Kl. er præcis 03:00 tirsdag nat, da min telefon vækker mig og stemmen i den anden ende fortæller, at Prince vil lave interview med mig om 12 timer…i Paris!
Normalt ville jeg blive småirriteret over, at blive vækket på dette tidspunkt, men lige præcis dette opkald har jeg ventet på siden 1982, hvor jeg købte mit første Prince-album.
Jeg ved alt om den mand. Jeg har dyrket ham i så mange år, at jeg ved hvad han spiser til morgenmad, at han elsker chokolade-milkshake, at han blev kaldt skipper som lille osv. osv., men alt det ved han jo godt selv – så hvad pokker skal jeg spørge ham om eller mere, hvad vil han svare på?!
På vej i flyet skriver jeg som en sindssyg på spørgsmål, jeg håber han gider svare på om et par timer.
Jeg kikker rundt i flyet, hvor det største folk skal ta' stilling til lige nu, er om de vil ha kaffe eller te ombord, og her sidder jeg, kampsvedende og storgnaskende på nikotin-tyggegummi, da jeg på ingen måde vil lugte af cigaretrøg, når jeg skal mødes med manden, legenden, geniet og den uopnåelige, som den eneste i hele verden!
Jeg står ude foran suiten, tankerne banker rundt i hele kroppen på mig: Hvad gør man - gir man ham hånden, må man kikke ham direkte i øjnene og tiltaler man ham med de eller du, Prince eller sir?!
Velklædt journalist
Jeg når ikke, at finde svaret på det før døren åbner til suiten og det er blevet tid til, jeg for første gang skal møde manden jeg har dyrket længe inden der var noget der hed storbælts broen, mobil telefoner og taxa boner. Vi bliver præsenteret for hinanden af hans personlige manager. Prince rejser sig smilende, mens han gir mig hånden: Du er den mest velklædte journalist jeg nogensinde er blevet interview af, sir han med sin dybe og temmelig lave stemme, mens han konstater at jeg har pudset mine spidse sko i dagens anledning.
Prince ser nu heller ikke værst ud i sine høje stilletter, sorte bukser og samme farve rulle krave sweater, med et gigantisk smykke hængende om halsen, der må veje et ton og en rund John Lennon sol brille i gul.
Vi sætter os overfor hinanden, jeg alene, han omgivet af sine 2 kor sangerinder Shelby Johnson og Liv Warfield + hans nyeste kvindelige fund, den unge og gude smukke guitarist Andy Allo, sidst nævnte sidder og diskuter med Prince om huller i cowboy bukser er in eller yt, Prince forstår ikke konceptet med de huller og jeg bryder ind: Jo flere huller der er, jo dyre er de. 'Præcis! sir Prince rystende på hoved: Baby, hvad ta´r du på i aften-jeans?!
Prince laver et ansigts udtrykt der ikke er til, at ta´ fejl af, godt jeg har lade mine med hullerne blive hjemme i Danmark. Isen (hvis der overhoved har været is) er brudt og det der var tiltænkt som et interview bliver nu til en samtale der vare mere end en time af mit liv.
Gammel klassekammerat
Mine 81 spørgsmål ligger jeg pænt ned i lommen igen og jeg lader manden snakke, som var det en gammel klasse kammerat jeg ikke havde set siden 9., måske fordi han ikke bryder sig om direkte spørgsmål der senere bliver fordrejet og misforstået, som f.eks. da han for 2 uger siden snakkede med en journalist fra avisen the Guardian, der sprude til hans besøg i Marokko, Prince fortæller mig, at det han havde sagt var, 'de havde haft det sjovt i Marokko', og det var så blevet til, at han syntes det var sjovt af kvinderne gik i burka! Men jonalister skriver hvad de vil høre, siger Prince opgivende.
Der er ingen tvivl om, at det er musik han vil snakke om, jeg har da også fået stukket en liste i hånden inden jeg træder ind af døren, med ting jeg ikke må spørge om, som f.eks. at jeg ikke må stille nogle personlige spørgsmål og jeg ikke må spørge til hans syn på internettet, som han kæmper en brav kamp med da der, specielt på You tube, ligger tusinde vis af video klip fra hans koncerter og det bryder Prince sig bestemt ikke om.
Han har før udtalt, at specielt lyden på de klip er for dårlig i forhold til hvordan det lyder i virkeligheden til hans koncerter. Det er måske også derfor jeg har fået strenge ordre på, at interviewet under ingen omstændigheder må optages, hverken med båndoptager eller kamera og jeg skal lade min i - Phone blive ude for døren.
Rytme i alt
Vi spillede i Montreal for et par dage siden, Prince retter på sin brille, jeg må sige det er en af vores bedste koncerter til dato. Vi spillede i over fire timer og folk ville bare ikke lad os gå. Hver gang vi gik af scenen, trampende folk så hårdt i gulvet, at bygningen var ved, at kollapse så vi måtte gå på igen og igen – fantastisk!
Den mand jeg sidder overfor spiller ikke musik, han ER musik og hans politiske holdninger er jeg sgu lige glad med.
Der er rytme i alt! sir han mens ha knipser med fingrene og et par af pigerne klapper på 2 og 4, jeg overvejer et kort sekund om jeg skal hive et par dessert skeer frem og spille 'frikadellens flugt over plankeværket', den er jeg nemlig ikke helt tosset til, men jeg har stadig for fugtige hænder til, at klangen ville blive helt go.
Grunden til, at jeg som dansker sidder hvor jeg gør i suite 401 på hotel Bristol i Paris, er mest pga. Prince´s besøg i Danmark den 7. og 8. august hvor han for første gang afholder sin egen festival, the NPG art and Music festival på 10 øren, på amager:
En lang jam-session
Det der mange gange er problemet ved festivaler, Prince kikker direkte på mig, er at alle har deres eget gear med, så der er meget lange scene skift og alle har en mening om hvordan lyset på scenen skal være osv., det slipper vi for her. Det bliver en lang jam session, det der bliver det gode ved festivalen er, at det er kunstnere JEG kan li. (Så dem der vil skråle med på Lars Lilholts kald det kærlighed, skal nok finde en anden festival).
Hvem invitere du så med til, at spille på festivalen ?
Jeg arbejder i øjeblikket på en masse forskellige som f.eks. Chaka khan, Mint Condition og Mary J. Blige. Mary var opvarmning for os i Los Angeles og jammede med os senere samme aften på scenen og når hun står der med fuld band – damn, that girl can sing ! Det skal dog sige, i skrivende stund er ingen af de nævnte kunstnere er bekræftet endnu! Dem der er sikre lige pt. Er Raphael Saadiq og Larry Graham (sidst nævnte gæstede Danmark sidste mandag).
På denne tur spiller jeg meget mere guitar og vi spiller flere cover numre end vi har gjort tideligere, en af de nye covers vi spiller er Marvin gaye´s Let get it on, Prince laver et af sine velkendte 'funky face' ved tanken om det nummer, man skulle ellers ikke mene han havde grund til, at føje flere numre til sætlisten, da bandet har øvet over 300 numre op de kan vælge imellem. Apropo cover versioner, Prince læner sig tilbage i sofaen og griner:
Nothing compares 2 U
Der er stadig mange der kommer til mig og spørger hvorfor jeg spiller Nothing compares 2 U med Sinéad O’Connor (hvis der skulle være en enkel læser der er i tvivl, er det et nummer Prince selv har skrevet og udgivet, længe inden der var nogen der vidste hvad Sinéad var for noget).
Hvor lang tid bruger I på, at øve op til en turne?
Det er ikke sådan, at vi står i et øve lokale, den måde vi gør det på er, at jeg invitere venner og bekendte til fest hjemme i mit hus, hvor vi så prøver nye numre af på gæsterne, eller vi jammer til afterpartys på div. klubber og hvis de virker på publikum, tager vi dem med på sæt listen.
Døren åbner til suiten og ind ruller en vogn med grøn the, kaffe og div. vand, da de åbenbart ude ved døren kan fornemme, at det her interview ikke sådan lige slutter foreløbig. Prince stå og hælder the op, da han fortæller om en koncert i Los Angels sidste måned, hvor der pludselig stod en kvinde på scenen i en kjole der lignede hans mors og sang malingen af mikrofonen, det viste sig at det var Cindy Lauper – jeg ville elske, at ha hende med på tur, hun har stadig en fantastisk stemme. Jeg konstatere det er en god ide, at ta´ hans ”mor” med på tur, så hun kan sørge for, at han kommer i ordentlig tid i seng, Prince griner af min ”joke” og sipper til sin grønne the. Jeg knapper en cola op for, at fejre at jeg fik Prince til, at grine højlydt
Hård chef
For nylig snakkede jeg med Stevie Wonder om det, at stå på scenen og få 50.000 mennesker i ekstase og Stevie sagde det helt rigtigt: ”It´s like being a DJ”, og det er lige det, det er, vi har så mange numre at vælge imellem, så vi kan bare rive ned fra hylderne, alt efter hvordan stemningen er netop den aften.
Hvordan er du som chef, gir du f.eks. skide baller hvis de spiller forkert?
Det er faktisk mest mig der spiller forkert, griner Prince – det lyder nu ikke på de andre i sofaen, som om de vil gi deres chef ret i det.
Hvad køber du selv til af musik?
Jeg køber ikke musik, jeg spiller selv det jeg vil høre, jeg ejer heller ikke en i – pod, lyden er forfærdelig i sådan en. Jeg er 100% til musik indspillet analogt, man mister for meget nerve og lyd hvis det er digitalt.
På spørgsmålet om hvordan han kommer op med det ene ørehængende guitar riff efter det andet, er svaret kort og kontant: Jeg har studeret de bedste og med en ikke så skjult stolthed konstatere han, at riffet til '1999' stadig er det mest funky guitar riff han nogensinde er kommet op med og manden har jo ret.
Er der noget nummer med en anden kunstner, du ville ønske, du havde skrevet?
Alle bands er gode
Prince holder en lang pause og stirre tænksomt ud i suiten, jeg gnasker en ekstra gang på mit nikotin tyggegummi: har jeg mon sagt noget forkert, med den lange pause?! 'Take me with U' ville jeg gerne ha skrevet, nårh nej, det er jo mig selv der har skrevet den, måske ville det være et hit hvis jeg lavede cover versioner af mine egne numre, joker han inden han rejser sig og går lidt rundt i lokalet:
Jeg prøver om jeg kan få Prince til, at fortælle mig hvilke bands han ikke kan fordrage: Alle bands er gode på hver deres måde, der er meget jeg ikke bryder mig om, men jeg gider ikke snakke dårligt om andre kollegaer, det er der ingen grund til.
Jeg fortæller ham om en gang han hev mig op på scenen i Las Vegas og fik mig til, at synge Play that funky music . Men jeg ikke kunne huske hele teksten, så han råbte ”I think we need som subtitles for this guy”, Prince klasker sig på sine små lår af grin og undskylder, at han desværre ikke kan huske det – sagde Prince lige undskyld til mig der?!?! Jeg sutter en tår mere af min cola – wow !
Amerikansk fodbold
Prince begynder nu, at snakke om sin yndlings-sport, nemlig amerikansk fodbold, han spørger interesseret til den form for fodbold vi spiller i Danmark, da han ikke har helt tjek på reglerne endnu men er ved, at lære dem. Lige der må jeg desværre skuffe ham, da jeg ved lige så lidt om fodbold, som en nonne kender teksten til Do me baby.
Princes manager rejser sig og gir tegn til, at vi skal til at slutte, vi rejser os alle 5 og Prince fortæller mig, at de muligvis vil spille et klub gig senere i aften. Jeg lover, at være der hvis det bliver til noget og forsikre ham om, at jeg bestemt også vil være, at finde til hans koncert dagen efter, sammen med 40.000 andre die hard fans. Cool see you later, Prince gir mig igen hånden inden han forsvinder ned af gangen, med en hær af sikkerheds folk.
Dag 2 i Prince-land
Dagen efter interviewet er det koncert dag, jeg har fået en pas som gør, at jeg nu står backstage på Stade de France, hvor 40.000 er ved at indfinde sig på plænen ude foran scenen, det er et kæmpe apparat der er i gang når Prince er i byen.
Et hav af produktions folk, managere, garderobe folk, promotore og runnere med strygejern og op pustlige bade bolte får backstage til, at ligne en lørdag formiddag i Lyngby stor center. Prince´s musikere hygge sludre i gangene og hans danske bas guitarist Ida Nielsen kommer over til mig og undskylder, at det interview jeg skal lave med hende først kan blive om 45 minutter, da Prince lige skal godkende aftenens scene tøj hun allerede har på, der er intet der er tilfældigt når det har med Prinsen at gøre, jeg er dog ikke et sekund itvivl om, at det outfit nok skal falde i god smag hos aftenens hoved person.
Prince på to hjul
I det samme kommer Prince cyklende (!) forbi, han kikker på mig og sir ” Bon jour”. Inden jeg når at finde mine franske gloser frem, er han cyklet op på scenen for, at jamme med opvarmnings bandet. Ida og jeg finder ud af, at vi vist godt kan ta´ det interview nu.
Et par minutter før Prince er færdig på scenen bliver jeg gennet ind backstage igen, så jeg ikke vælter Prince omkuld når han går af, så der står jeg og nikker anderkende til bandet, da de en efter en forlader scenen. Den sidste der kommer mig i møde er Maceo Parker, som Prince har fået ringet ind i dagens anledning, han humper ned af gangen i hans åbenbart alt for små sko, han kikker på mig og siger: These boots are definitely NOT made for walking!
For mig er det en meget surrealistisk oplevelse, bare det at stå der, men jeg får ikke tid til, at sunde mig, for pludselig bliver jeg bedt om, at sætte mig ind i en ventende Mercedes der vil kører mig til afterparty, da Prince slet ikke har fået spillet nok her til aften (koncerten varede også kun 3 timer) !
Jeg er efterhånden blevet en del af bandet føler jeg, da jeg med politi escort drøner igennem Paris' gader og bliver sat af ude foran Restaurant La Société, hvor Prince´s personlige manager følger mig forbi de ca. 1000 ventende fans der alle har fået nys om afterparty´et og direkte ind i den lille restaurant der kun kan rumme 150 personer. Jeg bliver placeret i en sofa lige ved siden af bandets bord.
Nattens først sjus
Jeg stå ved indgangen og sutter nattens først sjus, da jeg ud af øjenkrogen kan se Prince og et par meget store gutter stryge forbi mig, jeg når lige at tænke, at det var da….da jeg pludselig mærker en hånd på min skulder, jeg vender mig og der står Prince i egen lille person, klædt i hvidt fra top til tå! Did you like the show? Spørger han ” Damn I was in heaven man” svarer jeg tilbage,'Im glad you liked it' siger han og gir mig hånden med den anden, da han stadig har sin venstre hånd på min skulder, vi smiler til hinanden og han gå videre.
Jeg tager en tår mere af min sjus og et ekstra nikotin tyggegummi, inden jeg taber sjussen på gulvet…for her bliver vi lige nød til, at stoppe op, hvad skete der lige der…Var det Prince der så mig og vendte om for, at høre hvad JEG syntes om koncerten og ikke MIG der greb fat i ham for, at fortælle hvad jeg syntes om den!?
Kendt pin up-pige
Jeg går ind til mit bord igen, hvor band medlemmerne begynder at ankomme til deres bord, Prince er i mer´ end godt humør og hilser bandet velkommen til hans bord, hvor også verdens mest kendte pin up pige Dita von Teese sidder og gør sig til. Jeg står med Kim Worsøe (som arrangerer hele Princes Europa turne) og snakker gode gamle dage, da Prince igen kommer over til mig, denne gang skal vi snakke om hans fantastiske nye guitarist Andy Allo som vi på en eller anden måde må finde ud af hvordan vi får promoveret bedst, da han ser mange muligheder i hende.
Måske hun skal spille opvarmning for mig isteden med hendes eget band, hvad syntes du? Spørger han MIG! Jeg må gi ham ret, hun er et gudsbenådet talent og vi bliver enige om, at VI må få gjort noget ved det. På nuværende tidspunkt føler jeg mig som en del af inderkredsen, jeg står her med Prince og snakker om fremtiden for en af hans band medlemmer! Han undskylder over for mig, at de ikke måtte spille længere her til aften, da de gik mere end en halv timerover tid ifølge de Parisiske regler.
Musik samler folk
Der var så mange numre vi ikke nåede at spille i aften bl.a. Let get it on med Marvin, som jeg jo fortalte dig om i går. Jeg forsikre ham endnu engang om, at den koncert de gav her til aften var mere end bare fantastisk, han takker og gør tegn til sit band om, at nu er det nu, aftens anden koncert skal i gang.
Kl. er 06:00 da jeg rammer hotellet fredag morgen, jeg møder de 2 kor sangerinder i receptionen der er ved, at tjekke ud, da de om en time skal videre til Polen til endnu et show. Prince kører dem hårdt, men med den kærlighed det band har til musikken, er der ikke spor at træthed af se. De skal mellemlande i Danmark, så jeg møder bandet igen, denne gang i lufthavnen, hvor der bliver hilst god morgen og de sidste ord får jeg fra kor sangerinden Liv Warfield inden vi går ind i flyet er: 'We did say that music brings people together, right?', og det skal jeg love for den gjorde i de 48 timer jeg var i Paris