag var det en meget lille kylling, der var fyldt med ris og kogt. Så skulle vi bare spise direkte af gryden, der kom ind på bordet - en lille gryde til hver med varmeplade under, så suppen kogte lystigt, da vi begynde at spise. Restauranten er en Michelin restaurant, men jeg tænker, om der er andre kriterier for at blive godkendt til det, end det er i Danmark.

Det er sådan her i Sydkorea, når det er helligdag og man skal ud til forskellige ting, klæder man sig på i fine dragter, og det skulle vi selvfølgelig også prøve. Så vi kom ind i en udlejningsbutik, hvor vi kunne leje store overdådige kjoler og mændene kongelige dragter. Men da der har været meget varmt i dag - op mod 30 grader og fuld sol, var det meget varmt at gå rundt i flere timer i den mundering. Nåh, men det var da vældig sjovt.

Vi skulle besøge kongepaladset Gyeongbokgung paladset, og her så vi vagtskiftet - en noget anderledes  event end på Amalienborg.

Efter endt paladsbesøg skulle vi tilbage og have vores eget mere behagelige sommertøj på igen, og så gik turen videre til et beboelseskvarter, Bucchin Hanok Village, en charmerende og velbevaret traditionel koreansk landsby beliggende lige midt i Seouls hjerte. Her er sat skilte op med påbud om at gå stille og roligt omkring, dem, der bor her, er simpelthen blevet så trætte af turister, der går rundt og larmer og glor. Og det forstår jeg godt, vi gik næsten som sild i en tønde i de smalle gader.

Sidste stop på turen i dag var i et kvarter med kunstbutikker, gallerier og andre små hyggelige butikker, Insadong. Irene tog os med ind i en butik, der er ejet af den koreanske stat, og her er garanti for, at alle varerne er koreansk fremstillet. Priserne var så også derefter!

Bussen kørte os hjem til hotellet, og de fleste af os gik med Lars ud i byen og spiste koreansk barbecue. Det var grisekød (eller flæsk!!), som vi selv skulle stege over et gasblus ved bordet. Så vi lugtede alle rigtig dejligt, da vi gik derfra! Der var også små skåle med godt, stærkt tilbehør til.

Chaufføren havde købt riskager til os, sådan nogen, som jeg fik i receptionen den første aften. Det var så venligt af ham, men jeg vil ikke sige de smager dårligt, men jeg har ikke behov for at smage på flere af dem.

Jeg blev meget træt i morges, for det lykkedes mig ikke at gemme dagbogen, jeg skrev i aftes, og så ville jeg prøve igen her til morgen, men det duede heller ikke. Så alt, hvad jeg havde lavet i går aftes, var bare tabt. Øv, øv, øv....

Gyeongju, den 9. oktober 2025

I dag har været en lidt lang dag køredag. Første stop på turen var Korean Folk Village, som er den koreanske version af Den Gamle By i Århus. En spændende have omgiver de gamle bygninger. Efterfølgende spiste vi frokost, og det var samme koncept, som vi plejer, men i dag var suppen med oksekød, og der var igen en masse spændende tilbehør.

Ny skulle vi så køre en lang strækning, inden vi nåede næste destination, som var et buddhistisk tempel, Beopjusa. Tempelkomplekset blev oprindelig grundlagt i det 7. århundrede og er en vigtig del af Koreas buddhistiske arv. Det ligger midt i den naturskønne nationalpark Songnisan. Komplekset består af mere end tyve bygninger - pagoder, porte, templer og træstrukturer, og så var der beplantet med crysantemun i alle mulige skønne farver, og der var buske klippet i alle mulige figurer - virkelig smukt område.

Vi har set mange rismarker, det er lige før, de skal høstes. Der er også mange drivhuse med grønsager.

Vi skulle vi køre godt et par timer igen, så vi fik lige lidt fakta - også nogle sjove forskelligheder i kulturen...

En gennemsnits månedsløn er  20.000 kr (DK 40), men skatten er en del lavere. Man betaler selv læge, sygehus, uddannelse og sparer selv op til pension. Antal feriedage afhænger af, hvor længe man har været ansat i et firma. Efter 10 år har man optjent 16 dage.

Børn går i skole i 8 timer + mange børn har herudover en tutor i 3 timer daglig.

Det er først nu, at kvinderne rigtig er begyndt at komme ud på arbejdsmarkedet, så husarbejde har været kvindernes.

Her er flest ateister, nogle kristne og nogle buddhister.

Og så nogle af de sjove: Man dater ikke efter interesser, men efter blodtype... En god indflyttergave er toiletpapir. Der findes både en penispark og et toiletmuseum - der ikke nogen af delene på vores program...

Der er en del overtro her. Tallene 4, 14 og 44 er uheldstal, mange hoteller har ingen 4. etage. Man skriver aldrig en persons navn med rødt blæk, det betyder, at personen skal dø. 

Hotellet i Seoul har været perfekt, alt har fungeret, men receptionen er bare et stort tomt rum, ingen stole eller sofaer, gangene ligner dem, man skyder genvej i kælderen på sygehuset, ingen billeder på værelset. Så hyggeligt er her ikke, men hovedsagen er jo også, at tingene fungerer, og det gør de. 

Vi nåede frem til Gyeongju, hvor vi skal være de næste to dage. Her var der bestilt mad på en pizzarestaurant. Og det var noget, der ligner pizza, det smagte rigtig godt. Her var der en serveringsrobot.

Trætte og mætte tjekkede vi ind på Rivertain Hotel.