Her vil vi udlede formlen for annuitetsgæld:
Bevis:
Vi optager en gæld på A0.
Ved første termin er denne gæld vokset til A0·(1+r). Samtidigt betaler du y af din gæld. Så ved første termin er din gæld:
A1 = A0·(1+r) – y
Denne gæld forrentes til anden termin ved at du ganger med fremskrivningsfaktoren (1+r) og bliver til: A0·(1+r)2 – y·(1+r).
Men du indbetaler igen y og derfor er din gæld ved anden termin:
A2 = A0·(1+r)2 – y·(1+r) – y
Således fortsættes. Du ganger din gæld med fremskrivningsfaktoren (1+r) og trækker y fra.
A3 = A0·(1+r)3 – y·(1+r)2 –y·(1+r) – y
og igen:
A4 = A0·(1+r)4 – y·(1+r)3 – y·(1+r)2 – y·(1+r) – y
Nu kan vi se systemet i formlen, og vi får at:
An = A0·(1+r)n – y·(1+r)n–1 – y·(1+r)n–2 – ... – y·(1+r)3 – y·(1+r)2 – y·(1+r) – y
I alle de led, der indeholder faktoren y, sættes –y uden for parentes:
An = A0·(1+r)n – y·[(1+r)n–1 + (1+r)n–2 + ... + (1+r)3 + (1+r)2 + (1+r) + 1]
Indholdet i den kantede parentes er en kvotientrække og summen kan udregnes som vist i udledningen af formlen for opsparingsannuitet. Se her.
s = (1+r)n–1 + (1+r)n–2 + ... + (1+r)3 + (1+r)2 + (1+r) + 1
Vi ender derfor med udtrykket:
Vi afdrager vores gæld på n terminer. Det betyder, at restgælden her er An = 0kr. Dvs
Denne ligning omformes til
Endelig isoleres y i ligningen:
og formlen er udledt.