Troværdighed

Prolog

Mon ikke, at de fleste ønsker at fremstå som troværdige?

Det gør jeg i hvert fald, men ind imellem reflekterer jeg over, om elementer i min adfærd bør justeres.

Dette med passende respekt for “Homosapiens Paradokset”.

Mere om “Homosapiens Paradokset” i et senere projekt, som jeg har i tankerne, og pusler med en formulering af.

Gitte og Mikkel

Greve Kommune har et herligt tilbud, som jeg gør brug af så ofte som muligt. I hverdagene er der, det som jeg kalder almindelig vandgymnastik i Greve Svømmehal.

Det kan jeg deltage i, når jeg ikke arbejder ude på pladserne i byen, hvor jeg helst ikke møder ind senere end kl 06:00, og vandgymnastikken er mellem 07:30 og 08:00.

Men når jeg arbejder hjemmefra, står jeg gerne tidligt op og arbejder et par timers tid inden jeg tager til vandgymnastik. Det er en super dejlig måde at starte dagen på.

Power Aqua

Om søndagen er der Power Aqua. Det foregår i det dybe bassin, varer 3 kvarter, og har andre øvelser end i hverdagene, så også dette er en kilde til god afveksling.

Efterhånden kender flere af os deltagere hinanden, og udveksler ind imellem hilsner og små bemærkninger.

Alt afhængigt af personlige præferencer, kan flere af os finde på at møde lidt før for at varme op ved at svømme baner. Eller blive lidt længere, hvis dette passer bedre til dagens øvrige program.

Forleden søndag var Gitte og hendes søn Mikkel mødt ind tidligt, og da jeg entrede svømmehallen, svømmede de baner i det område, der er afsat til dette. Det gør de ofte. Gitte er let at genkende med hendes lyse hår, der som regel er sat med hestehale. Og når hun samtidig er sammen med Mikkel, er de i den kombination ekstra let genkendelige, fordi Mikkels hårpragt også er særlig let at genkende.

Tiden for starten af Power Aqua nærmede sig, men Gitte og Mikkel gjorde ikke anslag til at komme over til os andre. Ok, tænkte jeg, de er nok særligt ihærdige den dag, så de ville nok ikke gå glip af selv den mindste smule opvarmning.

OCD

Power Aqua gik i gang med vores dygtige instruktør Katrine. Hun forstår sandelig at komme gennem alle vores muskelgrupper, og har hver gang nye øvelser, så det er altid forskellige programmer. Ganske herligt, og Katrine og jeg udveksler også gerne et par ord om dette og hint. Vi har begge en ganske særlig egenskab, i større eller mindre grad, som vi dog er enige om, mest giver os gode oplevelser og tildragelser. Måske kommer der en dag et særskilt projekt om denne egenskab: OCD.

Vi har så været i gang et stykke tid med Power Aqua og jeg kommer i tanke om Gitte og Mikkel.

Hvor er de henne? Jeg kan ikke se dem blandt deltagerne.

Pludselig opdager jeg, at de stadigvæk svømmer baner. Straks svømmer jeg hen for at høre dem om, hvorfor de ikke deltager i Power Aqua.

Men til min store forbavselse, var det ikke Gitte og Mikkel, men et par, der lignede dem.

Retten er sat

For år tilbage var jeg indkaldt som vidne i en retssag.

Sagen var en tvist mellem en familie, som jeg kendte, og deres forsikringsselskab.

På vej hen til retslokalet, møder jeg et af de andre vidner, som jeg havde mødt tidligere. Hun er ved at skænke sig en kop kaffe, og jeg nikker til hende som hilsen. Hun nikker tilbage, men ellers udveksler vi ikke yderligere.

Senere i retten bliver jeg bænket på min plads, og sagen tager sin begyndelse.

Om det ligefrem er kancellisprog, der bliver ført, er trods alt nok alligevel en overdrivelse, men det er dog et ganske særligt sprog, og ført under bestemte procedurer. Sagens parter bliver præsenteret, og sagen lagt frem. Man hører om den og den og den er mødt frem. Mit navn bliver under denne procedure nævnt, og jeg svarer ja, til at jeg er til stede.

Er alle til stede?

Andre vidner, sagens parter og advokater svarer ja til at være til stede, men da navnet på vidnet, jeg lige havde hilst på, bliver nævnt, lyder der ikke noget svar. Navnet bliver gentaget, men stadigvæk intet svar 

Jeg har jo lige set vidnet, så jeg tager ordet, og meddeler, at hun derfor må være lige på trapperne.

Man går ud på gangen for at kikke efter vidnet, men finder hende ikke.

Pludselig kommer der en person ind i lokalet og henvender sig til retten. Det viser sig at det manglende vidne har ringet og meddelt, at hun er syg og derfor ikke kan møde op.

Dette bringer mig lidt ud af fatning. Jeg har jo lige kundgjort et udsagn, der helt åbenlyst ikke er sandt, fordi det må have været en anden person jeg hilste på tidligere.

Troværdighed

Vil man nu tage mine øvrige udsagn for gode varer? Vil man stille spørgsmål til min troværdighed?

Min forestilling om, hvordan en retssag foregår, har jeg ellers alene fra, hvad jeg har set på film.

I min fantasi så jeg, hvordan modpartens advokat ville tage mig i krydsforhør og stille spørgsmål til, om man nu kunne stole på, hvad jeg sagde.

Det optog mig så meget, at jeg ikke husker noget om, hvad der ellers skete under sagen.

Dog står det tydeligt, at ingen drog mine andre udsagn i tvivl, hvad der den dag i dag undrer mig.

Epilog

Som forstås tager jeg med intervaller min egen troværdighed op til evaluering, men overraskes til stadighed over, at den ikke altid er som jeg ønsker det. Dette selvom jeg bestræber mig efter bedste evne.

Episoden med Gitte og Mikkel fik jo ingen konsekvenser, andet end anledning til selvrefleksion, der jo kan være en god ide i passende omfang.

Nogen siger ind i mellem til mig: “Flemming, nu skal du være varsom med at overtænke for meget”.

Så ligesom med så meget andet: “For lidt og for meget fordærver alting”.