Belek, den 03-11-2012

Vi fløj fra Billund til Antalya med Corendon Airlines, et tyrkisk selskab. Fra Antalya skulle vi med bus ca. 40 km mod øst til Belek, hvor vi blev indkvarteret på Maritim Pine Beach Resort.                                                                               

Da vi havde bestilt rejsen, fik vi en mail fra selskabet om turen, hvor der stod, at vi ville blive indkvarteret på et 5-stjernet hotel. Det regnede vi selvfølgelig ikke med, der var rigtigt, når vi ikke skulle betale mere for turen. Men er du gal mand - det er vildt - det har vi aldrig prøvet før - og kommer sikkert ikke nogensinde til det igen! Marmor, store lysekroner, flere pools, et stort værelse og et mega stort badeværelse. Hotellet har 2.800 sengepladser.

Og en morgenbuffet - jeg tror næsten, den fylder lige så meget som hele vores stuehus. Det er noget helt andet, end når vi sidder og fedter med vores ostemadder på et beskidt vandrehjem! Men vi er nu meget enige om, at vi nok befinder os bedre der, selv om det her er sjovt at prøve.                                                  

I dag har vi været med på tur i omegnen. Første stop var den gamle Aspendos Bridge ved byen Serik. Den har en karakteristisk siksakform. Broen blev bygget omkring år 0 og ødelagt ved et jordskælv i år 363. Muligvis har broen været genopbygget flere gange, men er senest restaureret i 1990-erne.                                                                        

Næste stop var ruinerne af en mægtig stor akvædukt, som transporterede vand fra bjergene til byen. Akvædukten er bygget i det 2. århundrede og berømt for sin omvendte vandlås, det vil i store træk sige, at vandet trykkes opad ved hjælp af mindre og mindre rør.               

Turen sluttede ved ruinerne af Aspendos teatret fra det 2. århundrede. Et af verdens bedst bevarede amfiteatre.

Vi kørte forbi mange bomuldsmarker, hvor der gik folk og plukkede bomulden.                                       

Bagefter tog vi ind til byen og spiste aftensmad på et lille ydmygt sted, som passer lidt bedre til vores feriebudget. 

Pamukkale

Belek, den 05-11-2012

Så er jeg på nettet igen.

I går kørte vi et godt stykke nordpå til Pamukkale. Det er et meget specielt naturfænomen. Nogle varme kilder presser kalkholdigt vand op til jordens overflade, og når det 35 grader varme vand kommer i kontakt med luftens ilt, aflejres kalken og danner terrasser ned ad bjergsiden. Pamukkale betyder på tyrkisk bomuldsslottet, og det er også et fantastisk smukt syn.                           

I 1980'erne og først i 90'erne lod man turisterne - op til 20.000 besøgende om dagen - bade og sole sig på terrasserne, som blev grå af sved, solcreme, sminke og støv. I 1992 blev en redningsaktion sat i gang. Nu er der kun adgang på afmærkede områder, og turisthotellerne på toppen af terrasserne blev revet ned. Stedet er erklæret Verdenskulturarv af UNESCO.      

Oven for kalkaflejringerne ligger Hierapolis - ruinerne af en gammel by. Byen blev grundlagt ca. 190 f.Kr. af romerne som kurby, da man opdagede, at de varme kilder havde en helbredende virkning på mange sygdomme. Ruinerne er ikke fuldt udgravet, men italienske arkæologer arbejder stadig med projektet.

Vi overnattede på Hotel Tripolis i en lille landsby neden for "bomuldsslottet", så vi kunne nyde synet igen her til morgen, da solen stod op.                                                                                                                                                                                   

Det var en fin køretur gennem bjergkæden Taurusbjergene - et meget smukt landskab med efterårsløv på træerne. Det er et specielt landskab - fuldstændig flade plateauer omkranset af bjerge. Plateauerne er beboet af bønder, der dyrker mange grønsager, korn og granatæbler.                                                    

På hjemvejen i dag var vi inde på en tæppefabrik i Tavas. Selv om jeg har set det før, var det alligevel spændende at se pigerne sidde og knytte tæpper. Og de laver også selv silketråden, og vi så, hvordan de spinder tråde af silkesommerfuglelarvens kokon. Og vi undgik selvfølgelig ikke den obligatoriske fremvisning af tæpper - og deres forsøg på at sælge os nogle, det var meget kedeligt. 

En anden rigtig spændende oplevelse var, at vi stoppede ved en moske i byen Kumafsari, hvor vores guide, Tahir fik lov at tage os med ind og se moskeen, og han fortalte om, hvordan muslimerne beder osv. Men vi skulle skynde os ud igen, for der skulle være en eller anden ceremoni for to mænd, som lige var kommet hjem fra pilgrimsrejse til Mekka. De var allerede ved at vaske fødderne, da vi kom ud. Og da vi kom helt ud på vejen, stod der rigtig mange mennesker - måske 100, som var kommet for at byde dem velkommen hjem. Mændene i en gruppe og kvinder og børn i en anden gruppe. 

Tyrkisk bad og massage

Belek, den 08-11-2012

I tirsdags var vi i Antalya, hvor vi fik rundvisning i centrum, og derefter kunne vi gå en tur i den gamle bydel med smalle og stejle gader.

Senere på dagen var vi i Side til tyrkisk bad - hamam. Vi startede i saunaen, skulle derefter gnide os med groft salt, som bagefter blev skyllet af under bruseren.                                            

Så kom vi ind i et rum - det tyrkiske bad, der var så fyldt med damp, at vi næsten ikke kunne se noget, og der var rigtig, rigtig varmt. Her kom vi op på nogle fliser at ligge, og så begyndte massagen. Først hældte de unge fyre, der skulle massere os, meget varmt vand på hele kroppen, derefter blev vi gnedet over det hele med en grov svamp, så hældte de sæbeskum ud over os, og de gav så hele skroget en ordentlig gang massage - herligt.                                    

Efter vi var blevet skyllet af, gik turen ind på en briks, og her fik vi oliemassage - også herligt at blive æltet godt igennem. Til slut smurte han noget i ansigtet, jeg regnede med, at det var noget lækkert creme, men da jeg kom videre ind i det næste rum, sad der nogle fra holdet smurt ind i noget gråt stads. De så rigtig sjove ud, og de begyndte at grine af mig, og så gik det pludselig op for mig, at jeg jo nok så ud nøjagtig som dem. Det var nu vældig sjovt at prøve.

I går var vi ude at sejle på Manavgat floden. Da vi nåede ud til middelhavskysten gik vi i land på en meget lang sandtange, hvor vi kunne bade. Vandet i floden var 5 grader, mens det var 17 grader i Middelhavet, så jeg valgte havet, det var dejligt. Bagefter spiste vi frokost på skibet.                           

I dag er vores sidste dag. Vi havde bestemt, at vi ville være lidt på stranden, men det har regnet hele dagen. Vi gik ind til Belek, hvor vi fik noget at spise.         

Det har været en rigtig fin tur, meget velorganiseret, en dygtig guide og der har været alt, hvad der blev lovet, så vi er ovenud tilfredse. En anderledes tur end vi plejer, men vi har nydt den, og det har været hyggelige mennesker, vi har været sammen med. 

Træer, buske og blomster set i Tyrkiet

Det er ret begrænset, hvor mange planter jeg så og fik fotograferet på en uge, men nogle stykker fik jeg da.

Jeg synes, det er sjovt, at de bruger tagetes rigtig mange steder i rabatter, omkring træer osv., jeg synes ikke, den er særlig eksotisk!                                                                                                                                                                                                  

I Antalya området er det hovedsagelig appelsiner, granatæbler, bomuld og tomater, der dyrkes. Længere inde i landet er der mange marker med korn og grønsager.                                     

Men der dyrkes mange andre afgrøder rundt om i landet, alt fra vore kendte kornsorter til bananer, the osv.

I kystområdet mod syd er der mange fyrretræsskove, og hotellet, vi boede på, var også omkranset af fyrretræer.