Indekstal

Indekstal bruger vi til at analysere, overskueliggøre og sammenligne udviklinger.

Et eksempel kunne være størrelsen af det dyrkede øko-areal i DK, som tabellen nedenfor viser:

Disse tal er ret store, og det er derfor smart at få værdier, som er mere "håndter-bare". Derfor har man indført indekstal. Disse indekstal kan så hjælpe os med at overskueliggøre udviklingen af øko-areal i årene omkring 2000.

Det første man skal gøre, er at fastsætte et basisår. Hvis man ikke får det oplyst i opgavebeskrivelsen, er der frit valg blandt de oplyste år. Basisåret sætter man altid til indekstal 100.

Lad os i eksemplet sætte år 2000 til indekstal 100.

Vi kan nu benytte følgende formel til at bestemme indekstallet for år 2001:

Her kender vi arealtallet i 2000, indekstallet i 2000 (som vi har sat til 100) samt arealtallet i 2001. Det giver os følgende:

Med lidt ligningsløsning kan vi isolere x, som giver os en værdi for x=139,9. Dette kan vi sætte ind i vores tabel fra før.

Hernæst kan vi bestemme indekstallet for år 1999 på samme måde som for 2001.

Her kan vi igen isolere x, som giver os et indekstal på 64,4. Ligeledes kan resten af indekstallene beregnes på samme måde som de to ovenfor. Det giver os følgende værdier i tabellen:

Indekstallene hjælper os dermed til at få et bedre overblik over de data, vi har at gøre med. De er især brugbare, når man skal sammenligne flere typer af data, og se hvordan udviklingerne bevæger sig i forhold til hinanden.

Man kan også beregne værdierne for årstallet, hvis man kun kender indekstal.

Lad os tage fat i den samme tabel, men i stedet for at beregne indekstal, får vi af vide, at indekstallet for år 1995 er på 18,2.

Her samme beregning, blot med øko-arealet for år 1995 i stedet for.

Her får vi x til at være: x=17024.

Det vil sige, at økoarealet i år 1995 var på 17024 hektar.

Fra formelsamlingen kan indekstal sammenfattes således: