Olds College

Olds College, den 26.04.1976

Vi rejste fra Snedsted Station med nattoget med kurs mod København, hvorfra vi så skulle flyve videre med Nordair næste morgen. Men der var problemer med vores fly, vi ville blive mindst 12 timer forsinket, så vi blev kørt med bus rundt på sightseeing i København.                                                                                                                                  

Da flyet blev yderligere forsinket, fik vi et hotelværelse, så vi kunne få sovet lidt. Vi blev vækket efter nogle timers søvn og kom afsted. 

Med mellemlanding i Frobisher Bay i nordøst Canada nåede vi frem til Calgary og herfra med bus til Olds, hvor vi skulle tilbringe nogle dage på en landbrugsskole for at lære om canadiske skikke og levevis, færdselsregler, madlavning, landbrug osv. 

Opholdet sluttede med en festaften, hvor alle værtsfamilierne også var inviteret. Det var meget spændende at møde de mennesker, som vi skulle bo hos og arbejde for det næste halve år. 

Turen op til Berwyn

Berwyn, den 01.05.1976                                    

Efter opholdet på Olds College skulle vi ud på den farm, hvor vi skulle bo det næste halve år. Larry og Betty Ann var kommet til Olds for at hente Fred og jeg, og så skulle vi også have Jens med, han skulle arbejde på en nabofarm hos June og Ross.

Hen under aften stoppede vi op for at få noget at spise. Betty Ann og Larry købte Kentucky Fried Chicken til os, og vi fandt et bord og bænk med udsigt ud over Peace River. 

Min hverdag

Mit arbejde bestod af rengøring, tøjvask, havearbejde, børnepasning og ikke mindst madlavning. Vi var 6 voksne og 2 børn, der både ved 12-tiden og 19-tiden fik 3 retter mad - kødret, dessert og kaffe med kage. Så selv om jeg var aktiv hele dagen - endda lange dage - viste det sig altså på vægten med al den mad, så det var ikke kun kufferten, der var blevet mange kilo tungere på rejsen hjem - end på rejsen ud!                                                                      

Familien var glade for, når jeg lavede dansk mad, især husker jeg, de var begejstrede for frikadeller.                         

Men jeg lærte også nye retter, som jeg fik opskriften med hjem på. Bl.a. majsboller, som mine børn er helt vilde med i dag.

En dag kom Larrys mor, som stammede fra Ukraine, og lavede borsjtj - russisk rødbedesuppe, det smagte rigtig godt. Larrys tante, Auntie Schur, kom på besøg en dag og hjalp med at lave sauerkraut til resten af året, det smagte okay - men så foretrak jeg godt nok rødbedesuppen!                                                                        

Der blev også slagtet både høns, gæs og kalkuner, som jeg hjalp Betty Ann med at gøre i stand, så mit arbejde var meget alsidigt.                                  

Indkøbene ordnede Betty Ann og jeg i fællesskab en gang i ugen i Berwyn. Og hvis der skulle købes specielle ting ind, kørte vi til Grimshaw eller Peace River.     

Jeg havde også en fin køkkenhave med mange forskellige grønsager og urter, det drejede sig jo om at være så selvforsynende, som det kunne lade sig gøre. Og ret selvforsynende var familien - kød, fjerkræ, æg, mælk, grønsager osv. 

Farmen

Farmen var på godt 500 ha. De havde nogle fede kvæg og grise, men den primære indkomst var fra planteavl, som bestod af raps-, byg-, havre- og hvedeavl. Der skulle også laves hø til vinterfodring. Foruden fede kvæget, var der et par køer, som leverede mælken til husholdningen, det var Fred eller Betty Ann, der malkede - med hånden.

Farmen blev drevet af Larry, Betty Ann, Fred, Larrys bror Allan og så gik Uncle Walter til hånde. Han hentede post i boksen inde i Berwyn, det var altid spændende, når han kom, om der nu var brev hjemmefra.                          

Walter kørte også ud i marken med madkurv, samlede æg ind, kørte til byen efter reservedele, når der skulle repareres traktorer, maskiner eller biler. Her kørte man ikke ind til mekanikeren eller smeden, når noget skulle repareres, det ordnede man selv. Det kunne også være, der skulle hentes medicin hos dyrlægen. Hvis ikke Walter var der, skete det også somme tider, at det var mig, der blev sendt afsted.                                                                                

Der blev afhornet og brændemærket kvæg. De dage var jeg glad for, at mit arbejde var hus og have! Men det var jo en helt naturlig ting for dem.                                                                                                                                          

Det var ikke de mest ideelle vejrforhold for kornavl. De havde tidligere mistet en stor del af avlen pga. hagl. Og et andet år kom der et tykt lag sne allerede i oktober - inden alt kornet var høstet, så det fik de aldrig bjerget, sneen blev liggende. Men Berwyn ligger også så langt mod nord, at det er lige på grænsen til, hvor det opdyrkede land stopper. 

Ford Mercury ‘en                                 

Den go'e gamle Ford Mercury må have et kapitel for sig.                              

Fred, Tim og Jens købte en gammel flyder, da vi kom til Berwyn. Den skulle tit repareres, men det kunne knægtene selv ordne, så der blev brugt mange aftener og weekender på at fixe den.                               

Men den var trofast og kørte adskillige km på det halve år, de havde den. Mens jeg var på Wild West turen, kørte Fred, Tim og Jens stort set den samme rute, i alt 10.000 km.                                                                               

Og i weekenderne var vi mange forskellige steder - British Columbia, Jasper og Banff Nationalpark, med The Alaskan Highway mod nord osv.                  

Rodeo, barbecue og bæverkik

Vi havde væsentlig flere end 37 timers arbejde i ugen. Det var lange arbejdsdage og ikke så ofte, vi havde fri om lørdagen, men vi nåede alligevel at få set og oplevet mange spændende ting.                                              

Foruden turene beskrevet neden for kørte vi en weekend til British Columbia, hvor vi bl.a. så Bennet Dam, en dæmning med kraftværk på Peace River.                                                                                         

Vi holdt også tit barbecue partys sammen med nogle af de andre trainees nede ved Peace River, og en aften vi kørte hjem derfra, var vi så heldige at se en grizzlybjørn.                                                                                                                   

Der blev af og til holdt rodeos, det var imponerende at se, hvordan de kunne indfange kvæg med lasso plus mange andre sjove ting.

 I Peace River levede der en del bævere, og når vi gik langs bredden, kunne vi se, hvordan de havde gnavet træer over og bygget dæmninger i floden. Vi var vist kun heldige en gang at få en bæver at se.                                                    

Ellers blev mange søndag eftermiddage (bortset altså fra, når der skulle repareres bil) brugt på bare at køre rundt og se os om i området. Peace River området var rigtig smuk, lysegrøn i forsommeren, og da det begyndte at blive efterår, blev træerne gule og røde. Det var meget smukt.

Jasper og Banff National Park

Jasper National Park, den 14.08.1976

I august fik vi fri en forlænget weekend, og da tog vi sammen med nogle af de andre trainees i området på telttur til Jasper og Banff Nationalpark.                     

Da vi tjekkede ind på campingpladsen, fik vi nogle praktiske oplysninger og forholdsregler. Bl.a. måtte vi ikke have noget spiseligt inde i teltet om natten - og heller ingen tandpasta, da de brune bjørne listede rundt, og de kunne godt finde på at gå ind i et telt, hvis de kunne lugte mad (inkl. tandpasta) - vel at mærke uden at banke på! Da jeg skulle op på toilet midt om natten, lurede jeg lidt, inden jeg begav mig afsted - det ville nok ikke have været så fedt at møde en brun bamsefar på vejen! 

Vi var en tur oppe med kabelbanen - Jasper Sky Tram - til Whistlers Mountain, hvor der var en formidabel udsigt over bjergene. Vi var også oppe ved Columbia Icefield, en gletsjer, der dækker et område på 400 km². Lake Louise og Victoria gletsjeren måtte vi også se.  

Flyvetur over Berwyn

En søndag eftermiddag tog Jens, Gunnel, Robin, Fred og jeg på flyvetur over Peace River området. Piloten fløj rundt over Peace River og hen over vores farme, så vi kunne få fotograferet, farmene vi boede på. Det var spændende at se det hele lidt fra oven.

Besøg hos Grethe og Harald

St. Catharines, den 21.09.1976

Jeg havde døjet meget med smerter i mit håndled hele sommeren, og i september fik jeg lagt gips på armen, for at holde den i ro. Men så kunne jeg jo ikke rigtig lave noget af mit daglige arbejde, så jeg fik muligheden for at besøge min farbror Harald og tante Grethe i St. Catharines i Ontario.                                                              

Så jeg drog afsted med Greyhound natbussen fra Berwyn til Edmonton. Her skulle jeg så forsøge at købe chance billet hos Air Canada til Toronto, og det lykkedes også at få en flybillet. Grethe hentede mig i lufthavnen, og vi kørte til St. Catharines, hvor de boede i et hus på Nottingham Street.                                                              

Familien bestod af Grethe og Harald, deres fire børn, Jan, Vivi, Henny og Christine plus hunden Snoopy. De næste ti dage kunne jeg rigtig lege turist, jeg blev vist rundt i området, og jeg var med på familie- og vennebesøg, så de gjorde rigtig meget for, at jeg skulle opleve en masse.                                   

Jeg så mange spændende ting, bl.a. Welland-kanalens slusesystem, som forbinder Lake Ontario og Lake Erie, Niagara Falls, Parade i forbindelse med vinfestivalen i St. Catharines. De tog mig også med op i CN Tower i Toronto. På det tidspunkt var det verdens højeste fritstående bygningsværk, 553,33 m højt, færdigbygget i 1975, så det var helt nyt. Vi kunne kun komme op i 447 m's højde.

Niagara Falls                                                                                                                                                                                                          

St. Catharines, den 25.09.1976

Jan, Henny, Christine, Grethe og Harald tog mig med til Niagara Falls. Det var en ubeskrivelig oplevelse at se vandfaldet - hvordan den ufattelig store mængde vand tordnede ned i dybet under. Vi så det både fra den canadiske side og fra USA siden.

Mange spændende oplevelser rigere måtte jeg hjem til Berwyn og have gipsen af, så jeg kunne arbejde lidt igen, inden turen gik hjem til Danmark. 

Hjem igen

Sønderhå, den 29.10.1976

Så var tiden kommet for hjemrejsen. Det var meget vemodigt at skulle sige farvel til Pamela, Alvin, Betty Ann og Larry, som jeg havde levet sammen med i det sidste halve år. Men det var også vemodigt at skulle sige farvel til alle de gode kammerater, som jeg havde oplevet så meget sammen med. Og vi var nok alle klar over, at vi ikke rigtig ville få gjort alvor af at vedligeholde forbindelserne.                                                      

Vi skulle med natbussen fra Berwyn, og vi mødtes på baren i Berwyn, både værtsfamilierne og de trainees, som skulle med et senere fly til Europa. Og da bussen kom, blæste Friedel afskedssalut i sit horn, og da vi så kom ud, var bussen kørt! Vi blev hurtig kørt til Grimshaw, hvor vi nåede den og stod på til Calgary. Her boede vi de næste to nætter på Hotel Empress, så vi var klar til at tage flyet til Danmark. Den sidste aften i Calgary spiste vi afskedsmiddag på en restaurant på toppen af Calgary Tower.   

Læs om USA turen, jeg var med på i juli måned, under fanen USA.