Lørdag, den 17. maj 2025 

Leon

Vi startede hjemmefra kl. tre mod Ålborg i meget smukt vejr. Efter en god morgenmad i loungen kom vi afsted til Madrid med mellemlanding i Amsterdam. Fra lufthavnen i Madrid skulle vi først med en shuttlebus til en anden terminal, hvor vi skulle finde busterminalen. Der var lang vej derned, men til sidst lykkedes det os at finde det. Herfra var vi med bus til León - en godt fem timer lang tur. Det var et helt andet landskab, end den jeg kender fra Andalusien, hvor jeg har været en del rundt i de år, vi havde huset dernede. Her er der grønt, og der er store flade marker med fine grønne afgrøder. Og det var rigtig smukt med mange valmuer - både på markerne og grøftekanterne.

Vi nåede León, og da var vi blevet både trætte, sultne og tørstige, så vi tog en taxa til benediktinernonneklosteret, hvor vi ville overnatte. Vi fik to senge, jeg var i en køjeseng over en fransk kvinde. Jeg fik lidt information af dem om bagagetransport, men vi havde stadig lidt at finde ud af.

Vi gik lidt rundt i byen for at finde noget at spise, inden vi gik i seng.

Søndag, den 18. maj 2025 

Fra León til Villar de Mazarife

Vi vågnede ved, at de franske kvinder på værelset pakkede. Vi stod op og pakkede og konstaterede, at vi har fået alt for meget med i kufferten. Der var ingen morgenmad i klosteret, så vi gik ud i byen, og vi fandt en bar, hvor vi kunne få en gang morgenmad.

Jeg havde det, som jeg af og til har haft, når jeg er kommet frem til destinationen - jeg spurgte mig selv - hvad pokker laver du egentlig her? Er  det hele ikke lidt uoverskueligt? Men altid er det jo endt med at blive godt, så det gør det nok også denne gang.

Vi gik over til katedralen, som desværre ikke var åbent, men den var imponerende at kikke på. Så måtte vi videre, men de gule pile og  messing muslingeskallerne i fortovet var lidt svære at finde. Men vi kom afsted, Finn med kufferten på slæb. Efter et par timer blev han træt af det, og vi hyrede en taxa  for at blive kørt til Villar de Mazarife.  Jeg havde ringet og spurgt på Albergue de Jesús, og de havde et ledigt værelse. Værten kunne heldigvis engelsk, så hun kunne fortælle os noget om at få transporteret vores bagage. Dejligt. Hun fortalte så også, at der kun er et supermarked her i landsbyen, og fordi det er søndag, lukker det kl. 14, så vi skyndte os ned og købte ind, så vi kan klare os til i morgen. Og så nød vi en øl på bænken foran supermarkedet.

Efter vi havde spist frokost, og jeg havde været i supermarkedet igen efter mere vand, gik vi en tur tilbage mod León og retur, så det er blevet til 12 km i dag. Grøftekanterne, vi gik langs med, var utrolig smukke med rigtig mange forskellige vilde blomster, især mange valmuer. Vi så også en lizard, en pæn stor en i grøften.

Vi spiste aftensmad på herberget sammen med en del andre, bl.a. fra USA, Uruguay, Tyskland, Spanien, Østrig osv. Spændende at snakke med de forskellige mennesker.

Det har været fint vejr - sol/halvskyet og måske 22 grader.

22.261 skridt - Buen Camino! Det er sådan, man hilser på alle, man kommer forbi på ruten, og det betyder "God Camino".

Mandag, den 19. maj 2025 

Fra Villar de Mazarife til Villares de Órbigo - 16,5 km

gennem Villavente - Hospital de Órbigo

Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og begav os afsted. Det var meget koldt. Efter ti km kom vi til Villavente, hvor vi fik os en toast og en kop kaffe. Det var igen i dag gennem et fuldstændigt fladt område med kornafgrøder, nysået majs og måske solsikker. Og så var der igen i dag de fineste grøftekanter med masser af valmuer og hvid okseøje især. Og langs vejen var der kanaler med vand, hvor der var en livlig kvækken af frøer. I de små landsbyer, vi kom igennem, var der mange storkereder, og de var beboede allesammen.

Efter endnu 6,5 km var vi fremme i Villares de Órbigo, hvor vi havde reserveret på Albergue Villares de Órbigo. Der var låst, da vi kom, men vores kuffert stod pænt og ventede på os uden for porten. Endelig kom der et par og lukkede op, og vi fik vores værelse. Pigen var fra Columbia, så hende fik jeg til at booke et værelse næste sted, for da jeg ringede op, var det kun spansk, manden kunne snakke.

Vi gik en lille tur rundt i byen, og hos den lokale købmand fik vi købt lidt ind. Vi er godt nok kommet på landet, der var kun to eller tre ting af de fleste varer. Vi spiste på herberget - gulerodssuppe og pasta, det var lækkert.

Koldt og sol/halvskyet.

29.683 skridt - Buen Camino!

Tirsdag, den 20. maj 2025 

Fra Villares de Órbigo til Murias de Rechivaldo - 19 km

gennem Santibáñez de Valdeiglesias - San Justo de la Vega - Astorga

Vi købte morgenmad på herberget - lækkert - og begav os afsted. Meget bedre vejr i dag, så smuk en morgen i solopgangen. Og et meget smukt landskab med en del bakker har det været hele dagen. Vi holdt kaffepause tidligt og gik derefter til Astorga, hvor vi fik frokost. 

Nu var det blevet ret varmt, men vi manglede kun 5 km. Vi fandt herberget Albergue de Murias de Rechivaldo, som værten i går anbefalede. Det skulle være lidt, som det vi boede på i går. Men det er det da slet ikke, det er en stor sovesal og kun vask af tøj udendørs i koldt vand. Men vi fik da vasket noget, og det var allerede tørt, da vi havde spist aftensmad.

Aftensmaden, som var inkluderet, var en salat af rødbeder, tomat og agurk i marinade, rigtig god, og anden ret var bønnesuppe, der smagte overhovedet ikke ret godt. Desserten var en bæger yoghurt naturel.

Vi ville have købt lidt ind, men der var ingen købmand i byen, kun en restaurant og en bar.

Der var ankommet en ung tysk kvinde med tre børn, en baby på fem måneder, og to børn på fem og otte år. Hun havde babyen i en sele på maven og en rygsæk med udstyr til alle fire på ryggen... Og os med den megatunge kuffert...

Da jeg var gået i seng, kom værten ind og ville have penge for aftensmaden. Det forstod jeg ikke, for da jeg tidligere ville betale ham, sagde han, det var inkluderet, men jeg må jo have misforstået ham, han snakker kun spansk.

Jeg er spændt på, om vi får sovet, men det virker som en rolig baby, så det går nok.

34.857 skridt - Buen Camino!

Onsdag, den 21. maj 2025

Fra Murias de Rechivaldo til Foncebadón - 21,6 km

gennem Castrillo de los Polvazares - Santa Caatalina de Somoza - El Ganso - Rabanal del Camino

Det blev en rolig nat. Vi kom afsted kl. 7. Igen en utrolig smuk morgen med solopgangen, fuglesang og smukke blomster og buske langs stien. Efter en time kom vi til en lille landsby, hvor vi fik kaffe og morgenmad. Og så gik vi ellers alt, hvad  vi kunne holde til - det gik langsomt opad, fra 900 til 1.400 m.o.h. Vi fik købt ind i Rabanal del Camino - på skiltet stod der supermarked.... varelageret var ikke det helt store, og det var dyrt, men vi fik da lidt brød, ost, pølse og vand. Vi sad på en bænk og spiste, inden turen gik op til Foncebadón. 

Det var en hård tur på 5,7 km, hvor vi steg 250 højdemeter, og det var en smal og meget stenet sti, men det var en utrolig smuk tur med den skønneste udsigt og masser af skønne buske og et blomsterflor uden lige.

Vi fandt vores Albergue Convento de Foncebadón, hvor vi delte værelse med en kvinde fra Sydkorea, en fransk og en tysk pige.

Vi spiste aftensmad i spisesalen og gik derefter en kort tur i den lille landsby, inden vi gik i seng. Benene havde fået det lidt bedre igen, de var meget stive, da vi nåede hertil.

36.776 skridt - Buen Camino!

Torsdag, den 22. maj 2025

Fra Foncebadón til Molinaseca - 20 km

gennem Manjarin - El Acebo - Riego de Ambrós

I dag har vi været udfordret rigtig meget, strækningen på 20 km er faldet næsten 1.000 højdemeter, og stierne har været meget stejle.

Vi startede kl. 7 fra Foncebadon i kulde, vi gættede på, at der kun var 6 -8 grader. Solen kom frem bag bjergene - det var så smukt. Vi nåede ret hurtigt jernkorset, som står i 1.505 m's højde. Vi havde, som traditionen siger, medbragt en sten hjemmefra. Og så skal man putte sine negative tanker og frustrationer ind i stenen og kaste den over skulderen op til foden af korset, og når man går derfra, skulle ens gang være meget lettere. Der var dynget en flere meter høj stenbunke op, så der lå mange negative tanker omkring pælen.

Da vi kom til El Acebo, spiste vi frokost og fik vandflaskerne fyldt op. Og så fortsatte vi igen nedad ad nogle små umulige smalle, stenede, stejle og våde stier. Det har været virkelig hårdt, men til sidst nåede vi ned til Molinaseca, hvor vi havde reserveret to senge på Albergue Compostela. Vi lagde os lidt og hvilede skroget. Jeg havde så ondt i mine knæ, at jeg var i tvivl, om jeg kunne gennemføre resten af turen.

Men efter et par timers ro i benene, gik det bedre. Og vi gik lidt rundt i byen for at finde et sted, vi kunne overnatte i morgen, for vi besluttede, at vi vil holde en fridag i morgen. Vi fik booket et værelse og fandt et sted at spise pizza og drikke hvidvin. Temperaturen var nået op på 24 grader, så det var dejligt at sidde udendørs og spise.

Hos købmanden mødte vi den tyske mor med de tre børn. De havde været med taxa i stedet for at gå den lange stejle tur nedad i går. Hun syntes, det var lidt for risikabelt med de tre børn.

De sidste to dage har været som at gå rundt i en botanisk have, der har været så mange smukke blomster og planter at kikke på.

38.417 skridt - Buen Camino!

Fredag, den 23. maj 2025

Molinaseca - fridag

Vi stod op, da alle de andre var taget afsted, så kunne vi spise vores morgenmad i fred og ro.

Herefter gik vi over på den anden side af gaden og afleverede vores kuffert på Hostal el Palacio, hvor vi skal være i nat. Dejligt med et værelse for os selv.

Resten af dagen er gået med afslapning, indkøb og små gåture i den hyggelige landsby.

6.220 skridt - Buen Camino!

Lørdag, den 24. maj 2025

Fra Molinaseca til Cacabelos - 22,3 km

gennem Ponferrada - Columbrianos - Fuentes Nuevas - Camponaraya

Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Vi kom afsted kl. 6.30, og det gik godt fremad. Turen har været en del på asfaltvej, det er meget behageligt. Og det har været et både fladt og bakket landskab. Der er meget grøntsagsdyrkning og også en del vinmarker.

Vi fik vores værelse på Albergue La Gallega i den lille hyggelige landsby Cacabelos, hvor vi spiste paella med kylling og grønsager.

40.242 skridt - Buen Camino!

Søndag, den 25. maj 2025

Fra Cacabelos til La Portela - 20,4 km

gennem Pieros - Villafranca del Bierzo - Pereje - Trabadelo

Vi var klar til at gå kl. 6.30. De første tre timer var gennem et meget smukt landskab, intensivt vinområde. Efter Villafranca del Bierzo blev det meget kedeligt, det var langs lande-/motorvej gennem skoven. De sidste fem km var anstrengende, det var blevet varmt, og der var mange bakker.

Finn får mange bemærkninger for sine fine røde shorts med hvide blomster på. En australsk kvinde sagde til ham, at han var heldig, der ingen løse tyre var i området! Han synes, det er sjovt, han mener, det er fint med rød/hvide farver, når vi kommer fra Danmark. Jeg synes måske ikke, at de liiige passer til caminovandring.

Der har været en del nye blomster på grøftekanten i dag. Det var da herligt, når nu vi gik på en så kedelig strækning. Caminobogen kalder strækningen for "ørkenvandringen".

Lige før vi kom til vores herberg, var der en tankstation, hvor vi blev kontaktet af to amerikanere, som var på tur i bil. De ville gerne fotografere os, og de var meget interesseret i at høre om turen. Og vi fik sandelig også et "God bless you" med os.

Vi boede på Albergue El Peregrino, i en meget lille landsby, La Portela, hvor den største attraktion var herbergets æsel.

39.212 skridt - Buen Camino!

Mandag, den 26. maj 2025

Fra La Portela til La Laguna de Castilla - 12,3 km

gennem Ambasmestas - Vega de Valcarce - Las Herrerias - La Faba

Startede ved 6-tiden. I dag havde vi valgt kun at gå godt 12 km, da det var meget stejlt opad på flere strækninger. Vi gik på nogle stejle jord- og stenstier, som bønderne bruger til at drive deres kvæg på. Og vi kunne se, de blev brugt meget, da vi skulle udenom mange kokasser. Det har været en utrolig smuk tur i dag - både vejkanterne og vuet ud over dalene. Vi er kommet op i 1.150 m's højde, og nu er det også blevet mere alpine blomster og buske igen. 

Vi nåede frem til La Laguna de Castilla, hvor vi skulle bo på Albergue La Escuela. Jeg havde lidt problemer i går, da jeg skulle booke, for der var ikke rigtig nogen, som kunne tale alt for godt engelsk, så jeg snakkede med tre forskellige, inden det lykkedes at få aftalt noget.

Vi var fremme allerede kl. 11, dejligt, så kunne vi bruge dagen på at hvile og forberede os på endnu en hård dag i morgen. Der var ingen dobbelt-værelse ledigt, men vi kunne få to senge i pulterrummet, det sagde vi straks jatak til. Værten kaldte det en "suite" - meget fint.

Vi spiste aftensmad på herberget. De serverede Galisisk urtesuppe, ribben med kartofler og is.

25.349 skridt - Buen Camino!

Tirsdag, den 27. maj 2025

Fra La Laguna de Castilla til Fonfria - 16,3 km

gennem O Cebreiro - Liñares - Alto San Roque - Hospital - Alto do Poio

Vi havde fået herberget til at lave en madpakke til os i går aftes, så vi havde noget at starte på, inden vi gik kl. 6.20. Det første stykke var ret stejlt, men det var stadig køligt, så det gik fint. Og igen i dag var det en ubeskrivelig smuk morgen. Et par nye planter, bl.a. klokkelyng kom på plantelisten. Hele strækningen var rigtig smuk, men der var mange stejle steder både op og ned - mest op. Et lille stykke var nok det stejleste sted, vi har oplevet indtil videre, det var jævn vej, men der lå en masse småsten, så det var nødvendigt at krydse, så man ikke skred nedad for hvert trin. Vi var oppe i 1.330 m's højde, inden det begyndte at gå nedad igen.

Vi nåede Fonfria ved 12-tiden. Og her fandt vi Albergue Casa Rural Núñes, hvor vi fik en køjeseng i en sovesal med 16 køjesenge, og i løbet af dagen blev der helt fyldt op. 

Vi kunne få massage her, så det bookede vi straks, og det var som at komme i himmeriget (tror jeg da), skuldrene er meget ømme af at bære rygsækken, og ben og fødder trængte også til en kærlig hånd.

Kl. 19 var der fællesspisning i et hus længere nede ad vejen, og det var en stor oplevelse. Det var rigtig godt mad, og der var en fin stemning med fællessang. Vi var en 60 - 70 personer af alle mulige nationaliteter, så der blev både sunget Molly Malone fra Irland og Waltzing Mathilda fra Australien.  Vi sad sammen med en pige fra Vietnam, en fra Irland, en fra USA, en fra Singapore og et par fra Australien. Det var rigtig hyggeligt.

Tidligere på dagen prøvede jeg at ringe til et kloster, der også fungerer som et herberg. Men munken, jeg snakkede med, kunne ikke et ord engelsk, og jeg prøvede at få bare et ja eller et nej fra ham, om de havde to ledige senge. Men han sagde ikke ja eller nej, han forklarede en masse, så jeg blev meget træt af det og opgav til sidst. Da jeg fortalte det til vores vært her, fortalte han, at de ikke laver reservationer på klosteret, så det var nok det, den stakkels munk havde prøvet at forklare mig.

28.521 skridt - Buen Camino!

Onsdag, den 28. maj 2025

Fra Fonfria til Samos - 18,7 km

gennem Viduedo - Triacastela - San Cristóbal do Real

Det blev en rolig nat, selv om vi sov sammen med 30 andre. Det er svært at pakke med pandelampe og svært at undgå at larme. Vi var klar til at gå kl. 6.30, og det var igen en meget smuk morgen med solopgang og fuglesang.

Vi har taget en alternativ rute, godt nok 7 km længere, men det passer bedst med overnatningssteder, og desuden ville jeg gerne forbi Samos klosteret, et benediktinerkloster med rødder tilbage i 600-tallet, der er dog kun få rester tilbage fra den tid.

Op ad på dagen gik vi i store skovområder, og det var rart, da vi jo så havde skygge, for det blev meget varmt opad på dagen. Vi nåede Samos ved 13.30-tiden, hvor vi blev indlogeret på Albergue Val de Samos.

Hele ruten har været med strækninger, der går ret stejlt nedad, så det har været noget udfordrende for knæerne. Vi er også kommet igennem en del små landsbyer, først på dagen var det med landbrugsejendomme, hvor ajlen løb ned ad gaden, hvor vi skulle gå. Senere blev det med gamle beboede huse. Nogle steder så det meget øde ud. 

Vi købte ind og spiste aftensmad på herberget, og efter det gik vi over i klosteret og var med til vesper andagt med de sidste seks munke, der bor i klosteret.

Vi fik en "godnat-øl" i en bar på gaden, hvor vi sad i meget varmt vejr og nød det. Vi gik lige omkring det gamle kapel fra 900-tallet og omfavnede træet foran, som skulle give en god camino vandring til Santiago de Compostela.

39.888 skridt - Buen Camino!

Torsdag, den 29. maj 2025

Fra Samos til Barbadelo - 18,5 km

gennem Teiguin - Gorolfe San Mamede do Camino - Sarria

Vi startede 6.20 og gik de første 15,7 km uden pause, så havde vi nået Sarria, hvor vi fik en dejlig gang morgenmad med vores sædvanlige friskpressede appelsinjuice. Efter endnu tre kilometer var vi fremme ved vores herberg Albergue Casa Barbadelo. Nu var det blevet meget varmt 32 grader, så vi var glade for at være tidlig fremme. Vi fik vasket tøj og nydt en kold øl i skyggen. 

Ruten i dag har været gennem mange små gamle landsbyer med små landbrug. Bønderne driver deres køer hjem fra marken for at blive malket, og det er gennem de små smalle gader, som vi går på, så vi skal virkelig passe på hele tiden for ikke at træde i en kolort. Det er ren nostalgi, for det lugter af ko som i vores barndom, og der bliver slået hø og presset baller i lange baner. Vi kan godt gå og nyde den landlige idyl og alle lugtene.

Hen på eftermiddagen ville vi have noget aftensmad. Men da vi ville bestille, fik vi at vide, at kokken holdt pause i 25 minutter - og det var fra kl. 17 til 18 :-), så det måtte vi jo vente på. Langt om længe fik vi maden, Finn fik hønsekøds nudelsuppe og spaghetti bolognese, og jeg fik fyldte peberfrugter, det var rigtig godt.

Vi gik meget tidligt i seng, for vi vil starte meget tidligt i morgen.

33.311 skridt - Buen Camino!

Fredag, den 30. maj 2025

Fra Barbadelo til Portomarin - 18 km

gennem La Serra - Molino de Marzan - Brea - Morgade - Ferreiros - Marcadoiro - Vilachá

Det var meget varmt i går, så vi stod tidligt op og var klar til at gå kl. 5.20. Vi havde ikke ret meget til morgenmad, for der var ingen indkøbsmuligheder i Barbadelo, så vi stoppede allerede efter seks kilometer for at få morgenmad.

Kort efter kom vi til Morgade, hvor 100-km stenen står, og her var der stor fotosession. Og så er det altid spændende, om der er mange asiater foran, der skal fotograferes, for det kan tage enormt lang tid. Sjovt nok, nu synes 100 km lige pludselig ingenting....

Vi nåede frem til Albergue Casa do Marabillas i Portomarin, men vi kunne ikke tjekke ind endnu, så vi gik ned i byen og fik købt ind. Da vi havde tjekket ind, fik jeg planlagt og bestilt overnatninger for resten af ruten til Santiago de Compostella. Vi har besluttet p.g.a. den voldsomme varme, at vi kun vil gå omkring 15 km om dagen i stedet for at holde en fridag. Så kan vi være fremme omkring kl. 12, inden det bliver alt for varmt.

Vores kuffert var ikke dukket op sidst på eftermiddagen. Jeg prøvede mange gange at ringe til Louis, vores bagage transport mand, men han tog ikke telefonen, så til sidst ringede jeg til herberget, som vi sov på sidste nat, og de kunne fortælle mig, at den store røde kuffert stod der. Godt at vide, at den var der, men øv alligevel, vi skulle jo bruge den, så jeg aftalte, at de skulle booke en taxa til transporten af kufferten. Den kom halvanden time senere, og vi blev 35 Euro fattigere, men de 6 Euro til transportfirmaet var heldigvis stadig i posen på kufferten.

Værten på herberget her hjalp mig med at bestille bagagetransport ved et andet firma, og det blev lavet sådan, at jeg var fri for at ringe hver dag for at bestille transporten, det var jo også en af fordelene ved at have booket resten af overnatningerne på turen.

Vi spiste aftensmad sammen med en flok studerende og deres lærer fra Colorado, det var meget festligt. Den orange mand var oppe at vende mange gange.

34.792 skridt - Buen Camino!

Lørdag, den 31. maj 2025

Fra Portomarin til Ligonde - 15,6 km

gennem Gonzar - Castromaior - Hospital de la Cruz - Ventas de Narón - Gruceiro

Vi stod op 4.30, så vi kunne komme tidligt afsted. Det var meget mørk, tåget og vådt, der var ingen udsigt overhovedet. Men det var ret varmt, så selv om vi blev våde frøs vi ikke. Halvvejs i Ligonde var der langt om længe en café, så vi kunne få en gang morgenmad igen.

På et tidspunkt kom vi til et lille kapel, hvor der sad en blind munk med et malteserkors på kjortlen. Han lavede en masse stempler i vores pilgrimspas, men vi skulle føre hans hånd, så stemplet landede på det rigtige felt. Så skulle vi donere lidt i hans æske, og til gengæld fik vi nogle små kort med billeder af Jomfru Maria med nogle visdomsord på spansk bag på. De fleste af kortene var ens, så jeg tror, der var kludder i hans beholdninger.

Vi gik langs flere eucalyptusskove, ellers har det ikke været noget specielt landskab i dag - små bondelandsbyer, hvor køerne bliver drevet gennem gaderne, igen denne duft fra vores barndom.

Vi kom forbi Cruceiro de Lameiros, et vejkors fra 1670, der er udhugget på alle fire sider. Søjlefoden henviser til døden - hammer, nagler, torne og kranier, mens selve korset henviser til frugtbarhed og liv.

Vi var nu nået til Ligonde, og det var et rigtigt spændende herberg, vi kom til at bo på, Albergue La Fuente del Peregrino. Herberget er drevet på frivillig basis. Lige nu var det en gruppe på ti fra en kirke i Virginia, USA, der stod for det, de skulle være der i to uger. Det var gratis at bo og spise der, man kunne donere, hvad man havde lyst til, så vi gav det, som det har kostet de fleste andre steder.

Vi var så heldige at få pulterkammeret igen, så vi havde eget værelse. Efter at vi var blevet indlogeret, gik vi over til en nærliggende restaurant og fik en lækker frokost med et glas hvidvin til.

Aftensmaden spiste vi sammen med den arbejdende gruppe, hvor de fleste var fra Virginia, men der var også en pige fra Mexico og en fra Nicaragua. Foruden os var der to østrigske mænd, en tysk pige, en ungarsk pige og pigen fra Vietnam, som vi før har mødt. Der blev bedt bordbøn, og efter aftensmaden sang vi en del kendte sange, hvor et par af de frivillige spillede til, og aftenen sluttede af med en lille andagt. Det var en meget speciel oplevelse - utrolig spændende at prøve det.

34.229 skridt - Buen Camino!

Søndag, den 1. juni 2025

Fra Ligonde til O Coto - 17,2 km

gennem Eirexe - Portos - Palas do Rei - San Xulián - Casanova

Turen gik fint i dag. Vi stod op kl. 4.30 og spiste den morgenmad, der var stillet frem, så vi var klar til at gå kl. kvart i seks. Midt på formiddagen stoppede vi ved en café og fik morgenmad. Her mødte vi tre danske kvinder, vi har indtil i dag kun mødt to danskere, så vi fik en lille snak med dem.

Jeg fik ringet til Lærke og Signe i dag, de var hos Ruth og Benny denne weekend.

Det var et meget kedeligt herberg, vi er kommet til i O Coto, Los dos Alemanes. Det ligger lige over for et autoophug, hvor bilerne er hejset oven over hinanden, så de rækker langt op over rækværket omkring stedet. Plus der er hele to meget trafikerede veje lige uden for døren. Så det er et ufatteligt kedeligt sted.

Vi gik en lille tur for at finde en købmand, men der var kun en bar, hvor vi købte lidt frugt og fik en øl. Vores aftensmad blev tørre empanadas med tun fra baren.

Ruten i dag har ikke været specielt - ikke så meget opad og heller ikke så meget nedad. Lidt landevej, lidt skov og gråvejr.

30.529 skridt - Buen Camino!

Mandag, den 2. juni 2025

Fra O Coto til Castañeda - 14,6 km

gennem Leboreiro - Furelos - Melide - Boente

I dag har været lidt udfordrende, selv om det kun har været knap 15 km. Finn har fået ondt i sit ene ben, og jeg har haft lidt feber p.g.a. forkølelse. Men vi nåede da frem efter et par pauser med kaffe og toast.

Ruten er ikke så udfordrende mere, der er ikke de voldsomme op- og nedstigninger, men så er landskabet til gengæld heller ikke slet så smukt. Men det er stadig grønt og frodigt, og vejene gennem de små landsbyer er spændende med gamle bygninger, små gårde og skønne blomster og træer.

Vi havde booket værelse på Albergue Santiago, men ejeren var kommet til at dobbelt booke, så vi fik et værelse lidt længere nede ad vejen. Og det var et rigtigt hyggeligt lille dukkehus med pink fugletapet, nipsting, lyserødt sengelinned med blondekant osv. Det kostede 10 euro mere, men dem fik vi af værten, hvor vi skulle have overnattet. Så har vi også prøvet det. 

Heller ingen supermarked eller restaurant her, så vi hentede lidt at spise i baren, hvor vi havde booket.

Gråvejr og køligt.

28.042 skridt - Buen Camino!

Tirsdag, den 3. juni 2025

Fra Castañeda til til A Calle de Ferreiros - 13,3 km

gennem Ribadiso de Baixo - Arzúa - Pregontoño - As Quintas - Calzada

Turen i dag har mest været på skovstier, lidt op og lidt ned. 

Det er så tredje dag vejrudsigten har lovet regn - uden at der er kommet noget. Det lynede og tordnede meget i det fjerne, da vi startede her til morgen i mørket, men heldigvis nåede uvejret ikke os.

Jeg havde booket på Albergue A Ponte de Ferreiros, og det var en sovesal med 6 køjesenge, så Finn måtte igen op i øverste køje, det er ikke så bekvemt.

Vi spiste aftensmad i herbergets restaurant. Og det var bl.a. den galiciske suppe, som vi har fået mange gange, men det smager også godt.

26.575 skridt - Buen Camino

Onsdag, den 4. juni 2025

Fra Calle de Ferreiros til Amenal - 14,4 km

gennem Boavista - Salceda - A Brea - Cerieda - Santa Irene - Rúa - Pedrouzo

Så kom regnvejret, men det var heldigvis kun den første time, vi gik. Og vi var ret heldige, for lige da vi var gået ind på en café, kom der en ordentlig skylle, og resten af dagen var det tørvejr. 

Det er lidt vildt at tænke på, at vi når Santiago i morgen - på en måde er det lidt trist, for hver dag har været spændende.

Vi har på hele ruten passeret nogle mindesmærker over personer, der er døde på turen, og i dag kom vi forbi et sted, hvor en ung mand i 1993 døde af hjerteinfarkt. Han sko er bronzerede og står her i en lille niche.

Vi nåede frem til vores Hotel Amenal, og værelset var pludselig blevet dyrere, end da jeg bookede, og den unge mand i receptionen var sur, og nøglekortet virkede ikke, så det hele var lidt noget rod. Men ind kom vi da til sidst.

Finn har været lidt syg i dag, og han har også fået mere ondt i sit ben, så da vi havde fået vores værelse, gik han i seng og sov resten af dagen. Jeg hentede yoghurt og sandwich i baren til aftensmad og morgenmad i morgen.

Stedet, jeg har booket til de fire dage i Santiago, har ingen reception, så jeg har fået en mail om, at jeg skal tjekke ind på nettet. De har allerede i går trukket beløbet på min konto, men når jeg så laver tjek-in på nettet, slutter det af med, at jeg skal taste min visakort oplysninger ind, for de skriver, at de vil tage et depositum, som jeg får tilbage efter nogle dage. Og når jeg så ikke vil oplyse det, kan jeg ikke tjekke ind og få koden til at komme ind. Jeg har prøvet at ringe flere gange og sende flere mails til dem, men de reagerer ikke, så jeg har besluttet, at jeg hellere vil miste beløbet, jeg allerede er trukket for - end at risikere misbrug af mit kort. Og så er det jo spændende, hvor let det bliver at finde et nyt sted at bo. Der er rigtig mange mennesker her, og der er flere caminoruter, som alle slutter i Santiago, så der er der nok kamp om pladserne. Men heldigvis løser udfordringerne sig altid, så det tror jeg på, at det også gør denne gang.

27.074 skridt - Buen Camino!

Torsdag, den 5. juni 2025

Fra Amenal til Santiago de Compostela  - 16,4 km

gennem Labacolla - Vilamaior - San Marcos

Vi stod op kl. 4.30, for vi ville gerne ankomme tidligt til Santiago.

Da vi stoppede for at få lidt mere morgenmad, prøvede jeg igen engang at ringe til stedet i Santiago, jeg havde booket, og nu var der en der svarede. Men trods det, at der står på deres hjemmeside, at de snakker både engelsk og spansk, kunne manden ikke et ord engelsk. Så da jeg havde prøvet at forklare situationen flere gange, opgav jeg.

Det regnede i dag igen, og det blev ved hele dagen. Jeg havde forestillet mig, at vi, når vi nærmede os Santiago, ville være i festhumør, men det var altså lidt svært at få øje på festen, for Finn havde det rigtig dårlig (feber) og fik mere og mere ondt i sit ben - og det regnede - og vi vidste ikke, hvor vi skulle bo. Men det var stort, da vi endelig stod foran katedralen, den er ligeså imponerende og kæmpestor, som vi har set på billederne. Og vi kunne sige til hinanden - VI GENNEMFØRTE! 

Der var allerede en meget, meget lang kø til at komme ind i katedralen, så Finn ville gerne vente med at gå derind til i morgen. Lige pludselig mødte vi de to danske kvinder fra forleden, og vi blev enige om at gå ind og få kaffe og lidt at spise. 

Mætte gik vi på turistinformationen, og hvor var vi heldige - de fandt et værelse til os på 5 Caminos Pensión. Det ligger 50 m fra katedralen, så det var jo helt perfekt. Damen vi bor hos hedder Mercedes, og hun har en lille yndig hund, der hedder - gæt hvad - Chica!

Så teorien om, at det hele nok skal løse sig, holdt også i denne omgang!

Vi gik forbi bagage opbevaringsstedet, men kufferten var ikke kommet endnu, så vi gik "hjem" , og Finn gik i seng med det samme, vi var jo blevet våde, og han frøs og frøs, så han sov under flere dyner og tæpper resten af dagen. Først gik jeg ned for at hente kufferten (25 kg!), og nu var den kommet. Der er 63 (høje) trappetrin op til 3. sal, hvor vi bor. Jeg tog et trin ad gangen, men inden jeg var nået ret langt op, kom der heldigvis en mand og bar den op for mig. Han spurgte, om vi havde medbragt mursten? Jeg blev lidt flov. 

Senere måtte jeg ned igen for at finde et supermarked, men selv om Maps viste, der var masser af steder her i de små gader, var det kun souvenirbutikker. Til sidst - uden for den gamle bydel - fandt jeg et rigtig fint supermarked (med flere end 2 - 3 styk af hver ting, som vi har været vant til). Så jeg fik købt mælk, yoghurt, friskpresset appelsinsaft, vand osv. , nu havde vi jo køleskab, så det blev lidt tungt at gå med så langt. 

Jeg var også lige en tur inde i katedralen og kikke, Det er en fantastisk stor og smuk katedral - lige så imponerende, som jeg havde forventet.

38.099 skridt - Buen Camino!

Fredag, den 6. juni 2025

Santiago de Compostella

Finn sov lige indtil morgen, og han har det lidt bedre i dag, men er slet ikke frisk endnu.

Vi orkede ikke køen ind i katedralen i går, så vi startede med at gå derind i dag. Vi regnede med, at der var messe kl. 9, men det blev ikke til noget, så vi gik, da vi havde set os omkring derinde. Vi skulle jo også ind på pilgrimskontoret og have stemplet vores pilgrimspas og have vores pilgrimsbevis. Finn ville gerne hurtigt tilbage til pensionatet igen, så han kunne sove noget mere.

Jeg skulle ned og hæve penge til Mercedes, så jeg fandt en hæveautomat, men den sagde, at beløbet jeg ville hæve, var større end det jeg havde på kontoen, hm...... det kunne vist ikke passe?? Så tilbage til værelset igen efter Finns kort, og det gik bedre. Jeg fik dagen til at gå med at læse, snuse lidt rundt i de små gader, og jeg fandt også stedet, hvor vi skal møde i morgen, når vi skal på bustur ud til Finisterre - Verdens Ende.

Sidst på dagen gik vi ned til supermarkedet og fik købt lidt til aftensmaden, som vi spiste på pensionatet.

Det har småregnet hele dagen.

Lørdag, den 7. juni. 2025

Bustur til Finisterra

Vi havde booket bustur til Finisterra. Nogle pilgrimme vælger at fortsætte turen herud gående, det er 90 km ekstra. Kysten kaldes Costa de Muerte, som oversat betyder Dødens Kyst. Her er forlist mange både gennem tiden.

Første stop var en lille fiskerby, Muros, som ligger ved en flodmunding, jeg tror, det er det, vi kalder en fjord. Her er vandet blandet fersk- og havvand, og det giver god mulighed for produktion af både fisk og skaldyr. Området eksporterer meget herfra, især sardiner.

Næste stop var ved floden Xalla's udløb, hvor det falder 40 m ned i fjorden, det var et fint vandfald. 

Videre gik turen til Finisterra fyrtårn, som selvfølgelig ligger helt ude på kysten. Finisterra betyder på galisisk Verdens Ende, og det er her man skulle finde en muslingeskal for at bevise, at man havde gået helt herud. Derfor er symbolet på caminoen blevet en muslingeskal, som alle pilgrimme går rundt med på rygsækken.

Nu skulle vi ind i Finisterra by, en lille hyggelig fiskerby. Her var der tid til at spise frokost. Vi skulle videre til Muxia, hvor legenden om Marias skibs forlis skulle kunne ses i nogle kæmpeklipper. Også her var der et fyrtårn.

Sidste stop var Ponte Maceira. En lille bitte landsby med brostensbelagte gader og en romansk bro fra det 14. århundrede. Det siges at være Spaniens smukkeste landsby, og her var også kønt.

Alle stederne vi har været i dag, har en eller anden relation til caminoen.

Det er sjovt at gå rundt, man opdager hele tiden, at man går og kikker efter de gule pile. Nu har vi gjort det i næsten tre uger, så er det ikke så let at vænne sig af med. 

Søndag, den 8. juni 2025

Santiago de Compostela

Vi startede med at gå til messe i katedralen. En nonne sang salmerne, både solo og til fællessalmerne. Det lød rigtig smukt i det store rum. Det var meget stemningsfuldt, selv om vi ikke forstod et muk af det hele. Vi havde håbet på, at der kom gang i det store røgelseskar, som blev brugt flittigt i gamle dage til at overdøve lugten af de mange beskidte pilgrimme, der kom ind i katedralen. De boede nok ikke på herberger med brusebad! Men vi har hørt, at det er sjældent, der er gang i røgelseskarret. Der skal vistnok doneres en del penge, før de sætter gang i den.

Og så havde vi allerede hjemmefra besluttet, at vi ville gøre noget vildt. Vi ville have tatoveret en lille muslingeskal på anklen. Jeg har godtnok aldrig troet, at jeg skulle gå hen og få en tatovering, men nu skulle det altså være i en alder af 69 år! Vi havde fået en tid hos en tatovør lidt uden for den gamle bydel, og vi kom i hvert sit rum med hver sin dame. Det varede ikke længe, og jeg syntes heller ikke, det gjorde særlig ondt.

Senere på dagen gik vi ned på stationen for at købe togbillet til Madrid til i morgen. På vej tilbage fik vi en shangria, inden vi spiste aftensmad på en restaurant i vores gade.

Mandag, den 9. juni 2025

Santiago de Compostela - Madrid

Vi gik ned på stationen, det var ned ad bakke hele vejen, så det gik fint med kufferten. Der er 600 km fra Santiago til Madrid, og det tog kun tre timer med toget, men det var også med op mod 300 km's fart meget af tiden. Vi havde lavet en madpakke, som vi spiste, imens vi kørte.

Vi stod af toget i Madrid og varmen slog os i møde, her er meget varmt. Og vi skulle videre med tog ud til lufthavnen, her kunne vi bruge den samme billet.  Ifølge Maps lå vores hotel, Ibis Styles Airport Hotel lige på den anden side af en stor vej lige uden for lufthavnen, men det lykkedes os aldrig at finde ud til den vej. Så vi tog en taxa, og det viste sig også, at det ikke havde været muligt at gå over til hotellet. Der var noget længere, end det så ud til, og der var ingen "gåvej".

Vi fik et dejligt nedkølet værelse, og vi spiste aftensmad i restauranten. Bagefter gik vi et stykke op i byen og fandt et supermarked. På vej tilbage blev det uvejr, men vi nåede lige nøjagtigt at komme tilbage i tørvejr.

Tirsdag, den 10. juni 2025

Madrid

Da vi planlagde de sidste dage, havde jeg regnet med, at vi kunne bruge dagen i dag inde i Madrid, men Finn var stadig træt og orkede ikke rigtig at tage med, og så valgte jeg også at blive på lufthavnshotellet. Det var også meget varmt, vejrudsigten siger 36 grader, så dagen gik med læsning, shangria, en lille gåtur og Finn sov meget af dagen. Vi gik op i supermarkedet og købte en salat til vores aftensmad.

Onsdag, den 11. juni 2025

Madrid - Heltborg

Vi gik ret tidligt ned og stillede os i kø til shuttlebussen, som kørte os til den rigtige terminal. Vi var der i rigtig god tid, og det var fint nok, for der er en rigtig god lounge her, så vi fik en solid morgenmad her. Vi skulle mellemlande i Amsterdam, og her var der kun 25 minutter til at komme over til flyet, vi skulle med videre til Ålborg. Vi nåede over til gaten lige til boarding, men vi havde også meget travlt.

Så vi kom godt hjem til Heltborg igen efter dejlige tre en halv uge i en smuk natur.

På de 3½ uge har vi hver brugt 15.000,-  på overnatninger, mad, transport af kufferten, udflugt med bus til kysten, busbilletter, Madrid - Leon og togbilletter Santiago de Compostela - Madrid + flybilletten, som har kostet 2.500,-

Eftertanker...

Det har været en rigtig fin tur. Det er gået godt uden uheld, og vejret har været fint det meste af tiden. Vi kunne holde til at gå de godt 300 km, som vi havde planlagt. 

Jeg "så ikke lyset", som nogen gør, men jeg havde nok heller ikke forventet, at vandringen skulle give mig noget i den retning. Jeg tror, man skal gå alene, hvis det skal give en noget. Men det har været en helt ubeskrivelig stor naturoplevelse, især de første to uger var gennem et meget smukt landskab. Og jeg har set så mange smukke vilde blomster - en del som jeg kender hjemmefra, men også nogle "fremmede".

En anden ting, jeg også synes, har været en stor oplevelse, er at snakke med så mange forskellige mennesker. Det er jo mange nationaliteter, vi hele tiden er stødt ind i, og det at bo på herbergerne, har givet mange interessante oplevelser. Her snakker man med mange andre - i modsætning til at bo på hotel.