Her ser du en graf, der viser udviklingen af Jordens befolkning.
Den blå del at grafen er tegnet ud fra nogenlunde pålidelige opgørelser over Jordens befolkning. Den sorte del dækker årstallene 1800 - 1950. Her er oplysningerne usikre, så vi ved ikke om grafen virkelig ser sådan ud. Efter 2010 er der tegnet tre forskellige grafer. Det skyldes, at vi ikke endnu kender udviklingen frem mod år 2100. Men vi kan opstille forskellige modeller for, hvordan udviklingen kunne tænkes at være.
For at kunne opstille sådanne modeller benytter man sig ofte af, at man ud fra den kendte del af grafen og ud fra kendskab til forskellige typer vækst, der ofte forekommer, kan forudsige udviklingen.
I dette kapitel vil du møde nogle af disse væksttyper, der ofte forekommer. Målet er, at du
har et grundlæggende kendskab til eksponentiel vækst og potensvækst - både regneforskrifter og grafernes udseende.
kan redegøre for de vigtigste egenskaber ved de tre væksttyper: lineær, eksponentiel og potensvækst.
kan vurdere hvilken af de tre væksttyper, der kan beskrive en given situation ud af kendte data.
kan foretage fremskrivninger ud fra modellerne